Evolutionen har gennem millioner af år ført til et væld af praktiske tilpasninger. En af de mere avancerede ses hos vandstæren, som er vintergæst i Danmark fra nord.
Den lever især af vårfluelarver og andre insekter, som den fanger på bunden af vandløb. Som en tilpasning til denne specielle fangst-strategi er vandstæren ekstra godt isoleret, idet den har dobbelt så mange dun som andre landlevende småfugle.
Vandstæren dykker mod strømmen, og under dykkerturen, som kan vare et helt minut, bruges de korte vinger til at skabe neddrift, så fuglen bogstaveligt kan gå på bunden.
Og så er vandstæren udstyret med indbyggede dykkerbriller. Fuglen har et ekstra øjenlåg, en halvgennemsigtig blinkhinde (hvid på billedet), som beskytter øjet under jagten på føde i vandet.
Netop nu kan man se vandstæren ved flere rene og hurtigt strømmende vandløb.
Den er ikke til at tage fejl af, når den står på en sten midt i vandet og knikser og vipper med halen.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
