Er Darwin fit nok til at overleve?

Mens livet befinder sig i konstant udvikling – gener muterer, arter uddør og nye kommer til – så står Darwins teori om livets udvikling til troende. Som en urokkelig grundpille i den naturvidenskabelige evolutionsforskning.

Og gad vide om Charles Darwin, der i 2009, ville være blevet 200 år, var klar over, at hans evolutionsteori var så overlevelsesdygtig?

Uomgængeligt er det i hvert fald, at han leverede en helt afgørende indsigt i livets tilblivelse og udvikling. Og på trods af den moderne naturvidenskabs helt nye indsigter, så fremstår Darwin som en sand maestro.

»Et af Darwins vigtigste bidrag var, at han gjorde det acceptabelt at tale videnskabeligt om evolution. Det var ikke længere nødvendigt med religiøse forklaringer på livets opståen,« fortæller lektor Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet og University of Cambridge. Han er leder af det nye website evolution.dk og fremhæver desuden Darwins brede udsyn.

»Darwin sammentænkte videnskaber på et tidspunkt, hvor de ellers blev mere specialiserede. Han så, at forskellige videnskabelige retninger pegede på den samme konklusion, nemlig at livet udvikler sig gennem naturlig selektion – at de bedst tilpassede individer har størst chance for at videreføre arten.«

En rigtig overlever

At denne teori stadig er gangbar – her 150 år efter at Darwin skrev sit hovedværk ‘Arternes oprindelse’ – understreges ifølge Peter C. Kjærgaard af, at ny videnskabelig forskning til stadighed trækker på Darwins grundtanke.

»Om det er moderne genetik, palæontologi, medicin, molekylærbiologi eller antropologi, så udgør Darwin et helt afgørende fundament. På den måde kan man sige, at evolutionsforskningen står som en af de stærkeste videnskaber i dag. Fordi den fortsat bekræftes fra alle mulige sammenhænge,« siger Peter C. Kjærgaard, som i samme åndedrag understreger, at seriøs, faglig kritik af Darwin er aldeles fraværende.

»Der er enkelte fundamentalistiske stemmer, som råber højt. De taler ud fra en religiøs overbevisning, som på ingen måde er videnskabeligt funderet,« siger han og tilføjer:

»Fundamentalisterne har blot en evne til at blive meget synlige – særligt fordi de benytter internettet som en ucensureret platform for deres kritik.«

Næse for Darwin

Et af de steder, hvor Darwins teori for alvor er i spil i dag, er på Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Her forsker professor i molekylærbiologi Peter Arctander i forandringsprocesser i livets allermindste byggesten.

»Darwins teori om naturlig selektion mellem varianter holder hele vejen hjem. Problemet er blot, at nyere udlæg af hans teori – for eksempel neodarwinismen der går omkring 70 år tilbage – har givet os det fejlagtige indtryk, at livets udvikling bygger på ren tilfældighed. Det gør det ikke, « fastslår Peter Arctander.

Med solidt afsæt i moderne molekylærforskning understreger professoren, at intet er tilfældigt, og at Darwin på den måde havde fat i den lange ende.

»Det er jo indlysende idiotisk et forestille sig, at det hele skulle være ren og skær tilfældighed. Tag nu for eksempel næsen. Den består af millioner af individuelle celler – er hele tiden i forandring og alligevel ligner din næse den næse, som dine forældre går rundt med. Tilfældigt? Næppe! «

Og mens Darwin ikke havde nogen mulighed for at forstå de genetiske og molekylære forandringsprocesser, så nærer Peter Arctander en begrundet tro på, at han med sin forskning kan bidrage til – inden for overskuelig fremtid – at dokumentere, at det, der tilsyneladende kan tage sig tilfældigt ud, bygger på alt andet end tilfældighed.

Folkelig fordummelse

Til trods for begejstringen for Darwin i alverdens videnskabelige miljøer, så er den gamle evolutionist omgærdet af folkelig skepsis og mistro. For nylig kunne avisen ‘The Guardian’ i England offentliggøre en undersøgelse, der konkluderede, at kun 25 procent af briterne mener, at Darwins lære er rigtig, og andre 25 procent mener, at den måske er rigtig.

»Det er decideret uhyggeligt, at vi i Darwins eget hjemland oplever, at rundt regnet halvdelen af befolkningen opsætter et religiøst alternativ til sikker, videnskabelig forskning. I 2002 var der trods alt 70 procent, som fandt Darwins teori overbevisende, så vi har ganske enkelt ikke været dygtige nok til at forklare Darwin og håndtere de religiøse fundamentalister, « siger Peter C. Kjærgaard og slutter:

»Der er ingen tvivl om, at Darwin vil overleve i forskningsverdenen. Den store udfordring består i at få tydeliggjort, at Darwins evolutionsteori ikke er en teori, der står til diskussion, men de nøgne kendsgerninger om livets udvikling.«