Så spørgsmålet er hermed besvaret.

Jeg mener at huske at yellowstone rammes af over 1000 små skælv om året i gennemsnit. Har selv været der sammenlagt en uge over 2 gange og det kan varmt anbefales (mærkede ingen skælv).

Skrækhistorier som den her skræmmer bare folk væk, men det er virkelig et af de smukkeste stykker natur jeg endnu har set, og jeg har været ret vidt omkring efterhånden.

Jeg synes ikke man skal undervurdere:
Der blev registreret 57 jordskælv i februar måned, men det betyder ikke, at et vulkanudbrud er lige om hjørnet.http://www.boston.com/bigpicture/2010/05/mount_st_helens_30_years_ago.html

Kig f.eks. på 3. billede med teksten:
Two months of earthquakes and minor eruptions brought many observers and scientists to the volcano for study.

Man havde ikke forventet en decideret _eksplosion_, og derfor døde der lidt for mange.

Jeg vil ikke udtale mig om yellowstone, men man skal nok holde øje med eskalerende jordskælv.

Det kan være 'udligning af tryk', men det kan også være 'oparbejdning af tryk'.

Selv håber jeg på den 'holder kæft' de næste mange tusind år.

Efter flere uger med debatter der ikke har været på videnskab.dks sædvanlige niveau – så er Karstens indlæg et lyspunkt.

Ikke fordi det indeholdt forfærdelige mange nye oplysninger men fordi det var velgennemtænkt og velformueret og mest vigtigt af alt er baseret på videnskabelige data så er det i alt sin nøgternhed et skoleeksempel på hvordan et indlæg burde være her på vores site.

Mange af de måder Karsten opremser vi kan dø på viser blot så kan vi alle blive vegetarer og svinge lige så meget med krystallerne som vi orker men når det kommer til stykket så er der intet vi kan stille op når katastrofen indtræffer og indtræffer det gør den en dag – hvilke af dem eller hvor mange af dem der indtræffer er ikke til at sige – men det er 100% at én dag i fremtiden bliver - menneskeheden som kender den - sidste dag.

Men alle de forudgående masseudryddelser var alle nødvendige for at vi kunne sidde her nu – vi er resultatet af ufattelige mange udryddelser og massive forandringer af vores Jord og der er ingen der har lovet os af vi bliver de sidste – når vi dør kommer der nye til – måske overlever en del af os måske ikke.

Solen har f.eks. drillet os lidt i et par år men for nogle uger siden fik vi et stort udbrud I X klassen – den højeste der findes – men det var kun en kategori 2.2 – Sol udbrud inddeles i klasserne A, B, C, M eller X i henhold til deres maksimale flux (målt i watt pr. kvadratmeter, W/m²) af røntgenstråling nær Jorden og f.eks. er et X2 dobbelt så kraftigt som et X1 – men det næste kan blive et X8 eller højere måske endda over X10 – og så får vi problemer for alvor.

Vi har også en supervulkan i USA der kan ryge i luften og tage det meste af livet med sig og måske endda skabe en ny istid der udrydder resten – så når man sætter tingene i perspektiv så er der lang flere reelle fare man bør forholde sig til frem for de hysteriske konspirationer nogle ynder at dyrke.

Denne artikel kommer meget apropos netop nu, hvor der her på siden raser indtil flere debatter over hypotetiske menneskeskabte uhyrligheder, som sætter vores helbred og overlevelsesmuligheder overstyr: F.eks. chemtrails og mobilstråler blot for at nævne et par af de skrækscenarier, som ihærdige debattører opruller.

Vi behøver dog ikke en række skumle bagmænd for at gøre arbejdet. Naturen rummer i sig selv talrige kræfter, som overtrumfer disse mystiske mænds formåen. Udover supervulkaner kan jeg nævne mindst 10 andre scenarier for Dommedag:

1) Traps
Det største artsdødsfald, man har kendskab til i klodens historie, indtraf ved afslutningen af den såkaldte permtid for ca. 250 millioner år siden. Mindst 90% af alle dyre- og
plantearter uddøde, og det skete på samme tid, som et vedvarende vulkanudbrud i det nuværende Sibirien udspyede flere millioner kubikkilometer lava og andet vulkansk materiale, der lagde sig som såkaldte traps, trapper eller lag, over et areal større end hele det nuværende Europa.

Det enorme udbrud, der stod på i titusinder af år, må have forgiftet atmosfæren og bragt en voldsom og uhyre langvarig nedkøling med sig. Begivenheden faldt nemlig sammen med det største dyk i havniveauet, som videnskaben har kendskab til, hvilket indikerer frosne oceaner.

Flere forskere kæder også dinosaurernes uddøen for 65 millioner år siden sammen med de såkaldte Deccan Traps i det nuværende Indien. Enorme traps er en uhyre sjælden
apokalyptisk begivenhed, men blandt de teoretiske kandidater til nye af slagsen er Island.

2) Meteornedslag
Næst efter supervulkaner er meteornedslag nok den mest sandsynlige naturlige
masseudrydder, der findes. Adskillige kæmpestore kratere på Jorden vidner om deres destruktive nedslag med jævne mellemrum gennem Jordens historie.

Den mest gængse forklaring på dinosaurernes uddøen for 65 millioner år siden er stadig et kæmpemæssigt meteornedslag, der skabte det såkaldte Chicxulub-krater i Mexico.

Større meteor- og asteroidenedslag er noget i retning af en 500.000 års hændelse, men også de flyvende snebolde, kometerne, udgør en reel risiko. Men måske vil vi i fremtiden blive i stand til at afværge den flyvende trussel fra rummet i kraft af nye teknologier.

3) Flares
Solen er en umådelig stor fusionsreaktor med energimængder, der overgår enhver
forstand. Med meget jævne mellemrum opstår der imidlertid soludbrud, såkaldte flares, der udspyr milliarder af tons højenergipartikler, som Jordens atmosfære og magnetfelt gør sit bedste for at beskytte os imod. Vi har imidlertid ingen anelse om, hvor kraftige disse flares rent faktisk kan blive.

Forskerne mener, at nogle af de store artsdødsfald i Jordens urhistorie kan kædes sammen med soludbrud, der har været måske 100 gange større end de største, vi har kendskab til. Skulle der ske igen, vil vi og alt andet overfladenært liv blive svitset af den dræbende indstråling.

4) Gammaglimt
Når store og tunge stjerner pludselig dør og forvandler sig til ultrakompakte
neutronstjerner eller sorte huller, kan de i få sekunder udløse energimængder, der overstråler den samlede lysmængde fra hele deres egen galakse flere tusinde gange.

Eksplosionerne kaldes gammaglimt, og hvis vor klode skulle befinde sig i nærheden af en sådan, vil store dele af atmosfæren blive svitset bort, hvorefter det formodentlig vil være ude med os. Nogle forskere mener, at et mystisk og stort artsdødsfald for ca. 450 millioner år siden kan forklares som følge af et gammaglimt i Mælkevejen.

Sandsynligheden for et nyt gammaglimt i vores kosmiske nabolag må imidlertid betegnes som lille, også set over et tidsspand på millioner af år.

5) Betelgeuze
Betelgeuze er en såkaldt rød superkæmpe, en kæmpemæssig og meget ung stjerne i
stjernebilledet Orion ca. 650 lysår borte. Den enorme stjerne er imidlertid godt på vej til at have opbrugt sine energiressourcer, og når det sker - i morgen eller om et par millioner år -vil den ende sine dage i en voldsom supernovaeksplosion.

Den dag det måtte ske, vil den i adskillige måneder lyse lige så kraftigt som fuldmånen og sende store mængder højenergipartikler med mod Jorden. De fleste astrofysikere mener dog, at strålingen på grund af Betelgeuzes store afstand vil være svag, og at atmosfærens ozonlag kun vil tage moderat skade, men konsekvenserne er svære at beregne.

6) Magnetisk vending
Jordens magnetfelt, der medvirker til at beskytte os mod den kosmiske stråling, vender sig om fire-fem gange for hver million år. Målinger fra Danmarks nationalsatellit,
Ørsted-satellitten, har medvirket til at fastslå, at Jordens magnetiske felt i øjeblikket bliver svagere, hvilket sandsynligvis indikerer en forestående magnetisk vending.

Når det sker, kan konsekvenserne blive stærkt ubehagelige. Uden den magnetiske
beskyttelse vil energirig stråling, først og fremmet fra Solen, kunne nå jordoverfladen, hvilket ikke bare kan gøre os blinde og give os kræft. Det kan også sætte telekommunikation, elforsyning og lignende ud af drift. Vendingsperioden kan også give strålerne mulighed for at brænde dele af Jordens atmosfære af, hvilket kan få klimaet til at gå amok.

7) Hyperkaner og megatsunamier
Hyperkaner er teoretiske, men principielt mulige superorkaner på 30 kilometers højde og med altsønderrivende vindstyrker på op mod 800 kilometer i timen.

Computersimulationer har vist, at en hyperkan kan opstå, når en af disse to faktorer er
opfyldt: En stor asteroide styrter ned på Jorden, eller et stormvejrsystem udvikler sig over helt usædvanligt varmt havvand på mere end 40 grader.

En uhyre kraftig global opvarmning vil derfor i teorien kunne udløse hyperkaner, og de har sandsynligvis eksisteret i Jordens barndom. Et større antal hyperkaner vil kunne blæse den halve jordoverflade til pindebrænde.

Nogle forskere mener også, at såkaldte megatsunamier med mure af vand på op mod 100 meters højde er en risiko, vi må forholde os til. Det er et stridsemne blandt
vulkanforskere, men nogle af dem hævder, at et vulkanudløst kollaps af den Canariske ø La Palma vil sende megatsunamier mod Nordamerikas østkyster, hvorved millionbyer som New York og Philadelphia vil drukne.

8) Istid
Vores klode har med jævne mellemrum i sin historie været næsten totalt indhyllet i is og frost. Det er for eksempel veldokumenteret, at den for 6-800 millioner år siden befandt sig i en tilstand, der er blevet betegnet som "snebold-Jorden", og nogle forskere mener, at havisen dengang bredte sig helt til ækvatoriale egne.

Man har ikke afklaret, hvad der kan forårsage en ny istid, men man har klare idéer om det. Når kontinentaldriften placerer store landmasser ved polerne (vi er på vej derhen nu), øges sandsynligheden for kulde. På samme måde spiller variationer i Solens indstråling en stor rolle, hvilket ikke bare afgøres af Solen selv, men også af ændringer i Jordens akse og bane omkring Solen.

Endelig kan små ændringer i atmosfærens indhold af gasser som kuldioxid og metan tippe den klimatiske balance. Mange forskere mener, at Jorden - på trods af den globale
opvarmning - generelt er på vej mod en ny istid.

9) Syndflod
Man kan diskutere, om det overvejende er naturskabt eller menneskeskabt, men hvis den globale opvarmning, som Jorden oplever for tiden, fortsætter i mange hundrede år, bliver det ikke morsomt at være dansker - eller i det hele taget at bo ved en kyst.

Smelter Grønlands og Antarktis' isdække, vil oceanerne stige med ca. 75 meter, hvorved størsteparten af Danmark vil blive oversvømmet. Endvidere vil opvarmningen forstærke ødelæggelseskraften i store og orkaner, og Jorden vil få en ny fordeling af ørkener og frugtbare områder.

10) Solens endeligt
Jeg beklager, men selv om vi og vores yderst, yderst, yderst fjerne efterkommere skulle overleve alle de ovennævnte scenarier, vil det hele alligevel uundgåeligt være slut en dag. Vi kan blive fanget i et ubarmhjertigt sted i en af Mælkevejens spiralarme, vi kan blive skudt ud i det kosmiske mørke af uforudsigelige begivenheder i Solsystemet, og om fire-fem milliarder år har Solen forbrugt næsten alt sit brændstof. Den vil blive en såkaldt rød kæmpe af så gigantisk et omfang, at dens rand vil nå helt ud til Jordens bane. Måske kan en eller anden form for liv overleve indtil da, men når den røde sol slikker op ad os, vil den sidste livsgnist blive slukket på vor blå planet.

Jeg kan godt lide at selve artiklen virker beroligende, med at der sker ikke en skid, der kommer intet giga udbrud, MENS FAKTABOKSEN INFORMERE at det sker hvert 600.000, og det er over 600.000, det er mere en info om "guess whats waiting for you"

Udbruddet for 70.000 år siden var mig bekendt af mindre skala - man skal ca. 640.000 år tilbage for at finde det full-scale udbud, som formede den nuværende caldera.

Sjovt nok er der for kun to dage siden (igen) skrevet en "åh nej nu går det snart galt"-artikel: http://www.islandcrisis.net/2011/02/worlds-largest-volcano-yellowstone-c...

Citat: Der blev registreret 57 jordskælv i februar måned /Citat

Uden at have faglig indsigt i Yellow Stone problematikken - - kan amerikanerne og canadierne sikkert trøste sig med at netop de mange mindre jordskælv forløser spændingerne, så vi ikke bliver vidne til et meget stort og altødelæggende jordskælv ..

Hvis betragtningen holder i byretten er det ikke så ringe endda -