Carlsberg Laboratorium er grundlagt i 1875 af J.C. Jacobsen, som ville forske i øllets kemi for at kunne forbedre kvaliteten. Særligt for Carlsberg Laboratorium er, at ingen forskningsresultater må holdes hemmelige - end ikke forskning, som konkurrenterne kan drage nytte af. (Foto: Colourbox)

Når man drikker et stort krus skummende øl, er det primært brygget på malt lavet af byg.

Byg er en god afgrøde i Danmark, fordi den passer godt til vores klima. Andre lande må ty til den muterede bygsort Mari, som giver mindre udbytte, men kan dyrkes under mørkere og koldere himmelstrøg.

Nu har forskere fra Carlsberg Laboratorium fundet det gen, der får Mari-byg til at vokse i områder, der normalt ikke egner sig til landbrugsproduktion og forkorter perioden fra plantning til blomstring.

»I andre lande var det før i tiden ikke muligt at dyrke byg, fordi de ikke havde de samme temperaturer og lysperioder som i Danmark. Den muterede byg har udvidet byggens dyrkningsrækkevidde til helt andre områder med kortere sæsoner og lysperioder, og nu ved vi, hvordan det har kunnet lade sig gøre,« fortæller professor ved Carlsberg Laboratorium, Mats Hansson, der har været med til at opsnuse genet.

Ølforskernes resultat er netop offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

Genet fandt de i bygmutationen Mari

På Carlsberg Laboratorium forsker man i byg og i mutationer af byg, fordi det har interesse i ølbrygningens stolte tjeneste.

Byg muterer både fra naturens hånd og ved en forceret udvikling i laboratorier. Bygmutanten Mari har, siden den blev opfundet i 1961, været ekstremt populær på grund af dens evne til at vokse i områder, hvor man ikke tidligere kunne dyrke byg, såsom det nordlige Skandinavien og Island.

Da en normal modningsproces for byg tager fire måneder, men med Mari-byg kun tager tre måneder, giver det mulighed for at dyrke det i områder med meget kortere sæsoner, forklarer Mats Hansson.

Forskerne på Carlsberg Laboratorium kortlagde det gen, der gør, at Mari-byg er så god til at tilpasse sig kortere sæsoner og lysperioder.

Kan måske overføres til andre afgrøder end byg

Mats Hansson tror, at genet har gavnlige effekter på andet end byg. Han tror, det kan overføres til mange andre afgrøder og derfor være med til at løse nogle af klodens fødevareproblemer.

»Den truende globale klimaforandring og klodens befolkningsvækst kræver, at vi finder løsninger. Dette gen kan være en del af løsningen,« siger Mats Hansson.

Han forklarer, at byg i Danmark kan give et afkast på syv til otte tons per hektar. I andre områder af kloden kan byg overhovedet ikke dyrkes. Men med den hurtigtgroende byg kan man dyrke mindst to tons per hektar, inden tørken for eksempel starter.

Hans fremtidige forskning skal afgøre, hvor der gemmer sig uudnyttet landbrugsjord, der kan få gavn af korn med det nye gen. 

En lille produktion må siges at være bedre end ingen produktion overhovedet. Især når man tænker på, at det både gavner sultne mennesker - og øldrikkere.