Kraftige jordskælv kan ramme meget tæt på atomkraftværket Fukushima Dai-ichi, viser ny opsigtsvækkende forskning. Det er skræmmende, når man tænker på, hvor galt det gik sidste gang det skete den 11. marts 2011 i det nordlige Stillehav, 70 kilometer fra den japanske kyst. (Se boks).
Jordskælvet, der dræbte over 15.000 japanere, er det største nogensinde målt i Japan. Det skabte et helt nyt spændingsfelt mellem kontinent- og oceanbundspladerne i området, hvilket har resulteret i mange flere jordskælv det seneste år. Særligt ét stort jordskælv giver anledning til at tro, at Fukushima Dai-ichi kan blive ramt af noget tilsvarende.
Det særlige jordskælv fandt sted i byen Iwaki omkring 85 kilometer syd for Fukushima præcis en måned efter det store jordskælv i 2011. Skælvet i Iwaki målte ifølge rapporten 7,0 på Richterskalaen, hvilket er det kraftigste jordskælv med epicenter på det japanske fastland nogensinde.
Jordskælvet i Iwaki skete i en forkastning, som ikke var aktiv før det store jordskælv i marts. Det samme gør sig gældende for forkastningen under Fukushima, og de nye studier tyder på, at der i dette område er opbygget spændinger, der potentielt set kan udløse nye ødelæggende rystelser.
Jordskælvene i Japan dannes fordi Stillehavspladen, som er en oceanbundsplade, presser sig ned under Okhotsk-pladen, hvorpå den nordlige del af Japan ligger. Det danner en såkaldt subduktionszone, hvori jordskælvene opstår: Når oceanpladen presser nedad, hiver den en masse vand med sig, som gør det nemmere at danne magma. Den opadstigende magma er med til at øge den vulkanske aktivitet, og dermed skabe flere jordskælv.
»Det har vist sig, at der er et område under Fukushima Dai-ichi, som ligner det område, hvor et jordskælv i Iwaki sidste år fandt sted, og hvor risikoen for nye jordskælv kan være forøget,« fortæller seniorforsker i Geofysisk Afdeling hos GEUS, Trine Dahl-Jensen.
Man kan lave en række seismiske risikoberegninger, men videnskaben kan ikke forudse hvor og hvornår jordskælv rammer, eller om det nogensinde rammer. Men de japanske og kinesiske forskeres resultater bør alligevel i høj grad tages til efterretning.
»Det er alvorligt, at man ser ligheder i undergrunden mellem Iwaki og Fukushima, « siger Trine Dahl-Jensen.
De japanske og kinesiske forskere har lavet en geologisk analyse af den japanske undergrund i Fukushima-området. Analysematerialet kommer fra 6506 jordskælv i forskellige størrelser målt af 132 seismiske målestationer i et stort område omkring Fukushima Dai-ichi.
Analysen viser, hvor og hvor dybt jordskælvene lå i et bestemt udsnit af Japan i en periode fra juni 2002 til oktober 2011 og giver en indikation af, hvor kommende jordskælv vil finde sted, og et af de områder, som pilen peger på, er altså Fukushima.
På baggrund af resultaterne mener forskergruppen, at der skal etableres større sikkerhedsforanstaltninger ved Fukushima Dai-ichi. Men de danske forskere har tiltro til, at Japan kan holde til selv meget kraftige jordskælv.
»Ingen kan forudsige jordskælv. Men man kan lave nogle statistiske sikkerhedsanalyser. Og når man er inde i en efterskælvssværm, ved man, det er en usikker periode. Men kraftværker og japanske byggerier som sådan er bygget, så de kan modstå ganske kraftige rystelser, « siger Trine Dahl-Jensen.
Nuklear ekspert på DTU Risø, Erik Nonbøl, mener også, at Japan har styr på sikkerheden:
De seismiske målinger danner tilsammen et billede af, hvordan undergrunden ser ud. Den kan skabe overblik over Jordens kappe, skorpe, indre og ydre kerne. Desuden kan man se de horisontale forskelligheder, der er i et jordskælvsområde i modsætning til et geologisk stabilt område.
»Japan ligger i et område hvor fire store kontinentplader mødes, så det er uundgåeligt at landet bliver ramt af jordskælv fra tid til anden. Men alt i Japan er jo konstrueret til at modstå jordskælv. I Fukushima har de mobile generatorer klar til at tage over, hvis der skulle ske noget, « siger han.
Erik Nonbøl fortæller at atomkraftværket i Fukushima stort set ikke tog skade af selve jordskælvet. Det var den efterfølgende tsunami, der slog køleanlægget ud af drift.
»I Japan har man har taget hensyn til faren for efterskælv. De tre reaktorer er lige nu i en kold, sikker, nedlukket tilstand. Det har man sikret ved løbende at forbedre kølesystemerne, så de vil kunne modstå et jordskælv,« siger han.
I øjeblikket er 49 af de 54 japanske atomreaktorer taget ud af drift.
Japansk jordskælv rykkede Jordens akse
Det japanske jordskælv i foråret 2011 havde en styrke svarende til 9,0 på Richterskalaen og rystede planeten i sin grundvold. Jordens akse flyttede sig mellem 10 og 25 centimeter, og Japan blev skubbet to meter mod vest. Jordskælvet startede en tsunami, som skyllede ind over Japan med op til 40 meter høje bølger.
Fukushima Dai-ichi 140 kilometer fra epicentret blev hårdt ramt og tre af kraftværkets seks reaktorer smeltede helt eller delvis ned. Over 80.000 mennesker i en 30 kilometers radius fra atomkraftværket blev evakueret. Eksperter mener, at det kan tage op til 40 år at fjerne radioaktiviteten helt fra området.
Jordskælvet var det hidtil største i Japans historie
Dårlig løsning
A-kraft er og har altid været en dårlig løsning. Både naturkræfter, menneskelig grådighed og terrorisme er farlige for sikkerheden. Naturkræfter som vi ser i Japan. Grådighed, fordi værkerne er bygget og drives efter princippet om det billigste. Både værker og affald skal bevogtes i mange år mod terrorisme. For affaldets vedkommende er det flere millioner år.
Dertil kommer, at de har lullet politikerne ind i en primitiv tro på, at miljøproblemerne var løst med de værker. Nu efter får år er de fleste dybt forældede, og mere usikre end ejerne vil være ved.
'Den efterfølgende tsunami',
Hvis nogen skulle være i tvivl, det er jo ikke alle der kan tænke selv.