Havisudbredelsen i Det Nordlige Ishav (Det Arktiske Ocean) er allerede på et rekordlavt niveau for denne tid af året. Forskerne er bekymrede for, hvor meget af isen der vil overleve smeltesæsonen i 2016.
»Det er den laveste isudbredelse for denne tid af året, siden satellitmålingerne begyndte i 1978,« fortæller Rasmus Tonboe. Han er isforsker ved DMI og fører tilsyn med havisens udvikling i Det Nordlige Ishav.
Udbredelsen af havis har gennemgående været lav siden 2007 og især i de seneste fire år.
Tonboe og hans kollegaer vil holde nøje øje med isen over de næste par uger, for det vil give dem et fingerpeg om, hvordan resten af smeltesæsonen kommer til at arte sig over hele den arktiske region.
Den foruroligende udvikling følger den varmeste april, der nogensinde er blevet målt, og forskerne advarer om, at det øger sandsynligheden for, at 2016 vil sætte en ny global temperaturrekord.
Læs også: Mærkværdige vejrforhold i Europa koblet til Grønlands afsmeltning
Tidlig start på smeltesæsonen og opløsning af havisen
Den usædvanligt tidlige nedbrydning af havisen har forårsaget problemer andre steder i den arktiske region.
\ Is-albedo-effekten
Is-albedo-effekten er en mekanisme i klimasystemet, som menes at have stor betydning for blandt andet drivhuseffektens virkning på det globale klima.
Effekten kommer af, at en sne- eller isdækket overflade reflekterer mere stråling end en overflade af jord, vegetation eller åbent hav.
Når lidt ekstra varme tilføres et system, som befinder sig i nærheden af tø/frost-grænsen, smeltes lidt is og sne, hvorved bart land eller åbent hav blotlægges.
Overfladen vil nu reflektere mindre solenergi og derfor absorbere mere energi. Dette vil øge temperaturen, hvilket igen vil smelte mere is og sne.
En sådan proces kaldes en positiv feedbackmekanisme, og den vil forløbe som beskrevet, indtil den større energiabsorption netop er i balance med den højere udstråling fra den varmere overflade.
Slutresultatet kan være en væsentlig større temperaturændring, end man umiddelbart kunne forvente fra den oprindelige varmetilførsel. Effekten virker også modsat, når en varmetilførsel mindskes.
Is-albedo-effekten er en af de vigtige faktorer, når man skal forklare istiders opståen og afslutning.
(Kilde: Den Store Danske)
I den forløbne uge havde forskerne fra DMI travlt med at bjærge en vejrstation beliggende på isen i Inglefield Bredning fjorden ved Qaanaaq i det nordvestlige Grønland.
Isen i fjorden trak sig en halv kilometer tilbage om dagen, hvilket er helt usædvanligt for denne tid af året.
»Vi har generhvervet udstyret ved hjælp af de lokale jægere, der også hjælper DMI med logistikken på isen heroppe,« forklarer Martin Nissen, isrådgiver ved DMI. Han fortsætter:
»Isfronten var 3,5 kilometer fra vejrstationerne, og der skal kun én stor blæsehændelse til at brække hele denne del af havisen af.«
Den tidlige nedbrydning af havisen finder ikke kun sted ved Qaanaaq.
»Regionen er gradvist blevet varmere i løbet af de seneste par årtier, og det har også været et meget varmt forår. Det er en af de tidligste nedbrydninger, vi har oplevet i området, men vi forventer, at andre områder følger trop,« forklarer Nissen.
»Generelt set bliver den arktiske havis nedbrudt hurtigere i år end nogensinde før, og dette er bare ét eksempel,« tilføjer Tonboe.
Faldet af havis har ikke fulgt en gradvis og forudsigelig tendens
Forekomsten af havis har været faldende i Arktis, lige siden forskerne begyndte satellitovervågningen i 1978.
Men faldet i mængden af havis har ikke fulgt en gradvis og forudsigelig tendens fra år til år. Det hurtige fald kom rigtig i gang efter sommeren 2007.
»Fra 2007 har havisen i Arktis været rekordlav og især om sommeren. Og den er aldrig rigtig kommet sig,« fortæller Tonboe.
Mindre og mindre tyk is overlever sommerens smeltesæson. Det efterlader tynde isaflejringer – såkaldt ‘førsteårsis’ – der bliver dannet om efteråret, og som typisk er mindre end to meter tyk.
Den tynde is er endnu mere sårbar over for sommerens afsmeltning, når solens stråler er på sit højeste, og skydækket ofte er relativt lavt.
»Når vi mister denne havis, oplever vi en masse stråle-absorbering i vandet, hvilket sætter gang i en feedbackmekanisme, der kaldes is-albedo-effekten (se faktaboks),« forklarer Tonboe.
Isfrie arktiske somre når vi når frem til år 2100
Tonboe fortæller, at omslaget fra tyk til tynd is er særligt påfaldende i regioner som Beauforthavet (en stor vandmasse nord for Alaska, der er en del af Ishavet, red.)
Her plejede havstrømmene at cirkulere isen, hvilket fik det til at danne store aflejringer. Men denne proces endte brat i 2007, og lige siden har havisudbredelsen været faldende.
»Det er et meget vigtigt område for dannelsen af tyk flerårsis, som har stor betydning for, hvor robust den arktiske havis er. Men nu er det et afsmeltningsområde, og jeg tror, at isdækket i hele den arktiske region styrer imod noget, der ligner førsteårsis, som er meget mere sårbar over for de varme somre,« fortæller Tonboe, som tilføjer:
»Min største frygt er, at afsmeltningen er så voldsom, at det meste af den tykke is helt forsvinder fra Det Nordlige Ishav.«
Forskerne forudsiger, at den arktiske region kan være isfri i op til syv måneder om året, når vi når frem til slutningen af dette århundrede.
»Det betyder, at vi vil stå over for nogle helt andre forhold; mere blæst og mere åbent vand i den arktiske region,« forklarede Mikhail Dobrynin, fra Hamburg Universität, ved en pressekonference om faldet af arktisk havis ved European Geosciences Union General Assembly 2016.
Et isfrit Arktis åbner ganske vist op for nye fiskefarvande, men der vil samtidigt også være mere bølgegang og mere erosion langs kystlinierne i Siberien, Rusland, Nordeuropa og Canada.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
Havisudbredelsen i Det Nordlige Ishav (Det Arktiske Ocean) er allerede på et rekordlavt niveau for denne tid af året. Forskerne er bekymrede for, hvor meget af isen der vil overleve smeltesæsonen i 2016. (Foto: NASA Goddard Space Flight Center)
I den forløbne uge havde forskerne fra DMI travlt med at bjærge en vejrstation beliggende på isen i Inglefield Bredning fjorden ved Qaanaaq i det nordvestlige Grønland. Isen i fjorden træk sig en halv kilometer tilbage om dagen, hvilket er helt usædvanligt for denne tid af året. »Isfronten var 3,5 kilometer fra vejrstationerne, og der skal kun én stor blæsehændelse til at brække hele denne del af havisen af.« forklarer Martin Nissen, isrådgiver ved DMI. (Foto: Martin Nissen / DMI)
Den foruroligende udvikling følger den varmeste april, der nogensinde er blevet målt, og forskerne advarer om, at det øger sandsynligheden for, at 2016 vil sætte en ny global temperaturrekord. (Foto: Martin Nissen / DMI)
