Zoos dykkerantilope bidt ihjel af byræv

Den eneste dykkerantilope i Københavns Zoologiske Have er død.

DNA-analyser fra spytprøver viser, at gerningsmanden var en ganske almindelig byræv. Men formentlig en usædvanligt stor ræv. Mens en dykkerantilope kan veje op mod 14 kilo, vejer en almindelig ræv mellem fem og otte kilo.

Ræven har da også haft sin kamp med at få hul på antilopen, fortæller ph.d. Christina Hvilsom, som arbejder i København Zoo.

»Ræven har prøvet at få hul, men det er et ekstremt sejt skind, sådan nogle dykkerantiloper har, så den har simpelthen ikke kunnet få fat. Det er dog lykkedes til sidst, og så er den gået ind gennem rumpen, hvor der jo er en naturlig indgang.«

Du kan se billeder af den døde dykkerantilope nederst i artiklen. Vi advarer om, at der er tale om stærke billeder.

»Det stemte ikke overens«

Det er ikke unormalt, at ræve finder vej til Zoo; men normalt må den gå med uforrettet sag, bortset fra de føderester den kan finde i anlæggene eller i skraldespandene. Men ræve er faktisk et problem, flere zoologiske haver døjer med. Dyr i zoologiske haver kan for ræven virke som et let bytte, fortæller Christina Hvilsom.

»Vi ser også en gang imellem ræve i Zoo. Vi har jo masser af dyreanlæg med mindre dyr, som potentielt kan udgøre en lækkerbisken for ræven. Og selv om anlæggene er godt sikret, så hænder det en sjælden gang imellem, at enkelte dyr falder som bytte for ræven.«

Men at en byræv skulle vælge at hoppe på en dykkerantilope, potentielt mere end dobbelt så stor som ræven selv, falder alligevel uden for normalen.

»Det stemte ikke overens, for den er altså pænt meget større end en ræv. Desuden skulle man tro, at en byræv kunne finde mad nok i byen til at blive mæt. Hvorfor skulle den gide gå i gang med en dykkerantilope?«

Dykkerantilopen gik med okapikalven

Det var dog ikke kun nysgerrigheden, der drev dyrepassere og forskere i at finde ud af, hvad der præcist var sket. Dykkerantilopen gik nemlig i samme anlæg som okapierne – som for nylig har fået en lille ny, længe ventet, kalv.

»Vi ville virkelig gerne vide, hvad der var på spil, så vi kunne få taget nogle foranstaltninger og sikre, at det ikke skete igen. Det kunne jo være, at det på en eller anden måde var lykkedes en omstrejfende hund at komme ind i anlægget. Vi vidste det jo reelt ikke,« siger Christina Hvilsom.

Onsdag 18. oktober hørte hun om hændelsen – og senere samme dag tog hun affære. Over frokostbordet havde hun hørt tale om sagen og vidste, at man på baggrund af spytprøver formentlig ville kunne udtrække DNA fra gerningsmanden og fastslå hans ’identitet’. Hun drønede derfor ned til dyrlægen og skyndte sig at sikre sig de relevante prøver fra dykkerantilopen.

Bad geogenetik-forskere om hjælp

København Zoo har egentlig selv faciliteterne til at udføre sådanne DNA-analyser, men Christina Hvilsom kendte nogen, som ville kunne skaffe svaret endnu hurtigere. Hun kontaktede derfor lektor Anders Johannes Hansen og ph.d. studerende Alba Rey de la Iglesia, som arbejder ved Center for Geogenetics på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og som rutinemæssigt udfører den slags analyser.

De sagde heldigvis ja til at hjælpe.

»For os ville det tage tre uger, men forskerne på Geogenetics kører hele tiden den slags prøver, ikke mindst i forbindelse med ulveundersøgelserne i Jylland, så for dem går det meget, meget hurtigt,« siger Christina Hvilsom.

»Det har stor betydning for os at vide, hvad der er sket, så vi kan få taget vores forholdsregler, og derfor ville vi gerne have svaret hurtigst muligt,« fortsætter hun.

99 procent sikkert en ræv

Christina Hvilsom afleverede prøverne onsdag 18. oktober, og en uge senere forelå resultaterne.

Få dage efter kunne hun fremlægge resultaterne på et forskningsseminar hos Københavns Zoo. Der var, med 99 procent sikkerhed, tale om en ræv.

Nu skal havens medarbejdere i gang med at finde ud af, hvordan de sikrer sig, at en lignende hændelse ikke finder sted fremover.

Her ses dykkerantilopen, efter ræven havde haft fat i den: