Selvmåling giver dig kontrol over kaos
21. maj 2013 kl. 18:59BOGUDDRAG: Hvis du er en selvmåler, bliver alt, hvad du gør, målt og registeret på din smartphone. Men det er et forgæves forsøg på at undgå skæbnen, mener australsk sociolog. Læs mere
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44 28 kommentarer
Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.
CEEH har udviklet og brugt en række individuelle modeller og data, som er kørt sammen og har resulteret i centerets konklusioner. Røde bokse beskriver de direkte udgifter, der er til forskellige energisystemer i Skandinavien og Nordeuropa. Grønne bokse viser modeller for luftforurening, både emissioner og de meteorologiske forhold der spreder partikler og gasser. De blå bokse viser modeller for sandsynlighed for udvikling af diverse sygdomme, hvis udsat for forskellige koncentrationer af luftforurening. Disse danner baggrund for beregninger på sundhedsudgifter.
Når Riget fattes penge, og politiske beslutninger skal træffes, spiller økonomiske udregninger en væsentlig rolle for, hvilke løsninger der sættes i værk. Det er svært at spå om fremtiden, så der er mange mulige scenarier, der skal tages højde for, når regnedrengene smøger ærmerne op og går i gang med at knuse tal.
En af de ting, som ofte mangler i økonomernes kalkuler, er de indirekte omkostninger. Alt det, som hverken er byggesten eller investering i højteknologi, men som handler om konsekvenser for miljø, klima og helbred.
Luftforurening koster indirekte samfundet penge, fordi den er skyld i astma, hjerte- og lungesygdomme.
Det tværfaglige danske forskningscenter CEEH (Centre for Energy, Environment and Health) har udviklet et nyt modelsystem, der har gjort det muligt at tage helbredsudgifterne med, når omkostningerne ved forskellige energisystemer beregnes.
Modellen viser, at et energisystem med vedvarende energikilder samlet set er langt billigere end først antaget.
»Vores model sammenstiller prisen for at investere i en type energisystem og hvad det efterfølgende rent faktisk koster det danske samfund, at folk bliver syge eller dør for tidligt,« forklarer Eigil Kaas, professor i meteorologi og leder af CEEH.
Klimakommissionens scenarier bliver billigere
I 2010 barslede Klimakommissionen med en rapport, der kom med forslag til, hvordan Danmarks energisystem kan blive uafhængigt af fossilt brændsel. Selvom det i følge rapporten ville koste mere at investere i vedvarende energiteknologier end at beholde samme type energiforsyning som i dag, var de ekstra udgifter overraskende små.
Og faktisk viser de nye beregninger fra CEEH, at det frem til 2030 vil være næsten udgiftsneutralt at følge et ambitiøst spor og satse på vindmøller, solceller og jordvarme frem for olie og benzin uden netto import af biobrændsel.
Fakta
CEEH (Centre Centre for Energy, Environment and Health) har til opgave at understøtte Danmarks fremtidige energisystemer ved at se på både de direkte og de indirekte omkostninger ved forskellige typer af energiproduktion.
CEEH er i høj grad et tværfagligt center, der har en række forskellige videnskabsgrene tilknyttet.
CEEH modelsystem består af:
• Energi-optimeringsmodellen Balmorel, der finder de mest fordelagtige investeringer til at imødekomme fremtidens efterspørgsel efter energi. Balmorel-beregningerne dækker ikke blot Danmark, men også handelsnettet med de Skandinaviske lande og Nordtyskland, som supplerer hinanden (Nord Pool Spot)
• Atmosfæriske kemiske transportmodeller (ATC), der simulerer spredning af partikler og gasser og kemiske omdannelser af luftforurening.
• Helbredsomkostningsmodellen EVA (Economic Valuation of Air Pollution), der beregner befolkningens sundhed i et givent forureningsscenarium på både kort og langt sigt.
Indtil 2030 ville det ifølge Klimakommissionen koste samfundet mellem 2 og 5 mia. kroner ekstra om året at overgå til vedvarende energikilder. For derefter at stige til mellem 9 og 12 mia. frem mod 2050, når bilflåden for alvor skal omvendes til at køre på el.
CEEH har sendt Klimamissionens konklusioner gennem deres beregningsmodeller og vist, at man i Danmark kan spare 2-3 mia. kroner i helbredsudgifter ved at gå over til vindmøller, solceller og det biobrændsel, som Danmark selv kan producere.
»Det betyder, at besparelserne i helbredsudgifter næsten gør det omkostningsfrit at skifte til et ambitiøst fossilfrit energisystem frem til år 2030. Derefter vil det koste noget mere, fordi det er det sidste nøk ved at gå over til 100 procent vedvarende energi, der for alvor koster,« forklarer Eigil Kaas.
Nye avancerede modeller
For at kunne inddrage de samfundsøkonomiske aspekter ved luftforurening i fremtiden har forskerne i CEEH udviklet flere nye modeller og metoder. Krumtappen i CEEH er en økonomisk optimeringsmodel for energisystemer – faktisk den samme model, som benyttedes ved Klimakommisionens beregninger.
I CEEH er denne model blevet udvidet med modelsystemet EVA (Economic Valuation of Air Pollution), der netop benyttes til at beregne størrelsen af de indirekte omkostninger.
Udover EVA er der udviklet en såkaldt Health Impact Assessment (HIA) model, der også inkluderer den demografiske udvikling i de kommende årtier.
Forurenende partikler og gasser er som bekendt så tarvelige, at de ikke lader sig begrænse til det sted, hvor de sendes ud. De spredes (og fortyndes) over store områder, alt efter hvilken højde de sendes ud i, den lokale topografi, og hvordan vindene blæser. De danner nye forbindelser afhængigt af temperaturer, og de påvirker nogle mennesker mere end andre. Derfor er det ikke nok at beregne på selve emissionerne.
Lokalområderne kommer med
I både EVA og HIA-linjen indgår derfor beregninger over luftforureningens udvikling i tid og rum. De kan simulere, hvordan luftforureningen udvikler sig dag for dag i hele Europa i takt med de varierende vejrforhold og varierende emissioner.
Blå søjle: Klimakommissionens beregnede ekstraomkostninger ved to forskellige fremtidsforløb med vedvarende energi. Forløb A er den mest ambitiøse, hvor der ikke importeres biomasse.
Rød søjle: CEEH’s beregninger af besparelsen i helbredsomkostninger.
Luftforureningsmodellerne kan altså sige, hvor og hvor meget emissioner vil påvirke lokale områder, og på den måde forudsige, hvor meget luftforurening folk i disse områder bliver udsat for.
»I Danmark ved vi, hvor mange mennesker der bliver udsat for luftforurening, fordi vi via CPR-registret ved, hvor folk bor. Vi ved også, hvor gamle de er og andre demografiske forhold. Hvis vi investerer i et bestemt energisystem, kan vi regne ud, hvor mange der statistisk set vil blive syge. På den måde, kan vi regne det om til at se, hvad det koster for samfundet, at de bliver syge eller dør tidligt,« fortæller Eigil Kaas.
Verdens mest avancerede modeller
Selvom modeller altid har deres begrænsninger og aldrig kan være helt nøjagtige, giver de nye modeller fra CEEH i hvert fald et rimeligt bud på, hvad der bedst kan betale sig økonomisk for det danske samfund, mener professor Eigil Kaas.
»De er blandt de mest avancerede modeller, der findes i øjeblikket, og i følge dem er der ingen tvivl om, at det er relativt billigt at følge den ambitiøse linje i Klimakommisionens rapport – altså væsentlig billigere, end det faktisk fremgår af rapporten« siger han.
Projektet slutter, men samarbejdet fortsætter
CEEH har fået en 5-årig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd, som udløber i juni. Efterfølgende vil de sidste resultater blive publiceret. De indeholder også beregninger for omkostninger på miljø og klima.
Selvom projektet er færdigt, er det langt fra slut med at foretage lignende beregninger.
»Med CEEH har vi skabt nogle meget fine netværk mellem de forskellige institutioner, som vi vil køre videre med. I fremtiden vil vi også kunne hjælpe folk med at bruge det system, der er blevet udviklet. Man kan forestille sig, at nogle ministerier gerne vil udnytte det til planlægning. Både i Danmark og i udlandet,« fortæller Eigil Kaas.
Selv har han blandt andet planer om et strategisk forskningscenter, hvor der ses på luftforureningens indflydelse på vejr og klima.
»De samme partikler, som er farlige for helbredet, vekselvirker også med både det daglige vejr og klimaet. Nogle partikler varmer klimaet op, mens andre køler det ned. Det vil vi gerne regne mere nøjagtigt på,« afslutter Eigil Kaas.
Sådan måles luftforurenings effekt på sundhed
I CEEH har man brugt en lang række litteraturstudier for at beregne, hvor stor en helbredsrisiko der er ved luftforurening. Når man skal finde sammenhængen mellem luftforurening og sundhed, benytter man sig af store befolkningsundersøgelser kaldet kohorteundersøgelser.
En kohorte er en betegnelse for en stor, velbeskrevet befolkningsgruppe (5.000 til 500.000 personer), hvor man via spørgeskemaer kender de vigtigste data og risikofaktorer såsom alder, rygevaner, overvægt, kost, alkoholforbrug etc.
I undersøgelsen sammenligner man, hvor udsatte de forskellige personer er for fine og grove partikler samt for gasser som SO2 og O3. Luftforureningen måles fra målestationer eller sammenstilles med, hvor tæt personen bor på en trafikeret vej. På den måde ser man på, om der kan findes en sammenhæng mellem befolkningens helbred og forskellige niveauer af luftforurening.
Nogle kohorteundersøgelser fortsætter over tid, og dermed kan man se på, hvad det har af betydning helbredsmæssigt, når niveauet af luftforurening, som personerne udsættes for, svinger. For eksempel hvis der bygges nye veje eller industri i nærheden, eller hvis personerne flytter til områder med mere eller mindre luftforurening.
Konklusionerne på de kendte litteraturstudier er ført ind i modellen EVA, der efterfølgende beregner, hvad ændringer i helbredet grundet luftforureningen vil koste i sygedage, hospitalsindlæggelser og tidlig pension/død.
Der findes forskellige skoler for, hvordan det regnes ud, hvad en bestemt sygdom koster samfundet. Forskerne bag EVA-modellen har lagt sig fast på en gennemsnitspris, der kommer både fra den danske regering og fra EU.
Partnerartikel
Artiklen bringes i samarbejde med: Det Strategiske Forskningsråd
Videnskab.dk samarbejder med Det Strategiske Forskningsråd.
Rådet arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor.
Hensigten er at bidrage til at sikre Danmarks position som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i globale sammenhænge på henholdsvis kort og langt sigt.
Nedenfor kan du læse artikler om projekter finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Uddøde dyrearter kan bringes til live igen
At klone uddøde dyrearter tilbage til live er ikke længere en fuldstændig urealistisk bedrift. Men - hvilke dyr skulle vi først puste liv i igen, hvis vi fik chancen? Og hvilke skulle aldrig nogensinde se dagens lys igen? -
Hvorfor rammer tornadoer altid det samme sted?
USA er det land, som rammest af flest tornadoer årligt. I nat skete det igen, og mindst 91 mennesker er omkommet i sydstaten Oklahoma. Men hvorfor opstår der så ofte tornadoer i USA - og hvorfor altid i de midtvestlige stater? -
Kometen Lemmon udspyr materiale
Kometen Lemmon opfører sig mærkeligt - den er begyndt at udspy støvet materiale. Der skal generelt noget helt særligt til, for at få kometer til at opføre sig på den måde.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Tak for indsparket
@Jesper. Tak for linket - som det tydeligt fremgår af diskussionen, er økonomien i atomkraften uhyre usikker og den tilsyneladende prisbillighed, der i nogle årtier skulle gøre det ud for argumentet, er helt ude af trit med virkeligheden. Projektet i Finland er et økonomisk mareridt. Projektet i Tjekkiet har udsigt til det samme.
Og så synes jeg endda ikke økonomien er det vigtigste. Vi står over for en gigantisk udfordring i form af klimaforandringer og en verdensbefolkning, der vil have samme velstand som amerikanere og vesteuropæere i almindelighed. Behovet for mængder af energi er åbenlyst, uanset man godt kunne diskutere, om kloden overhovedet kan holde til det. Det vigtigste er den skadevirkning på hele samfundet, denne produktionsform har. Centralisering med behov for fascistoide sikkerhedsregimer omkring hele kæden fra mine til depot, sammensmelting af stat og privatøkonomi, korruption som følge af de enorme summer, der er involveret - det er nærmest en naturlov - orgier i løgne og fortielse når offentligheden ikke må kende de basale fakts, risikoen for spredning af materiale til beskidte bomber.
Luftforureningen i byerne, fx dem i de buldrende økonomier på Kinas kyst, er uhyrlig. Der er derfor al mulig grund til at finde alternative,r til de nuværende ikke-fornybare kilder, til alt fra husholdning over transport til landbrug og industri. Atomkraft er bare ikke et alternativ og vi må fortsat sige høfligt "Nej tak!". Af økonomiske, miljømæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsmæssige grunde. Det er let forståeligt, at ønsket om atomkraft i Danmark i lang tid kun er blevet fremført af vidtløftige ungdomspartier og politikere med et påtrængende behov for et (med god grund) ledigt standpunkt.
Tilbage er et mix af bæredygtige energiforsyninger, baseret på fornybare kilder, der skal udvikles så de dækker af for hinandens svagheder, en teknologi, der kan give os bedre lagring og en massiv satsning på energieffektivitet. Det gør ikke noget, energi er dyrt - det lærer folk at værdsætte det.
mvh
wlf
Mere fra ing.dk
http://ing.dk/artikel/130629-tjekkiet-bygger-akraft-for-60-milliarder?ut...
Kommentarer slettet og redigeret
Undlad venligst personangreb - det er vist blevet sagt før.
Redaktionen
Den eneste vej
Ikke desto mindre, så har vi fået slået fast at et kraftværk så rigeligt kan betale for sin egen oprydning.
Pu er giftigt ligesom så meget andet hvor der heller ikke skal så meget til at slå hele verdens befolkning ihjel. Det er der ikke noget specielt ved. Sådanne påstande er mere polemiske og usaglige end noget andet.
MOX er tilsyneladende en dårligere idé end man troede, men det kommer mere af at de nuværende reaktorer ikke er designet til at spalte plutonium. Det er der flere reaktorer, der er ved at blive godkendt, der kan.
Når det brugte brændsel kan deponeres sikkert og godt, så er det noget hysterisk at fokusere på at vi efterlader det til kommende generationer. Hvad der er helt uansvarligt er at efterlade en fattig verden, hvor man har al velstanden på sol og vind til ingen verdens nytte. Der er en meget klar sammenhæng mellem energi og velstand, som vi ikke må overse. Vi skal selvfølgelig maksimere mængden af velstand pr. joule, men det ændrer ikke på at kravene til energi går op. Er du imod velstand, så er dette ikke umagen værd.
Ikke umagen værd
@Kean. Det er ikke rigtigt, at der er betalt for oprydningen, bare fordi nogle amerikanske værker måske er "forsikret". Der er værker over alt i verden, hvor selskaber kan gå fallit og efterlade regning. Iøvrigt er der masser af statsejede værker, hvor fremtidens skatteydere får fornøjelsen af at rydde op efter de lalleglade atomkrafttilhængere. Men det er naturligvis en anerkendt politisk holdning, at man bare kan lade det være op til de næste generationer at rydde op efter sig - det er bare ikke noget min moral holder til.
Spar mig for kreationister. Det handler om matematik og fysik. Menneskeheden, i form af H. sapiens, er i sin anatomiske form ca. 200.000 år gammel og i den teknologisk kapable H.sapiens sapiens form ca. 50.000 år gammel. Plutonium 239s halveringstid 24.110 år. Dvs at vi skal kun gennem to halveringsperioder for at det svarer til den aktuelle form og mindre end ti, før det svarer til hele menneskehedens historie. Ingen fysiker, jeg har hørt, mener Pu i industrimængder er håndtérbart de første 500.000 år, nogle angiver det som ca 20 halveringstider. Men du har måske en måde at accelerere strålingen på?
Pu239 er ekstremt giftigt. Få kilo er rigeligt til slå den nuværende befolkning på Jorden ihjel, hvis man er lidt fix til distribution gennem luften. Og de nuværende mængder skønnes at udgøre 500 tons, man ikke aner, hvad man skal stille op med. Jo, enkelte terrorister har nogle ideer om, hvordan man kan anvende det ;-)
Mixed-oxide (MOX) brændsel er der ingen økonomi i. Sellafields MOX-anlæg i England kom aldrig op på mere end 1% af sine designspecifikationer til produktion af MOX og blev lukket. sidste år. Det kostede en bet på 13. mia kroner. Vi siger tillykke til forbrugere og skatteydere. USA har, som led i nedrustningsaftalerne, omdannet Plutonium for russerne. 34 tons er der blevet til (ud af ialt 85 tons), det har kostet 75 mia kroner, men værdien af brændslet er max 10 mia. Hvad Fatter gør, er altid det rigtige. I Frankrig, der har de to tilbageværende europæiske oparbejdningsanlæg til MOX, beregnede man i 2000 at det koster det franske samfund 4 mia kroner mere om året, at oparbejde plutonium til brændsel, end det ville koste at købe nyt uran og oplagre plutoniummet.
http://ing.dk/artikel/129119-professorer-vil-skjule-500-ton-plutonium-fo...
Alt i alt ser jeg ikke det store grundlag for din påstand om, at Plutonium er værdifuldt. Det er noget 100% uønsket lort, vi efterlader til et uoverskueligt antal generationer, blot for at vi i nogle få årtier kunne lalle rundt som ubekymrede energinarkomaner. Det er dybt uansvarligt i enhver målestok.
mvh
wlf
Atomkraft er altid sikker
Atomkraft er altid sikker - indtil det går galt ;)
Atomkraft er billigt og effektivt
Wilhelm, det er ikke en helt korrekt udlægning. Der er ingen tvivl om at det er dyrt at opføre et atomkraftværk, dog er langt dyrere at bygge et tilsvarende antal vindmøller, og indregner man kapacitetsfaktoren går det helt galt. Og så har vi slet ikke indregnet omkostningerne ved variabiliteten af vindmøllestrømmen. Lige nu producerer hele Danmark ikke engang det en enkelt stor offshore mølle er bygget til at producere.
Uranminer er få og små, og slet ikke sammenligneligt de skader de enorme mængder sjældne råstoffer, der til for at lave et tilsvarende antal vindmøller. Oparbejdning er ikke forurenende og deponering/oparbejdning er der masser af gode og tekniske løsninger på, hvis bare politikerne ikke bremsede dem.
Deponering og dekommisionering er for længst betalt for på de amerikanske værker. Der kører lige nu retssager i USA på at den tvungne opsparing til det er alt for stor.
Din beskrivelse af brugt atombrændsel er helt forkert. Selv hvis vi sætter og til at vente på at det yderst værdifulde plutonium i det brugte brændsel henfalder, så taler vi om et par hundrede tusinde år - kun kreationister mener det er længere end menneskeheden har eksisteret. Ville man begrave det i den periode, ville det ikke være noget problem. En bedre løsning ville dog være at færdiggøre de reaktorer, der ordentligt kan anvende plutonium som brændsel. Produktion af reaktor plutonium er komplet ligegyldigt, hvis ikke en fordel, da det er glimrende og værdifuldt brændsel.
Lad os bare tale Japan: Et gammelt værk med designfejl (jeg synes vi skal bruge nye reaktordesigns i Danmark) går i stykker i en overdreven stor naturkatastrofe, og lukker en uproblematisk mængde kortlivede radioaktive stoffer ud i et mindre område. Med de enorme områder vindmøller og solceller ligger beslag på permanent, så er sådan et udslip i ny og næ dårligt nok noget at snakke om - men nu vil det trods alt være bedre designs vi skulle bygge, så sådanne udslip vil blive langt sjældnere end et hvert 40. år vi har oplevet med det store antal reaktorer der er i verden i dag.
Sol og vindenergi er den mest idiotiske industri, det skulle aldrig have været sat i værk og for hver dag der går, synker vi dybere ned i dyndet.
Atomkraft er enormt dyrt og ufleksibelt
@Kian. Du har fået det helt galt i halsen. Atomkraft er enormt ufleksibelt og enormt dyrt. Det koster astronomiske summer at opføre et anlæg og man kan kun lave strøm, ingen fjernvarme så store dele af energien går til spilde. Det kører på samme måde hele tiden og kan derfor ikke bruges til at kompensere ved spidsforbrug.
Der er problemer med forurening i alle led fra uranminer over oparbejdning til strømproduktion, affaldsoparbejdning og mellemdeponering. Slutdeponering er der ikke et eneste realistisk bud på, trods det at mange, mange lande står med stigende mængder af affald, de gerne vil af med. Det har stået på i fire årtier.
Hvis et atomkraftværk skal sætte til side til nedbrydning og deponering af værket, vil det aldrig løbe rundt. Man trækker bare veksler på de kommende generationer. Noget af affaldet vil stadig være livsfarligt at omgås, når der er gået lige så længe, som menneskearten har eksisteret. Det er noget svineri over for de kommende generationer.
Energieffektivisering med kendt teknologi giver 6-7 gange så meget CO2reduktion som indførelse af atomkraft nogen sinde vil kunne give.
Et atomkraftværk på 1000MW producerer 2-300 kg plutonium om året. Alene det faktum burde afgøre sagen.
Vi kunne også snakke Japan....
Atomkraft er verden mest idiotiske industri, det skulle aldrig have været sat i værk og for hver dag der går, synker vi dybere ned i dyndet.
mvh
wlf
Atomkraft
Selvfølgelig går jeg ind for atomkraft, når det helt entydigt er den bedste måde at producere ren energi med?
Brugt atombrændsel kan dårligt kaldes affald, og i det omfang man gør så er det et politisk problem udløst af skræmmekampagner. Det er ikke noget teknisk problem.
Tag en dag som i dag, hvor møllerne næsten ikke producerer noget, hvor vi importerer omkring halvdelen af vores strømforbrug fra Europa. Tror du det kommer fra europæiske vindmøller?
Din modstand mod atomkraft er helt kontrafaktuel, og jeg har svært ved at se hvad motivationen for det er.
Sort snak
Vindmøller udleder ingen CO2 eller andre skadelige gasser, når de generer energi, og derfor en af de mest CO2 venlige måde at genere elektricitet på. Faktisk er den mængde CO2, man udleder under fremstillingen af vindmøllen, er på en moderne vindmølle tjent ind igen på under 9 måneder, hvis man skulle have brugt et kulkraftværk til at generer den samme mængde elektricitet.
http://ing.dk/artikel/103659-fakta-om-vindkraft
Sol og vind er langt bedre alternativer end A-kraft og som jeg skrev så er der ingen der gider at glo på et A-kraftværk og affaldet er stadigvæk et problem for de metoder til at afskaffe det er ikke ligefrem verdens bedste herunder genbrug i andre reaktorer - så nej tak.
Energi
Sol og vind er enormt dyrt og skader naturen. Vand er ret begrænset men skader også naturen voldsomt. Kun vand kan levere basisstrøm. Lagring eksisterer ikke, og der er ikke noget realistisk på tegnebrættet, som vil kunne levere tilstrækkelig lagring.
Atomkraft konkurrer med kul på prisen og udleder ikke CO2, og der er masser at tage af.
Energi
Jeg ved ikke hvor enig jeg er eftersom begge dele - Sol og uran mfl. - holder længere end vi gør.
Som det er nu så kan solenergi ikke dække vores behov men jeg er overbevist om at ved at kombinere de forskellige typer energi som f.eks. sol og vind mfl. så vil vi med tiden finde løsninger på det problem.
Nogle løsninger kræver et større samarbejde og politisk stabilitet - en af dem er udnyttelse af solenergi høstet i Afrika og sendt til Europa - og vind fra det nordlige Europa og vand fra de relevante steder osv. - men det kræver meget - men det er værd at satse på - og jeg ser heller vi bevæger os den vej end vi begynder at bygge Akraftværker i Danmark.
Og så er der selvfølgelig energi-lagring - kan vi gemme vindstrøm i store mængder til de vindstille perioder så har vi lige pludselig masser af strøm tilrådighed året rundt - men det kræver selvfølgelig at det lykkes at findes en løsning
Vedvarende energi
Kim, det er godt du er enig i at det er mest retvisende, at kalde atomkraft en vedvarende energikilde.
Sandhed?
Det er muligt at du ikke kan lide den definition - men sådan er det med navne de bider sig fast - uanset om de er dækkende eller ej - og så længe folk er enige om hvad de dækker over så betyder det intet.
Jeg plejer at henvise til planetariske tåger som er et skub forkert navn - men alle ved hvad det dækker over og det er derfor ligegyldigt at med den viden vi har nu at det er ikke en planetarisk tåge men er lysende plasma visse stjerner udsender når de er ved at dø.
Og når du så som argument skriver at med vores nuværende energiforbrug vil Solen løbe tør for energi før vi løber tør for uran og thorium i jordskorpen og at det er et smart trick at se bort fra Solens levetid men ikke mængden af fissiler selvom de fungerer på samme tidsskala.
Helt ærligt - så lang tid er vi mennesker slet ikke her - vi er sgu uddøde før vi har opbrugt vores uran mv. og lang tid før Solen slukkes - så det argument er lige så dårligt.
Og når Solen når til enden så ryger hele gøjemøget til recirkulation - så skidt pyt med hvad der ryger først for vi er forlængt væk til den tid - enten opsluges og fordamper Jorden eller så koges den ned - alt efter hvor stor vores Sol går hen over bliver når den svulmer op - skidt pyt med som om der er lidt uran til overs når det sker.
Sandhed
Kim, sandheden afgøres ikke at politiske flertal.
Dårlige begrebsdefinitioner såsom "vedvarende energi" bliver ikke brugbare fordi man ignorer alle invendinger imod det.
Solens levetid
Solens levetid er ca. 5 mia. regnet fra nu - så den overlever os -
Og atomsnavs kan vi ikke komme af med - som resterne fra Risø viser - og så er der et klart flertal imod A-kraft - og og .......
Nej tak og så kan du ellers sætte alle mulige regnskaber op - A-kraft er ikke aktuelt eller en relevant løsning.
Der er et flertal der heller ser at vi finder andre løsninger end A-kraft
http://politiken.dk/politik/ECE853666/klart-politisk-nej-til-a-kraft-i-d...
- og i f.eks. Tyskland er de også begyndt at kikke efter alternativer:
http://ing.dk/artikel/130191-tysk-energigigant-dropper-a-kraft-og-satser...
Og når man ser det her så får A-kraft ikke flere fans:
http://ing.dk/artikel/117872-saa-oedelagt-er-japansk-atomkraftvaerk
Så tal du dig bare varm og regn med og uden Solens levetid - der er alligevel ikke flertal for den løsning
Kim debatterer
Kim, når du vil debattere, så sig til!
Solenergi kan under nogle bestemte forhold bruges som energikilde, men er er ekstremt koloenormt dyrt og naturskadeligt ligesom det spanske anlæg du henviser til.
Vindmøllerne kan ikke erstatte konventionelle kraftværk som kul- og atomkraft, da skal køre i tomgang for fuld skrue når vinden blæser fordi vinde kan stilne af inden for kort tid.
Når uran og thorium ressourcerne kan overleve solen, så er det relevant at tale om solens levetid når man mener solenergi er vedvarende og atomkraft ikke er.
Kian
Selvfølgelig har du ret - solenergi er ubrugeligt
Og Solen løber tør og det holder op med at blæse.
Helt ærligt - tag dig sammen
http://www.sydspanien.dk/article.534.html
http://www.ens.dk/DA-DK/UNDERGRUNDOGFORSYNING/VEDVARENDEENERGI/VINDKRAFT...
Ebbe Holleris Pedersen tager fejl
Problemet er bare at Ebbe Holleris Pedersen tager fejl ved at blande skala sammen. Solenergi fornyes ikke, da solen konstant bruger forbruger sin energi uden fornyelse. Med vores nuværende energiforbrug vil solen løbe tør for energi før vi løber tør for uran og thorium i jordskorpen. Det er et smart trick at se bort fra solens levetid men ikke mængden af fissiler selvom de fungerer på samme tidsskala.
Brugt atombrændsel er på ingen måde beskidt, og han glemmer helt den massive forurening der er i produktionen af vindmøller og solceller.
Helt stringent, så kan sol og vind ikke kategoriseres som energikilder, da de er stort set ubrugelige som energikilder - vedvarende eller ej.
Atomkraft er ikke bæredygtig
Tak for linket Jesper Nørgaard Kjær.
Så fik vi afklaret, at atomkraft ikke er bæredygtig gennem en kommentar fra Ebbe Holleris Pedersen. Danmark har f.eks. i flere år haft store problemer, med at komme af med atomaffaldet fra Risø, fordi ingen vil transportere og have affaldet.
ing.dk
Hej
Den samme diskussion ses også tit blandt ingeniører:
http://ing.dk/artikel/129833-kina-satser-mest-paa-ren-energi?utm_medium=...
Re: Atomkraft er bæredygtig.
Atomkraft lever op til alle kriterierne præsenteret i det link du angav. Så må det jo være bæredygtigt!
Ja, uran bruges op om millioner af år. Hydrogen i solen bruges også op, og det er trods alt den der driver solceller og for den sags skyld også vindmøllerne.
Hvis der overhovedet ikke må være nogen risiko, så er der jo ingen bæredygtige energikilder. Skaderne ved vandkraft er garanterede. Vindmøller giver massive ødelæggelser af naturen, de kan ikke produceres sikkert, og bruger sjældne metaller som neodynium, som forurener voldsomt når de skal graves op og forarbejdes. Materialerne i vindmøllerne kan dårligt genanvendes. Solceller produceres under kradsbørstige forhold og kan heller ikke rigtigt genanvendes.
Men vi kommer igen tilbage til at de nævnte påståede bæredygtige energikilder ikke kan levere varen, og de er derfor irrelevante.
Re: Atomkraft er bæredygtig.
Kian Conteh.Har gennemlæst linket endnu en gang, og her fremgår ikke, at atomkraft er bæredygtig. Alene uran kan bruges op, og bæredygtig energi må overhovedet ikke udgør nogen risiko.
Et bedre link denne gang for andre:
http://www.miljoerejsen.dk/wm142806
Atomkraft er bæredygtigt
Ifølge dit link, så lever atomkraft op til alle kravene om bæredygtighed, men sjovt nok gør vandkraft ikke. Vindmøller giver også enorme skader på naturen, som jeg tvivler på er ligetil at genoprette.
Driften af atomkraft viser da på ingen nogen høj risiko, og det gør det brugte brændsel heller ikke. Ulykkerne på vestlige værker viser da netop at sikkerheden er helt i top, og at når ulykkerne sker, så er de begrænsede og uden fare for mennesker. Brugt atombrændsel er helt uproblematisk hvis ellers politikerne ikke lod sig forblænde af misinformation og misforståelser.
Selv store mængder stråling er uproblematisk for naturen, hvilket vi tydeligt ser i Ukraine, som endnu aldrig har anvendt vestlig atomkraftteknologi.
Bæredygtig energi.
Kian Conteh. Når vi taler om energi har afgifts systemet ingen betydning, - det er kun et middel til at regulere adfærden og få penge i statskassen.
Bæredygtig energi fremstilles så det ikke er nogen risiko for uopretlig skade.
Alene driften af atomkraft viser i praktik, at det ofte er forbundet med en høj risiko, især hvis der opstår naturkatastrofer og krig og dem kan ingen garantere for i fremtiden, ej heller omkring nedfald af astroider i forskellige størrelser.
Derforuden indebærer opbevaring og transport af atomaffald også en risiko mange år frem til kommende generationer.
Se:http://www.miljoerejsen.dk/wm142806
Ingen grøn energi
Jeg er ret sikker på at prisen for opbevaring af solenergi i jorden i den nødvendige skala ikke er brugt som beregningsgrundlag her.
Atomkraft er så rigelig sikker, og hvis du ikke mener atomkraft er bæredygtig, så er det en meget underlig definition af bæredygtighed du anvender.
Sikker atomkraft er billig nok med det nuværende afgiftssystem. Der er kendte kommercielle ressourcer til tusinder af af år med den nuværende teknologi og så har vi slet ikke brugt uranindvinding fra havvand og thorium endnu.
Modelberegning.
Udviklingen af bæredygtig forskning er først lige startet. Et projekt i at opbevarer solenergi i jorden viser lovende del resultater i Danmark.
Godt arbejde fra klimakommisionens hånd, nu mangler vi bare at kunne udvikle eksemplet til også at gælde mangel på råstoffer, helbred og infrastruktur.
Jeg forventer mig også meget af en beregningsmodel, hvordan vi bedst kan investere i vores helbred, og samtidigt bidrage til vores velfærd langt op i pensionsalderen,.
Al bæredygtig forskning har en sammenhæng i en positiv cirkel.
Anvendelse af af atomkraft har aldrig været bæredygtig og vi kan i dag ikke opfylde tilstrækkelig sikkerhed omkring anvendelse. Fusions energi kunne også være et alternativ, men hvornår det kan anvendes ved vi ikke.
Transport i vakuumrør kunne løse mange af vores transport problemer, hurtigt og effektiv, og samtidigt blive et alternativ til flytrafik.
Grøn energi kan ikke levere
Så længe grøn energi ikke kan levere de energibehov vi har, så er sådanne beregninger fuldstændig ligegyldige. Ingen vindmøller har endnu erstattet et kulkraftværk, da kulkraftværkerne skal køre i tomgang for fulde kedler i tilfælde af at vinden stilner af. Solenergi virker ikke om natten.
Skal vi af med CO2 og luftforurening, så er der kun atomkraft som reelt alternativ og det er uanset om man kan lide atomkraft eller ej.