Jorden blev bombarderet i smadder i sin tidlige barndom
Forskere har fundet beviser for et hidtil ukendt meteorbombardement af Jorden for mellem 4,3 og 4,1 milliarder år siden.

For mellem 4,3 og 4,1 milliarder år siden blev Jorden bombarderet med meteorer, der efterlod spor i form af tunge metaller i jordskorpen. (Foto <a href="http://www.shutterstock.com/index-in.mhtml" target="_blank">Shutterstock</a>

Efter Jordens dannelse for 4,6 milliarder år siden, blev vores planet først ramt af en meteor på størrelse med Mars og derefter en haglbyge af kometer.

Begge begivenheder var med til at forme Jorden, som vi kender den i dag; meteornedslaget skabte Månen, og kometerne gav Jorden vand.

Nu viser ny forskning med dansk islæt, at der mellem de to bombardementer var endnu et meteorbombardement, som smadrede ned i Jordens nydannede skrøbelige skorpe og efterlod et aftryk for eftertiden.

Det fortæller den danske forsker i det nye studie:

»Vi er kommet et skridt nærmere den fulde forståelse af Jordens tidlige barndom. Vores analyser af grønlandske bjergarter viser, at Jorden oplevede et hidtil ukendt meteorbombardement, der efterlod store mængder tunge metaller i den nydannede jordskorpe,« siger seniorforsker Peter Appel fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Sådan blev Jorden dannet

Inden vi fortsætter med at fortælle om de nye forskningsresultater, kommer her lidt baggrundsviden, om da Jorden blev til. Har du allerede helt styr på det i forvejen, kan du springe direkte videre til afsnittet ”Jorden ramt af metalmeteor” og læse mere om de nye forskningsresultater.

For 4,6 milliarder år siden blev hele vores solsystem dannet.

Jorden blev til, da vildfarne klippestykker begyndte at klumpe sig sammen til en større og større kugle, der cirkulerede rundt om den unge sol.

Efterhånden som Jorden blev større, steg temperaturen på planeten. Til sidst blev temperaturen så høj, at klippestykkerne smeltede sammen og dannede én stor glødende masse af flydende bjergarter.

Samtidig blev Solen ’tændt’, og solvindene blæste alle Jordens lette partikler langt ud i solsystemet.

Fakta

Vidste du:

At én af grundene, til at man opdagede, at en stor meteor udslettede dinosaurerne, var fundet af iridium i 65 millioner år gammelt fiskeler fra Stevns Klint.

Iridium kunne kun være kommet fra rummet med en meteor. Senere viste geofysiske målinger, at meteoren slog ned ved Mexico.

»De lette partikler inkluderede også vandpartiklerne, så den tidlige jord var knastør og ekstremt varm. Men det var ikke kun de lette partikler, der blev flyttet rundt på. Da Jorden var én stor smeltet masse, sank de tungeste grundstoffer som iridium og osmium ind i Jordens jernkerne. Det vil sige, at der ikke har været meget af de to grundstoffer på jordoverfladen,« forklarer Peter Appel.

Månen blev skabt af kæmpemeteor

Den unge Jord fik dog ikke lang tid til at finde sine egne ben, før den blev ramt af en apokalyptisk begivenhed.

Mellem 30 og 50 millioner år efter dannelsen af vores dengang ikke særlig blå planet bragede en meteor på størrelse med Mars ind i Jorden og rev et kæmpe stykke af.

Stykket blev hængende i verdensrummet et stykke fra Jorden. Vi taler selvfølgelig om månen.

Vi forstår Jorden gennem Månen

Netop Månen er vigtig for vores forståelse af Jordens barndom.

Den grå klippe er dækket af ar fra tusindvis af kosmiske projektiler som kometer, meteorer og asteroider, der har ramt Månen gennem de 4,5 milliarder år, den har været på nattehimlen.

Forskere har dateret kraterne og fundet frem til, at en stor del af dem stammer fra et massivt bombardement af Månen for omkring 3,9 milliarder år siden.

Jorden er i den sammenhæng ikke blev forbigået. 

»Det er klart, at hvis Månen er blevet ramt af himmellegemer, så er Jorden det også. En teori er, at himmellegemerne har været vandholdige kometer, der har lavet kratere på Månen og forsynet Jorden med vand. Der er dog også nogle forskere, der mener, at kraterne stammer fra meteorer,« siger Peter Appel.

Jorden ramt af metalmeteorer

Det bringer os tilbage til det nye forskningsresultat.

Peter Appel har indsamlet ældgamle bjergarter fra Grønland, der stammer helt tilbage fra for mellem 4,3 og 4,1 milliarder år siden.

Fakta

Iridium og osmium er to grundstoffer med meget høj tæthed. Det vil sige, at en kubikcentimeter af iridium og osmium vejer mere end en kubikcentimeter af de fleste andre grundstoffer.

Begge grundstoffer vejer i omegnen af 22,5 gram per kubikcentimeter.

Osmium er det tungeste af de to. Metallet er giftigt og meget reaktivt og bruges for det meste kun i legeringer med andre metaller. Eksempelvis bruges osmium i en legering med platin til spidsen af fyldepenne.

Iridium benyttes ofte i elektronikindustrien.

Disse bjergarter er fyldt med de tunge metaller osmium og iridium, hvilket undrede forskerne, da de tunge metaller burde være forsvundet ned i Jordens kerne, da planeten var flydende.

De tunge metaller kan heller ikke komme fra bombardementet med kometer, da det først skete senere hen, og fordi kometer ikke indeholder de tunge metaller i det hele taget.

Det gør meteorer til gengæld.

»Konklusionen er derfor, at Jorden må være blevet ramt af et meteorbombardement kort tid efter den første skorpe blev dannet for mellem 4,3 og 4,1 milliarder år siden,« forklarer Peter Appel.

Kratere er ikke meteornedslag

Peter Appel erkender, at nyheden nok mest er interessant for forskere, da den nok ikke ændrer meget på almindelige menneskers hverdag.

Resultatet giver et indblik i den tidlige jord og rækkefølgen på de begivenheder, som formede planeten.

Peter Appel har for nylig lavet et andet studie, der viser, at 3,8 milliarder år gamle jordarter ikke indeholder skyggen af iridium og osmium.

Samlet set danner de to studier et billede, der understøtter teorien om, at Jorden blev fyldt med vand for 3,9 milliarder år siden, og at de 3,9 milliarder år gamle kratere på Månen blev skabt af kometer og ikke meteorer.

»Var det meteorer, der havde skabt kraterne, ville vi også finde iridium og osmium i de bjergarter, der blev dannet den gang,« forklarer Peter Appel.

Månekratere dækket af nye meteorer

Et tilbageværende spørgsmål er, hvorfor har forskere ikke vidst noget om det hidtil ukendte meteorbombardement før nu?

Det er ifølge den danske forsker meget simpelt at besvare.

»Vi har jo kigget på Månen, når vi har undersøgt, om Jorden er blevet ramt af himmellegemer. For 4,1 milliarder år siden har den været dækket med kratere fra iridium- og osmiumholdige meteorer. Men da de vandholdige kometer begyndte at regne ned over Månen, slettede de sporerne fra meteorerne, så vi har ikke en chance for at se, at de nogensinde har været der,« siger Peter Appel.

Det sker