Så er den her lige pludselig. Man ser den i farten i det grus, der er blæst sammen langs motorvejsrabatten.
Skrigende gule klatter på steder, hvor ingen andre planter kan overleve.
Det er bidende stenurt, og det nærmeste vi kommer en kaktus i den danske natur.
Bladene er tykke og saftfyldte, og de er taglagt, så overfladen bliver så lille som muligt. Det mindsker væsketab ved fordampning. Blomsterne er de nydeligste femtakkede stjerner.
Stenurt ætser vorter
Bidende stenurt hører hjemme i sandede marker og på varme skrænter, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at den klarer sig i en smule grus direkte på den varme sommerasfalt.
Og bidende – ja, man kan jo prøve at bide i den. Forsigtigt. Den er bidende skarp i smagen og ret giftig.
Det er muligvis derfor, den sommetider nævnes som lægeplante. Noget, der smager så slemt, må jo være godt mod et eller andet.
Den eneste nogenlunde veldokumenterede brug er dog til at ætse vorter.
