Terzan 5 er en helt speciel samling af stjerner. Den ligner nemlig en miniudgave af galaksens centrum, der har fået lov til at være i fred siden galaksens dannelse for omkring 12 milliarder år siden.
Det er konklusionen fra et internationalt hold af astronomer, der har undersøgt den kugleformede stjernehob ved hjælp af forskellige teleskoper. De har fundet ud af, at hoben rummer to forskellige generationer af stjerner, fremgår det af en videnskabelige artikel, der netop er blevet bragt i tidsskriftet Astrophysical Journal.
\ Opkaldt efter astronom
Terzan 5 er en af seks stjernehobe, der blev opdaget af den franske astronom Agop Terzan i 1968 – deraf navnet.
Mælkevejen rummer cirka 150 kuglehobe, og i næsten alle de andre er stjernerne omtrent lige gamle.
»Stjerner i kuglehobe er næsten altid dannet på omtrent samme tidspunkt. Men Terzan 5 er særpræget, for den har to grupper af stjerner,« fortæller Jes Jørgensen, der er lektor ved Center for Stjerne- og Planetdannelse på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.
»Stjernerne i den ældre gruppe er cirka 12 milliarder år gamle, mens stjerner fra den nyere population er 4,5 milliarder år gamle. Et eller andet har gjort denne kuglehob speciel, så den har haft to epoker af stjernedannelse.«
\ Læs mere
Hoben er et galaktisk fossil
Der er altså været fuld knald på stjernedannelsen i Terzan 5 i to omgange, og det må betyde, at der fra starten har været rigtig meget af den gas, som stjerner dannes af.
Ifølge en pressemeddelelse fra Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) må massen af gassen mindst have svaret til 100 millioner gange Solens masse.
Mælkevejens centrale udbulning kan være dannet af sådan nogle massive gasskyer, der har slået sig sammen. Måske overlevede Terzan 5 simpelthen denne tidlige sammenlægning.
Hvis det er tilfældet, kan stjernehoben gøre forskerne klogere på, hvordan vores galakse blev dannet, lyder det fra den videnskabelige artikels førsteforfatter, Francesco Ferraro:
»Sådan nogle galaktiske fossiler gør det muligt for astronomerne at rekonstruere en vigtig del af Mælkevejens historie.«
Jes Jørgensen, der ikke selv har haft med det aktuelle studie at gøre, er enig:
»Terzan 5 kan give os et fingerpeg om, hvordan betingelserne var på den tid, hvor galaksen blev dannet. Der kan være et link mellem, hvad der er foregået tidligt i vores galakse, og hvilke fysiske betingelser, der har ført til dannelsen af stjernehoben.«
\ Læs mere
Superteleskoper kom i brug
Terzan 5 befinder sig omkring 19.000 lysår, 180 millioner milliarder kilometer, fra Jorden i retning af stjernebilledet Skytten, hvilket samtidig er i retning af galaksen centrum.
Astronomerne brugte tre af de absolut bedste og kraftigste teleskoper til at studere stjernehoben. Den videnskabelige artikel er baseret på data fra rumteleskopet Hubble, ESO’s Very Large Telescope i Chile og W. M. Keck-observatoriet på Hawaii.
Nu kan de astrofysikere, der arbejder med galaksers udvikling, bruge de nye data til at finpudse deres teorier. Terzan 5 kan måske vise vejen til en bedre forståelse af universets historie, slutter Jes Jørgensen:
»For de folk, der arbejder med simuleringer af, hvordan galakser bliver dannet, er det interessant at kende til massive gasklumper som den, Terzan 5 må have været. Så kan de finde ud af, om sådan nogle gasklumper kan produceres naturligt i simuleringerne – om modellerne passer.«
