Pæne mennesker tjener mest, pæne solnedgange fotograferes mest, og ja, pæne juletræer sælger mest.
Derfor vil juletræsdyrkere gerne finde en måde at dyrke de flotteste juletræer, men det er ikke nemt. Først og fremmest fordi formering går gennem frøproduktion og blanding af egenskaber fra to forældretræer.
Ukønnet formering ved stikning er en anden mulighed. Det virker på mange potteplanter, og det vil give mulighed for at udvælge de mest populære træer. Men det lader sig ikke nemt gøre med nåletræer.
»Hvis man tager stiklinger af et nåletræ som nordmannsgran, tages det fra grenene, da stammen jo kun udgør et enkelt skud. Når kvistene vokser, får de imidlertid tydelig grenkarakter. Selv efter rodning af stiklingen vil det nye lille træ i de følgende år vokse, som om det stadig var en gren. Altså nærmest vandret,« siger seniorforsker ved Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Hanne N. Rasmussen.
I et samarbejde med Institut for Havebrugsproduktion på Aarhus Universitet forsøger Skov & Landskab at løse problemet og opnå en bedre forståelse af grenens fysiologiske og hormonelle baggrund. På den måde vil forskningen i sidste ende kunne komme både forhandlere og forbrugere til gavn.
»Når vi skærer modertræets stamme over, kan vi fremprovokere nye skud fra stammeoverfladen og grenoversiderne. Blandt disse stiklinger kan er der efter rodning være nogle, som udvikler sig til træer med veldefineret, lodret stamme. Træerne, som kommer ud af denne formeringsform, er genetisk ens. De vil kunne anvendes i forsøg og på længere sigt give bedre juletræsproduktion,« siger Hanne N. Rasmussen.
Projektet startede i 2007 og fortsætter frem til september 2010.
