Er Chaser verdens klogeste hund?
Ifølge nye hundeforsøg har en amerikansk border collie opnået et ordforråd på over 1000 ord.

Tyske forskere har tidligere vist, at en hund kan lære navnene på nogle hundrede forskellige objekter.
Den amerikanske border collie Chaser har nu slået denne rekord eftertrykkeligt, skriver amerikanske forskere i et studie i tidsskriftet Behavioural Processes.
Collien blev over tre år trænet i at genkende forskellige objekter. Da træningen sluttede, havde hun styr på hele 1022 forskellige stykker legetøj.
Dette er imidlertid ikke hendes maksimale potentiale.
Forskerne bag studiet, Allison Reid og John Pilley, som også er Chasers trænere, fortæller til ScienceDaily, at træningen blev afsluttet på grund af tidsbegrænsninger.
Det var altså ikke, fordi Chaser ikke kunne forstå mere.
De mener ikke, at der nødvendigvis er en øvre grænse for Chasers ordforråd.
Forskel på tingen og kommandoen
Chaser er blevet trænet ved Wofford College i Spartansburg, South Carolina. Den første del af træningen bestod i at lære Chaser navnene på legetøjet.
Pilley og Reid har endda indrømmet, at Chaser faktisk var bedre til denne opgave, end de selv var. Og hvornår har man egentlig også sidst forsøgt at huske de individuelle navne på over 1000 stykker legetøj.
I det næste eksperiment sikrede trænerne sig, at hunden rent faktisk lærte navnet på legetøjet og ikke bare kommandoer. De kombinerede derfor tilfældige navne med tilfældige kommandoer for at se, om kommandoen blev udført på det rigtige objekt.
Og det kunne Chaser lige fra starten. Hunden identificerede både den rigtige kommando - f.eks. "Hent...!" eller "Læg poten på....!" - og det rigtige objekt.
Dette viser, at hun forstår, at navnene refererer til individuelle objekter, uafhængigt af, hvad hun blev bedt om at gøre med det objekt.
Kunne have tre referencer til samme legetøj
Men Chaser var ikke færdig endnu. Det tredje forsøg viste nemlig, at hun også kunne kategorisere legetøjet og dermed forstå, at mange ting kan være af samme type.
Chaser lærte, at fællesbetegnelsen for alle objekterne, som hun kunne navnene på, var legetøj. Desuden lærte hun, at nogle objekter, ud over at have et individuelt navn og samtidig være 'legetøj', også kunne være en 'bold' eller 'frisbee'.
Hun kunne altså have tre forskellige referencer til det samme stykke legetøj, og alle tre kunne trænerne bruge til at få hende til at identificere det rigtige objekt. Det kaldes associativ læring og er en stor del af den måde, hvorpå børn lærer at tale.
Forskning i hundes kognitive evner er kommet langt i de sidste par år, og der kommer stadig nye eksempler på, hvor klog hunde egentlig er.
Her kan du for eksempel læse om hunde, som føler sig uretfærdigt behandlet.
Tilpasset et liv blandt mennesker
I det fjerde og sidste eksperiment lykkedes det Chaser at ræsonnere sig frem til det rigtige navn på en ukendt ting ved at udelukke navnene på allerede kendte objekter.
Disse navne glemte hun imidlertid efter kort tid. Det samme gælder for børn, som lærer noget med samme teknik.
Hundeforskere mener, at hunden har tilpasset livet med mennesker, og at de har måttet udvikle evner, som deres vilde slægtning ulven ikke har.
Chasers færdigheder er derfor måske et resultat af hundens behov for at kommunikere med os.
»Forskningen viser, at hunde på samme måde som børn kan tilegne sig et stort ordforråd og lære, at nogle navne er knyttet til individuelle objekter, mens andre er knyttet til kategorier af objekter,« siger Allison Reid.
Border collien anses for at være den klogeste hunderace, tæt fulgt af puddelen og schæferen. Det vides dog endnu ikke, om også andre hunderacer kan gøre Chaser kunsten efter.
I anledning af sommerferien genudsender vi de bedste historier fra dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret den 12. januar 2011.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab
14. oktober 2008 kl. 10:00 -
Forskere slås om unge pigers bryster
4. august 2010 kl. 10:40 -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 28 minutter 19 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 45 minutter 1 sek. siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















