Annonceinfo

Tidsrejser er mulige

Handlingen i den nye sci-fi-film Looper med Bruce Willis har tidsrejser som præmis. Men er rejser i tiden egentlig 'science' eller 'fiction'?

Emner: , , ,

Tidsrejser er et evigt tilbagevendende tema i fiktionens verden. Fra H.G. Wells’ klassiske roman 'Tidsmaskinen' over 'Tilbage til fremtiden'-filmene til gedigne actionbrag som 'Terminator'-serien.

Handlingen i en ny sci-fi-film, Looper, udspiller sig i 2044. Baggrunden for filmens plot skal dog findes endnu længere ude i fremtiden, end tidspunktet hvor filmen foregår – mere nøjagtig 30 år længere fremme.

I 2074 har man nemlig opfundet tidsrejser. Når fremtidens mafia skal have en person ryddet af vejen, sendes personen 30 år tilbage i tiden, hvor en lejemorder venter i kulissen. I 2074 er det nemlig umuligt at slå en person ihjel og slippe af sted med det.

Tidsrejser indeholder blandt andet paradokser omkring sammenhængen mellem fremtid og fortid. I Looper bliver sagen sat på spidsen, da Bruce Willis bliver sendt tilbage i tiden for at blive likvideret af en yngre version af sig selv.

Tidsrejser er ikke bare fiktion

Tanken om tidsrejser er mægtigt underholdende at tænke på - men er de også realistiske? Videnskab.dk har spurgt Ulrik Uggerhøj, som er lektor i fysik ved Aarhus Universitet, om hele konceptet med tidsrejser overhovedet er muligt set gennem en fysikers briller.

Kan tidsrejser lade sig gøre i virkeligheden?

»Vi ved, det kan lade sig gøre at rejse frem i tiden. Vi gør det faktisk hele tiden – alle gør det bare ved samme hastighed.«

»Einsteins relativitetsteori fortæller os, at tid er relativ og afhængig af ens hastighed. Mennesker, som rejser ved høj hastighed i et fly eller en raket, ældes lidt langsommere end folk på Jorden. Det er blandt andet bevist ved at flyve et atomur rundt om Jorden og sammenligne tiden med et atomur placeret på Jorden.«

Sci-fi-filmen 'Looper' har Bruce Willis og Joseph Gordon-Hewitt i hovedrollerne.Det er faktisk ikke første gang Bruce Willis fiktivt rejser i tiden. Han bliver også sendt tilbage i tiden i filmen '12 monkeys'. (Foto: Loopermovie.tumblr.com)

»Hvis du flyver rundt om Jorden i en jumbojet, vil du komme en lille bitte smule langsommere frem i tiden i forhold til de mennesker, der ikke er om bord på flyet. Det er imidlertid tale om få nanosekunder. Der skal noget højere hastigheder i spil, hvis vi for eksempel skal rejse et år frem i tiden.«

Kan man rejse tilbage i tiden?

»Rejser tilbage i tiden er straks en anden og mere speget affære, der sætter vores viden og forståelse af rum og tid på overarbejde. Der findes mange forskellige bud og teorier om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej.«

»Der er sådan set ikke noget i fysikkens verden, der siger, at man ikke kan rejse tilbage i tiden, men man løber umådelig hurtigt ind i en masse paradokser.«

»Hvis jeg rejser tilbage i tiden og skyder min morfar som barn, så vil min mor og dermed jeg selv aldrig blive født. Men hvordan vil jeg så kunne rejse tilbage i tiden og skyde min morfar? Fremtiden og fortiden hænger uløseligt sammen, så tidsrejser, der ændrer fortiden og dermed fremtiden, er svære at kapere.«

»Fysikere opererer her med et begreb, vi kalder selvopfyldende historier. Det er kun historier, eller rettere tidsrejser, der opfylder sig selv og ikke ændrer forholdet mellem fortid og fremtid, som er mulige.« (Det vender vi tilbage til senere.)

»Rejser tilbage i tiden sætter spørgsmålstegn ved det mest fundamentale princip i fysik - årsagskæderne. En årsag må altid komme før dens konsekvens. Det kan ikke være anderledes.«

Har man videnskabelige løsninger på tidsparadokserne?

Fakta

Einsteins specielle relativitetsteori forudsiger at mennesker, som rejser med fly eller raketter i længere tid, ældes lidt mindre end folk på jorden.

»Der er forskellige løsninger på paradokserne. Ét er de selvopfyldende historier, som ikke rokker ved den fremtid, man kommer fra. Den udlægning foreskriver, at hvis du rejser tilbage i tiden for at slå din morfar ihjel, vil du nødvendigvis mislykkes.«

»Der vil pludselig opstå en bananskræl, som du falder i, hvilket forhindrer dig i at slå din morfar ihjel. Forklaringen kaldes også 'den tvunge bananskræl'. Selv det mest usandsynlige bliver her sikkert. Fremtiden, du kommer fra, er jo allerede sket og dermed fastlagt. Dine forsøg på at ændre på fortiden kan derfor aldrig være succesfulde.«

»Et andet bud er, at der findes parallelle verdener, hvilket er en fuldstændig gyldig tolkning af kvantemekanikken. Rejser man tilbage i tiden og skyder ens morfar som barn, opstår der en parallel verden. En verden, hvor du aldrig har eller vil eksistere, fordi din morfar blev skudt som barn, og en anden verden, som du kommer fra. I din verden er disse ting aldrig sket - det skete i den parallelle verden.«

»Teorien om parallelle verdener er dog utiltalende for mig, da man hurtigt får skabt uendeligt mange verdener. Hver gang der opstår mere end et muligt udfald af en handling, foresager det et parallelt univers. Hvis bare jeg drikker en kop kaffe, opstår der en parallel verden  - en hvor jeg drikker kaffen, og en hvor jeg ikke gør.«

Hvis tidsrejser er mulige, ville vi så ikke allerede have mødt folk fra fremtiden?

»Puha, det kan man svare mange ting til. Det kan være, at folk fra fremtiden allerede er her, men ikke vil fortælle det. Hvis tidsmaskinen først bliver opfundet om en million år, er det heller ikke sikkert, at det netop er vores tidsalder, man vil rejse til. Så argumentet holder ikke helt.«

Hvad vil det kræve at rejse i tiden?

»Ud over at bevæge sig med utrolig høj hastighed, er ormehuller et af de fænomener, vi fysikere kigger på. Vi regner med, at ormehuller, hvor tid og rum flyder sammen, findes på en utrolig lille skala, selvom deres eksistens aldrig er bevist.«

Fakta

Ormehuller kan i teorien bruges til at skabe en genvej i tid og rum, som man kan bruge til tidsrejser. Ormehuller kaldes også 'Einstein-Rosen broer'. Deres eksistens er ikke bevist, men er baseret på et kvantemekanisk fænomen.

»Ormehuller er lige så meget mindre end et atom, som et atom er mindre end universet. Men er man i stand til at finde et ormehul og blæse det op i en størrelse, hvor et menneske kan smutte igennem det, vil man teoretisk set kunne rejse tilbage i tiden.«

»Der er imidlertid et par hovedpiner forbundet med at blæse et ormehul op i menneske størrelse. For det første har man brug for cirka samme mængde negativ energi, som den positive energi 10 milliarder stjerner producerer på et år. For det andet skal energien samles i et uhyre lille bånd på milliontedele af protondiametre ved ormehullets munding.«

»Det er med andre ord nærmest det mest usandsynlige, man overhovedet kan forestille sig.«

Er nogle sci-fi-film mere realistiske end andre?

»Filmen Contact er baseret på en roman af den kendte amerikanske fysiker Carl Sagen. Alle udregninger om rejser i rum og tid er foretaget af en af de fremmeste forskere inden for tidsrejser - en anden amerikansk fysiker ved navn Kip Thorne. Man kan sige, at Contact i hvert fald stemmer så godt som muligt overens med naturvidenskaben.«

Hvad siger du selv til sci-fi-film med tidsrejser?

»Hvis man er villig til at æde præmissen om, at man kan rejse tilbage i tiden, er filmene som regel godt skruet sammen. Min egen yndlingsfilm med tidsrejser er nok '12 monkeys', der også er med Bruce Willis.«

Har du lyst til at opleve tidsrejsers seneste filmiske udfoldelser, har filmen Looper netop haft premiere i biografer landet over.

Lyshastighed

Hvis man forstiller sig, at lysets virkelige hastighed er den dobbelte af den, som vi kalder lyshastighed (ca.300.000 km. sek. i vacum).
Hvad betyder det , og hvorfor kan vi ikke se det ?
Hved ca. 300.000 km. sek. er tiden 0, hvis man overskrider lysets hastighed, går tiden baglæns, det betyder at al lyshastighed over 300.000 km.sek. er usynlig, da lyset befinder sig i en anden tid, og dermed i et andet univers.
Hvis man så forestiller sig at man flyver med 3/4 af lyshastighed, og retter en projektør fremad, er lyshastigheden forøget, men da al hstighed over 300.000 km.sek. får tiden til at gå baglæns, vil vi kun kunne måle projektørens lys til 300.000 km. sek. uanset projektørens hastighed, da den overskydende hastighed befinder sig i en anden tid, og derfor er usynlig.
Dette er bare en "salonteori".

Tidsrejser tilbage i tiden,

Tidsrejser tilbage i tiden, er baseret på at lysets hastighed er konstant. Hvis dette ikke er tilfældet er tidsrejser ikke mulige i den forstand vi normalt betegner tidsrejser. Jeg tror kun på en tid, og det er nutid, men den bliver jo hele tiden ændret, så vi rejser jo i tid hele tiden.

Morgan Freeman laver nogle fantastiske udsendelser om videnskab.

I dette link ca 30 minutter inde fortælles om en astronom fra Australien, John Webb, som har fundet noget meget usædvanligt omkring rødforskydning. Det kunne i allerhøjeste grad tyde på at lysets hastighed IKKE er konstant. Se hele udsendelsen på

http://www.youtube.com/watch?v=6BabQD0M4aw

Og hvis der er nogle der har lyst til at se min teori om lysets hastighed på video, så er i velkomne på

www.crestroy.com

Selv tak!

Selv tak Evan :-)

Vi er nok ikke så uenige som du antyder. Din sidste bemærkning ....

"Derfor foretrækker jeg være åben for nye ideer og ikke forkaste ideer eller teorier fordi de ikke lige passer ind i de rammer for det mulige vi forstår idag."

... kan også jeg skrive under på - til hver en tid. Men jeg venter med påstande om, hvad der er muligt, til der rent faktisk kan gøres rede for, hvorfor (eller hvordan) det er det. For min skyld kan man forske videre i tidsrejser og finde ud af hvordan man gør - det vil da være interessant. Det jeg blot påpeger er, at der på nuværende tidspunkt ikke er hold i påstanden om, at fysikken åbner for den mulighed.

I al fredsommelighed foreslår jeg, at man først påkalder sig naturvidenskabens autoritet, når den rent faktisk rækker til det. Fantasien er så meget større end vores teori om naturen. Og fantasien er den ene af drivkræfterne bag nye forskningsgennembrud. Den anden drivkraft er allerede indhøstet viden. Derfor er vi mange, der nyder en god historie i sofaen i løbet af efterårsferien, Star Wars, fx uden at forvente at se en Sith træde ud af en stålblank skønhed af en interstellar dims på stubbemarken uden for vinduet :-). Det behøver ikke være sandt i naturvidenskabelig forstand for at være godt i litterær forstand. Begge dele er skønt.

Rigtig god efterårsferie.
wlf

Tak for diskussionen

Kære Wilhelm,

Ja, det er absolut helt klart for mig nu hvad du mener og hvorfor. Tak for det.

Det er da også helt klart for mig at vi står på hver sin side af hegnet med vores synspunkter og nok ikke kan blive enige om ret meget på dette område.

Din argumentation er faktuel og helt valid. Mit (helt personlige) problem er blot at der gennem historien har været så mange højt estimerede autoriteter indenfor forskellige områder der uigendriveligt faktuelt har ført "bevis" for hvorfor ting ikke kunne lade sig gøre. Ting som vi idag betragter som dagligdags trivialiteter.

Seneste aktuelle eksempel - Warp Drive. Hvis jeg for blot et par måneder siden havde luftet ideen om at det ikke kun var Science Fiction men kunne blive til virkelighed - ville jeg nok være blevet stemplet som idiot. Fakta er at NASA nu mener at det er en valid mulighed der skal forskes mere i.

Derfor foretrækker jeg være åben for nye ideer og ikke forkaste ideer eller teorier fordi de ikke lige passer ind i de rammer for det mulige vi forstår idag.

Anyway - tak for diskussionen - over and out - herfra.

Mvh

Evan

Tidsrejser? No way!

Kære Evan
Du skriver "Som jeg kan udlede af det du skriver (korrekt mig hvis jeg tager fejl) så bekræfter du jo egentlig blot det de fleste videnskabs folk er enige om, nemlig at der ikke i princippet er noget i vores nuværende opfattelse eller forståelse af naturlovene eller matematikken der forhindre tidsrejser. Hverken frem eller tilbage."

Jamen jeg korrigerer dig gerne :-). Jeg siger at der ikke på nogen måde er gjort rede for problemet med dobbeltrepræsentationen af stoffet. Og dermed stopper det :-) Altså, det samme makroskopiske objekt "O1" kan ikke være flere steder på én gang til samme tid "T1" så: Nej, videnskaben er ikke enige dér - med det, du siger.

Tidsrejsesnak, baseret på fortolkninger af algoritmer, der er udviklet til beregninger på ekstreme fænomener dvs forhold, under hvilke relativistiske fænomener har nogen som helst målbar betydning, er i mine øjne en hyggelig, noget studentikos selskabsleg. Det giver ikke mening, men forlener sci-fi litteraturen med den snært af "inspireret af virkeligheden", der er en del af det dramaturgiske greb.

Jeg har til dato kun set "for sjov" snak, der finder sit akademiske figenblad i det faktum, at enhver naturvidenskabelig teori nødvendigvis er adskilt fra sin genstand og reduceret i kompleksitet sammenlignet med virkeligheden. Alle brøker afrundes i sidste ende - sådan billedligt talt. Således også både relativitetsteorierne og kvantemekanikken. De er - hver på sine felter (og Newton med, for den sags skyld) - uhyre hjælpsomme redskaber i forsøget på at begribe naturens regelmæssigheder og regelmæssighedernes natur. Ikke altid i skønneste harmoni - bevares, men det holder så fysikerne beskæftiget en rum tid endnu. Men teorierne er matematiske-sproglige konstruktioner, repræsentationer af den naturvidenskabelige tankegang - ikke af naturen selv.

Og uanset hvordan du vender og drejer de mere spøjse konsekvenser af denne eller hin teori. Eller tankeskalerer relativistiske fænomener fra elementarpartikel til tankskibsstørrelse, eller fra måneraketfart til lysets hastighed - så er der til dato intet, der understøtter det bærende narrativ i tidsrejser. Hvad enten fortællegrebet er at bringe fortiden/fremtiden til "fortællenutiden" ved hjælp af en maskine eller (mere underholdende) bringe personen selv til enten fortiden eller fremtiden, så er der ikke naturvidenskabeligt belæg for dem. Det er muligvis sådan, at der er "naturvidenskabeligt plads" til at skævvride tiden eller rummet lokalt på elementarpartikelniveau, ved nær-lyshastighed, og derved - i et splitsekund - have to fænomener/partikler, der tidsmæssigt er ude af kronologi. Resten er skønlitteratur. Er det mere klart nu?

mvh
wlf

Re: re: Ren matematik og tankespin?

Kim, dele at dit svar (om CTC) virker som en maskinoversættelse.
- jeg forstår den ikke. Kan vi få originalen (evt. et link) ?

For jeg er kommet i tvivl om HVORDAN man skulle kunne rejse tilbage i tiden.
- Fremad er let nok (i teorien): Ekstrem acceleration/tyngdepåvirkning får tiden til at gå langsommere lokalt. Sådan at man, når man kommer hjem, i praksis er hoppet ind i fremtiden (eller længere ind i fremtiden) i forhold til jorden.

Men det modsatte.. Er der andre "metoder" end (teoretiske) ormehuller ?
- altså en "forbindelse" mellem to positioner i rumtiden, i form af to forskellige ekstremt "krummede" områder som på én eller anden måde overlapper - hvilket jeg kun kan få til at blive "fremadrettede" - bare endnu mere, uanset hvilken vej man passerer igennem hullet..

Selv hvis man forestiller sig at man kunne rejse til et sted med meget lavere tyngdepåvirkning end her - altså et sted hvor tiden går hurtigere end på jorden (og vi ikke bekymrer os om rejsen frem og tilbage).
Så ville man blot komme tilbage "mindre langt ude" i fremtiden end dem som blev tilbage på jorden - men dog stadig i fremtiden i forhold til afrejsetidspunktet...

Hard disken...

Kære Wilhelm,

Tak for dit svar. At du har mennesker du beundre, jamen det skal du da have lov til. Ikke noget galt med det. Jeg nævnte blot at jeg helt personligt mangler at høre om en politiker der virkelig har gjort sig bemærket (på en positiv måde) inden for et natur videnskabeligt område - ikke politisk videnskab, i sagens natur. Men det kan jo selvfølgelig skyldes uvidenhed fra min side.

Som jeg kan udlede af det du skriver (korrekt mig hvis jeg tager fejl) så bekræfter du jo egentlig blot det de fleste videnskabs folk er enige om, nemlig at der ikke i princippet er noget i vores nuværende opfattelse eller forståelse af naturlovene eller matematikken der forhindre tidsrejser. Hverken frem eller tilbage.

Da Kim (venligst se hans svar nedenfor) allerede har uddybet de forskellige teorier så detaljeret og elegant er der vidst ingen grund til at jeg skulle forsøge mig med en gentagelse. Her bøjer jeg gerne knæ for mesteren ud i den højere matematik.

Så til endelig til dit spørgsmål om hard disken. For mig (personligt) ender det i en diskussion om man hælder mest til "determinisme" eller "mange verdener" -teorien. Jeg forstår at du har interesse i kvantemekanik men lad os nu ikke bringe Schrödingers kat ind i billedet.

Kort sagt er hard disken tids dimensionen i sig selv. Hvis man hælder mest til "mange verdener" -teorien (det gør jeg) så er analogien til PC spillet jo selvforklarende og (for mig) ret logisk. Sagt på en anden måde - start en ny tidslinie når der er behov for det.

Mvh... Evan

Hvor er harddisken?

Kære Evan

Det kan godt være juristen, Nobelprismodtageren og en af 80'ernes mest agtede politikere ikke kan anerkendes som hørende til "de skarpeste knive i skuffen når det drejer sig om videnskab" af dig. Det lever han nok med. Jeg gør i hvert fald.

Men siden du er så optaget af den rene videnskabeligheden her, så venter jeg nu på kanten af stolen på en videnskabeligt forklaring fra din side, hvor eksistensen af en harddisk beskrives, så du kan tilføje dit sammensurium af en tidsopfattelse en flig af sandsynlighed.
(" Hvis fortid, nutid og fremtid er en helhed som det synes mest sandsynligt")

Hvilket (videnskabeligt eftervisbart) medie skulle rumme informationen om for- og fremtid? og ophæve sammenhængen mellem "hvor" (de tre rumlige dimensioner) og "hvornår" (den tidslige dimension)?

Det synes som om man glemmer her, at nok beskriver fysikkens algoritmer (og det er det, fx relativitetsteorier og fysiske love er, ikke filosofisk skønlitteratur) vridninger i dimensionernes enheder - hvorved rummmet fx kan krummes med konsekvens for tidens relative hastighed. Men de ophæver på ingen måde, at der fortsat er en "hvor-hvornår"-dialektik knyttet til selve begrebet "eksistens" på det makroskopiske plan. Og det gælder sådan set også i kvantemekanikken - blot med den tilføjelse, at "hvor-hvornår" (under ganske specifikke forhold) først fastlægges ved selve iagttagelsen. Ubestemetheden erstattes på stedet af en fastnagling til "hvor-hvornår", idet position eller egenskab bestemmes.

Hvad er det for en harddisk?

mvh
wlf

re: Ren matematik og tankespin?

Jeg forstår ikke din anekdote - eller retter den er ikke relevant for mig og når det kommer til matematik så tager jeg den ganske alvorlig.

Rejser fremad i tiden kan foregå vha. en særdeles hurtigt raket - du rejser og så sker der det at din og Jordens tid ikke længere er den samme - du er væk i 5 år og på Jorden er der måske gået 200 år - alt passer med fysikken - dog kræver det energi i ekstreme mængder og jeg vil ikke kalde det en tidsrejse hvis man skal betragte tidsrejser udfra en sci-fi vinkel - det er ren fysik.

Den der går baglæns og som heller ikke er i modstrid med fysikken er mere tricky og selv om den ikke er i modstrid med spillereglerne så er jeg overbevist om det er udelukkende ren teori uden praktisk formål eller mulighed.

Relativitetsteorien beskriver den fysiske struktur af universet i form af en 4-dimensional rumtid , som omfatter tre rumlige dimensioner (op / ned, venstre / højre, og foran / bagved) sammen med en gang dimension. I henhold til denne teori, som er blevet bevist af adskillige eksperimenter i løbet af det sidste århundrede, er tyngdekraften på grund af bøjningen af dette rumtiden som reaktion på tilstedeværelsen af stof. Med andre ord, da en vis konfiguration af stof kan den faktiske rumtid stof af universet ændres på væsentlige måder.

Tidsrejser er ikke udelukket af den almene relativitetsteori, men det kan meget vel skabe problemer for love sund fornuft. I af 28. januar Physical Review Letters, foreslår et team en ny måde at afgøre muligheden eller umuligheden af kvantetilstande, der rejser frem og tilbage i tid. Det nye kriterium automatisk delukke kvante versioner af "bedstefar paradoks", i hvilken en person rejser tilbage i tiden og dræber hendes forfader, og dermed sikre sin egen død. Holdet også udført et eksperiment, der illustrerer det paradoks-ophæve mekanisme.

Almen relativitet, Einsteins tid og rum, tillader eksistensen af lukkede ”timelike” kurver (CTCs)-stier, der går fremad i tid, så tilbage igen for at genoprette og danne lukkede sløjfer. Selvom det er uklart, om CTCs kan oprettes, har fysikere alligevel udforsket deres mulige konsekvenser, herunder deres indflydelse på kvantemekanikken.

En almindelig kvante begivenhed kan indebære to partikler bevæger sig fremad i tid, at ændre hinanden ved at interagere på et tidspunkt, så gå hver til sit i fremtiden. Men hvis en udgående partikel ind i en CTC, kan det fordoble tilbage og blive en af de indgående partikler-influerer dermed sin egen transformation.

I 1991 foreslog Oxford University fysiker David Deutsch en konsekvens betingelse for at undgå tidsrejse paradokser: en partikel, der sløjfer tilbage i tiden på denne måde, bør være i samme kvantetilstand når i igen i den umiddelbare fortid af interaktionen, som dFor at se hvordan denne betingelse virker, forestille sig en kvante partikel med stater mærket 0 og 1. Den bevæger sig omkring en CTC og på dens tilbagevenden med et "eksternt" partikel på en sådan måde, at 0 bliver 1 og 1 bliver 0 interagerer. En sådan partikel præsenterer en kvante bedstefar paradoks: når det kommer tilbage i ringen, det vender sin tidligere self til den modsatte tilstand. Men Deutsch viste, at sammenhængen er muligt, hvis partiklen er i en superposition, en stat, der er lige dele 0 og 1. De interaktion ombytter 0 og 1, men staten generelt er uændret. For at dette skal virke, skal den eksterne partikel også være i en superposition, der vender frem og tilbage.

Paradokset undgås, men et problem opstår, hvis den eksterne partikel måles. Så kan det ikke forblive i en superposition, men skal blive afgjort enten 0 eller 1-hvilket betyder, at CTC partikel ikke kan forblive i en superposition, enten. For at bevare konsistens, Deutsch hævdede, at CTC partikel skal findes i to parallelle universer-"1-univers" og "0-univers" - og løbende skifte mellem dem, så der ingen modsigelse opstår imellem dem.

Lorenzo Maccone, fra Massachusetts Institute of Technology og University of Pavia, Italien, og hans kolleger foreslå en mere stringent betingelse, der undgår disse problemer. De kræver, at alle målinger af partikel går ind i fremtiden bør give det samme resultat som at måle det, når det vender tilbage fra fortiden. Så enhver stat, der kan ændre fortiden, når det kom rundt igen er ikke tilladt, og ingen bedstefar-type paradokser kan opstå.

Måske overraskende, "vi kan stadig have CTCs selv med dette stærke betingelse," Maccone siger. Kun, at undgå paradokser efter interaktionen er i stand til at eksistere på forhånd, så holdet kalder deres tilstand "post-markering" da den har fraveget den interaktion for den nærmeste fremtid.

For at demonstrere disse ideer, holdet udførte et eksperiment med fotoner der viser, at der er sammenhæng betingelsen faktisk peger på specifikke tilstande og ødelægger alle de andre. Mangler et virkeligt CTC at udføre post-udvælgelse, holdet skabte fotoner i et bestemt kvantetilstand for indgangen, en tilstand, hvor polariseringen ikke var kendt eller måles, men havde en sammenhæng med en anden ejendom, der er forbundet med fotonens vej. Da fotonen gik igennem eksperimentet, det oplevede ændringer, der efterlignede 0-til-1 flippe, der forekommer i den forestillede tidsrejse arrangement. Holdet fandt, at kun de fotoner, som ikke ville føre til paradokser gjort det gennem uskadt. Selv om resultatet er i overensstemmelse med forventning, ingen har simuleret tidsrejse på denne måde før.

En ulige konsekvens af post-selektion er, at fordi tilstedeværelsen af en CTC annullerede paradoksale tilstande fuldstændigt, kan det forbyde visse stater, der synes uskadelige i dag, men har uacceptable konsekvenser senere. "I princippet kunne man opdage den fremtidige eksistens af tid maskiner ved ... søger afvigelser nu fra forudsigelser kvantemekanikken," siger Todd Brun fra University of Southern California i Los Angeles. Selv tilføjer han, det er svært at vide på forhånd, hvad der skal måles.

Det er lidt langhåret - jeg vil prøve at finde de org. papier frem og smide et link.

Ren matematik og tankespin?

Kim,

hvorfor nu "kun" tilbage i tiden? Hvis fortid, nutid og fremtid er en helhed som det synes mest sandsynligt.

Hvis det er et problem med matematikken - så lige en anekdote. Jeg fik engang en gave af en god nabo. Han var på det tidspunkt omkring de firs. Jeg var en knægt dengang. Men gaven var speciel. Videnskabelige artikler samlet i bogform - fra omkring 1910. Der var meget interessante artikler skrevet af højt estimerede "autoriteter" doktorer osv. Der var artikler der beskrev i detaljer hvorfor et menneske på en cykel aldrig ville være istand til at producere nok energi til at drive en dynamo lygte. Der var detaljerede beskrivelser af hvorfor flyvemaskiner aldrig ville være istand til at have en betydning for "moderne" transport osv osv. Interessant læsning på et tidspunkt hvor jeg og alle andre havde en dynamo lygte på cyklen og flyvninger fra Kastrup var en daglig "non event". Skal vi gå videre med partikel fysik eller blot konstatere at vores "nu" viden nogle gange sætter begrænsninger for vores evner til at se visioner, fantasier .... du ved sikkert hvad jeg mener.

Mvh... Evan

re: Ændringer af fortiden

Du kender mig jo ganske godt John og du ved at min Hitlerversion skal tages med et gran salt - men eftersom at jeg - som er et produkt af en Hitler-var-et-møgsvin-verden - og det er mig der dræber ham - så bliver jeg ved med at leve i mit "loop" i min version af verden - et paradoks men alligevel ikke i modstrid med fysikken.

Jeres version er som den er - jeg forsvinder blot ud af den og et par enkelte ville spørge hvor blev han mon af - og jeg forsætter i min variant hvor jeg dræbte Hitler - jeg dog fanget i det tidsforløb - dvs. I 2013 skriver jeg mit sidste indlæg og futter tilbage til 1912 og skyder møgøret - lever så resten af mit liv fra 1912 og frem til min død og eftersom tidsrejser kun kan gå baglæns kan jeg ikke rejse tilbage til 2013 - måske kommer der en 2. verdenskrig eller det der er endnu værre men Hitler er død i min version - I jeres er intet forandret; Hitler var en realitet og de rædsler der udsprang af nazismen fandt sted.

MEN - når så det er sagt så tror jeg ikke på tidsrejser - det er ren matematik og tankespin.

Ikke enig... Vilhelm

Kære Vilhelm,

Jamen måske jeg ikke har formået at udtrykke mig helt klart? Kims indlæg handler jo netop om at der er forskellige "teorier" hvad angår kompleksiteten eller om du vil - muligheden for tids rejser. Vi kan alle vælge den teori der passer os bedst eller synes mest logisk til os.

Jeg har valgt at hælde mest til den jeg beskriver da den synes mest logisk korrekt for mig. Så den mere humoreske kommentar "fremtiden har jo bevist hvem der har ret"! I vores tid - dimension eller hvad du vil kalde det - kender vi jo blot ikke svaret endnu (eller gør vi)?

Kort sagt - jeg mener at der ER en "hard disk" og at realiteten er ganske som en bog. Slå op på side 49 og personerne beskrevet på siden gør som de altid har gjort på den side og det forhindre ingen i at bladre frem og tilbage i siderne i bogen (læs "tiden") som de har lyst til.

Til slut, at citere politikere i et forum for videnskab falder ikke rigtig i god jord hos mig personligt. Politikere er jo ikke ligefrem kendt eller berygtede for at være "de skarpeste knive i skuffen når det drejer sig om videnskab". Undskyld den banale oversættelse fra Engelsk. Jeg kunne blot ikke lige komme i tanke om et bedre udtryk på Dansk.

MVH Evan

Der er ingen "save" og ingen "backup" i virkeligheden

Evan Christensen spørger "Så hvorfor skulle den tankegang ikke kunne fungere i "virkeligheden"?" hvor man bare går tilbage til en ældre "savet" udgave af en proces og så starter der igen.

Svaret er enkelt: Der er ingen harddisk! Fortiden er en erindring, kun tilgængelig gennem vidnesbyrd. Fremtiden en forestilling, kun tilgængelig gennem tålmodig venten, uanset handlen, og kollektiv illusion. Kun nuet eksisterer i virkeligheden.

Tilværelsen har ingen harddisk med "rewind" og "fast forward" knapper. Den eneste virkeligt vigtige sætning, man behøver kende i sit liv er: "Der er ingen "back up file", makker!" Der er dem, der handler og dem, der fortryder. "Den der kommer for sent, bliver straffet af livet" sagde Gorbatjov til Honecker. Thats it!

Herligt efterår til alle.
mvh
wlf

Fortid og fremtid...

Mest til Kim,

Du skrev:
"Fortiden og fremtiden eksisterer uforanderligt, men i uendelig mange versioner, og vores valg bestemmer, hvilken af de fremtidige versioner, vi havner i".

For mig personligt der har brugt meget tid gennem mit (lange) liv til at studere teorier om tid generelt og tidsrejser i særdeleshed - er ovenstående koncept klart logisk og sikkert så tæt på virkelighed som vi kan komme (på nuværende tidspunkt). Undskyld - jeg kunne ikke lade være med den ().

Faktisk er det koncept uendeligt nemt at forstå og rigtigt mange mennesker bruger det hver dag - for ren underholdning. Enhver der (som jeg) spilder en del tid på at spille rolle spil på PCen ved at det er en god ide at "save" hver gang man har foretaget sig noget der får konsekvenser videre i spillet. Opdager man så senere i sin nuværende "aktualitet" at man har taget en forkert beslutning på et tidligere tidspunkt - ja så rejser man da bare tilbage i tiden (læs: loader en tidligere "save") og køre videre ud af en ny tidslinie. Det betyder jo ikke at den tidligere tidslinie forsvinder. Den eksistere jo stadig væk som en anden "save" og kan blive kaldt frem igen og forsat når som helst.

Så hvorfor skulle den tankegang ikke kunne fungere i "virkeligheden"?

Blot mine 2 cent - som vi siger her.

Ændringer af fortiden

"Hvis man rejser tilbage i tiden og slår Hitler ihjel, havner man i en aktualitet, hvor Hitler døde - men den aktualitet, vi kender, vil stadig eksistere – bare uden os for vi vil leve i den Hitlerfri version."

Det tvivler jeg stærkt på, eftersom "vi" blev født som resultat af begivenheder, der udspillede sig i den verden, hvor Hitler eksisterede.

Det er muligt, at man i en Hitlerfri fremtid overhovedet ikke blev født, og så opstår der et interessant paradox, hvor man - uden at have eksisteret - rejser tilbage i tiden og slår Hitler ihjel.

At ændre noget - endog meget små detaljer - i fortiden kan få formidable konsekvenser for den fremtid, man kom fra.

Cornucopia-maskiner

er ikke uden praktiske problemer.

Et menneske indeholder ca. 1 billion (10^13) celler pr. kg legemsvægt.

Et menneskes hjerne indeholder ca. 100 milliarder (10^11) neuroner, som kommunikerer vha. synapser.

Hver neuron har i gennemsnit 7.000 synapseforbindelser til andre neuroner, dvs. ca. 700 billioner (7 x 10^14) synapseforbindelser.

Præcise beskrivelser af alle disse celler og deres indbyrdes placering, samt præcise beskrivelser af alle synapseforbindelser skal afkodes og denne formidlable datamængde skal overføres fejlfrit for at genskabe et menneske.

Dette vil måske blive muligt engang i fremtiden, men det forekommer ikke sandsynligt, at det vil ske i den umiddelbare fremtid.

Her og Nu,

Det eneste 'sted' tiden findes, er i bevidstheden,
'lysets hastighed' udgør grænsen for fast fysisk stof,
fremtidige såkaldte rejser i tid, er 'sansning i tid', det er et bevidstheds-anliggende,
og et udviklingsspørgsmål.
Der er talrige beretninger om mennesker, der spontant har oplevet glimt af for- el. frem-tidige hændelser m.v. det er 'sansning i tid', at sanse noget samtidigt, på et andet plan,
er 'sansning i rum'.
Man kan naturligvis kigge historien efter, alt efter evne, men at gøre det gjorte ugjort, det lader sig ikke gøre.
Så på gensyn.

Entanglement

Hvis man som forestiller sig at kopi/entanglement skulle kunne løse problemet med rejser i rummet så åbner det døren for nye problemer – det ene er at det er en kopi af mig og jeg derfor ikke ved hvad der sker i den anden ende – jeg forsætter mit liv og den nye Kim har sit eget liv – det er der ikke meget sjov ved – andet scenario er at jeg er i forbindelse med min kopi via entanglement – så vil både kopi-Kim og jeg modtage indtryk fra to forskellige steder på samme tid – det skulle nok give visse forstyrrelser mellem ørene at skulle bearbejde så mange så forskellige indtryk – og hvis der så er mange kopier af mig så går det da fuldstændigt galt – rent skizofreni i n-potens.

En ting er at tidsrejser ikke er i direkte modstrid med fysikken – men en ting er matematik et andet er realiteter.

Einsteins almene relativitetsteori, der er vores bedste billede af rummet og tiden, forbyder ikke baglæns tidsrejser. Men ifølge teorien ser det ud til at ville kræve yderst specielle omstændigheder og meget høje energier.

Tidens irreversibilitet og termodynamikkens 2. lov samt entropien er kernen i tidsrejser
Einstein siger at næsten alle love og ligninger i fysik, herunder hans relativitetsteori, kvanteteorien og Newtons mekanik er tid-reversibel. De skelner ikke mellem fremtid og fortid.

Betyder det, at fysik fortæller os, at vi lever i en reversibel verden, og at tiden er blot en illusion? Den anden lov om termodynamik-loven af stigende entropi-holder svaret

Den anden lov handler om irreversibilitet af naturlige processer og dermed strømmen af tid. Det hedder, at der er en fysisk mængde, der kaldes entropi, at stigninger i alle processer uigenkaldeligt. Fysikere identificerer entropi som et mål for kompleksiteten af et system

(Den første lov er om en fysisk mængde kaldet energi - Det hedder, at mængden af energi i universet er konstant; Energi ikke kan skabes eller destrueres, men kan omdannes fra en form til en anden)

Så der er en skelnen mellem fortid, nutid og fremtid, ændringer kan ske gennem tiden og den anden lov giver et mål for disse ændringer gennem begrebet entropi. Sagt på en anden måde, dagens verden ser anderledes ud til os fra i går er der på grund af alle de stigninger i entropi på grund af de processer, transformationer, events og happenings siden da.

Fremsendelse af et signal er ikke den eneste proces, der er irreversibel. Alle processer-fysiske, kemiske, biologiske, geologiske, kosmologiske, you name it-er irreversible. Den anden lov er baseret på denne urokkelige kendsgerning. Det fortæller os, uden tvivl, at vi lever i en irreversibel univers.

En side bemærkning: Når Einstein skrev at alle partikel interaktioner er tid-reversible (eller tid-symmetrisk), har viste forskerne ikke, at de sjældne og ustabile partikler kaldet K-mesoner lejlighedsvis (ca.i 0,2 procent af tilfældene) - henfalde på en måde, der krænker tidssymmetri. Dette blev opdaget i 1963 og fysikere James Cronin og Val L. Fitch modtog Nobelprisen for denne opdagelse i 1980.

Fysikerne er ikke enige om, hvordan tiden skal betragtes. De to vigtigste konkurrerende teorier er presentalisme og eternalisme.

I det presentalistiske syn på tiden eksisterer kun nutiden. Nutiden holder op med at eksistere i det øjeblik, den bliver fortid, og fremtiden eksisterer ikke, før den bliver nutid. Derfor kan man ikke rejse frem og tilbage i tiden. Man kan jo ikke rejse til noget, som ikke eksisterer. Dette syn på tiden undgår på elegant vis alle mulige tidsparadokser. Der er bare et problem med denne teori: den passer ikke særligt godt med Einsteins Specielle Relativitetsteori. Ifølge Einstein er tiden ikke absolut. Selvom to begivenheder sker samtidigt set fra ét synspunkt, kan de ske på forskellige tidspunkter set fra et andet, lige så gyldigt synspunkt. Hvis det er rigtigt, giver det ikke mening at sige at kun nutiden eksisterer, for der eksisterer ingen entydig nutid.

I det konkurrerende, eternalistiske syn på tiden eksisterer al tid, selv om vi kun er ét sted. Ligesom at hele vejen eksisterer, selvom bilen kun er ét sted på den. Dette syn på tiden passer bedre med den Specielle Relativitetsteori. Der er bare én hage ved det: Hvis fremtiden eksisterer i forvejen, hvad så med den fri vilje? Hvordan kan vores beslutninger forme fremtiden, hvis fremtiden allerede er fastlagt? Dette strider specielt imod en af fremtidsforskningens grundprincipper, nemlig at en viden om mulige fremtidige konsekvenser af vores nutidige handlinger kan skabe et bedre grundlag for at lave beslutninger i dag.

Heldigvis giver Einsteins senere Generelle Relativitets-teori muligvis plads til det første (presentalistiske) syn på tiden og dermed til fri vilje. Nyere beregninger på den Generelle Relativitetsteoris ret komplicerede formler viser, at det inden for teoriens rammer er muligt at definere en entydig nutid. Det kræver dog, at der ikke findes nogle veje, man kan rejse i rummet, som vil føre en tilbage i tiden. Desværre tillader den Generelle Relativitetsteori den slags veje i forbindelse med sorte huller. Sorte huller er resterne af døde kæmpestjerner, og de har så stor tyngdekraft, at de normale naturlove bryder sammen omkring dem. I nærheden af roterende sorte huller bliver de rumlige og tidslige dimensioner rodet sammen, og så er det faktisk muligt at rejse tilbage i tiden. Så hvis vi vil have det presentalistiske tidsbillede (og dermed eksistensen af fri vilje) til at passe, må vi finde en forklaring på, at det alligevel ikke kan lade sig gøre. Og den forklaring har vi ikke fundet endnu.

Måske redder kvantemekanikken os. Ifølge kvantemekanikken har hver begivenhed helt ned til det subatomare niveau et antal mulige udfald, og det kan ikke forudsiges, hvilket af udfaldene der bliver virkelighed. I en fortolkning af kvantemekanikken, kaldet de Mange Verdeners Fortolkning, bliver alle de mulige udfald faktisk til virkelighed i forskellige verdener. Det svarer til, at selvom man drejer til venstre i et kryds, så eksisterer vejene ligeud og til højre stadigvæk - vi er bare ikke på dem. Ud over tid og rum må vi så tilføje en tredje 'retning', som nogle kalder aktualitet. Aktualiteten er den tidligere nævnte 'vinkelrette tid', der giver tidsrejser mening. I denne fortolkning kan det eternalistiske verdensbillede, altså at fortiden og fremtiden faktisk eksisterer, godt forenes med fri vilje.

Fortiden og fremtiden eksisterer uforanderligt, men i uendelig mange versioner, og vores valg bestemmer, hvilken af de fremtidige versioner, vi havner i. Pludselig giver fremtidsforskning mening igen. Og så kan man også rejse tilbage i tiden uden at skabe paradokser. Hvis man rejser tilbage i tiden og slår Hitler ihjel, havner man i en aktualitet, hvor Hitler døde - men den aktualitet, vi kender, vil stadig eksistere – bare uden os for vi vil leve i den Hitlerfri version.

I rigtig scifi

Altså dén type som ikke benytter sig af umulige teknologier, såsom overlyshastighed, men "kun" teknologier som endnu ikke er udviklet, men antydet som en mulighed engang i fremtiden, er tidsrejser mulige vha. 2 teknologier:

Cornucopia-maskiner, som kan generere et objekt (selv en levende organisme) udfra en "opskrift".
- Tænk lynhurtig 3D-printer på atomar skala.
Den tidsrejsende træder ind i en kabine, som "aflæser" hende (hvilket samtidig udsletter hende).

Opskriften overføres derefter vha. "entanglede partikler" fra aflæserkabinen til en generatorkabine et andet sted, hvor den tidsrejsende så genskabes - en perfekt kopi (skabt af lokale materialer).

Denne metode kræver dog at de to kabiner er skabt samtidig (entangled), og derefter skilt ad - mekanisk. Den ene bliver på jorden, den anden flyves til en planet om en anden stjerne (kan tage millioner af år).

Denne copy/paste-rejsemåde (kombineret med fysiske rejser mellem flere kabine-par) kan så danne grundlag for rejser i tid - både frem og tilbage - men altså først når netværket af kabiner er etableret.
- eller fundet, forladt af en "uploadet" race : )

Samtidig rejse i tid og rum

Hvis det skulle lykkedes at løse problemet med at rejse i tid, tror jeg at det vil være ganske nemt samtidig at rejse i rum. En sci-fi strategi med blot at vælge ny tid, og VUPTI er næppe hvad en ikke-fiktiv designer ville se som arbejdsgrundlag.

Argumenterne om det uheldige ved at lande et uegnet sted holder altså ikke.

Tidsrejser

Jo, hvis du går tilbage i tiden, ender du det sted, hvor du befandt dig for f. eks. et døgn side. Desværre har jorden flyttet sig i mellemtiden, så du flyver rund i rummet?

Jeg er en af dem fra fremtiden,...

...for jeg har tit og ofte konstateret, at jeg er forud for min tid :-)

Nogle problemer med tidsrejser

Selvfølgelig kan man rejse i tid.

Man opfinder blot en ny definition af udtrykket "tidsrejse" og voila! man kan rejse i tid.

En anden enkel metode er at indføre et nyt kalendersystem, så 1. november 2012 bliver til fx 1. november 2011 eller 2013 og voila! man har rejst i tid.

Når man taler uspecificeret om en tidsrejse, taler man imidlertid om at bevæge sig fra et tidspunkt til et andet, tidligere eller senere, i samme univers, i samme galaxe, i samme solsystem, på samme planet som tidsrejsen udgår fra og - ved rejser ind i fremtiden - på væsentlig kortere tid end det vil tage, hvis man sidder i sin lænestol og venter på, at tiden skal gå.

Når man taler uspecificeret om en tidsrejse, taler man om fx at befinde sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, fx 1. november 2012 kl. 12:00:00 lokal tid for umiddelbart efter at befinde sig (nogenlunde) samme sted men på et andet tidspunkt.

For at kunne foretage en sådan tidsrejse, skal et lille problem løses: at forøge mængden af energi i universet, at skabe noget af ingenting.

I Danmark vedtager og afskaffer Folketinget regelmæssigt love og vi kan bare få dem til at afskaffe Termodynamikkens 1. lov og problemet er løst! tidsrejser er mulige - og vi har løst alle fremtidige problemer med energi, eftersom vi kan skabe noget af ingenting.

Som Wilhelm Lorenzen Fabricius allerede har gjort opmærksom på i denne debattråd (og som jeg har fremhævet utallige gange, når nogen har fremsat spekulationer om tidsrejser), vil en tidsrejse (i den normale forstand) medføre, at samme makroobjekt - bestående af de samme atomer - ville komme til at eksistere i flere eksemplarer.

Et andet lille problem er, at hvis man undersøger, hvor de atomer det tidsrejste objekt består af, befandt sig i fortiden, vil man opdage, at de er spredt ud over en stor del af Jorden. I min krop findes atomer, som tidligere befandt sig i en ko der levede i Argentina, i et lam på Island, i en appelsin i Spanien, i en banan i Honduras, osv. For kort tid siden befandt de sig alle andre steder end i min krop.

Rejser jeg fx et år tilbage i tid og min krop bevares intakt, vil disse atomer fra koen, lammet, appelsinen og bananen befinde sig i min krop og ikke i koen, lammet, appelsinen og bananen. Hvis et tilstrækkeligt stort antal mennesker rejser i tid, vil en hel del af resten af verden ophøre med at eksistere.

Alternativt vil jeg selv ophøre med at eksistere, fordi disse atomer ved ankomsten til fortiden befinder sig i koen, lammet, appelsinen og bananen, osv. og ikke i mig. Måske vil man engang i fremtiden finde en metode til at rejse i tid, men vil opgive den, fordi de tidsrejsende bliver opløst.

Et tredie lille problem er, at hvis man rejser tilbage i tid - fx ét sekund - vil man enten overbefolke Jorden på en helt ny måde - eftersom der hvert sekund vil opstå et ny eksemplar af den tidsrejsende - eller man vil finde sig selv i et endeløst loop, hvor man rejser tilbage i tid, rejser tilbage i tid, rejser tilbage i tid, ... - fremtiden for den tidsrejsende vil bestå i at rejse tilbage i tid.

Et fjerde lille problem er, at hvis man rejser frem eller tilbage i tid - fx ét sekund - vil man pga. Jordens egenrotation geografisk befinde sig et andet sted end udgangspunktet, måske inden i en anden fast genstand. Så vidt jeg er orienteret kan to eller flere faste genstande ikke optage samme volumen på samme tidspunkt.

Et femte lille problem er, at hvis man rejser frem eller tilbage i tid - fx ét sekund - vil man pga. Jordens bevægelse i dens bane omkring Solen måske opdage, at man befinder sig enten et godt stykke under Jordens overflade eller over dens overflade.

Et sjette lille problem er, at hvis man rejser frem eller tilbage i tid - fx ét sekund - vil man pga. solsystemets bevægelse i sin bane gennem galaxen befinde sig et godt stykke fra Jorden.

Endnu et antal små problemer kunne opremses, men den enkleste løsning er nok at få Folketinget til at afskaffe Termodynamikkens 1. lov.

Mål af tid,

At måle tiden, er mål af bevægelse i forhold til anden bevægelse,
det er perspektiv-princippet i aktiv tjeneste,
alle forholds forhold.
Alle tiders relative vilkårlighed.

Hitler-mord alt for stort som paradoks

Når små dramaer foretrækkes er det fordi fiktionen bygger på at det er en grundlov for tidsrejser at det er strengt forbudt at pille ved historien. Det er også mere underholdende at forestille sig hvordan ganske "små" ændringer (som at træde på en sommerfugl) kan præge fremtiden.

Jeg synes dog at "den tvungne bananskræl" er et lidt desperat forsøg på at snige sig udenom paradokset med at en tidsrejsende kunne pille ved fortiden. En rent abstrakt forestilling, der ikke argumenterer for hvor bananskrællen kommer fra. Altså noget i retning af den almægtige overvåger, hvilket næsten lyder som en gud.

Det at tidsrejser ikke er i modstrid med de kende regler for fysikkens opførsel, er ikke et argument for at påstå at tidrejser faktisk er mulige. Det ville måske være mere rimeligt med den "ydmyge" konklusion om at vi blot ikke har forsket dybt nok i grænseområderne til at finde ud af hvor hullet i reglerne er.

Myrd Hitler

hvorfor er disse tidsrejse-sci fi altid baseret på basis af små person dramaer ?

hvorfor er der aldrig nogen, som rejser tilbage i tiden og myrder Hitler ?

Og som Stephen Hawkins har spurgt, hvorfor er vi ikke overrendt af busser med overfede turister i læssevis ?

Hvor mange repræsentationer af stoffet tillader fysikken?

Jeg mangler i artiklen Ulrik Uggerhøjs stillingtagen til et, i mine øjne afgørende, spørgsmål:
Hvor mange steder kan den samme person være tilstede i rummet?

Spørgsmålet affødes af tanke-eksperimentet: Jeg tager tilbage i tiden - til i går sidst på aftnen - og møder derfor mig selv, i færd med at læse videnskab.dk. Jeg har taget samme tøj på som i går. Fruen sidder i den anden ende af sofaen og læser. Hun løfter blikket og ser nu, samtidig, både mig i realtid (dvs i går aftes, siddende i sofaen og læse) og mig tilbage fra fremtiden (dvs fra denne dags eftermiddag, stående ved siden af sofaen og læser mig selv over skulderen). Hvad har partikelfysikken, at sige om dette?

Jeg ved nok, at kvantemekanikken åbner for både fotoners og endda atomers dobbelte tilstedeværelse. Men ikke makroskopiske enheder. Og da der er én iagttager, der ser begge udgaver samtidig, kan det ikke løses ved "mange universer" eller ved at iagttageren tvinger atomet til fastlægge én af flere mulige positioner.

Må vi bede om et bud? :-)

mvh
wlf

Hastighed i forhold til ...

Det korte svar er "rejse i forhold til hinanden". Tre observatører i bevægelse vil have hver deres lokale tidsopfattelse, hvor ingen af dem er mere rigtig end de andres. Med andre ord er der ikke noget universelt referencepunkt. Tiden går ikke langsommere ved højere hastighed, men tidsforskellen vil blot typisk blive målt i forhold til den som blev siddende - når de bagefter sammenligner de to atomure som begge fortæller den sande historie om hvor lang tid der er gået, men ikke længere har samme tid.

Rejse i tiden

Einsteins teori, at tiden går langsommere ved højere hastighed, er velkendt. Dog har jeg nogle åbne spørgsmål: Hastighed i forhold til hvad? Jorden, Månen, Solen? Kan man selv vælge det punkt, man forholder sig til?
Går tiden så langsommere kun i forhold til dette punkt? Eller generelt?
Når tiden går langsommere, bevæger man sig så også langsommere ved samme hastighed?
Sådan er der så meget.

Forkert,

Nej, Vi rejser ikke i tiden,
tiden er rejsens skygge,
Vi rejser i evigheden,
at 'sanse i tid', har de fleste oplevet, i glimt.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer