Hvad er tid?
Spørg VidenskabenEn læser undrer sig over, hvad tid er. Går tiden ens overalt i universet, og kan man forestille sig, at den begyndte at løbe baglæns?

Tiden er noget, vi alle holder skarpt øje med. Vi kigger forjagede på uret om morgenen, når vi endnu engang er kommet for sent af sted til arbejde, fejrer fødselsdag når vi er blevet et år ældre og begraver vores kære, når deres tid er rindet ud.
Men hvad er tid egentlig, spørger en læser.
»Findes der en videnskabelig måde at definere tiden på, og hvad er det, tiden måler? Jeg har hørt, at tiden går forskelligt, afhængigt af hvor hurtigt man bevæger sig. Er det rigtigt?« spørger Ulla Petersen.
Tiden kan ikke defineres
Videnskab.dk tager sig tid til at ringe til fysiker Ulrik Uggerhøj på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Han forsker i tid og har også skrevet en populærvidenskabelig bog om begrebet.
»Man kan rent faktisk slet ikke definere, hvad tiden er,« siger han og fortæller, at mange ellers har forsøgt sig, deriblandt den berømte amerikanske fysikprofessor John Wheeler.
»Wheeler forsøger at definere tid ved at sige, at tiden er naturens måde at undgå, at alting sker på én gang. Det lyder jo også umiddelbart besnærende og rigtigt. Men når han siger ’på én gang’, så er det underforstået at der er noget, der hedder tid, og så er det, at argumentationen begynder at gå i ring,« siger Ulrik Uggerhøj.
Selv om tiden er et begreb, det er svært at definere explicit, kan man ifølge Ulrik Uggerhøj godt give folk et indtryk af, hvad det måler.
Fakta
Set udefra ville det tage en person uendelig lang tid at falde ind i centret af et sort hul. Ofret selv ville derimod ikke opleve det sådan; for ham ville sådan et fald kun tage en time.
»Tid kan siges at være lig med processer. Tiden kan ikke gå, hvis alting står stille, for i så fald ville et ur eller en detektor jo heller ikke kunne måle noget, og det giver ingen mening,« siger Ulrik Uggerhøj.
Universet går fra orden til uorden
Tiden blev født sammen med universet. Den begyndte altså at gå under Big Bang for 13,6 milliarder år siden.
Dengang universet blev født, herskede der en stor grad af orden, det vil sige, at man kunne beskrive universets tilstand med ganske få oplysninger. Men universet blev efterhånden mere og mere komplekst med galakser, stjerner og planeter. Universets grad af uorden, den såkaldte ’entropi’, voksede.
Koblingen mellem entropien og tiden blev første gang beskrevet af fysikeren Ludwig Eduard Boltzmann (1844-1906). Han fandt ud af, at tiden udvikler sig i den retning, der øger entropien.
»I begyndelsen må der have været et eller andet, der har trukket universets ur op, hvorefter universet har udviklet sig fra en grad af ekstrem orden til en grad af stor uorden. Man ved endnu ikke, hvad det var for en hændelse, der kickstartede det,« fortæller Ulrik Uggerhøj.
Tiden går langsommere for objekter i bevægelse
Universet som helhed har altså en universel tid, som skrider fremad efterhånden som rummet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, den lokale tid.
Den tid varierer fra objekt til objekt, afhængigt af hvor hurtigt de bevæger sig i forhold til deres omgivelser, hvilket er beskrevet i Einsteins relativitetsteori.
Fakta
GPS-systemer er baseret på sateliter, der suser rundt om Jorden med høj fart. Tiden går langsommere for disse sateliter, end den gør for menneskene på Jorden, som beskrevet af Relativitetsteorien. Det har man måttet kompensere for.
GPS-systemet har derfor en indbygget relativistisk korrektion, så man undgår fejlmålinger. Uden korrektion ville positionsmålingerne efter bare én dag skyde omkring 10 kilometer forkert.
Tiden går f.eks. langsommere for en person, der rejser ud gennem rummet med en hastighed tæt på lysets, end den gør for mennesker på Jorden.
»Rejser jeg ud til centret af vores galakse, Mælkevejen, og tilbage igen med lysets hastighed, vil jeg kunne gøre det på 23 år. I den mellemliggende tid er der gået 150.000 år på Jorden. Alle mine venner og slægtninge vil altså være væk, fordi jeg har rejst frem i tiden,« siger Ulrik Uggerhøj.
Rejser tilbage i tid kræver negativ energi
Rejser til fremtiden kan altså lade sig gøre. Men det er straks mere tvivlsomt, om man kan rejse tilbage i tid.
Ifølge Relativitetsteorien kunne der i realiteten godt eksistere såkaldte ormehuller, der er en slags kanal eller genvej mellem fortid og nutid. Sådanne ormehuller skulle opstå og forsvinde momentant, men kunne man finde en måde at holde dem åbne på, burde man i princippet kunne nå at rejse igennem dem.
Men det, som kan lade sig gøre i teorien, er ikke nødvendigvis realiserbart, for der er utroligt mange ting, der skal gå i opfyldelse, før man kan rejse af sted.
Først skulle man finde et ormehul, som man herefter skulle blæse tilstrækkeligt meget op til, at en astronaut kan rejse igennem det, fortæller Ulrik Uggerhøj.
Endelig skal man sørge for at holde ormehullet åbent, hvilket kræver tilstedeværelse af meget store koncentrationer af negativ energi, hvis størrelsesorden svarer til outputtet af et kulkraftværk. Det skal så oven i købet mases ned i en dimension, der svarer til udstrækningen af en proton.
»Det er formentlig ikke muligt, hverken nu eller i fremtiden, så jeg mener ikke, at rejser tilbage i tiden er en realistisk drøm,« siger Ulrik Uggerhøj.
Kendt fysiker kom på vildspor
Tiden har indtil videre rullet fremad, men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være. Der findes forskere, der tror på, at universet engang i fremtiden vil begynde at trække sig sammen igen. Disse teorier har skabt en debat om, hvorvidt tiden i så fald vil begynde at rulle baglæns.
En af de fysikere, der har overvejet muligheden, er den berømte fysiker Steven Hawkings, der er en stjerne inden for sit forskningsfelt, Relativitetsteorien.
»Hawking blev forblændet af teorien, som dog i bund og grund var bundet op på en matematisk finurlighed. Han droppede idéen, da han fik tænkt sig om. Men der findes teoretiske fysikere, der stadig opfatter fysikkens ligninger som virkelighed. De mener, at ligningerne ikke beskriver virkeligheden, men ER virkeligheden, og det synspunkt er jeg helt uenig i,« siger Ulrik Uggerhøj og slutter:
»For mig handler det om at beskrive virkeligheden. Den er, hvad den er. Vi kan ikke sige, at naturen skal opføre sig, som ligningerne siger. Det er lige omvendt. Ligningerne skal opføre sig, som naturen gør, og tiden bliver tydeligvis ved med at rulle forlæns,« siger han.
Vi sender en t-shirt til Ulla som tak for det interessante spørgsmål.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk
Relaterede artikler
Eksterne links
Tid og entropi er bundet sammen
Den universelle tid er et mål for, hvor meget information der skal til for at kunne beskrive universets samlede tilstand helt præcist. Jo mere information, du skal bruge for at beskrive en tilstand jo mindre ordnet er den.
Graden af orden er angivet ved systemets ’entropi’, som kan visualiseres ved hjælp af et sæt spillekort. Et nyt sæt spillekort, der lige er taget ud af pakken, er meget velordnet. Alle kortene ligger i sirlig rækkefølge fra Es til Konge, og de gør det med ruder, hjerter klør og spar. Orden bliver afløst af uorden når kortene blandes. Allerede efter at have blandet dem én gang skal man bruge mange sætninger for at beskrive, hvordan kortene nu ligger.
»Det sidste sæt spillekort har en større entropi end det første, fordi kortene ikke længere ligger ordnet, og det kræver mere forklaring at beskrive kortenes indbyrdes placering,« siger Ulrik Uggerhøj.
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Mænd bliver syge af bekymringer i hjemmet
9. november 2011 kl. 10:49 -
Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten
26. februar 2011 kl. 06:55 -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 9 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 24 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Re: Ang. GPS "paradokset"
"En anden måde at gøre det på er at sætte to satellitter hver sin vej rundt om Jorden med samme hastighed."
Fuldstændig korrekt.
Det er målt et utal af gange, og i forskellige debatter her på videnskab.dk er gentagne gange anvist artikler (links) til måleresultaterne sammenlignet med beregningerne fra SR og GR (fx http://www.aticourses.com/global_positioning_system.htm og http://relativity.livingreviews.org/open?pubNo=lrr-2003-1&page=articlese... & http://relativity.livingreviews.org/open?pubNo=lrr-2003-1&page=articlese... ).
tidsrejser
jeg er godt klar over at det ikke er en ægte tilbage i tiden rejse, men det smagte da lidt af det
Ang. GPS "paradokset"
Kan ikke lige se at nogen har givet Stig svar på hans "paradoks", så bare lige for at få den af vejen:
At satellitterne har samme afstand til jorden og derfor samme gravitation betyder ikke at vi kan se bort fra gravitationen. Eller det kan vi nok i forhold til tidsforskel, men pointen er at satellitterne bliver holdt i kredsløb, dvs. de er udsat for acceleration - farten bliver ikke ændret, men det gør retningen de bevæger sig i. Satellitterne befinder sig derfor ikke i et "initialsystem" (hvilket er et krav for at lave en korrekt antagelse om de andre satellitters tid).
I dit konkrete eksempel i indlægget fra 23. august vil de jordbaserede ure måle at satellitterne A og B oplever samme tid (og at de begge går lidt langsomt).
En anden måde at gøre det på er at sætte to satellitter hver sin vej rundt om Jorden med samme hastighed. De vil begge måle at den anden satellits ur går langsommere. Og alligevel, når de mødes på den anden side (uden at kollidere...) vil deres ure vise det samme.
Det er i øvrigt en opgave i et af kurserne i relativitetsteori :) (dog ikke med Jorden i centrum - eller gravitation tilstede generelt)
Re: tidsrejser
Der, hvor kæden hopper af for dig Kurt, er, at du ignorerer, at begge tvillinger (eller planetlegemer) er blevet ældre. De er blot blevet det i forskelligt tempo.
Hvis du f.eks. mødte en lille dreng med progeria (den sygdom, der forårsager en tidlig ældning), og så først så drengen igen flere år efter, hvor han lignede en gammel mand, så ville du ikke opfatte det, som om du var rejst frem i hans tid, og han ville heller ikke tro, at han var rejst tilbage i din tid.
Objektivt set handler det om, at de atomare processers hastigheder påvirkes af accelleration og relativ hastighed og af gravitationsfelter.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Re: tidsrejser
Jo, Kurt, det er den form for "tidsrejse", Karsten beskrev i indlægget "Tvillingeparadokset".
Imidlertid er det mit indtryk, at når vi bruger udtrykket "Rejse tilbage i tiden", forstår de fleste det som 'Jeg "befinder" mig lige nu i år 2011, september, 4., kl. 10:00. En rejser tilbage i tiden vil i stedet bringe mig til 2010, september, 4., kl. 10:00. (eller et andet tidspunkt i min fortid eller før jeg blev født) i samme univers, samme galaxe, samme solsystem, på samme sted på samme planet, som hvor jeg er nu'
fart på jorden
hvis man sendte jorden på sådan en rejse mens man selv levede sit liv på månen, så ville man jo kunne komme tilbage til en jord i en yngre udgave end den eller ville være
tidsrejser
Karsten Bomholt
joo, men er det ikke meget tæt på at rejse tilbage i tiden?
hvis vi kigger på urene er det jo noget fra en tid der har gået på jorden der vender tilbage, en forsinkelse af nutiden der dukker op i fremtiden, det er jo ikke en tidskapsel hvor tingene reelt ældes, men en tidskapsel hvor fortiden fremstår i nutiden i en lidt yngre udgave end nutiden
Tidsrejser
Se et af de første indlæg i denne debat:
Tvillingeparadokset, Skrevet af Karsten Bomholt, 23, august 2011 kl. 05:25
tidsrejser
hvis man rejser tusinde år frem i tiden, vil dem man møder der ikke være rejst lidt tilbage i tiden når de møder en, en form for rejse tilbage i tiden forberedt i fortiden?
baglæns
man vil jo aldrig kunne konstatere om tiden går baglæns, det øjeblik den går forlæns igen vil jo først være der vi konstaterer den
re:Åbent peer-review site
@John,
Mange tak for dine oplysninger og kommentarer.
Angående "forbrændinger": Er man en tosse med skæve indfaldsvinkler får man hug - er man et geni som er på forkant, får man også hug . . .
Venligst Ivar
Åbent peer-review site
Jeg kender ingen egentlige åbne peer-review sites - peer-review betyder gennemgang og kritik fra ligemænd indenfor en videnskabsgren eller et fag - men hvis du skriver på engelsk, kan du bruge Physics Forums http://www.physicsforums.com/
Som minimum skal du formulere en formel hypotese med solide referencer til alt, hvad du benytter som grundlag. Som minimum skal du også meget grundigt gennemgå alle "øvelserne", som jeg beskrev i http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-er-tid#comment-23727
En alvorlig og velment advarsel: Efter hvad jeg har set af dine hypoteser, løber du en stor risiko for at få trediegradsforbrændinger på sjælen, hvis du publicerer der.
Kommentarerne til en dårligt funderet hypotese er ikke så brutale som på et fagsymposium, men barske nok for de fleste.
En helt anden mulighed er http://vixra.org/
Der kan du finde artikler som fx "Physics is a Bunch of Fairy Tales" og "An Intriguing Correlation Between the Distribution of Star Multiples and American Adults", men der er absolut ingen garanti for, at nogen vil kommentere, hvad du har skrevet.
Re: re.Til Steen.
@John,
Tak for den uddybende forklaring.
- Kender du evt. til andre åbne peer review sider? Mangler selv en sådan.
Venligst Ivar
Re: Tag jer sammen
Redaktionen:
@Stig Johansen: Lad være med at fremprovkere personangreb. Lad være med at gentage dig selv
Beklager min adfærd, og jeg skal nok holde op :-)
I denne debat mener jeg nu ikke jeg har provoikeret, blot konstateret at tid er et referencesystem, og påpeget at relativitetsteorien er modbevist jfr. mit indlæg af Skrevet af Stig Johansen, 23, august 2011 kl. 11:12
Med "GPS-paradokset."
'Gentagelsen' i indlæg af
Skrevet af Stig Johansen, 29, august 2011 kl. 11:44
Med "GPS paradokset (don't shoot the messenger)."
var faktisk ikke ment som en gentagelse, men en uddybning i forhold til debatreglerne, så enhver selv kan se pointen.
Det gik op for mig at ikke 'alle' kender relativitetsteorien, så der for denne uddybning.
Andre afsporinger af debatten skyldes andre debattører, selvom jeg synes jeg prøvede at holde det til emnet 'tid'.
Re: re.Til Steen.
En hovedregel for alle wikipedia.org-artikler er, at man ikke på wiki kan præsentere egen forskning, spekulationer, o.lign., den slags bliver nådesløst fjernet af en gruppe af "inspektører".
Derfor drejer wiki-review sig udelukkende om artikler, som er veldokumenterede og som ønskes "ophøjet" til grupperne "gode artikler" og "fremragende artikler".
"Det er ikke akademisk peer review af en gruppe eksperter på et bestemt område, og artikler som gennemgår denne proces bør ikke antages for at have større 'autoritet' end nogen anden."
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Evaluering
Re: De kommer med afledning og vildledning...
Der er en væsentlig forskel på debatterne indenfor fysik og sundhedsvidenskab.
I den sundhedsvidenskabe debat deltager en række personer, som har en stærk økonomisk interesse i at forplumre debatten. Hvis en læser af en sundhedsvidenskabelig debat overbevises om, at en skrumpti-fumpti-behandling er god eller værdiløs, betyder det penge ned i eller op af fupbehandlerens lomme.
En advarsel om, at "Det følgende er min private teori" i hvert indlæg, som afviger fra den normale videnskab, vil være tilstrækkelig indenfor fysikdebatten.
re.Til Steen.
@Ole Bjørn,
Wikipedia har også en funktion hvor man kan få respons på sine artikler. Se her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Peer_review
Venligst Ivar
Til Steen.
Jeg mailer dig noget materiale senere på ugen eller først i den kommende uge.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Rumtidens gåde.
De fleste mennesker i vort samfund har hørt om begrebet rumtid, men de færreste har (efter min erfaring) en forståelse af, hvad der menes med begrebet. Mange tror, at det handler om en særlig slags tid, for vi er vante til i vor hverdag at arbejde med mange forskellige subjektive tidsopfattelser, som Kim Kaos har givet os nogle eksempler på.
Rumtid defineres ofte som enhver matematisk konstruktion, der knytter tiden og det tredimensionale rum uløseligt sammen, men matematik er jo kun et arbejdsredskab, og rumtid er meget mere end det, for det er grundlaget for alle tings eksistens.
Hver gang der sker et kvantespring, som når en elektron i et atom skifter bane omkring kernen, så har universet ændret sig. Det er ikke lykkedes nogen at måle, hvor lang tid skiftet tager. Tilsyneladende sker ændringen spontant, og resulterer i udsendelsen af en foton, eller forårsages af optagelsen af en foton, men vi har altså nu to forskelligt udseende universer uden at vide, hvordan eller hvorfor vi er kommet fra det ene til det andet.
Det er dette, som er tidens egentlige gåde, og eftersom der forekommer næsten uendeligt mange kvantespring i universet hvert nanosekund bliver gåden ikke mindre. Men det viser tydeligt, at hvis ikke vi havde disse ændringer, hvis vi kun betragter en enkelt af disse tilstande af universet, så kunne vi ikke tale om et tidsforløb. Et stivnet univers er det nærmeste vi kan komme begrebet evighed.
Tiden er altså uløseligt sammenknyttet med ændringer i rummet, og det var bl.a. det, som Einstein forstod. Han forstod også, at både masse og relativ bevægelse ændrede rummets karakter, og dermed også tidens hastighed. Sagt med andre ord, så var Newtons forestilling om en universel jævnt forløbende tid ikke korrekt. Tidens hastighed afhang af lokale faktorer i rummet.
Men vi ved stadig ikke, hvorfor tiden har retning. For os virker det, som om nogle af disse tilstande af universet er et overstået stadium, som ikke vil forekomme igen. Vores tidsopfattelse giver os indtrykket af en bevægelse mod en fremtid og bort fra en fortid, men logisk kan vi ikke bevise, at fortiden er passé og ikke eksisterer mere, for vi befinder os i en anden tilstand af universet.
Vi ved heller ikke, om tiden kan kvantiseres, d.v.s. om der findes en mindste tidsenhed, som længere tidsrum er sammensat af, eller om tiden forløber som en jævn strøm. Selv antager jeg, at den kan kvantiseres, eftersom den er bundet til kvantemekaniske processer, men det er kun en antagelse, for vi har ikke nogen holdbare teorier om tidens natur.
Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at uden tid ville hverken vi eller universet eksistere, for tiden er en uadskillelig del af ethvert fænomen, det være sig i makrouniverset eller i kvanteverdenens kaotiske miljø.
Mvh
Ole Bjørn :o)
De kommer med afledning og vildledning...
Hvis man nu tager emner indenfor sundhedsvidenskab som eksempel - selvom det er nøjagtig det samme, der sker indenfor fysik, så tror jeg ikke, det virker, at de skriver rent formelt, at der skal tages forbehold for deres kontroversielle ubegrundede udsagn.
Jeg kan nævne debatten under artiklen "akupunktur ER placebo" som eksempel. Fortalere for akupunktur vil netop komme med ufattelig mange afledningsmanøvrer for at vildlede læserne. De vil forsøge at mistænkeliggøre dem med uddannelse indenfor konventionel videnskab, og de vil komme med afledningsmanøvrer om videnskabsteori, og de enkelte eksempler på ideer, som i fortiden blev fremsagt - og som mødte modstand blandt videnskabsfolk, selvom ideerne viste sig at holde vand.
Samtidig vil de ignorere de utallige henvisninger til den viden, der er indhentet via videnskabelige metoder. De vil gentage deres afledningsmetoder og chikaner, indtil selv de mest stædige med videnskabelig uddannelse på feltet ikke gider bruge tid på disse "true believers" - eller "trolls".
Akupunktur er blot en af de behandlingsmetoder indenfor sundhedsvidenskab, hvor dette show har kørt på denne måde på videnskab.dk. Det gælder også homeopati. Det gælder årsagssammenhænge mellem udløsende faktor og sygdom - såsom mobilstråler.
Personligt mener jeg, at det er let gennemskueligt både indenfor lægevidenskab og fysik. Men debatten bliver totalt spoleret og dræbende kedsommelig at høre på. (Eller deltage i)
Re: Tag jer sammen
videnskab.dk's opgave er at formidle ... hvad?
Jeg er stærk modstander af censur og udelukkelse, alle har ret til at præsentere deres tanker, men når debattører med forestillinger, som afviger stærkt fra den etablerede videnskab, skriver indlæg på lige netop videnskab.dk, opstår der en konflikt, idet læsere uden synderlig baggrundsviden bliver vildledt om, hvad "videnskaben" er nået frem til.
Her er to forslag til at undgå de ophedede indlæg, som er så velkendte når kontroversielle forestillinger om verden diskuteres:
Enten
Opret endnu en blog-afdeling med titlen "Alternative idéer indenfor naturvidenskab" el. lign. Her kan man så lufte idéer, som ikke er i overensstemmelse med normal videnskab. Disse hypoteser kan diskuteres uden at det er nødvendigt at tage hensyn til læsere, som på videnskab.dk forventer at kunne indhente reel information om, hvad de bedste forklaringsmodeller fortæller om verden. Det vil ikke overraske mig, om der i et sådant miljø fremkommer idéer, som det er værd at analysere nøjere.
Eller
Når debattører med forestillinger, som afviger stærkt fra den etablerede videnskab, skriver indlæg på lige netop videnskab.dk, bør de indledes med et kortfattet forbehold i stil med: "Det følgende er ikke i overensstemmelse med den etablerede videnskab, men min personlige teori".
Tidens skrue,
Tiden går sin gang, man kan ikke skrue tiden tilbage,
da det eneste sted tiden eksisterer, er i bevidstheden, og der er talrige beretninger og oplevelser med de' javu og fremtidssyn, er det udtryk for oftest spontane glimt, der er brudstykker sammenholdt med en permanent evne til at sanse i tid.
Det bliver så at sige fremtidens 'tids- og rumrejsemåde', da Vi altid har været 'Her og Nu' er det et spøgrsmål om evnen til at kunne stille ind på den ønskede bølgelængde.
At 'sanse i rum', er dette at opleve noget samtidigt, på et andet plan, el. bølgelængde.
Re: Til Steen Hansen.
"Men hvis nogen på NBI skulle have lyst til at få et input til en nytænkning af universets beskaffenhed, så skal jeg gerne løfte sløret for de tanker, jeg har gjort mig, som altså ikke er mere originale, end at forskere i andre lande er nået til de samme antagelser som jeg, uden at det endnu har ført til banebrydende nye teorier om kosmos og om tidens rolle i fænomenerne. Jeg har i stedet formuleret mine tanker i form af en række science fiction fortællinger, hvoraf kun en ganske lille del har været offentliggjort. "
Hej Ole Bjørn,
Du er velkommen til at sende mig en email (adressen kan du sikkert google). Så kan jeg vurdere om jeg kender nogle forskere der laver relaterede ting. Der er sågar mulighed for at jeg selv kunne give konstruktiv feedback.
Venligst,
Steen H.
Hundeår
Uanset hvordan man definere tid – i hvilke bider man deler den op i så er den i bund og grund bare praktisk. Vi ved jo at vi har opfundet tiden – tiden er ikke en naturkraft og der findes heller ikke en tids-boson som de kan lede efter nede i Schweiz.
Tid er en god ide som siden den blev opfundet været til stor irritation for hele menneskeheden og skyld i at man kommer for sent til sine aftaler som udelukkende er kommet i stand pga. tid og måske derfor er helt unyttige.
Tid opdeles pænt i ensartede portioner med en veldefineret begyndelse og samt en nydelig afslutning i den anden ende – Fra en vis alder er alle nogenlunde enige om længden på en time om end teenager har i perioder svært på at kende forskel på 22.30 og 23.30 – så og så mange timer på en uge og så og så mange uger på et år – og…hov år findes der to slags af – de helt almindelige år af dem med én juleaften (for nogen af os) etc. og så en helt specielversion: Hundeår – Som den eneste art her på Jorden har hunde fået deres helt eget kalendersystem – ikke at de har bedt om det eller har brug for det – men kloge mennesker brugt deres evner til at udtænke et hundeår system – dog er de åbenbart blevet stoppet undervejs i deres tåbelige forehavende for de har ikke nået at opfinde hunde-timer eller hunde-minutter – og det er jo nok vores held. Gu´ved om det er de samme der har givet vores katte ni liv?
@ Ole
Beklager hvis vi fik slået dig i hartkorn - og da glædeligt, at du ikke føler dig provokeret :)
Diskussion af begrebet tid kan være både spændende og væsentlig - vi ser den gerne fortsætte, blot den kan holdes på sporet.
Redaktionen
Re: Tag jer sammen.
Jeg føler mig ikke på nogen måde provokeret i denne debat, og jeg har slet ikke blandet mig i den langvarige diskussion om Stig Johansens teorier, da jeg finder den uinteressant og emnet uvedkommende.
Jeg vil gerne diskutere tidens natur, og det er da også, hvad jeg i al beskedenhed har søgt at medvirke til, trods den beherskede interesse for emnet hos de fleste debattører. Jeg kan heller ikke se, at jeg i særlig grad har gentaget mig selv, så når I i redaktionen skyder med spredehagl, så føler jeg mig ikke ramt.
Er det jeres alvorlige mening, at vi skal holde op med at diskutere begrebet tid?
Mvh
Ole Bjørn :o)
Tag jer sammen
@Stig Johansen: Lad være med at fremprovkere personangreb. Lad være med at gentage dig selv.
@Kim Kaos, Ole Bjørn og John Ståhle: Lad være med at lade jer provokere. Lad være med at gentage jer selv.
En generelt opfordring - stop debatten - den er fyldt med gentagelser, som ikke bringer debatten videre.
Husk: Det er ikke nødvendigt at få det sidste ord.
Redaktionen
re: Den såkaldte S-"teori" på
Det er helt fint at du med mellemrum genopfrisker de helt elementære spilleregler - så kan folk måske forstå hvorfor bølgerne går højt en gang imellem.
Beskrivelsen burde have sit helt eget faste link på forsiden - så folk husker på hvad videnskab rent faktisk er og hvad der kræves for at opstille en teori der kan tages seriøst.
Den såkaldte S-"teori" på
Den såkaldte S-"teori" på picasaweb er i stil med, hvad jeg lavede som 13-14-årig, omend jeg tilsyneladende allerede dengang vidste mere om astro- og atomfysik. For de, som har læst et antal naturvidenskabelige teorier, er den grotesk.
Læs det eksempel på en egentlig videnskabelig teori, Kim gav link til ( http://arxiv.org/pdf/hep-th/9607112v1 ) og prøv at forstå, at den er en udmærket model for fremsættelse af en teori.
De helt elementære regler (fra NAS) for videnskabelige teorier og hypoteser har jeg tidligere givet på videnskab.dk.
En genopfriskning:
National Academy of Sciences kortfattede vejledning i metodik i forbindelse med hypoteser og teorier.
1. Når det er muligt, skal fakta eftervises af hinanden.
2. Gennemfør en grundig debat om beviserne med personer, der kender alle synspunkter.
3. Autoritative argumenter er værdiløse; autoriteterne har begået fejl i fortiden og vil begå fejl i fremtiden. Måske er den bedste måde at udtrykke det på, at sige at i videnskab er de højest eksperter ikke autoriteter. Bemærk, at dette ikke medfører, at alle hypoteser er lige gode, eller at alle teorier er lige gode.
4. Udform mere end én hypotese. Hvis noget kan forklares, tænk da på forskellige forklaringer, i modsætning at at vælge en yndlingshypotese fra begyndelsen eller til kun at opstille en enkelt hypotese. Udtænk dernæst systematiske tests, som kan eliminere fejlagtige alternativer. Den hypotese, der er tilbage efter en sådan udvælgelsesproces blandt de postulerede hypoteser, er den, der har den bedste mulighed for at være rigtig.
5. Undgå at kåre en yndlingshypotese.
6. Spørg dig selv hvorfor du fortrækker en hypotese. Sammenlign den ligeligt med alternativerne. Se om du kan finde argumenter for at afvise den. Hvis du ikke gør det, er der andre, som vil kassere den.
7. Kvantficer. Hvis det du forklarer, kan måles, vil du have bedre mulighed for at skelne forskellige hypoteser. Det sagte og det kvalitative kan forklares på mange måder. Selvfølgeligt er der sandheder at finde i de kvalitative spørgsmål, som vi mødes med, men det er sværere at finde dem.
8. Hvis hypotesen er baseret på en kæde af argumenter, må hvert led i kæden være holdbart, inklusive leddets præmisser - ikke kun fleste af dem.
9. Brug William of Ockham's razor. Denne tommelfingerregel siger at når der er flere hypoteser der forklarer data lige godt, så er den med de færreste forudsætninger (dvs. antagelser eller formodninger) mere sandsynlig.
10. Hypotesen skal kunne efterprøves.
11. Eksperimenter skal være reproducerbare,
12. Hypotesen skal - i det mindste i princippet - kunne afvises.
13. Hypoteser som ikke kan efterprøves og afvises, har ringe eller ingen værdi. Tænk på ideen om, at universet og alting i det kun er en elementær partikel i et større kosmos. Da vi aldrig kan få information fra noget sted uden for universet, kan ideen i princippet ikke afvises.
14. Modstandere må have mulighed for at forstå og gennemgå dine argumenter og eftergøre dine eksperimenter, for at se om de får det samme resultat.
Desuden gælder:
1. Den som fremsætter en påstand, skal bevise den.
2. Jo mere hypotesen er fremmed for den viden, vi mener at have (observationer <-> forudsigelser <-> styrkelse af teorien), des stærkere skal beviset være.
3. Beviset er (udenfor matematiken) ikke absolut, men i overensstemmelse med det observerbare.
Endvidere gælder, at en videnskabelig teori i væsentligt omfang
1. skal udgøre en forklaringsmodel, som overtræffer andre forklaringsmodeller
1.1. En teori, som giver en dybere og/eller bredere forklaring er at foretrække (f.eks. er en teori, der forklarer elektromagnetisk stråling som både partikler og som bølger, bedre end hver af to teorier som forklarer den som partikler hhv. bølger)
2. skal være verificerbar (dvs. testbar)
3. skal være i overensstemmelse med alle observationer, som kan testes
4. ikke må stride mod nogen kendt, verificerbar (dvs. testbar) observation (ellers er den i bedste fald ukomplet)
5. skal kunne forudsige fremtidige observationer
6. når det er muligt, skal den være falsificerbar (nogle få bona fide teorier kan efter deres deres natur ikke falsificeres).
Til Steen Hansen.
Jeg beklager, at jeg ikke var klar over, at du var kosmolog. Jeg havde kun hæftet mig ved, at du i lighed med John Ståhle, Kim Kaos m.fl. ikke kolporterede teorier, der var i modstrid med min egen viden om emnet.
Min interesse for kosmologi vaktes allerede som teenager, da jeg fandt ud af, at relativitetsteorierne og kvanteteorien var inkompatible på væsentlige områder. Som ung studerende på Polyteknisk Læreanstalt udviklede jeg så en ny teori, (som jeg kaldte STEM-teorien efter SpaceTimeEnergyMatter), der skulle forene dem, og forelagde den stolt for professor R.E.H. Rasmussen, som jordede den på stedet. Ikke blot kunne jeg ikke formulere den matematisk, men han påpegede også, at den forudsatte at rummet selv havde masse og energi, og at der eksisterede flere dimensioner end de kendte fire, og det var der ikke videnskabeligt belæg for at antage (dengang).
Jeg var selvfølgelig dybt skuffet i mit ungdommelige overmod, for jeg måtte give ham ret, men i mit stille sind håbede jeg alligevel på, at tiden ville bringe nye opdagelser, som kunne vise, at jeg ikke var helt gal på den. Jeg har i årenes løb med tilfredshed kunnet konstatere, at ingen af de senere opdagelser har været i modstrid med min teori, hverken den elektrosvage teori, dark energy, inflationsteorien, entanglement eller strengteorierne. Det gør selvfølgelig ikke min teori hverken konsistent eller modsigelsesfri, og jeg er fortsat ikke i stand til at formulere den matematisk. Den vil derfor højst kunne tjene som inspiration til nytænkning af visse sammenhænge.
Jeg har aldrig haft lejlighed til at diskutere mine hypoteser med danske kosmologer, selv om det ikke har manglet med kollegiale opfordringer til mig om at kontakte NBI og Holger Bech Nielsen især, men jeg nærer ingen illusioner om, at jeg kan medvirke til at paradigmeskift i kosmologien med den begrænsede viden om den seneste forskning, som jeg har i dag. Jeg har desuden for år tilbage af udenlandske kosmologer fået at vide, at andre havde været inde på de samme tankegange uden at kunne føre bevis for dem. Eftersom min forskningsmæssige hovedinteresse ligger på andre områder, har jeg derfor ikke gjort mere ved sagen.
Men hvis nogen på NBI skulle have lyst til at få et input til en nytænkning af universets beskaffenhed, så skal jeg gerne løfte sløret for de tanker, jeg har gjort mig, som altså ikke er mere originale, end at forskere i andre lande er nået til de samme antagelser som jeg, uden at det endnu har ført til banebrydende nye teorier om kosmos og om tidens rolle i fænomenerne. Jeg har i stedet formuleret mine tanker i form af en række science fiction fortællinger, hvoraf kun en ganske lille del har været offentliggjort.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Du tager fejl Stig,
Du tager fejl Stig,
jeg finder det umuligt at føre en faglig debat med en person, som er blottet for reel viden om astrofysik og den tilhørende atomfysik - det er simpelthen umuligt, når vedkommende fremsætter uunderbyggede påstande, som er eklatant i strid med resultaterne af et århundredes observationer og teorier, som bekræftes af observationer.
Dertil anser du dig selv for at forstå det hele bedre end alle professionelle, til trods for at du igen og igen demonstrerer, at du ikke har reel viden om emnerne, men blot fremsætter hjemmestrikkede hypoteser.
Et enkelt eksempel.
SJ: "Spørgsmålet er egentlig bare hvornår man finder ud af at relativitetesteorien ikke holder." - vi har givet talrige henvisninger til observationer, der viser at der holder overfor virkelighedens observationer, men enten læser du ikke de anviste tekster eller du forstår dem ikke pga. for ringe baggrundsviden.
Månen
"Tænk f.eks. på månen.
Det er først 'for nylig' vi ved at den bevæger sig væk fra jorden, og ikke befinder sig i en fast bane - alligevel påstår du at Solsystemer befinder sig i en fast bane.
Kan du ikke selv se groteskheden i din påstand?"
Læs nu forhelvede på lektierne - jeg og andre har adskellige gange redegjort for hvorfor Månen bevæger sig væk fra Jorden - det har absolut intet med Solens bane rundt om Mælkevejens centrum at gøre.
Det skyldes tidekræfterne, der langsomt men sikkert bremser Jordens rotation.
Til gengæld skubber de samme kræfter Månen længere og længere væk, således at det samlede impulsmoment of Jord-Måne systemet er nogenlunde konstant.
Effekten er dog meget lille. I øjeblikket er afstanden til Månen målt til at vokse med 3.8 cm om året.
Det eneste groteske jeg kan se er dig der forsøger at opstille en teori der forklarer alting og det uden at have den fornødne viden inden for en lang række fag og noget andet der er lige så grotesk er at jeg fortæller dig at indlægget ikke var henvendt til dig eller drejede sig om noget du havde skrevet men alligevel så forsætter du dit sædvanlige bavl.
Jeg er dog glad for at du selv kan se du fremprovokere alle de angeb på dine teorier - for helt ærligt du er jo komplet døv over for alle former for kritik og du magter ikke at se hvor det er du misforstår de forskellige observationer og så er det sgu også lidt trættene at hører på hvor genial du opfatter dig selv og hvor dumme alle andre er.
Re: S-teori
Kim - hvad er ægte?
Og til Stig - det er på den måde man præsentere en teori (uanset om den er rigtig eller forkert) og ikke med små børnetegninger og løsrevne ideer.
Denne sætning bekræfter min D-teori ;)
Min S-teori:
https://picasaweb.google.com/111927741882755845508/STeori?authuser=0&fea...
Er skam ikke baseret på løsrevne ideer, men en simpel indførelse af 'T-partikler'.
Hvis du prøver at sætte dig ind i substansen i stedet for at ævle-kævle, vil du opdage at den forener mikro og makro, forklarer tyngdekraft og lys m.v., samt forklarer kvantemekaniske fænomener (vha computermodel) som partikel bølge dualitet, B-henfald, neutrinoer m.v.
Men for at bruge 'jeres' vokabolarium:
"Det kræver nummeret større end den mindste ledvogtereksamen for at forstå".
NB: Kim (og Co), har du(i) noget faglig respons/modbevis?
Sommertid og energibesparelse.
Det er lidt svært at finde rundt i dette debatsystem, men så vidt jeg husker var der en der stillede spørgsmålstegn ved om sommertid var en 'politisk magtmanøvre'.
Baggrunden er som sagt energibesparelse, og der er en redegørelse her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Daylight_saving_time
Re: Ikke verdens centrum
Kim,
Det indlæg var ikke til dig Stig
Jeg skrev vist udtrykkeligt at indlægget var begrundet i dine forvirringer om hvem der har sagt hvad og hvornår.
Så det var alene for at præcicere hvad jeg har fremført, så du ikke igen og igen kommer med forvirrende og forkerte udtalelser om mine indlæg.
Du og John (og sikkert andre) har den dagsorden at afvise/latterliggøre enhver kritik af jeres tro/teorier, og skærer alle over en kam.
Jeg ved godt jeg fremprovokerer disse personangreb, men som jeg tidligere har skrevet, så er mine indlæg også tænkt som en prøvelse.
Betragt det som et led i udviklingen af min D-teori, som kort sagt går ud på:
"Hvis man ikke magter det faglige niveau, tyr man til personangreb (og nu latterliggørelse)".
Dine og John's er en kedelig bekræftelse på denne teori, for når du ikke magter at redegøre HVORFOR solsystemet skulle have en 'fast' bane, flegner du ud og kalder mine udregninger for 'hjemmestrikket matematik' osv.
Du magter ikke at redegøre for ekstrapolationen fra observationer til faktiske baneparametre.
Tænk f.eks. på månen.
Det er først 'for nylig' vi ved at den bevæger sig væk fra jorden, og ikke befinder sig i en fast bane - alligevel påstår du at Solsystemer befinder sig i en fast bane.
Kan du ikke selv se groteskheden i din påstand?
På samme måde med John.
Da han ikke fagligt kan redegøre for energiregnskab og processer, så snakker han pludselig om jordbæris m.m.
Hvad er det videnskabelige/faktuelle i disse indlæg?
Jeg har redegjort for samtlige detaljer og energiregnskab, som videnskaben ganske rigtig ikke kan, men i stedet for at forholde sig til de faktuiske problemer i de gældende modeller, skal man straks udnævnes til 'landsbytosse'.
Steen var på et tidspunkt inde på, at hvis man modsiger videnskaben, eller stiller kritiske spørgsmål, som ikke kan besvares, så skal der tales grimt.
Men jeg har sagt det før, og siger det igen:
INTET af jeres personangreb bider på mig, og jeg bliver hverken sur eller ked af det, så det er totalt spild af energi.
Brug i stedet jeres energi på at tænke proaktivt og konstruktivt i stedet for at flæbe over jeres teorier smuldrer.
HINT: Jfr. GPS paradokset er relativitetsteorien fuldstændig modbevist, så brug tiden på at tænke teorier der IKKE er baseret på denne teori.
John var inde på det (tror jeg nok).
Problemet er at frigøre sig fra mere end 100 års fejltænkning.
Og som jeg vist også har skrevet, så tror jeg ikke det sker i min levetid, for der er simpelthen så mange store kameler der skal sluges.
Spørgsmålet er egentlig bare hvornår man finder ud af at relativitetesteorien ikke holder.
Sikkert aldrig, men det forbyder ikke folk at tænke selv.
Der er trosfrihed i Danmark, sp man kan ikke tvinges til at tro på "De gamle skriftruller".
S-teori
Nogle af jer vil måske gerne se den ægte S-teori:
http://arxiv.org/abs/hep-th/9607112
Og til Stig - det er på den måde man præsentere en teori (uanset om den er rigtig eller forkert) og ikke med små børnetegninger og løsrevne ideer.
Hvis jeg var dig og mente jeg havde en rigtig god ide så ville jeg trække mig tilbage for en stund og arbejde med min ide - kontakte folk der arbejder på de samme eller beslægtede fagområder - fedte for nogle matematiker så de kunne give en hånd med og så når jeg følte den var klar så ville jeg præsentere den for en måbene verden og modtage deres evige taknemmelighed.
Re: "Jeg antager, ikke påstår, at
John,
Andre hypoteser i samme kvalitet antager, at universet startede som jordbær-is, men det fremgår ikke om de var fra Hjem-is eller en anden fabrik.
Ja, f.eks. BB, der er i samme lave kvalitet, som din jordbær-is.
Men da man ikke kan forklare oprindelsen ud fra elementarpartikler alene, svarende til man heller ikke kan lave is fra bunden, bliver man nødt til at forudsætte:
Brint (jordbær-is)
Helium (chokolade-is)
En slat Lithium (Nougat-is)
samt
Sorte huller (Is-bombe).
Re: is
Der var dengang en lang debat - næsten lige så lærd som en S-teori - om, hvorvidt universet er dannet af jordbæris, chokoladeis, nougatis eller pistacheis.
Jeg læste engang, i en af
Jeg læste engang, i en af Albert Einsteins bøger, en fornøjelig lille fortælling om at forklare en blind, hvad mælk er.
Af en eller anden grund bliver jeg igen og igen mindet om historien, når jeg læser visse indlæg i debatafdelingen på videnskab.dk (kendt ude i byen som "Magnet for landsbytosser").
En næsten korrekt gengivelse findes her:
http://everything2.com/title/The+difficulty+of+explaining+abstract+concepts
Is
"Andre hypoteser i samme kvalitet antager, at universet startede som jordbær-is, men det fremgår ikke om de var fra Hjem-is eller en anden fabrik"
Professor Johan Häagen-Dazs fremsatte i 1921 en teori om at Mælkevejens centrum bestod af chokoladeis - så jeg er bange for at du roder rundt i teorierne John ;)
"Jeg antager, ikke påstår, at
"Jeg antager, ikke påstår, at 'gastågerne', der har givet ophav til mælkevejen stammer fra en moderstjerne (Kvasar), der startede sit liv med brint, og brint alene, og gik i hypernova."
Andre hypoteser i samme kvalitet antager, at universet startede som jordbær-is, men det fremgår ikke om de var fra Hjem-is eller en anden fabrik.
Ikke verdens centrum
Det indlæg var ikke til dig Stig - du er ikke verdens centrum - der er andre der deltager i debatten - og resten af dit bavl orker jeg ikke i dag du lytter jo alligevel kun til dig selv.
Re: re: P2 Stjerner/Tid/Metalindhold
Kim,
Lad os skynde os at runde dette af.
samt
mig bekendt findes der ingen videnskabelige rapporter der peger på at stjernesystemer som vores dannes ved galaksernes centrum og de derefter triller ud til ydrekanten
Jeg ved du har lidt svært ved at skelne personer og udtalelser, men for at runde det af fra min side:
Jeg antager, ikke påstår, at 'gastågerne', der har givet ophav til mælkevejen stammer fra en moderstjerne (Kvasar), der startede sit liv med brint, og brint alene, og gik i hypernova.
Da denne 'moderstjerne' roterede, ser vi en skiveform i stedet for en kuglesymmetrisk udbredelse.
Når gasserne bremses ned tiltrækkes de i 'klumper', og danner nye stjerner/solsystemer - ganske i overensstemmelse med de gældende teorier, blot i større målestok.
Så man kan sige at 'urstoffet' er dannet i mælkevejens centrum, men den efterfølgende dannelse af vort solsystem (sammentrækning af gasserner) højst sandsynligt er sket der hvor vi er.
Afhængig af hvordan vi definerer 'dannet' kan vi altså være både enige og uenige.
MEN da der sandsyndligvis også er dannet STORE stjerner, der igen går i supernova, er det nok umuligt at afgøre hvilken generation vort solsystem er.
Dog kan man antage, at hvis vort solsystem er af en senere generation, bør det findes et 'centrum' for denne supernova, og 'solsystemer', der er dannet i kugle/skiveplan ud fra dette 'centrum'.
Mht 'holde vand':
Du kunne jo passende finde nogle links der peger på at min teori IKKE holder vand.
Men jeg ved det er svært, for ikke at sige umuligt, for mine teorier er alene baseret på observationer,data og forsøg, og hvis du skal modsige mine teorier, skal du samtidig modsige observationer/data.
Re: Årsagen til, at jernisotopen
John,
Årsagen til, at jernisotopen 56/26Fe er den største atomvægt, der kan dannes i stjerner har jeg forklaret kort, men koncist, her: http://da.wikipedia.org/wiki/Hertzsprung-Russell-diagrammet#Stjerner_som...
Jeg tror de fleste kender denne forklaring.
Men du glemmer at betragte systemenergien.
Antager vi solsystemet er dannet som følge af en hypernova, udgør de tungere stoffer måske i omegnen af 1 %.
Vi havde dermed 99% exoterme processer og 1% endoterme processer.
Derfor er der rigeligt med energi til at danne tungere stoffer end jern.
Jeg gider ikke ordkløverei om procesnavne, men kald det berigelse under eet.
Beviset er, at supernova rester indeholder stoffer lettere end jern, og er dermed udslyngen af igangværende fusionsprocesser.
Jeg har tidligere henvist til hvordan vi (menneskeheden) er i stand til at genskabe disse processer, selvom vi ikke har de enorme tryk/temperaturforhold, der hersker i en stjernes indre.
Re: Tidsforsinkelse & Debatplacering.
Hej Ole,
- Tak for det.
Jeg har også tænkt i samme bane - har faktisk et Wiki-brugernavn som måske kan anvendes.
Er det ok at linke fra V.dk. til personlige sider?
Jeg overvejer.
Venligst Ivar
Re: Tidsforsinkelse & Debatplacering.
Kære Ivar.
Der findes masser af steder på nettet, der tilbyder dig en gratis personlig blog. Her kan du offentliggøre lige hvad du vil indenfor lovens grænser, og få svar fra alle interesserede. Du kan endda slette de svar, du ikke bryder dig om. Søg f.eks. på 'gratis blog' eller brug dette link:
http://www.megablog.dk/Opret_Gratis_Blog.php
Du kan også købe dit eget domæne og f.eks. kalde det videnskabivar.dk eller kosmiskeivar.dk , og det giver dig endnu flere muligheder. Det koster kun 10-12 kr. om måneden.
Her på videnskab.dk kan du så blot lave et link til din forklaring. Så kan de, der anser det for interessant, sætte sig grundigt ind i dine teorier, og de, der anser dig for at være en crackpot, behøver ikke at ulejlige sig med at modsige dig her, eller at forklare dig, hvad den nyeste forskning på universiteter verden over har fundet ud af, men kan nøjes med at diskutere debatoplæggets emne.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Tidsforsinkelse & Debatplacering
Hej Alle,
Som nævnt her:
re: P2 Stjerner/Tid/Metalindhold/Ny viden?.
Skrevet af Ivar Nielsen, 31, august 2011 kl. 13:30
- har jeg overvejet at poste et indlæg på Videnskab.dk hvor jeg behandler de mulige indikationer på mine hypoteser om Galakse- og Solsystemdannelse.
- Jeg vil jo ikke forurene denne tråd med noget sådant, men ved heller ikke hvor jeg ellers skal placere indlægget, som jo ikke ligefrem er kort (8 A4) på Videnskab.dk.
- Var der ikke noget om at nogen i dette debatforum eller med tilknytning havde lavet en blog hvor "alt muligt kunne diskuteres"? Var det en fra redaktionen her? Hvem?
- Hvem kan være mig behjælpelig med at placere indlægget et fornuftigt sted?
Venligst Ivar
re: P2 Stjerner/Tid/Metalindhold/Ny viden?.
@Kim,
- Jeg husker at du har meldt dig fra emnet.
Venligst Ivar
Re: Stjernedannelsen i vor galaxe
Jeg kom i tanker om en ny release fra Hubblesite, som kortfattet fortæller meget om, hvorfor stjernedannelse fortsætter uden at gas- og støvskyerne bliver brugt helt op:
Fast Falling Clouds Fuel Milky Way Star Formation
http://imgsrc.hubblesite.org/hu/db/images/hs-2011-26-a-xlarge_web.jpg
http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2011/26/
Tilføjelse til tidligere post om emnet:
JSt: "Det er ret sikkert, at store galaxer er kittet sammen af mange, mere oprindelige dværggalaxer."
Heri er underforstået, at den første "sammenkitning" - sandsynligvis sammen med et massivt, sort hul (som måske er dannet af en oprindelig quasar) - dannede galaxens centrum.
re: P2 Stjerner/Tid/Metalindhold/Ny viden?.
Ingen ny viden - ingen indikationer - absolut ingenting udover hvad du har fantaseret dig til - så det du beder mig om er at træde ind i dit fantasi univers og diskutere dine ideer.
Naaaj - jeg tror jeg springer over.......