Annonceinfo

Er Darwin fit nok til at overleve?

I 2009 kan Darwin fejre 200 års fødselsdag. Hans teori om livets udvikling spås stærke overlevelseschancer til trods for helt nye naturvidenskabelige indsigter

Hip, hurra . Darwin ville have fyldt 200 år i år, men selvom hans teori er gammel, er den stadig et afgørende fundament for videnskaben. (Foto: Colourbox)

Mens livet befinder sig i konstant udvikling - gener muterer, arter uddør og nye kommer til - så står Darwins teori om livets udvikling til troende. Som en urokkelig grundpille i den naturvidenskabelige evolutionsforskning.

Og gad vide om Charles Darwin, der i 2009, ville være blevet 200 år, var klar over, at hans evolutionsteori var så overlevelsesdygtig?

Uomgængeligt er det i hvert fald, at han leverede en helt afgørende indsigt i livets tilblivelse og udvikling. Og på trods af den moderne naturvidenskabs helt nye indsigter, så fremstår Darwin som en sand maestro.

»Et af Darwins vigtigste bidrag var, at han gjorde det acceptabelt at tale videnskabeligt om evolution. Det var ikke længere nødvendigt med religiøse forklaringer på livets opståen,« fortæller lektor Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet og University of Cambridge. Han er leder af det nye website evolution.dk og fremhæver desuden Darwins brede udsyn.

»Darwin sammentænkte videnskaber på et tidspunkt, hvor de ellers blev mere specialiserede. Han så, at forskellige videnskabelige retninger pegede på den samme konklusion, nemlig at livet udvikler sig gennem naturlig selektion - at de bedst tilpassede individer har størst chance for at videreføre arten.«

En rigtig overlever

At denne teori stadig er gangbar - her 150 år efter at Darwin skrev sit hovedværk 'Arternes oprindelse' - understreges ifølge Peter C. Kjærgaard af, at ny videnskabelig forskning til stadighed trækker på Darwins grundtanke.

»Om det er moderne genetik, palæontologi, medicin, molekylærbiologi eller antropologi, så udgør Darwin et helt afgørende fundament. På den måde kan man sige, at evolutionsforskningen står som en af de stærkeste videnskaber i dag. Fordi den fortsat bekræftes fra alle mulige sammenhænge,« siger Peter C. Kjærgaard, som i samme åndedrag understreger, at seriøs, faglig kritik af Darwin er aldeles fraværende.

»Der er enkelte fundamentalistiske stemmer, som råber højt. De taler ud fra en religiøs overbevisning, som på ingen måde er videnskabeligt funderet,« siger han og tilføjer:

Fakta

CHARLES DARWIN

Charles Robert Darwin blev født i 1809 og døde i 1882. Den engelske naturforsker leverede afgørende gennembrud inden for flere områder som biologi og geologi. Hans hovedværk 'Arternes oprindelse' blev skrevet i 1859.

»Fundamentalisterne har blot en evne til at blive meget synlige - særligt fordi de benytter internettet som en ucensureret platform for deres kritik.«

Næse for Darwin

Et af de steder, hvor Darwins teori for alvor er i spil i dag, er på Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Her forsker professor i molekylærbiologi Peter Arctander i forandringsprocesser i livets allermindste byggesten.

»Darwins teori om naturlig selektion mellem varianter holder hele vejen hjem. Problemet er blot, at nyere udlæg af hans teori - for eksempel neodarwinismen der går omkring 70 år tilbage - har givet os det fejlagtige indtryk, at livets udvikling bygger på ren tilfældighed. Det gør det ikke, « fastslår Peter Arctander.

Fakta

VIDSTE DU

Neodarwinismen opstod i 1930erne i takt med genetikkens fremstød. Forskere havde svært ved at få nye teorier om gener og mutationer til at hænge sammen med evolutionsteorien.

Her var neodarwinismen et bud på en sammentænkning. Hovedværket var Julian Huxleys 'Evolution: Den moderne syntese' fra 1942.

Med solidt afsæt i moderne molekylærforskning understreger professoren, at intet er tilfældigt, og at Darwin på den måde havde fat i den lange ende.

»Det er jo indlysende idiotisk et forestille sig, at det hele skulle være ren og skær tilfældighed. Tag nu for eksempel næsen. Den består af millioner af individuelle celler - er hele tiden i forandring og alligevel ligner din næse den næse, som dine forældre går rundt med. Tilfældigt? Næppe! «

Og mens Darwin ikke havde nogen mulighed for at forstå de genetiske og molekylære forandringsprocesser, så nærer Peter Arctander en begrundet tro på, at han med sin forskning kan bidrage til - inden for overskuelig fremtid - at dokumentere, at det, der tilsyneladende kan tage sig tilfældigt ud, bygger på alt andet end tilfældighed.

Folkelig fordummelse

Til trods for begejstringen for Darwin i alverdens videnskabelige miljøer, så er den gamle evolutionist omgærdet af folkelig skepsis og mistro. For nylig kunne avisen 'The Guardian' i England offentliggøre en undersøgelse, der konkluderede, at kun 25 procent af briterne mener, at Darwins lære er rigtig, og andre 25 procent mener, at den måske er rigtig.

»Det er decideret uhyggeligt, at vi i Darwins eget hjemland oplever, at rundt regnet halvdelen af befolkningen opsætter et religiøst alternativ til sikker, videnskabelig forskning. I 2002 var der trods alt 70 procent, som fandt Darwins teori overbevisende, så vi har ganske enkelt ikke været dygtige nok til at forklare Darwin og håndtere de religiøse fundamentalister, « siger Peter C. Kjærgaard og slutter:

»Der er ingen tvivl om, at Darwin vil overleve i forskningsverdenen. Den store udfordring består i at få tydeliggjort, at Darwins evolutionsteori ikke er en teori, der står til diskussion, men de nøgne kendsgerninger om livets udvikling.«

Det er svært at forstå (for

Det er svært at forstå (for en ikke biolog, mig,der har læst lidt om emnet)teorien anderledes end at den indeholder i hvert fald et element af "tilfældighed".
Der nævnes jo både "selektion" og "variation".
Variationen er vel "tilfældig" på den måde at den ikke har preferencer - hvis ikke vi skal have en ekstra teori vedrørende dette?
I øvrigt virker én bestemt meget omtalt nydarwinistisk idé ret spekulativ men populær. Nemlig den om "memerne", udviklet af Dawkins (og det "Selviske gen" - i sig selv måske lidt popsmart?)
Det virker som en idé der ikke rigtig når helt frem til at blive testbar.
Genetik er da så vidt jeg ved underbygget naturvidenskab, men hvad er "memerne"? Hvor er de henne? Er det ikke mest et meget vagt begreb der lyder smart?

Lektor Peter C. Kjærgaard har

Lektor Peter C. Kjærgaard har forståeligt nok ikke meget til overs for religiøse fundamentalister. Men har samme lektor ikke tænkt over, at han selv fremtræder som videnskabelig fundamentalist? Desuden forekommer det mig, at lektoren overser, at der også gør sig andre faktorer gældende i tilværelsen end tilfældig biologisk evolution. F.eks. kulturelle faktorer. Det forholder sig da heldigvis helt anderledes med molekylærbiolog Peter Actander, som er åben over for muligheden af ikke-tilfældighed i naturen.

For at kommentere the

For at kommentere the Guardians seneste undersøgelse der siger, at 25% af briterne helt går ind for Darwins teorier og andre 25% er lidt mere valne, må det jo forstås sådan, at 50% af "briterne" tager afstand fra teorierne. Det kunne vel ikke tænkes, at nedgangen i accepten af Darwins teorier skyldtes den tiltagende islaminisering af England?

Når Rune Drejer skriver:

Når Rune Drejer skriver: Ingen ved hvorfor der pludselig for 570 mio. år siden væltede frem med meget forskellige livsformer." er det for så vidt korrekt, at ingen ved hvorfor, men den prækambriske såkaldte "eksplosion" tog altså ca. 30.000.000 år, så der var tid til en hel del trial-and-fail. --- Kulstof 12 = 12/6C udgør ca. 98.89% af alt naturligt kulstof på Jorden og Kulstof 13 = 13/6C udgør ca. 1,1% af alt naturligt kulstof på Jorden.

http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon-12
http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon-13

Citat "Uomgængeligt er det i

Citat "Uomgængeligt er det i hvert fald, at han leverede en helt afgørende indsigt i livets tilblivelse og udvikling", citat slut.

Den med "livets tilblivelse" holder vel ikke rigtigt? Og hvornår begynder livet egentlig på Jorden? Hvilke skabende kræfter er på spil? Skal sådanne skabende kræfter ikke sættes i forbindelse med f. eks. Solens og Jordens skabende energier? Og med Galaksens skabende energier?

I vores tid er det som om naturvidenskaben mener, at mennesket "via dets store hjernekapacitet" skaber sig selv uafhængigt af alle mulige naturkræfter, hvilket jo ikke holder vand hvis man ellers fortsat skal tage Darwins lære alvorligt. Som rune Drejer skriver, findes livets grundstoffer overalt i Universet, hvorfor "frøet til liv" er tilstede overalt hvor der er stjerneenergier til at jumpstarte en eller anden form for liv. Diskussionen om evolutionslæren eller creationismen er kun et spørgsmål om at begge afdelinger sætter sig ind i betydningen af de mytologiske overleveringer og tolker disse på en moderne og symbolsk måde i stedet for den bogstavelige der medfører de mest mærkelige påstande - for begge områders vedkommende.

Ivar Nielsen - www.native-science.dk

Helt fint, at Peter C.

Helt fint, at Peter C. Kjærgaard specifikt kritiserer religiøse FUNDAMENTALISTER og ikke religion generelt! Det er nemlig der, konflikten med videnskaben er. Derfor mener jeg også, at videnskabsfolk bør holde sig til det, når kontekst er et direkte forsvar af videnskaben (som her). Hvis en videnskabsmand selv er ateist, så kan man selvfølgelig argumentere imod religion generelt, men det bør man gøre andetsteds - fordi det at være ateist er en personlig holdning.

Darwins teori holder langt

Darwins teori holder langt hen af vejen vand, problemet er Darwin stod i samme problem som forskerne gør i dag.
Ingen ved hvorfor der pludselig for 570 mio. år siden væltede frem med meget forskellige livsformer. Dette problem er stadig ikke løst, dette vil få folk til at tro der må have været noget "guddommeligt" på spil der ihvertfald startede livet på jorden.Da definitionen af liv ikke er helt klart. Grundlæggene består jorden af de samme stoffer som os, dog uden at vi definerer selve jordkloden for levende. Grunden kan jo ligge i at vi stammer fra rumaffald, vi indeholder store mængder af kulstof 12, væsenligt mere end man finder på jorden som gennemsnit, som mest består af kulstof 13.
Det kan jo lede hen til den teori at grundlaget for de arter vi kender i dag kom med et "frø" fra en anden ødelagt verden, da bakterielt liv nemt kan overleve i rummet. Oven i dette kan visse insekter leve i et vakuum og overleve ved hjælp af den ilt der er i den føde de indtager. Får man kortlagt uden tvivl hvorfor livet opstod, vil meget af den religiøse debat aftage, så forskere kom igang!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.