Annonceinfo

Hvorfor læsper man?

Spørg VidenskabenNogle mennesker læsper, når de udtaler S-lyde. Men hvorfor i grunden det? Vi søger et svar.

Trods et læsp lykkedes det Emmelie de Forest at vinde Melodi Grand Prix'et. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor nogle mennesker udtaler S-lyde på den specielle måde. (Foto: Colourbox)

Op til det internationale Melodi Grad Prix var der vanen tro mange spekulationer i pressen. En af spekulationerne gik på, om Emmelie de Forest ville tabe hele finalen på gulvet, fordi hun læsper.

Det viste sig som bekendt, at man sagtens kan vinde den store sangdyst, selvom man har et læsp. Den charmerende talefejl har da heller ikke tidligere diskvalificeret folk fra at optræde i medierne. I hvert fald ikke, hvis man spørger vores læser Inge Eklund.

»Gennem et stykke tid har jeg lagt mærke til, at der er ret mange mennesker, der læsper. Jeg ser det oftest på tv, hvor jeg synes, der er en tendens til, at mange af de unge politikere gør det,« skriver Inge Eklund til Spørg Videnskaben.

Hun spørger, hvad der er årsagen til læspen. Selv har hun en idé om, at læspende folk har brugt sut i for lang tid, da de var børn.

Sut fører ikke til læsp

Spørg Videnskaben kan lugte et politisk scoop: ’Unge politikere kunne ikke holde nallerne fra sutten’.

Derfor kontakter vi lektor Jenny Iwarsson, der er forsker i stemmen ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun mener dog ikke, at vi kan afsløre noget som helst om sutte-brug på baggrund af de unge politikeres læspen.

»Intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem læspen og brug af sut. Men der findes andre talefejl hos små børn, som man har en mistanke om kan påvirkes negativt af, at man har talt meget med sutten i munden.«

»Det er, hvis barnet konsekvent flytter artikulationen tilbage i munden – ’T’ bliver til ’K’, og ’D’ bliver til ’G’. Ved sådan en talefejl er det ikke så hensigtsmæssigt, hvis barnet bliver ved med at bruge megen sut, men det er sjældent sutten, der er årsagen til problemet. Og brug af sut fører altså helt sikkert ikke til læsp,« siger Jenny Iwarsson.

Små børn læsper

Lektoren fortæller, at læspen derimod opstår af en helt anden årsag.

»Det lille barn taler ikke helt ’rent’, fordi det er svært at bevæge tungen og læberne på den præcise måde, der kræves for at skabe sproglyde.«

»Mange små børn læsper naturligt i en periode af taleudviklingen, fordi tungen kommer lidt for langt ud mellem fortænderne. Eller fordi den ikke formes på den måde, der kræves, for at skabe en distinkt S-lyd.«

Fakta

Man skelner mellem to former for læspen:

Fortungelæspen, hvor tungespidsen bevæger sig ud over fortænderne, når man siger 'S'.

Sidelæspen, hvor lyden bliver udtalt via tungens sider.

»Man kan sige, at musklerne vælger et mindste-energi-princip i udtalen, og hvis det lille barn gør sig forstået, bliver vanen let etableret,« siger Jenny Iwarsson.

Hun fortæller desuden, at i enkelte tilfælde kan afvigelser i tungens anatomi og motorik også medføre et læsp.

De fleste børn lægger læspet fra sig, når de bliver større. De bliver opmærksomme på, at de udtaler ordene anderledes, hvorefter de tilpasser sig ’normal’ udtale. Samtidig bliver motorikken i tungen mere forfinet, så de får lettere ved at undgå læsp.

Talepædagoger kan fjerne læspen

Nogle store børn og voksne får aldrig lagt barndommens læspen på hylden. De har vænnet sig så meget til at udtale ordene med læsp, at de har fået svært ved at lave om på det.

»Så kræver det lidt arbejde. Men man kan i de fleste tilfælde lære at komme af med et læsp, hvis man træner det med hjælp fra en talepædagog eller logopæd,« siger Jenny Iwarsson.

Hun fortæller, at talepædagogen som regel vil gå frem efter en ganske særlig fremgangsmåde:

  • Først får personen hjælp til at sige en S-lyd uden at læspe. Nogle gange bruges et særligt apparat, som slår ud, når personen udtaler en S-lyden klart uden læsp. Så kan man lege sig frem til at placere tungen rigtigt i munden.
     
  • Derefter bliver personen vænnet til at udtale S-lyden i en enkelt stavelse. For eksempel ’spi’.
     
  • Så skal personen lære at udtale et helt ord uden at læspe. For eksempel ordet ’spise’.
     
  • Til sidst øver personen hele sætninger, hvor der optræder mange S-lyde.

»Det er faktisk svært for dem at føre en samtale med hele sætninger uden at læspe. Når vi taler, koncentrerer vi os nemlig så meget om, hvad den anden siger, at det er svært også at huske den nye vane.«

»Men med talepædagogens hjælp kan man overføre vanen til daglig, spontan tale, så den optræder automatisk og ubevidst,« siger Jenny Iwarsson.

T-shirt som tak

Vi sender vores læser Inge Eklund en T-shirt som tak for det gode spørgsmål. Også tak til Jenny Iwarsson for det gode svar.

Hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på redaktion@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Disko-læspet

Rikkes indlæg fik mig til at tænke på, hvordan bøsser ofte fremstilles i film mv. med en særlig koket/arrogant læspen -- ofte af bøsser selv. Det er en kliché, der nok ikke er grebet helt ud af den blå luft. Hvis man forbinder læspen med at være kælen og feminin, giver det jo mening, at det er en socialt tillært affektation, i og med at mange socialneurotiske seksuelle tabuer i hvert fald til en hvis grad er nedbrudt i bøsse-subkulturen.

Per Højholt beskrev engang sin "Gitte" som havende et lille "diskolæsp". Han antydede altså ret så kraftigt, at det var noget, hun havde tillagt sig i diskoteks-verdenen, før hun blev gift med Preben og nøjedes med somme tider at danse rundt hjemme på ryaen, ikk' oss', Susann'?

Noget sådant burde nu ikke overraske særligt. Lingvister har i mere end hundrede år været klar over, at lydene forskyder sig i sproget. Grimms lov og det engelske Great Vowel Shift har næppe noget at gøre med, at en stemmebåndenes gener hos en befolkning pludselig ændrer sig radikalt. Det har noget at gøre med prestige. Vi mennesker er bare sådan indrettet, at vi ubevidst efterligner måden at tale på hos vores forbilleder.

Hvis en bestemt lyd bliver brugt i stedet for standarden hos en gruppe med høj prestige, vil den blive annammet af gruppens omgivelser. Dette er faktisk den primære grund til, at sprogene ændrer sig over tid, og i sidste ende at verdens befolkning har forskellige dialekter og sprog.

Måske burde nogen fortælle dét til Sean Connery....

kælen tale ...

Jeg mener det er en modesag … eller et kulturfænomen som Søren skriver. Engang først i 90ern lagde jeg mærke til den første læspende speakere … hun var en mager animeret figur, med store øjne, på det dengang helt unge Internet. Hun sad i en rund kugle på en af TV kanalernes hjemmeside og havde en eller anden hjælpe-funktion. Hendes måde at tale på dannede skole, og efter det har det væltet frem med læspende piger.
Det handler om at være lille/spinkel, kælen og feminin … tankevækkende at denne talefejl går hånd i hånd med unge pigers barberede kønsdele …
Som lytter kan det være direkte intimiderende at høre på, da det er som om den læspende persons seksualitet tværes ud over lytteren … jeg venter stadig på at DR, TV2, 24syv m.f. lærer deres unge kvinder, at tale så man kan koncentrerer sig om at høre hvad de siger.

Modenhed må være afgørende

Jeg har altid ment, at folk der læsper, bestemt må gøre det bevidst (så længe de er kommet over de yngste ungdomsår). Så kan de vel høre, at de fleste andre ikke gør det. Alternativt må det være udtryk for usædvanlig lav IQ. Men den holder vist ikke helt i virkeligheden (forhåbentlig ikke).

Når ret mange alligevel render rundt og foretager mærkværdige krumspring med deres tunger, for at fremstamme noget der minder om "s"-lyd, så må de have en hensigt med det.
For mig at se kan denne hensigt være, at personen ikke vil være voksen (ikke at forveksle med "pinlig"). Derimod at det formenligt er et forsøg på at lyde som et barn/en baby, for at blive gjort mindre ansvarlige for deres handlinger eller lignende.
Det findes også i andre former for ageren, hvor en person ikke er interesseret i at blive betragtet som voksen. At dette så på sin vis også kan fortolkes, som om det har noget at gøre med individets IQ, det er så en anden sag.

Det er dog interessant, at denne lavere form for udtalelse at ganske lette og ligetil lyde kan findes helt ind i f.eks. folketinget. Men så igen: nutidens baby-grammatik findes jo også helt ind i folketinget (og vores såkaldte "journalister"). Baby-grammatik kan f.eks. være "du og jeg" eller "så gjorde hun og jeg det og det". Enhver med minimal kritisk tilgang til sine omgivelser er jo udmærket godt klar over, at det hedder "dig og mig". Det kan oveni købet slås op i en ordbog, hvor det klart fremgår, at så snart der er et "og" indblandet, så hedder det ikke "du" og "jeg", men at ordene så er "dig" og "mig".

Alligevel render også mange rundt nu om dage, som ikke evner voksen-grammatik, som jeg vil klassificere den som. Måske er dette udtryk for det samme? Baby-grammatikken forefindes også indenfor vores såkaldte "journalister" i stor stil.

Det er da et kulturelt fænomen...

som hænger sammen med ungdomsdyrkelse og hævning af status for feminint udtryk.

Der er tale om 'ungpigelæsp', som trækkes med op i højere aldre af ovennævnte grunde.

Som jeg i radioen hørte en ung teenage- eller tweens-pige, der blev spurgt om, hvorfor hun og veninderne talte sådan, sige: 'Det er pinligt at tale tydeligt'.

Et lignende fænomen er 'optrækning' til højere alder af en kælen stemme, som har et privat og intimt signalindhold.

Altså nok en blanding af usikkerhed og spillen på feminine udtryksformer.

Personligt synes jeg at det vel nogle gange kan lyde meget sødt, men det skurrer i mine ører, når den talende er aggressivt angribende eller f.eks. rapporterer om grusomheder i krige.

Hvorfor læsper man?

Blot lige den ene kommentar, at DSB S-tog benytter en meget læspende kvinde til at indtale beskederne som lyder i S-togene, så her var det heller ingen hindring.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg