Næringsstoffer i fisk neutraliserer miljøgifte
Næringsstoffer fra fisk være med til at modvirke negative effekter fra bl.a. kviksølv, viser dyreforsøg.

Alle ved efterhånden, at fisk og skaldyr er sundt og godt for mange ting. Nu tyder forskning også på, at næringsstofferne bekæmper miljøgifte. (Foto: Colourbox)

»Vi spiser ikke det ene og det andet hver for sig. For at forstå, hvordan dette påvirker helbredet, må vi se tingene i en sammenhæng,« siger forskningschef ved Nifes, Nasjonalt institutt for ernærings- og sjømatforskning i Norge, Bente Torstensen.

Nu ser forskerne på, hvordan næringsstoffer og miljøgifte gensidigt påvirker hinanden.

Omega-3 versus kviksølv

De første studier, som er foretaget ved Nifes tyder på, at sunde næringsstoffer tager kampen mod de farlige miljøgifte op, og det ser ud til, at de kan vinde slagene, i det mindste påføre fjenden tab.

Et studie konkluderer, at selen, et vigtigt mineral som findes i fisk og skaldyr, modvirker flere af de negative effekter, kviksølv kan have på nervesystemet. I forsøg fik drægtige mus foder med indhold af metylkviksølv (fedtopløseligt kviksølv) i forskellige kombinationer med og uden selen.

Hos afkom af mødre, som ikke fik selen, voksede pelsen senere og motorikken var dårligere.

I et andet forsøg med mus blev mødre eksponeret for metylkviksølv i kombination med omega-3-fedtsyren DHA. Afkom fra mus, som havde fået DHA, havde bedre griberefleks end dem, som kun blev eksponeret for kviksølv.

Fedtsyrer påvirker den skadelige effekt

En undersøgelse viste, at niveauet af bromerede flammehæmmere (PBDE) i hjerne, lever og fedtvæv blev betydelige reduceret hos afkom af mus, som samtidigt fik fisk i kosten, sammenlignet med afkom fra de mus, som fik PBDE i foder uden fisk.

Forsøg med opdrætslaks peger i samme retning: Metylkviksølv opfører sig forskelligt, alt efter hvilke fedtsyrer foderet er sammensat af.

Men interessen for samspillet, eller kampen mellem det gode og det onde, om du vil, begrænser sig ikke til celleniveau. Det handler om folkesundhed. Hvad skal nationale myndigheder fortælle forbrugerne, når maden er sund, men samtidigt indeholder miljøgifte?

Større gevinst end tab ved at spise fisk

Til at hjælpe sig havde forskerne fået en fælles rapport fra FAO (FNs oranisation for landbrug og mad) og WHO (Verdenssundshedsorganisationen), som gennemgår studier i risiko og fordele med fisk fra hele verden.

Fakta

Kviksølv er et naturligt grundstof, som i naturen kan blive omformet til metylkviksølv, som i små mængder kan være giftigt for mennesker. De fleste vigtige fiskearter i dansk kost, som laks, torsk, makrel og sild har et kviksølvindhold under grænseværdierne.

Se boksen under artikel for flere detaljer om miljøgifte.

I det internationale ekspertpanel sad Nifes-forsker og ledende ekspert på området, Anne-Katrine Lundebye Haldorsen.

»Summen af studierne viser, at helbredsgevinsten ved at spise fisk er langt højere end tabet, det vil sige eksponering for miljøgifte fra den samme mad. Helbredsgevinsten knytter sig særligt til reduktion af hjerte-kar-sygdomme,« siger Anne-Katrine Lundebye Haldorsen.

En af anbefalingerne fra FAO/WHO til verdens nationer er at få gravide til at spise mere fisk, på trods af de miljøgifte, de kan udsætte sig selv og fosteret for.

»Mange gravide kvinder spiser for lidt fisk. Det er uheldigt, når vi ved, at næringsstoffer i fisk og skaldyr er afgørende for hjerneudviklingen hos fosteret,« siger Anne-Katrine Lundebye Haldorsen.

Frygt ikke kræft fra giftige fisk

Det var dioxinskandalen i Belgien i 1999, som for alvor fik forskerne til at se nærmere på den gensidige påvirkning mellem næringsstoffer og miljøgifte. Efter at høje koncentrationer af dioxin blev fundet i landbrugsprodukter, kom persistente miljøgifte, bl.a. dioxin, i fokus.

Grænser for såkaldt tolereret dagligt indtag blev sænket betydeligt. EU og flere lande, heriblandt Norge, gennemførte omfattende risikovurderinger af fisk og skaldyr baseret på tilgængelige studier og overvågningsdata.

Samtlige vurderinger, i lighed med den nye rapport fra FAO/WHO, konkluderede med anbefalinger omfortsat at spise fisk.

Forskningen i, hvordan næringsstoffer og miljøgifte påvirker hinanden, er kun lige begyndt. Indtil videre tyder det meste på, at de gode kræfter har overtaget.

»Der er foretaget beregninger,« siger Anne-Katrine Lundebye Haldorsen, »som viser, at det er mindst 300 gange mere sandsynligt at dø af hjerte-kar-sygdom ved at lade være med at spise fisk og skaldyr, end at dø af kræft som følge af fremmedstoffer i selvsamme fisk og skaldyr.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Om miljøgifte

Kviksølv
Et naturligt grundstof, som i naturen kan blive omformet til metylkviksølv, som i små mængder kan være giftigt for mennesker. De fleste vigtige fiskearter i dansk kost, som laks, torsk, makrel og sild har et kviksølvindhold under grænseværdierne.

Bromerede flammehæmmere
En gruppe kemiske stoffer, som blandt andet tilsættes elektriske og elektroniske artikler, tekstiler, maling og bygningsmaterialer. Der findes forskellige grupper af flammehæmmere, inklusiv polybromerede diphenylethere (PBDE). Det er forbudt at bruge PBDE i Norge. Der er begrænset viden om giftigheden hos mennesker. Forsøgsdyrsstudier viser, at hovedeffekten af disse stoffer er knyttet til udvikling af nervesystemet. EU har foreløbigt ikke sat øvre grænseværdier for denne stofgruppe i mad. Der er heller ikke etableret grænser for indtag for mennesker.

Persistente organiske miljøgifte (POP)
Persistente organiske miljøgifte kendetegnes ved, at de er giftige, ikke kan nedbrydes og akkumuleres i organismer. PCB og dioxiner er eksempler på persistente organiske miljøgifte. PCB fremstilles syntetisk, mens dioxiner kan dannes i industrielle processer eller ved forbrænding, når klor og kulstof er til stede. Bromerede flammehæmmere og fluorholdige forbindelser, som PFOS, er også vigtige persistente organiske miljøgifte.

Dioxiner
Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe af klorholdige miljøgifte, som dannes under forbrænding af organiske materiale, så længe der er klor til stede. Rester af dioxiner og dioxinlignende PCB findes i fisk, mejeriprodukter, kød og vildt. Tiltag mod forurening har de sidste 30 år ført til en betydelig reduktion af mængden af dioxiner og PCB i madvarer.