Den blåfinnede tun er en skattet delikatesse. Et kilo af det eftertragtede sushi-kød kan indbringe op til 1.000 kroner på auktion. Tunen i Middelhavet og Nordøstatlanten efterstræbes af fiskere fra mange lande, herunder Frankrig, Spanien og Italien.
Der er imidlertid blevet færre blåfinnede tun, især af de store. I 2006 lancerede tunforvaltningsorganisationen ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas) derfor en forvaltningsplan, hvis hovedformål er at genopbygge bestanden inden 2022. Det skal gøres blandt andet ved gradvist at nedsætte de tilladte kvoter fra 2007 og frem til 2010.
Plan er ikke nok
Forvaltningsplanen er imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis man vil undgå at bestanden bliver endnu mindre i de kommende år.
Det viser beregninger udført af professor Brian MacKenzie, DTU Aqua, sammen med kollega Henrik Mosegaard, DTU Aqua og Andrew A. Rosenberg, University of New Hampshire (USA).
Resultatet publiceres senere på året i artikelform i det videnskabelige tidsskrift ‘Conservation Letters’.
»Vores beregninger viser, at det bliver svært for den nuværende genopbygningsplan at nå sit mål og beskytte tunbestanden fra yderligere tilbagegang. Bestanden af blåfinnede tun i Middelhavet og Nordøstatlanten er lige nu på det laveste niveau nogensinde. Gydebestanden er faldet ti år i træk, så vi hvert år sætter ny bundrekord,« uddyber professor Brian MacKenzie, DTU Aqua.
Stort ulovligt fiskeri
I 2006 blev der officielt fanget 30.650 ton blåfinnet tun. Og hertil kommer et stort ulovligt fiskeri. ICCAT selv anslår, at de ulovlige fangster i 2006 var ca. 20.000 ton.
De samlede fangster (lovlige såvel som ulovlige) var i 2007 steget til 60.000 ton.
Professor Brian MacKenzie, DTU Aqua, siger:
»Nye tiltag bør have fokus på at bevare bestanden, hvilket kræver et kraftigt fald i både fiskeridødeligheden og fiskerindsats samt vilje til at implementere beslutninger.«
»Jo længere man venter, jo vanskeligere bliver det at genoprette bestanden. Der er også altid en risiko for, at en bestand aldrig kommer på fode igen, hvis den bliver fisket for langt ned, fordi økosystemet ændrer sig. Noget lignende skete for eksempel for torsken på den canadiske østkyst, som ikke kom tilbage selv efter et fiskeriforbud,« siger DTU-Aqua-professoren.
Ny bundrekord
Forskerguppen har regnet på, hvordan tunbestanden vil udvikle sig – både hvis man tager udgangspunkt i, at de vedtagne kvoter overholdes, og hvis man forudsætter, at de seneste års ulovlige fiskeri fortsætter.
Selv under genopbygningsplanen vil bestanden sandsynligvis alligevel falde til en ny bundrekord i de kommende to-tre år
Professor Brian MacKenzie
»Selv under genopbygningsplanen vil bestanden sandsynligvis alligevel falde til en ny bundrekord i de kommende to-tre år. De nuværende kvoter er for høje og vil tillade fangst af alle eller næsten alle voksne fisk i hele Nordøstatlanten og Middelhavet. Det gør tunens muligheder for at reproducere sig langt mere sårbar over for miljøfaktorer,« siger Brian MacKenzie, DTU Aqua.
En vigtig beslutning
Tunforvaltningsorganisationen ICCAT mødes midt i november for at beslutte, om den nuværende genopretningsplan skal ændres.
I juni 2008 lukkede EU-komissionen for tunfiskeriet i seks måneder, fordi seks lande allerede på det tidspunkt havde opfisket årets kvote, og fordi tunfiskerikapacitet i EU er så stor, at der ifølge EU er reel risiko for overfiskeri.
Også tun i Danmark
Også i danske farvande havde vi tidligere blåfinnet tun. Engang var der så mange, og fangsterne var så store, at man i 1929 kunne åbne den første dåsetun-fabrik ved Skagen. I 1950erne fik man hver sommer 100 kg tunge tun på krogen i Øresund og Kattegat. Da fiskeriet i Nordsøen og Norskhavet toppede midt i 1950erne, landede fiskere i Norge, Danmark, Tyskland og Sverige tilsammen ca. 15.000 ton tun på en sæson.
Midt i 1960erne sluttede eventyret dog for alvor. I dag er den blåfinnede tun så godt som forsvundet fra Nordsøen og Norske Havet.
Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet
