Modeller afslører prisen for luftforurening

Når Riget fattes penge, og politiske beslutninger skal træffes, spiller økonomiske udregninger en væsentlig rolle for, hvilke løsninger der sættes i værk. Det er svært at spå om fremtiden, så der er mange mulige scenarier, der skal tages højde for, når regnedrengene smøger ærmerne op og går i gang med at knuse tal.

En af de ting, som ofte mangler i økonomernes kalkuler, er de indirekte omkostninger. Alt det, som hverken er byggesten eller investering i højteknologi, men som handler om konsekvenser for miljø, klima og helbred.

Luftforurening koster indirekte samfundet penge, fordi den er skyld i astma, hjerte- og lungesygdomme.

Det tværfaglige danske forskningscenter CEEH (Centre for Energy, Environment and Health) har udviklet et nyt modelsystem, der har gjort det muligt at tage helbredsudgifterne med, når omkostningerne ved forskellige energisystemer beregnes.

Modellen viser, at et energisystem med vedvarende energikilder samlet set er langt billigere end først antaget.

»Vores model sammenstiller prisen for at investere i en type energisystem og hvad det efterfølgende rent faktisk koster det danske samfund, at folk bliver syge eller dør for tidligt,« forklarer Eigil Kaas, professor i meteorologi og leder af CEEH.

Klimakommissionens scenarier bliver billigere

I 2010 barslede Klimakommissionen med en rapport, der kom med forslag til, hvordan Danmarks energisystem kan blive uafhængigt af fossilt brændsel. Selvom det i følge rapporten ville koste mere at investere i vedvarende energiteknologier end at beholde samme type energiforsyning som i dag, var de ekstra udgifter overraskende små.

Og faktisk viser de nye beregninger fra CEEH, at det frem til 2030 vil være næsten udgiftsneutralt at følge et ambitiøst spor og satse på vindmøller, solceller og jordvarme frem for olie og benzin uden netto import af biobrændsel.

Indtil 2030 ville det ifølge Klimakommissionen koste samfundet mellem 2 og 5 mia. kroner ekstra om året at overgå til vedvarende energikilder. For derefter at stige til mellem 9 og 12 mia. frem mod 2050, når bilflåden for alvor skal omvendes til at køre på el.

CEEH har sendt Klimamissionens konklusioner gennem deres beregningsmodeller og vist, at man i Danmark kan spare 2-3 mia. kroner i helbredsudgifter ved at gå over til vindmøller, solceller og det biobrændsel, som Danmark selv kan producere.

»Det betyder, at besparelserne i helbredsudgifter næsten gør det omkostningsfrit at skifte til et ambitiøst fossilfrit energisystem frem til år 2030. Derefter vil det koste noget mere, fordi det er det sidste nøk ved at gå over til 100 procent vedvarende energi, der for alvor koster,« forklarer Eigil Kaas.

Nye avancerede modeller

For at kunne inddrage de samfundsøkonomiske aspekter ved luftforurening i fremtiden har forskerne i CEEH udviklet flere nye modeller og metoder. Krumtappen i CEEH er en økonomisk optimeringsmodel for energisystemer – faktisk den samme model, som benyttedes ved Klimakommisionens beregninger.

I CEEH er denne model blevet udvidet med modelsystemet EVA (Economic Valuation of Air Pollution), der netop benyttes til at beregne størrelsen af de indirekte omkostninger.

Udover EVA er der udviklet en såkaldt Health Impact Assessment (HIA) model, der også inkluderer den demografiske udvikling i de kommende årtier.

Forurenende partikler og gasser er som bekendt så tarvelige, at de ikke lader sig begrænse til det sted, hvor de sendes ud. De spredes (og fortyndes) over store områder, alt efter hvilken højde de sendes ud i, den lokale topografi, og hvordan vindene blæser. De danner nye forbindelser afhængigt af temperaturer, og de påvirker nogle mennesker mere end andre. Derfor er det ikke nok at beregne på selve emissionerne.

Lokalområderne kommer med

I både EVA og HIA-linjen indgår derfor beregninger over luftforureningens udvikling i tid og rum. De kan simulere, hvordan luftforureningen udvikler sig dag for dag i hele Europa i takt med de varierende vejrforhold og varierende emissioner.

Luftforureningsmodellerne kan altså sige, hvor og hvor meget emissioner vil påvirke lokale områder, og på den måde forudsige, hvor meget luftforurening folk i disse områder bliver udsat for.

»I Danmark ved vi, hvor mange mennesker der bliver udsat for luftforurening, fordi vi via CPR-registret ved, hvor folk bor. Vi ved også, hvor gamle de er og andre demografiske forhold. Hvis vi investerer i et bestemt energisystem, kan vi regne ud, hvor mange der statistisk set vil blive syge. På den måde, kan vi regne det om til at se, hvad det koster for samfundet, at de bliver syge eller dør tidligt,« fortæller Eigil Kaas.

Verdens mest avancerede modeller

Selvom modeller altid har deres begrænsninger og aldrig kan være helt nøjagtige, giver de nye modeller fra CEEH i hvert fald et rimeligt bud på, hvad der bedst kan betale sig økonomisk for det danske samfund, mener professor Eigil Kaas.

»De er blandt de mest avancerede modeller, der findes i øjeblikket, og i følge dem er der ingen tvivl om, at det er relativt billigt at følge den ambitiøse linje i Klimakommisionens rapport – altså væsentlig billigere, end det faktisk fremgår af rapporten« siger han.

Projektet slutter, men samarbejdet fortsætter

CEEH har fået en 5-årig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd, som udløber i juni. Efterfølgende vil de sidste resultater blive publiceret. De indeholder også beregninger for omkostninger på miljø og klima.

Selvom projektet er færdigt, er det langt fra slut med at foretage lignende beregninger.

»Med CEEH har vi skabt nogle meget fine netværk mellem de forskellige institutioner, som vi vil køre videre med. I fremtiden vil vi også kunne hjælpe folk med at bruge det system, der er blevet udviklet. Man kan forestille sig, at nogle ministerier gerne vil udnytte det til planlægning. Både i Danmark og i udlandet,« fortæller Eigil Kaas.

Selv har han blandt andet planer om et strategisk forskningscenter, hvor der ses på luftforureningens indflydelse på vejr og klima.

»De samme partikler, som er farlige for helbredet, vekselvirker også med både det daglige vejr og klimaet. Nogle partikler varmer klimaet op, mens andre køler det ned. Det vil vi gerne regne mere nøjagtigt på,« afslutter Eigil Kaas.