Det er en kold decemberdag i Odense Fjord. Marinbiolog Erik Kristensen fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet står i waders med vand til knæene og graver en skovlfuld sand op fra havbunden. Det lugter af rådne æg, og da han vasker noget af sandet væk, kommer der 15 grønne orme til syne.
»Det her er ikke unikt for Odense Fjord. Alle danske fjorde er fyldt med den ildelugtende svovlorm. Så Danmark er blevet ramt af en ny invasiv art i stil med dræbersneglen og dræbergoplen. Og måske findes svovlormen ligefrem i et større antal,« siger Erik Kristensen, som har lagt vejen forbi Odense Fjord for at hente friske eksemplarer af svovlormen med hjem til laboratoriet.
Svovlormen stammer fra den nordamerikanske østkyst, og er formentlig kommet til Europa som blind passager i ballastvandet – stabiliserende havvand i skibenes tanke - på et containerskib.
Den blev observeret første gang ud for Skotlands kyst omkring 1980 og har siden udvidet sit territorium til store dele af Nordeuropa. Første gang den blev observeret i Danmark var i Ringkøbing Fjord i 1990. Siden har den spredt sig videre nordpå langs den jyske vestkyst.
»Svovlormen havde tilsyneladende svært ved at komme rundt om Grenen eller gennem Limfjorden, og først i 2004 stødte vi ved en tilfældighed på den grønne orm i Odense Fjord. En orm, som vi aldrig før havde set på disse kanter og faktisk ikke anede, hvad var,« siger Erik Kristensen.
Med hjælp fra Zoologisk Museum i København blev de fynske forskere klogere. Det var ormen, som man på latinsk kalder for Marenzelleria viridis, som kan blive op til 20 centimeter lang.
Da ormen fremmer dannelsen af giftgassen svovlbrinte, valgte Erik Kristensen at kalde den svovlormen, og det er den blevet kaldt lige siden.
Forskerteamet fra Syddansk Universitet har kunnet følge udbredelsen af ormen via satellitbilleder fra Google Earth. For produktionen af svovlbrinte i ormehullerne er så stor, at der dannes purpurfarvede plamager af svovlbakterier på fjordbunden, som kan ses med en satellit fra rummet.
»Med Google Earth har vi fundet ud af, at svovlormen nu findes i hele Odense Fjord og dækker et samlet areal på mindst 20 procent. Det har også givet os et fingerpeg om, hvor ormen er hyppigst forekommende,« siger Erik Kristensen.
Optællinger af ormen viser, at nogle steder er populationen af svovlorme helt oppe på 1000 individer pr. kvadratmeter. Alene i Odense Fjord anslår Erik Kristensen, at der kan være mindst to milliarder svovlorme.
Kort om svovlormen
Størrelse: Op til 20 cm lang og 2 mm bred
Farve: Grøn med røde gæller
Habitat: Sandbund og stillestående vand nær kysten
Levevis: Graver op til 50 cm dybe lodrette gange i sandbunden, som den kun ventilerer svagt
Miljøeffekt: Stimulerer væksten af sulfatreducerende bakterier i havbunden og dermed dannelsen af svovlbrinte
Føde: Mikroalger og bakterier (måske svovlbakterier)
Formering: Gyder sidst på vinteren (februar-marts)
Kilde: Erik Kristensen, SDU
»De grønne svovlorme er kommet for at blive, og vi vil aldrig nogensinde komme af med dem,« siger Erik Kristensen.
Forskernes foreløbige resultater tyder på, at svovlormens tilstedeværelse og den øgede produktion af giftgassen svovlbrinte kan få kedelige konsekvenser for det danske havmiljø.
For eksempel kunne det tyde på, at svovlormen har fortrængt den almindelige frynseorm, som var meget hyppig, før svovlormen kom ind i billedet.
»Der var cirka 2.000 frynseorme pr. kvadratmeter her i Odense Fjord, før svovlormen kom ind. I dag er der kun 200 pr. kvadratmeter, og det betyder, at bestanden af frynseorme er reduceret med cirka 90 procent,« siger Erik Kristensen.
Frynseormen bliver populært kaldt for fjordbundens hjertepumpe, fordi den graver ormegange i havbunden, som den ventilerer med store mængder vand. På den måde trækker den ilt med ned og ilter sandbunden. Frynseormens tilbagetog vil gøre sandbunden i danske fjorde mere iltfattig og udgøre en trussel mod de dyr og planter i sandet, som er afhængige af ilt for at kunne trække vejret.
Danmark er blevet ramt af en ny invasiv art i stil med dræbersneglen og dræbergoplen. Og måske findes svovlormen ligefrem i et større antal.Den ubudne gæst svovlormen har måske også påvirket det vitale ålegræs i de danske fjorde.
»Svovlormens tilstedeværelse har muligvis påvirket ålegræssets udbredelse i Odense Fjord. Ålegræsset gik meget tilbage i Odense Fjord lige præcis, da svovlormen ankom. Vi skal være forsigtige med at drage endelige konklusioner endnu, men der kan være en direkte sammenhæng mellem svovlormenes invasion og ålegræssets forsvinden,« siger Erik Kristensen.
Ålegræs har stor betydning for livet i de danske fjorde. Erik Kristensen sammenligner det med en regnskov på havbunden.
»I den undersøiske skov, som ålegræsset udgør, findes masser af dyr. Krebsdyr som tanglopper og rejer, store mængder snegle og småfisk som hundestejle og fiskeyngel. Ålegræsset rummer altså en stor mangfoldighed af liv,« siger Erik Kristensen og fortsætter:
»Så hvis det virkelig er den øgede svovlbrinteproduktion, som uundgåeligt følger i kølvandet på en svovlormeinvasion, der dræber ålegræsengene på havbunden og forvandler fjordbunden til en ørken, vil det blive sværere at opretholde et sundt økosystem,« siger Erik Kristensen.
De grønne svovlorme er kommet for at blive, og vi vil aldrig nogensinde komme af med dem.Set fra et menneskeligt synspunkt kan den store invasion af svovlorme også få betydning for badevandsoplevelsen, hvis man vælger at kaste sig ud i nogle af de danske fjorde med stillestående vand. Svovlormenes stimulering af svovlbrinteproduktionen får nemlig sandbunden til at lugte af rådne æg.
»Der er dog ikke mange, der bader i Odense Fjord på grund af de mange sten, og odenseanere tager hellere til Kerteminde eller Nordfyn for at bade. Og her kan svovlormene ikke slå sig ned, fordi vandet er for oprørt med alt for mange bølger. Og det kan svovlormene ikke lide. Så de populære danske badestrande er ikke truet af svovlormen,« siger Erik Kristensen.
Hvis man går ind på Naturstyrelsens (som hører under Miljøministeriet) hjemmeside og kigger på den lange liste over invasive arter, så støder man ikke på den ildelugtende svovlorm. I Erik Kristensens optik skal svovlormen med på den liste, og helst på Sortlisten, som rummer de væsentligste invasive arter i Danmark og dermed er uønskede.
»Svovlormen kan jo ændre artsrigdommen i vores fjorde, og den vil muligvis få betydning for, hvordan vi skal vurdere vores vandmiljøplaner fremover. Der er grund til at tage sig i agt for svovlormene og holde øje med dem,« siger Erik Kristensen.
Selv om svovlormen kan betragtes som havets svar på dræbersnegle, er Erik Kristensen ikke sikker på, at svovlormen vil få lige så meget omtale som dræbersneglen.
»Den spiser jo ikke vores haveplanter, og vi træder ikke på den, når vi går en tur i skoven. Det kan godt ske, at vi træder på svovlormen, når vi er ude at bade, men det opdager vi nu nok ikke. Så det er mere rent forskningsmæssigt, at vi må se på, hvad den kommer til at betyde for vores miljø,« siger Erik Kristensen.
For at kunne udtale sig mere sikkert om svovlormens mulige påvirkning af det danske havmiljø, skal forskerne nu i gang med at undersøge, hvor følsomme eksempelvis ålegræsspirer er over for svovlbrinte i sandbunden, og om larve-yngel fra den hjemmehørende frynseorm påvirkes af giftgassen.
Svovlormens spor på sandbunden
Den øgede svovlbrinteproduktion i forbindelse med en invasion af svovlorme kan ses på sandbunden med det blotte øje og sågar fra rummet. Den øgede mængde svovlbrinte i fjordbunden fører nemlig til purpurfarvede og hvide plamager på overfladen af sandbunden. Det er bakterier, som lever af lys og svovlbrinte, som farver sandbunden purpurrød.
Den hvide hinde kaldes liglagen og opstår, når en anden type bakterier ernærer sig ved at ilte svovlbrinten. Der dannes så hvidt elementært svovl inde bakterierne, og det kan ses som en hvid hinde hen over fjordbunden.
Iltfrie ormegange
Forskerteamet kan med deres forsøg med iltfølsomme fotos registrere, at svovlormen ikke ilter sandbunden, når den pumper vand ned i ormegangen, sådan som frynseormen gør det.
De hvide områder i billedet er iltet vand, og de pink og sort-lilla områder viser, at der næsten intet ilt er i ormegangen, og intet ilt spredes ud i fjordbunden.
Invasive arter er et relativt nyt begreb. Det dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og kan eventuelt påvirke hjemmehørende arter negativt.
Eksempler er kæmpe-bjørneklo, dræbersneglen, Canadagås, vaskebjørn, Harlekinmariehøne og Tyrkerkrebs, som alle har invaderet Danmark.
De seks eksempler udmærker sig også ved at være på Sortlisten hos Naturstyrelsen. Det vil sige, at de er væsentlige invasive arter, og er ganske uønskede i vores land.
Det er menneskets adfærd, der er med til at ændre hastigheden, hvormed organismer spredes. Overførsel af invasive arter i havet sker blandt andet ved, at de er blinde passagerer på containerskibe, som overfører ballastvand fra havn til havn.
Allerede tilbage i vikingetiden er der foregået handel med skibstransport, hvor mosbevoksninger på skibene transporterede og hjembragte nye arter fra fremmede habitater. Med det 21. århundredes stigning i kommerciel skibstrafik er de invasive arter blevet til et verdensomspændende problem.
Kilde: Naturstyrelsen under Miljøministeriet
Tak for gode svar
Tak for interessante svar til Erik og tak til Lasse for at I følger op på mine overvejelser.
Nogle steder udgør orme en ganske imponerende andel af den samlede biomasse og danner fødegrundlag for fx trækfugle. Er svovlormene spiselige for vadefugle, er det måske en konsekvens af deres introduktion, at nogle arter, med passende næblængde og fødesøgningsteknik, aflurer hvordan man finder dem og så er det jo bonanza for den eller de arter. Andre prædatorer kunne også tænkes, når først de opdager en eventuel spiselighed. Men måske er de for ækle? Jeg mener ikke man skal være alt for alarmistisk, før man har set tiden an. Tilførsel af nye arter til økosystemer er en helt naturlig del af naturens dynamik, den pågår uafbrudt - i perioder er det ligefrem normen (fx efter en istid), mens det til andre tider er krusninger på overfladen (fx i mindre berørte regnskove). Det er jo heller ikke usædvanligt, at en bestemt art gør sin entré med bulder og brag i et nyt område, ikke mindst hvis den slår sig ned i økosystemer i afbrudt ligevægt. Det er faktisk en væsentlig drivkraft i evolutionen af både arter og økosystemer, at tiltede økosystemer bliver en slags evolutionært klondyke. Svovlormen ankommer på et tidspunkt, hvor de lavvandede havområder er presset totalt i bund, mest som følge af næringsstofferne og deres afledte effekter som iltsvind, men også fx sygdommen i ålegræsset. Der er mange af økosystemernes ligevægtsstabiliserende mekanismer, der er mere eller mindre sat ud af kraft.
Misforstå mig ikke, jeg er dybt bekymret over visse arters introduktion (og i rimeligt råddent humør, når jeg aften efter aften skal fjerne hundreder af brune skovsnegle fra min have, sommeren igennem.) og der er overordentligt uheldige eksempler på, hvordan introducerede arter kan etablere kvælende bestande: japansk boghvede, bjørneklo, visse amerikansk arter af gyldenris, stillehavsøsters, fortsæt selv - listen er desværre lang. Men naturen finder en udvej, måske har vi snart (eller om 500 år) et møl, der tynder ud i boghvederne eller en svampesygdom, der visner bjørnklør. Og jeg er i dyb tvivl om, hvor meget vi skal gøre. Den aktuelle strategi, fx, mod mårhund er på mange måder velbegrundet - den kan godt nok blive en plage for de jordrugende fugle på steder, hvor ræven ikke kan finde ud af at komme. Men der er altså enorme mængder af jordrugende fugle i mårhundens oprindelige udbredelsesområde. De har lært det. Det kommer vores også til. For katten (eller mårhunden) er altså ude af sækken. Det samme gælder svovlormen. Nu gælder det om at studere, hvordan naturen reagerer og hvilke ligevægte, der så etablerer sig.
mvh
Wilhelm
Svovolorme og ålegræssets manglende tilbagekomst
Jeg er i artiklen blevet citeret for en mulig sammenhæng mellem svovlormens tidsmæssige ankomst til Odense Fjord og tilbagegangen i ålegræssets udbredelse. Det har absolut ikke været hensigten, at give svovlormen skylden for ålegræssets tilbagegang. Ålegræsset er meget presset af eutrofiering med næringssalte og algeopblomsteringer. Derimod er svovlormens ankomst og den samtidige forøgede udbredelse af sandorme sandynligvis årsag til at ålegræsset ikke vender tilbage, da disse to arter kan forhindre ålegræssets frø i at spire og unge ålegræsplanter i at etablere sig. Det er meget vigtigt at disse årsagssammenhænge fremstår klart.
Svovlorme og lavvandede økosystemer
Som Lasse skriver, så er det nogle gode betragtninger Wilhelm kommer med. Der er ikke noget problem med svovlormen i dens hjemland. Her udgør den en naturlig del af økosystemet. Sammensætningen af arter i dette område er jo forskelligt fra det vi kender i Europa, og den har sandsynligvis nogle naturlige fjender, som ikke findes her hos os. Derfor vil den ikke forekomme så massivt som her og kun påvirke svovlkredsløbet i ringe grad. Der findes dog ikke ret mange undersøgelser om denne orm fra Nordamerika
Det er rigtigt, at invasive arter kan påvirke vore økosystemer. Om den påvirkning er negativ eller positiv kan jo diskuteres. Hvis en ny art øger biodiversiteten og økosystemets funktioner, kan den jo anses for at være positiv. Invasive arter anses dog oftest for at have en negativ indflydelse ved at udkonkurrere andre arter og ændre balancen i økosystemer. Wilhelm har helt ret i, at et ændret økosystem med tiden vil indstille sig i en ny balance - denne kan så anses for den nye naturlig balance med hensyn til artssammensætning og funktioner.
Der er ikke hidtil lavet undersøgelser over denne orms påvirkning af økosystemer i Skotland eller andre europæiske lande. Den eneste undtagelse er svenske og finske undersøgelser af en beslægtet orm i Østersøen. Og det er en helt anden historie - for den har faktisk den modsatte effekt, da den ilter havbunden.
Sandormen og svovlormen kan godt sammen...
Det er nogle interessante betragtninger og spørgsmål, du kommer med, Wilhelm. Fra min samtale med marinbiolog Erik Kristensen kunne jeg forstå, at sandormen, som vi bruger til fiskemadding, tilsyneladende trives godt i selskab med svovlormen. Jeg vil prøve at få Erik Kristensen til at kommentere på dine spørgsmål, så hold øje med denne side. Med venlig hilsen Lasse
Nye økosystemer for gamle?
Det lyder jo ikke rart. Vores lavvandede havområder er i forvejen mishandlede af al for megen næring. Det ville være interessant, hvis videnskab.dk ville følge op med en artikel om, hvordan miljøet ser ud i svovlormens hjemland. Hvilke andre orme lever de side om side med dér? Invasive arter udgør en trussel mod balancen i økosystemerne - det er derfor de er på sortlisten. Men ethvert tiltet økosystem er også en scene for udviklingen af et nyt. Kompositionen af arter forrykkes, nogle arter trækker andre arter med sig i faldet, men giver andre arter en hidtil uset chance. Hvis svovlormene har samme populationsdensitet i det nordøstlige Amerika, hvilke livsformer trives så mellem purpursvovlbakterierne og hvad er erfaringerne fra de områder i Skotland, hvor invasionen har stået på i 30 år?
mvh
Wilhelm