Her er dyret, som kan leve for evigt
Det lille ferskvandsdyr hydra har en helt unik egenskab: Det ældes ikke. Men hvad er hemmeligheden bag dyrets evne til at forblive ung? Videnskab.dk har spurgt en af verdens førende eksperter i hydra-dyret.

Hydra er normalt kun få millimeter store, og dyrene lever i søer og vandhuller over store dele af verden. Dyrene er simpelt opbygget - de kan ikke se, og de spiser gennem deres anus - men til gengæld har de en unik evne til at undgå at ældes. (Foto: <a href=http://www.shutterstock.com/pic-92793046/stock-photo-hydra-vulgaris-dark...

Et liv, der varer for evigt.

For nogle lyder det som en drøm – for andre som et mareridt.

For nogle småbitte dyr, som lever i søer og vandhuller, er evigt liv faktisk en reel mulighed.

Dyrene hedder hydra, og de lever over store dele af verden. I sidste uge var en af verdens førende eksperter i hydra faktisk på jagt efter de små dyr i danske søer.

»Jeg har fundet hydra i Costa Rica, Panama, Alaska, Sydafrika, Japan, Australien og mange steder i Europa. Men jeg har aldrig været på jagt efter dem i Danmark, så jeg er spændt på at få undersøgt de hydra, som jeg har fundet forskellige steder på Fyn og i Jylland,« siger professor og biolog Daniel Martinez, som har forsket i hydra i knap 20 år.

Han er leder af en forskningsgruppe ved Pomona College i USA og har netop præsenteret sin forskning i hydra ved en konference på Syddansk Universitet i Odense.

LÆS OGSÅ: Kan denne vandmand afsløre hemmeligheden bag udødelighed?

En polyp, som ikke ældes

Men hvad er den 'udødelige' hydra egentlig for et dyr?

Daniel Martinez forklarer, at hydraen er et simpelt væsen, som normalt kun er få millimeter langt. Dyret er en såkaldt ferskvands-polyp, og det er beslægtet med eksempelvis vandmænd og koraller.

»Det unikke ved hydra er, at de slet ikke ser ud til at ældes. De kan godt dø, når de bliver udsat for en ulykke og for eksempel bliver spist af en fisk. Men modsat dig og mig, så ser de ikke ud til at dø af alderdom. Så under gode betingelser og sikre omgivelser, vil de formentlig kunne leve for evigt,« siger Daniel Martinez fra Pomona College i USA.

Nogle organismer bliver ikke gamle

Den amerikanske biologs forskning har været afgørende for opdagelsen af, at det er rent faktisk er muligt for en levende organisme at undgå alderdommens tegn. Det fortæller Daniel Levitis, som selv er biolog og forsker i aldring ved Syddansk Universitet.

»I mange år troede vi biologer, at alting ældes - at hvis vi ventede længe nok, så ville enhver organisme begynde at vise tegn på alderdom, blive mindre funktionel og risikere at dø.«

»Men i dag står det klart, at nogle organismer faktisk ikke ser ud til at ældes. Hydra er den art, hvor det er bedst bevist, og Daniel Martinez var den første, som meget overbevisende kunne vise, at de ikke ældes,« siger Daniel Levitis, som er adjunkt ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Hvad er hydras hemmelighed?

Men hvad er så hemmeligheden bag det lille væsens evne til at undgå alderdommen?

Daniel Martinez forklarer, at de særlige evner hænger sammen med cellerne, som udgør hydras simple krop.

»Jeg tror, årsagen til, at de ikke ældes, er, at deres krop er opbygget af stamceller. Disse celler kan konstant dele sig, modsat de fleste celler i vores egen krop.«

»I vores krop mister cellerne evnen til at dele sig, fordi de er nødt til at specialisere sig og blive til muskelceller, nyreceller, øjenceller, hårceller og så videre. Men stamceller kan konstant dele sig, og hydra består næsten kun af stamceller,« siger Daniel Martinez.

Skær den i småstykker - og den vil ikke dø

Hydraens særlige opbygning betyder altså, at den konstant kan forny sine celler og har en utrolig evne til at reparere skader på sin krop.

Daniel Martinez forklarer, at hvis man skærer en hydra op i fem små stykker, så vil der kunne opstå fem nye levende hydra-individer af det ituskårne væsen.

»Selv hvis man skærer en hydra ud i en hel masse små stykker og askiller alle cellerne, så er det muligt at samle cellerne i en lille bold og få hydra til at vokse ud af det.«

»Tænk, hvis man kunne gøre det samme med en mus eller en ko. Putte dem i en foodprocessor eller skære dem i bittesmå stykker, som bagefter samlede sig og blev til en ny mus eller en ny ko. Det virker helt absurd, men den evne har hydra altså,« siger Daniel Martinez.

Blev udødelig til gengæld for at have anus-mund

Hemmeligheden bag hydras evne til ikke at ældes ser altså ud til at være, at den simple krop næsten udelukkende består af stamceller.

Eller som Daniel Martinez udtrykker det, så har hydraen vundet »udødelighed til gengæld for at være en simpel skabning.« Dyrets simpelhed kommer blandt andet til udtryk ved, at det ikke kan se, ikke har noget hoved, og at det spiser gennem sit eget anus.

Dermed kan man synes, at der er en verden til forskel på den simple ferskvandspolyp og mennesket. Men Daniel Martinez fortæller, at vi faktisk ligner de 'udødelige' dyr en hel del - i hvert fald hvis man zoomer helt tæt ind på de små væsner.

»Hydra er et dyr. Det har næsten alle de samme gener som dig og mig, og på det molekylære niveau opfører det sig næsten på samme måde som os,« siger Daniel Martinez.

LÆS OGSÅ: Begejstrede forskere: Nu yngler dyr med anus-mund

Kan vi finde opskriften på udødelighed blandt hydra?

Når vores arvemasse minder så meget om hydras, er det selvfølgelig nærliggende at spørge, om ikke mennesket kan lære noget af hydraen – altså om vi skal lede efter opskriften på det evige liv ved at studere hydraens evner?

»Jeg tror, at hemmeligheden bag udødelighed – hvis vi nogensinde kan komme tæt på det for mennesket – er at finde en måde at reparere alle de skader, som sker med vores celler. Hvis vi kan finde en mekanisme, som kan holde vores celler fri for alle de ødelæggelser, som sker, så kan vi måske være i stand til leve evigt eller i hvert fald udvide vores levetid.«

»Jeg ved ikke, om det er et opnåeligt mål, og i min forskning begrænser jeg mig egentlig kun til at tænke på hydra. Og indtil nu kan jeg i hvert fald ikke sige, at vi har fundet noget ved hydra, som vi vil kunne overføre til mennesket. Men hvem ved – måske opdager vi noget i fremtiden,« siger Daniel Martinez.

Vandmand lever livet baglæns 

Mens Martinez altså ikke tror, at vi finder opskriften på udødelighed blandt hydra, så har andre forskere har udtrykt håb om, at en særlig vandmand i fremtiden vil kunne vise mennesket vejen til det evige liv.

Da den amerikanske biolog Daniel Martinez begyndte at forske i hydra, ville han egentlig modbevise påstanden om, at dyrene ikke kunne ældes. Men de hydra, som han fangede i New York, viste sig ikke at ville ældes. (Foto: Daniel Martinez)

Det særlige ved vandmanden, som bærer navnet Turritopsis er, at den ser ud til at kunne leve livet baglæns og blive yngre og yngre.

Forskere har beskrevet, hvordan Turritopsis på ethvert stadium i sit liv kan transformere sig og blive til en polyp, som er det tidligste stadie i dyrets liv. Det svarer nogenlunde til, at en fugl pludselig laver sig om til et æg, eller at en sommerfugl går tilbage til sit pubbestadium.

Martinez: Den berømte vandmand er ikke udødelig

På grund af disse evner er Turritopsis blevet berømt for at være 'udødelig', men Daniel Martinez mener ikke, at vandmanden har vundet sin udødelige titel med rette.

»Jeg synes ikke, at vandmanden viser tegn på ikke at ældes. Det, som vandmanden gør, er, at den regenererer og bliver til en bold, som derefter bliver til en polyp. Ud af polyppen kommer en ny vandmand, og derfor kalder folk, som studerer disse vandmænd, dem for udødelige.«

»Men der er jo tale om en degenererings- og regenereringsproces. Med en hydra er det anderledes, og der synes jeg bedre, at man kan tale om udødelighed. Der har du det samme individ, og du kan sige, 'det her er en hydra, og den vil forblive sådan for evigt',« siger Daniel Martinez.

Troede ikke først på dyrenes udødelighed

I det hele taget viser Daniel Martinez stor kærlighed til de små væsener, som han studerer.

Hans interesse for hydra blev vakt allerede, mens han var i færd med at skrive sin ph.d. ved det amerikanske State University i New York. Egentlig studerede han nogle orme i sin ph.d., men da han hørte, at nogle forskere påstod, at hydra måske ikke kunne ældes, besluttede han sig for at modbevise påstanden om dyrenes 'udødelighed'.

Derfor gik han ned i en dam i New York og fangede nogle hydra, som han med møje og besvær begyndte at passe, pleje og studere. 

»Jeg var sikker på, at de ville dø i løbet af det første år, men de blev bare ved med at leve,« fortæller Daniel Martinez.

Hydra krydsede USA i flyttebil

Eftersom de små væsener ikke gad at dø, blev Daniel Martinez nødt til at tage dem med sig, da han efter et års tid havde færdiggjort sin ph.d. og fik arbejde i den anden ende af landet - på et universitet i Californien.

»Jeg krydsede landet i en flyttebil sammen med min bror, og vi havde mine hydra i en køletaske imellem os. Jeg kan især huske en situation, hvor vi sad ved et picnic-bord i en nationalpark og fodrede dem,« siger Daniel Martinez.

Efter fire år havde Daniel Martinez’ hydra stadig ikke vist tegn på at ældes, og han besluttede sig derfor for at publicere en videnskabelig artikel om sine opdagelser. Siden har flere og flere forskere kastet sig over studiet af de ’udødelige’ væsner, og alt tyder stadig på, at dyrene ikke kan ældes.

Hvor gammel er den ældste hydra, som man kender?

»Problemet er, at hydra ikke viser tegn på at ældes. Normalt kan vi bedømme alderen, fordi vi for eksempel kan se, at et menneske ser gammelt eller ungt ud. Men med hydra er der ingen markører. Der er ikke noget, vi kan gøre for at måle, hvor gamle de er. De er formentlig i stand til at leve for evigt, men de gør det nok ikke. I det fri dør de formentlig alle sammen på et tidspunkt, men ikke på grund af alderdom – altså ikke på grund af en degenerering af deres krop. Den er altid ny,« siger Daniel Martinez.

Men når man ikke kan måle, hvor gamle de er, hvordan kan du så være sikker på, at de er i stand til at leve for evigt?

»Jeg kan ikke garantere 100 procent, at hydra kan leve for evigt. Måske vil andre forskere en dag bevise, at jeg ikke har ret. Men indtil nu ser alle undersøgelser og beviser ud til pege på, at de simpelthen ikke kan ældes,« siger Daniel Martinez.

Hydra får seksualitet og ældes med ændret temperatur

Daniel Martinez seneste forskning har vist, at en særlig art af hydra – hydra oligactis – ændrer egenskaber og begynder at ældes, hvis temperaturen ændres fra 18 grader til 10 grader.

»Hvis man lader hydra oligactis leve ved 18 grader, ser den ud til at kunne leve for evigt.«

»Men hvis man ændrer temperaturen til 10 grader, begynder de at ældes. Samtidig begynder de at vise tegn på kønnet formering og producere æg, mens deres reproduktion er aseksuel ved 18 grader.«

»Så der er en eller anden mekanisme, som giver dem køn og får dem til at ældes, og den er vi ved at prøve at forstå i øjeblikket,« siger biolog Daniel Martinez, som er leder af en forskningsgruppe ved Pomona College i USA. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud