Annonceinfo

Biodiversiteten er truet af kobber fra landbruget

ForskerZonenLandbrugets brug af kobber som tilsætningsmiddel i foderet bør begrænses ud fra forsigtighedsprincippet. Der mangler nemlig stadig viden om, hvilke negative konsekvenser kobberforbruget har for den danske fauna.

Antallet af harer er gået tilbage gennem længere tid. Men det har ikke fået Vildtforvaltningsrådet til at gå i aktion. Rådet har ikke stillet krav om kvalificerede undersøgelser. (Foto: Colourbox)

At harens og agerhønens tilbagegang er nævnt i regeringsgrundlaget, viser den stigende bekymring for biodioversiteten i regeringskredsen.

Der er allerede nu fremlagt udkast til forvaltningsplaner for de to arter for at ophjælpe bestandene.

Forhåbentlig øges bestandene, selvom planen for haren undlader at tage et væsentligt område op, nemlig behovet for en undersøgelse af, om tungmetallet kobber kan have indflydelse på harens meget kraftige tilbagegang.

Dyrefoder indeholder kobber trods advarsler

Allerede i 1996 fastslog Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, at man skulle være påpasselig med anvendelsen af kobber på landbrugsjorden »på grund af faren for ophobning på længere sigt«.

På trods af opfordringen til at være påpasselig har landbruget fortsat anvendt mere end 500 tons ren kobber i de kobberforbindelser, der hvert år blandes i dyrefoderet.

EU har stillet krav om mindre kobber i dyrefoder

I 2003 kom EU med et krav om at nedsætte indholdet af kobber i dyrefoder.

Siden er en række af de kobberforbindelser, der anvendes i store mængder, blevet optaget på regeringens liste over uønskede stoffer, der skal udfases eller erstattes med andre forbindelser, der ikke er risikable for miljøet.

Men det høje kobberforbrug i svineindustrien er fortsat uanfægtet også af denne henstilling.

Kobber i foderet bruges mod diarré

Svineindustrien tilsætter foderet kobberforbindelser for at forhindre den diarré, som mange smågrise lider af, fordi grisene fravænnes for tidligt.

Et indlysende dyreetisk problem behandles og forebygges her med et tungmetal, som efterfølgende bindes til den jord, som gyllen køres ud på.

Landbruget har ikke taget konsekvens af negative følgevirkninger

Det er almen viden i landbruget, at kobber er giftigt for såvel kaniner som får, hvorfor der tages højde for det i produktionen.

Fakta

I 2010 blev der importeret 2230 tons kobbersulfat.

Danmarks Statistik kan ikke oplyse, hvor meget der blev anvendt i landbruget, da erhvervet ikke har en oplysningspligt overfor Produktregisteret, som den øvrige del af industrien har.

I et svar til Folketinget er det oplyst, at »Fem importører og engroshandlere med korn og foderstoffer importerer 2.060 tons kobbersulfat. Anvendelsen kan ikke oplyses«.

Indholdet af ren kobber i kobbersulfat er på 25 procent.

Kilde: Søren Wium-Andersen

Men landbruget har ikke taget den naturlige konsekvens af denne viden og undersøgt, hvilke negative følgevirkninger for haren og råvildtet den fortsatte anvendelse af kobber har.

Det ville ellers være oplagt, for kobberet går gennem svinene og ender i gyllen som efterfølgende spredes på markerne. Den spredes ikke jævnt ud over landbrugsarealet, da transporten af gyllen er både besværlig og bekostelig, hvorfor gyllen køres ud tæt ved produktionsstedet.

Betydelige mængder kobber ophobes i jorden

Ved produktionen af smågrise anvendes der i dag så store mængder af kobber, at det resulterer i, at der lokalt omkring smågriseproducenterne vil blive ophobet betydelige mængder kobber i jorden.

Konsekvenserne af denne meget ujævne fordeling af kobberholdig gylle er ikke blevet undersøgt.

Landbrugets slam i form af gylle er nemlig ikke underkastet de samme regler som slam fra industrien. For industriens slam skal der gennemføres analyser – ikke blot af slammet men også af den jord, slammet udspredes på.

Grænseværdier overskrides

Regnes der på udkørslen af gyllen fra en smågriseproduktion, vil de regler, der f.eks. gælder i Sverige for udkørsel af kobber på agerjord, være overskredet seks gange.

Vi har ikke de samme regler i Danmark, hvor det er reglerne for den totale mængde af kvælstof og fosfor pr hektar, der sætter grænserne for hvor mange tons gylle, der må køres ud per hektar.

At landbrugets anvendelse af foderstoffer er undtaget for indberetningspligt til Produktregisteret, betyder i praksis, at det er meget svært at foretage en analyse af, hvad der sker med de 515 tons kobber, landbruget anvendte i 2010.

Dette står i skærende kontrast til den øvrige industri, som skal indberette hver meter nedløbsrør af kobber til det samme register.

Miljøstyrelsen kender til problemet

Al tale om skadevirkninger af kobber i jorden er blevet imødegået af såvel erhvervet som Miljøstyrelsen med gennemsnitsbetragtninger og henvisninger til udenlandske rapporter finansieret af kobberindustrien.

Tabellen viser de svenske krav til grænseværdier for tungmetalindholdet i slam, der anvendes i jordbruget. For en diskussion af værdierne henvises til “Notat om kobber fra svineindustrien”, der kan findes på Aktuel Naturvidenskabs hjemmeside.. (Grafik: Søren Wium-Andersen)

Rapporterne, som Miljøstyrelsen henviser til, er blevet erklæret for uegnede til formålet af det Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

De afdelinger i Miljøstyrelsen, der beskæftiger sig med det akvatiske miljø, har anlagt en helt anderledes selvstændig holdning til problemerne om kobber og fået gennemført analyser på et fagligt kvalificeret niveau.

Skadevirkninger bør undersøges

Hverken Miljøstyrelsens landbrugskontor eller Center for Vildtsundhed, CVS, har gennemført noget så simpelt som et fodringsforsøg af råvildt og hare, der kan belyse, om den danske fauna er truet af en kobberforgiftning.

Der er behov for disse undersøgelser, for indicier er der nok af. Således skriver CVS i sin årsrapport fra 2010 i forbindelse med undersøgelser af rådyr, at »jægerne havde vanskeligt ved at fremskaffe raske fynske rådyr«.

På CVS ved man – ganske som i landbruget – at får er følsomme over for kobber, og  at rådyr har næsten samme fordøjelsessystem og føde som får.

Alligevel har såvel CVS som landbruget undladt at foretage relevante fodringsforsøg af råvildt, der kan bekræfte eller afkræfte teorierne om en kobberforgiftning.

Haren, der har stort set den samme fysiologi som kaniner, er gået tilbage gennem mange år, navnlig i landbrugsegnene. Dette har heller ikke resulteret i, at der er iværksat undersøgelser, der kan af- eller bekræfte en sammenhæng mellem harens tilbagegang og en kobberforgiftning af jorden.

Forsigtighedsprincippet bør gælde

Forsigtighedsprincippet er taget i anvendelse for at beskytte grundvandet. Det bør også ske for landbrugets anvendelse af kobberforbindelser.

Naturligvis er Videncenter for Svin og organisationen Landbrug og Fødevarer klar over kobberets giftighed.

Der er ingen, der får mig til at tro, at de to organisationer er så ukvalificerede, at de ikke kender den omfattende litteratur om kobbers giftighed for såvel kaniner som får.

Men interessen for at fremlægge denne viden har været ringe, fordi landbruget ikke ønsker en offentlig diskussion om kobberforbruget i svineindustrien.

Dygtigt lobbyarbejde i landbruget
Figuren viser nettoimporten af kobbersulfat i årene 2002-2010. Importen er baseret på værdier fra Danmarks Statistik. (Grafik: Søren Wium-Andersen)

Landbrugets organisationer er effektivt og dygtigt gået udenom de problemer, som udbringningen af kobber i gyllen resulterer i.

Ved hele tiden at fremkomme med gennemsnitsbetragtninger er det lykkedes erhvervet at lægge låg på debatten.

Jeg håber, at der nu vil ske en ændring, der kan være med til belyse de åbenbare problemer, som findes i svineproduktionen set fra et miljøsynspunkt.

Bekymringen om kobber er reel

Efter min opfattelse er der ikke tvivl om, at bekymringen omkring kobber er reel.

Omfanget af effekten på haren og rådyret kender jeg ikke, men privat finansierede undersøgelser har vist meget høje kobberværdier i levere fra rådyr.

Haren er gået tilbage gennem længere tid. Råvildtsygen har nu været kendt i næsten 10 år. Men det har ikke fået Vildtforvaltningsrådet til at gå i aktion. Rådet har ikke stillet krav om kvalificerede undersøgelser. Dette på trods af at flere af rådets medlemmer har haft et indgående kendskab til problemet.

Rådets formand udtalte således efter en præsentation fra CVS i 2010, at man »afventede mere konkrete resultater”.

Det gør man vist stadig. Rådet foretrækker at sidde med hænderne i skødet. Rådets formand har en årlig produktion af 20.000 slagtesvin.

Brug for krav fra politikerne

Gennem et dygtigt lobbyarbejde, er det lykkedes landbruget at sløre konkrete informationer om kobberforbruget. Men det betyder også, at der fra politisk hold nu bør rejses et krav om at bringe forsigtighedsprincippet i anvendelse.

For med de mængder, som er blevet spredt ud på jorden omkring svinebrugene, er det indlysende, at der er problemer, der skal tages hånd om.

Det er ikke uden grund, at kravene i vores nabolande er meget skrappere. Landbrugets anvendelse af kobber som tilsætningsmiddel i foderet skal begrænses.

Det betyder ikke, at svinevelfærd eller svinesundhed kompromitteres. For smågrisenes diarré kan forhindres blot ved en senere fravænning.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab
Ny Munkegade 120, Bygn. 1520
8000 Århus C
Tlf.: 8715 2094

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden. Aktuel Naturvidenskab har til formål at synliggøre naturvidenskab i det danske samfund. Bladet udgives i et samarbejde mellem 10 danske forskningsinstitutioner.

Artiklerne er primært skrevet af fagfolk og henvender sig til læsere med en bred interesse for naturvidenskab. Det faglige niveau svarer til en "studentereksamen".

I Aktuel Naturvidenskab finder du artikler om:

  • nye forskningsprojekter og resultater  
  • videnskabshistorie og naturfilosofi
  • synspunkter og kommentarer
  • boganmeldelser

Videnskab.dk bringer udvalgte artikler fra Aktuel Naturvidenskab.

Seneste artikler fra Aktuel Naturvidenskab

Grønne organisationer ønsker flere undersøgelser

Kobberproblematikken har været oppe i Vildtforvaltningsrådet også på det seneste møde den 11.12.2012. Her valgte Danmarks Jægerforbund at stå sammen med landbrugets organisationer om, at der ikke er et behov for yderligere undersøgelser af problematikken, hvad angår kobber. Det på trods af, at råvildt sygen nu har raset i 10 år. På mødet fandt de grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening, DN, Dansk Ornitologisk Forening, DOF, Dyrenes Beskyttelse, DB og Friluftsrådet situationen uafklaret, og at der er et behov for at få flere undersøgelser gennemført.

I referatet fra mødet i Vildtforvaltningsrådet, Torsdag den 11. december 2012 kl. 9.00 kan du læse følgende om diskussionen i rådet:

8. Kobber i svinegylle (Bilag 2012-03-06, 2012-03-07, 2012-03-08)
Resumé: På mødet den 13. september 2012 tilbød Landbrug & Fødevarer på opfordring at udarbejde et notat vedrørende betydningen for vildtet af kobber i svinegylle. Som bilag vedlægges endvidere artikel og notat af Søren Wium-Andersen fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5-2012 og et notat fra DTU-Vet som sammenfatter de undersøgelser og konklusioner vedrørende kobber og markvildt, der er gennemført i regi af Center for Vildtsundhed.
Indstilling: Til drøftelse
Beslutning: Lars Hvidtfeldt redegjorde for konklusionerne i det fremsendte notat og vurderede på den baggrund ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser. Ella Maria Bisschop-Larsen vurderede derimod, at notaterne viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at der ikke er et problem, og ønskede flere undersøgelser gennemført som foreslået i DTU-Vet’s notat. Ole Markussen oplyste, at der i forbindelse med opfølgningen på hare/agerhøne forvaltningsplanerne bliver sat et arbejde i gang med henblik på at afdække harekillingedødeligheden.
På baggrund af Rådets bemærkninger konkluderede Anders D. Lassen, at en del af Rådet finder det afklaret, at der ikke er en sammenhæng mellem råvildtsygen og kobber, mens den anden del af Rådet (DN, DOF, DB og Friluftsrådet) finder det uafklaret.

Totalt forbrug af antibiotika.

Dansk landbrug bruger godt 100 tons antibiotika om året (det officielle tal er 107,4 tons for 2011) Hertil kommer et ukendt antal tons ulovligt indført. Dansk svineindustri står for ca. 80 pct. af dette forbrug. Efter et vist fald grundet "gult kort ordningen" er tallet nu igen stigende.
Til sammenligning bruges ca. det halve (55 tons) i sygehus -og sundhedsvæsenet.

Er penicillin til mennesker eller dyr? Fleming ville vende sig i sin grav...

Henrik Høegh om kobber og resistens

Når selv landbrugets håndgangne mand Henrik Høegh (V) i sin tid som Fødevareminister (Landbrugsminister) i et åbent samråd om brugen af kobber i svineproduktionen kan udtale, at der helt sikkert er en sammenhæng mellem et (stort) forbrug af kobber i landbruget - og en øget fare for at danne resistente bakterier - ja, så er der nok noget om det.

(Søg på Fødevaremin. 1. dec. 2010 og download).

Kobber til klovbade

Kære Steen Ahrenkiel.

Jeg har i sin tid skrevet således til fhv. miljøminister Connie Hedegaard..

Landbrugets samlet forbrug af kobber fremgår af en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift 2003, 86, 5,1/3 af civilingeniør Ph.d. Henrik Hasman og forskningsprofessor, dyrlæge, ph.d., dr. med. vet. Frank Møller Aarestrup: Danmarks Veterinærinstitut, Bülowsvej 27, 1790 København V.: om "Bakteriel resistens over for kobber anvendt i foderet til dyr" og opgives til (Citat) " ...400 tons kobbersulfat til fødevareproducerende dyr i Danmark (Aarestrup et al. ("2)), hvoraf det meste spredes med gyllen til miljøet. Herudover anvendes cirka 14 tons kobbersulfat til klovbade samt en ukendt mængde til andre formål, herunder planteproduktionen, industrielle formål, fiskeopdræt mv." (citat slut). (http://dddweb.ddd.dk/pages/artikel.asp?ID=554).

En anden kilde (http://www.okoforsk.dk/funktion/koor/nyforsk/ir/PDF_fil/1_1_1.pdf) angiver den anvendte mængde af kobbersulfat til 600 tons årligt.

Beklageligvis virker de to links ikke længere, og den opgivede mængde kobbersulfat, som anvendes til fødevareproducerende dyr, må set i bagspejlet og ved nærmere granskning siges at være stærkt underdrevet

Forskning i kobber til klovbade.

Der er interessant, at der er foretaget forskning i brug af kobber til klovbade samme årstal, som brug af kobber til klovbade er blevet forbudt.

Forskningsresultaterne er så udkommet et par år efter at kobber til klovbade er forbudt.

Denne forunderlige verden !

Link.
http://www.kfc-foulum.dk/artikler/7_management/klovbadtest.htm

Klovbade med kobbersulfat er forbudt.

Kære Steen Arenkiel

Klovbade med kobbersulfat til kreaturer er forbudt for nogle år siden i Danmark, netop af miljøhensyn.

Link:

http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2006/8/25/Slut+med+klovbad...

ANTIBIOTIKA TIL TOBENEDE OG FIRBENEDE SVIN.

MISBRUG AF ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER OG DYR.
Selv om antibiotikamisbruget til mennesker er langt større i mange andre lande, så har vi stadig et massivt misbrug i Danmark også. Mange voksne (det nøjagtige tal kender jeg ikke) ringer til lægen efter "penicillin" ved halsbetændelse. Og en (stor?) del af dem får den ønskede penicillin udskrevet, selv om over 90% af det, som folk kalder "halsbetændelser", er forårsaget af virus.
HAR LÆGERNE GOD GRUND TIL AT BETEGNE VETERINÆRERNE SOM SPECIELT UDUELIGE ELLER PENGEGRISKE ???
Som nævnt er de danske læger de rene engle i forholdet til hovedparten af lægerne i resten af verdenen.
---
Et sådant overforbrug må nødvendigvis skabe og udbrede bakteriel antibiotikaresistens.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

KO-KLOVE VASKES MED KOBBERSULFAT.

LANDBRUGKYNDIGHED.
Det lader til, at debat-deltagerne ikke er klar over de meget store mængder kobbersulfat, der i alt fald tidligere blev brugt til vask af ko-klove -- og derefter udledt i naturen. Om det stadig er tilfældet, ved jeg ikke.
http://ex-epsilon.slu.se:8080/archive/00000252/01/200402.pdf (fx side 20 i rapporten, side 24 i PDF'en).
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Fødevarestyrelsens oplysninger om kobber er utilstrækkelige

I mit baggrundsnotatet "Notat om kobber fra svineindustrien, 17. september 2012" kan man af tabel 1 se, hvor meget ren kobber, der ifølge tal fra Landbrug & Fødevare anvendes i foderblandingerne til grisene, nemlig 364 tons kobber om året. I følge oplysninger til Folketinget var importen i 2010 på 2060 tons kobbersulfat til fem importører og engroshandlere. Dette svarer til 515 tons ren kobber, der må forventes at være anvendt af landbrugserhvervet. Der er således en manko i regnskabet på (515 ton – 364 tons lig med) 150 tons per år. Kan landbrugs­erhvervet ikke gøre rede for anvendelsen heraf?

I december 2012 fremlagde Fødevarestyrelsen en rapport med titlen: "Kobber og zink i dansk svine­foder". Her kan jeg læse, at 11% af foderprøverne indeholdt kobber over grænseværdierne. Fødevare­styrelsen fremfører en udenomssnak om analyseusikkerhed, men undlader at kvantificere overskri­delsernes størrelse målt i tons ren kobber?
Styrelsen fremkomme heller ikke med oplysninger om produktionskapaciteten på de land­brugsvirksomheder, hvor der blev fundet overskridelser. Det er absolut ikke ligegyldigt om virk­somheden producerer 250 eller 60.000 svin om året.

Alt i alt en utilfredsstillende rapport som ikke tjener styrelsen til ære, da Fødevarestyrelsen tilbageholder væsentlige kvantitative oplysninger.

økologisk grise og kobber

Grusom tanke, at også de økologiske smågrise fodres med kobber. Det burde de slet ikke have behov for, da de går hos soen meget længere end ikke-økologiske grise.

Zink, kobber og økologisk landbrug

Til Holger Øster Mortensen

Der er ikke kun overskridelserne af zink og kobber i svinefoder, som er et problem, også de tilsatte lovlige mængder kobber til svinefoder er kolossale, og landbruget har i årtier vidst, at kobber-udledning til miljøet er problematisk.

Jeg må skuffende meddele dig, at økologiske grise må få lige så meget kobber i deres foder, som de konventionelle.
Forstå det, hvem der kan ?

Zink og kobber

Fødevarestyrelsen dec. -12, undersøgelse:

20 pct. af foder blandet på svinebrug har et for højt indhold af zink. Overskridelsen af grænseværdien for kobber var hyppigst i foder til andre kategorier af svin end smågrise.

Det er altså især på de enkelte svinebedrifter at svinebønderne ikke har styr på tungmetaller og foderblandinger.

Det er og bliver den konventionelle svineindustri, som belaster miljøet med høje doser af tungmetaller. Og dermed truer naturen - og os alle.

Kobber et nødvendigt onde?

Nu har jeg læst de indlæg omkring kobberet i svinefoderet og som havner i naturen til ooptagelse af vilde dyr.
Nogle forsvarer, at det er en nødvendighed for den danske svineindustri (tak for ordet industri) og andre mener, at selvom rådyr optager kobberet i leveren, udgør det ingen fare for mennesker, da ikke ret mange spiser rådyrlever.
Hvorfor det er en mærkelig fortrinsstilling for svineindustrien at påføre miljøet kobber via affaldet fra dres svinefabrikation, kan kun og udelukkende forklares ved det store lobbyarbejde, samme industri har lagt for dagen i mange år. Ingen andre erhverv kan svine med tungmetaller som landbrugets svinefabrikation i de industrielle fabrikker.
Selvom man netop har indset, at vi skal passe på vort vandmiljø, fortsætter denne bevidstløse kobberforurening.

Hvis man havde en ordentlig produktion af svin på ordentlige vilkår hvad angår opfyldelse af lovgivningen om dyr i menneksers varetægt, så var det slet ikke nødvendigt med denne type forurening. Hvis svinene fik opfyldt deres naturlige og bassale behov som ligger uhørt langt fra den kz lejr metode, der hersker i svineindustriens fabriksanlæg, var der ikke behov for tilsætninger af dit og dat og slet ikke tungmetaller i den størrelse, som fremgår på over 500 ton årligt.

Uanset om man spiser rådyrlever eller man blot interesserer sig for at kloden kan overleve nogle generationer frem og at alle individer kan vide sig sikker på at kunne bruge vores alle sammens vand og luft, så er der intet forsvar for bevidst forurening.

Den måde den danske svineindustri holder svin på retfærdiggør slet ikke den medfølgende forurening. Hvorfor man ikke opfinder et godt rgiseliv på gode betingelser, i stedet for at forsvare den nuværnede industrielle svineproduktion - det er mig et stor gåde. Sikke et brand, hvis de danske svin blev til på ordentlig vis.

Kobber i rådyrlever

Til Karsten Bomholt.

Dit regnestykke med gennemsnitsberegning for danskernes indtagelse af rådyr-lever er urealistisk.
Det svarer til at sige, at forgiftningsulykker ved heroin-misbrug ikke kan være et problem i Danmark, dersom man fordeler den anvendte mængde heroin til hele den danske befolkning.

Oftest er det jægeren der brækker dyret, som får leveren med hjem og spiser den med sin familie som stegt lever eller vildtpaté.
Spises en rådyrlever med højt kobberindhold, hvorved mavesækkens slimhinde irriteres med det resultat, at personen bliver utilpas og kaster op, så kan man jo sige, at problemet er løst af sig selv.
Men bliver personen mere alvorligt kobberforgiftet og får irritation af både mavesækkens og tarmens slimhinde, hvorefter vedkommende får blodigt opkast og blodig diarre, er der et seriøst problem.
Næste punkt i en akut kobberforgiftning er f.eks. skade af leveren, visende sig ved gulsot.
Og ved den helt alvorlige akutte kobberforgiftning, som kendes fra selvmordsforsøg, så skades også blodet visende sig ved, at dette i udtalt grad hæmolyserer (går i opløsning) og patienten går i koma og dør.

Problemet med spisning af rådyr-lever er, at jægeren ikke på forhånd ved, om det er en lever med et indhold af kobber, som er knap måleligt eller en lever med et kobberindhold på optil 200 mg pr. kg.
Der er formentlig heller ingen, som ved, om de hører til gruppen af mennesker, som er overfølsomme overfor kobber eller ej.

Bemærk venligst, at denne omtalte problematik kun omhandler den akutte kobberforgiftning og ikke den kroniske kobberforgiftning, som medfører helt andre symptomer / eller er medvirkende årsager til lidelser som f.eks. psykose, parkinsonisme, depression, Alzheimers Demens med flere.

kobber

Til Karsten Bomholdt: du har ret i, at ikke mange danskere spiser rådyrlever - men det er heller ikke det, det drejer sig om, idet kobber kan indtages også med drikkevandet og andre fødeemner. Netop grundvandet vil være det store problem, når man ser på dets indhold af kobber i fremtiden.
Til Steen Ahrenkiel: du skriver, at du ikke har til hensigt at lægge "den blomstrende danske svineindustri" hindringer i vejen. Jeg mener, at der er god grund til at stramme reglerne for denne produktion: ikke blot p.g.a. kobberudledningen, også p.g.a. den bakterielle resistensudsvikling (som for at holde sig til emnet også skyldes kobberret) og iøvrigt gyllens indhold af dusinvis andre skadelige stoffer-søg selv på nettet under "Gylle"
P. Bennicke

ØJEBLIKKELIGT LOVPÅBUD PÅKRÆVET !!!

OFFICIEL TILLADELSE TIL TUNGMETALFORURENING.
---
Det forekommer temmeligt idiotisk, at der for øjeblikket findes en nærmest officiel tilladelse til tungmetalforurening af den danske.
---
En person med passende videnskabelig baggrund burde overtale DR1-TV til at tage emnet op i en dokumentar.
---
Jeg er på ingen måde interesseret i at lægge hindringer i vejen for den blomstrende danske svineindustri, men når samfundet direkte accepterer tungmetalforurening af den danske landbrugsjord for at give en marginal skjult støtte til erhvervet, så står jeg af.
Om forureningen har øjeblikkeligt synlige skadevirkninger eller kun langtids-effekt er i denne sammenhæng totalt ligegyldigt.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Tænkt regnestykke på 11,4 gram

Det er nemlig korrekt. Hvor mange spiser rådyrlever? I et tidligere indlæg (10. januar 2013 kl. 20:16) blev der udelukkende fokuseret på det livsfarlige kobberindhold i rådyrlever. Mit indlæg forsøger at afdramatisere dette, og beklageligvis manglede jeg et komma. Det er faktisk kun 11,4 gram årligt.

Meget tænkt regnestykke

Det er et meget tænkt regnestykke Karsten Bombolt bringer til torvs. Gennemsnitsdanskeren spiser kun rådyrkød med års mellemrum og aldrig rådyrlever.
Problemet med et årligt forbrug af kobber i landbruget på over 500 tons er, at det ophobes og spredes til alle led i naturen - og således også i sidste ende mennesker.
Kobber er een af akilleshælene i dansk svineproduktion.

114 gram rådyrlever pr. indbygger

Der er 5½ million indbyggere i Danmark. Årligt skydes der omkring 125000 rådyr. Et rådyr vejer 20-25 kg. Leveren vejer ca. 500 gram. Det bliver til 114 gram rådyrlever pr. indbygger. Gennemsnitsdanskeren får således ikke humørsvingninger, angstanfald, søvnbesvær, allergier, mave-tarmsymptomer, kvalme, blodmangel osv.

Kobber og sygdomme hos mennesker

Jeg er vist ansvarlig for en drejning i debatten fra at beskæftige sig med ophobning i dyr til de skader, som forstyrrelser i kobberstofskiftet kan forårsage hos mennesket.
Ligesom vand er livsnødvendigt for mennesket, men i overdosis kan foranledige sygdom og død, således er det også tilfældet for kobber.
Kobberstofskiftet synes meget afhængigt af zink i kroppen, en del forskning i de indbyrdes påvirkninger foregår stadigt, bl.a. i DK
En del af kobberet bindes til bl.a. aminosyrer i blodet og indgår i talrige biokemiske processer, mens en del findes i fri og på grund af dets oxidative egenskaber skadelig form
Såvel for lidt som for meget kobber i føden og i drikkevand kan påvirke organismen i uheldig retning.Her skal kun nævnes problemer ved for stor tilførsel af kobber, idet det er emnet:
psykiske; beror på en overstimulering af centranervesystemet og giver humørsvingninger, angstanfald søvnbesvær, generel uro evt. stigende til egtl. psykose.
Legemelige: allergier, mave-tarmsymptomer, kvalme,blodmangel, dels p.g.a. kobbers oxidative virke på jern-balancen, dels tarmblødninger, nervesmerter på grund af generel nervesystemspåvirkning, blodtryksforstyrrelser. Kobberet vil ophobe sig i levervævet, give gulsot og evt. dræbe patienten.
Der er en del forsøg, der synes at vise, at kobber giver anledning til cancer.
Det er måske disse sygdomme, vi kan forvente os, hvis landbruget, uhindret, fortsat får lov til at udlede så meget kobber.
Per Bennicke

Kobber-indhold i rådyr-lever

Kære Hanne Koplev
Kender du baggrunden for, at det har været muligt at bedømme arealerne
som kobberforurenede?
Hvor længe vil et menneske være om at udskille den kobbermængde, der
findes i en forgiftet lever, i det eksempel du kommer med?
Er der målinger herpå?
med venlig hilsen
Søren Wium-Andersen

Kobber-indhold i rådyr-lever

Mens Center for Vildtsundhed opererer med gennemsnits koncentrationer af kobber og sammenligner rådyrene fra en ø (Fyn 23 dyr) med en anden ø (Bornholm 12 dyr), hvor begge øer har en betragtelig svineproduktion, så har private jægere i mistillid til resultaterne fra Center for Vildtsundhed indsamlede 9 prøver af råvildt og fordelt dem i to grupper.
Dem fra et kobberforurenet område og dem fra et ikke kobberforurenet område.
Der er 4 rådyr, der alle, på nær én som er dødfunden, er skudt via jagt på arealer, der er bedømt som kobberforurenede.
Disse dyr har et kobberindhold i leveren (vådvægt) på 39,0 - 46,0 - 71,0 og 135,0 mg kobber, hvilket giver et gennemsnit på 72,7 mg kobber pr. kg lever.
Der er 5 rådyr, der alle er skudt via jagt på arealer, der er bedømt som ikke værende kobberforurenede
Disse dyr har et kobberindhold i leveren (vådvægt) på 4,0 - 4,3 - <5,0 - 9,0 og 9,1 mg kobber, hvilket giver et gennemsnit 6,3 mg kobber pr. kg lever.
Prøverne er undersøgt på et akkrediteret laboratorium.

Bor man i et område, hvor der kan være kobber-forurening på grund af udbringning af svinegylle eller slam, så skal man (ifølge ovennævnte tal) allerhøjst spise 125 gram rådyr-lever (for en mand på 75 kg), hvis man ikke vil risikere kvalme og opkast på grund af for stor indtagelse af kobber.

Bor man i et område, hvor der ikke er kobber-forurening, så kan man spise rådyr-lever til man "revner" uden at risikere kobberforgiftnings-symptomer.

Akut kobberforgiftning hos mennesker.

Bemærk venligst tabel 5.3
Kun 0,12 mg kobber / kg legemsvægt kan give kvalme og opkast hos mennesker.
Dette svarer til 9 mg. kobber til en mand på 75 kg.

På Fyn er der skudt et rådyr, som blev bedømt raskt og dermed egnet til konsum (til at blive spist), med en koncentration på 200 mg. kobber pr. kg. lever (vådvægt).
Spiser en mand på 75 kg 50 gram af en sådan lever, kan der altså være risiko for akut kobberforgiftning med symptomer på kvalme og opkast.
50 gram stegt lever er en meget lille portion.

Det må da give stof til eftertanke vedrørende landbrugets årlige udledning til miljøet på 515 tons kobber?

Link:
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/...

Kobber, gylle og sundhed.

Som skrevet af Søren Wium-Andersen og yderligere bekræftet af Hanne Koplev ses påvirkning af dyrebestandens størrelse påvirket af koncentrationen af kobber i afgrøder.
Kobber er et nødvendigt metal i små doser også for mennesker, hvorimod store koncentrationer er giftige.
I de senere år har det været kutyme at kræve tilladelse til opførelse af bygninger med kobberbeklædning, kobbertage og tagrender/nedløbsrør i kobber af hensyn til udledning til vandmiljøet. Også bundmaling til lystbådeflåden har været udsat for nedsat koncentration af kobberion med kraftig begroning af undervandsskrog til følge.
Derfor rammes man af forbavselse, når man hører, at landbruget, uhindret, spreder via gyllen 510 tons rent kobber pr. år, specielt når man ved, at kobber i større koncentraitioner er skadeligt (http://www.nature.com/srep/2011/110614/srep00011/full/srep00011.html - og Chem.Res.
Toxicol. 2010, 23,319-326)
Kobber ophobes, da det er ikke-nedbrydeligt i jorden, der har en vis bufferkapacitet, som med tiden overskrides. Derefter må kobber antages at få fri adgang til vore vandreserver.
Det er påvist i laboratorieforsøg, at kobber i større koncentrationer giver anledning til forandringer i centralnervesystemet, der ligner de samme ændringer, som ses ved de menneskelige sygdomme: Mb. Alzheimer og Mb. Parkinson.
Undertegnede har i et par omgange henvendt mig til relevante ministre pr brev, men ikke fået tilfredsstillende svar på problemernes løsning.
Per Bennicke, speciallæge

HARENS LEVEVIS.

HARER PÅ MARKER OG I SKOVEN.
Dengang der var mange harer, åd nogle af dem roer m.m. på markerne ved højlys dag. Der forsvandt nok en stor del af dem som byttedyr. Men når jeg cyklede tur i skumringen, så jeg også harer græsse på en skovsti, de harer havde nok en større overlevelseschance.
Forresten havde jeg gennem en hel sommer en hare i Sverige, der elskede det elektriske lys, som skinnede ud af mine stuevinduer ved nattetid. Så den brugte hver nat sommeren igennem mit lys til at græsse ved. Til gengæld løb den ikke sin vej, når jeg betragtede den gennem vinduet. -- Det var forresten inden myxomatosen, dengang hvor der også var mange vildkaniner i Sverige. -- Det var også inden de små landbrug blev nedlagt, men de svinede ikke. -- Nu kører der til gengæld for mange biler på vejene, det giver så mange kvælstofilter der gøder naturen, således at de insektædende planter m.m. bliver kvalt af mere kvælstofkrævende væxter. (Så det er ikke kun bønder, der forurener.)
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Landbruget sviner.

- at dansk landbrug udbringer ca. 500 tons kobber til markerne hvert år er i sig selv fuldstændig vanvittigt. Så om "nogle tusinde" smågrise hvert år ender i gylletanken er i denne forbindelse lige gyldigt. Men det indikerer, at konventionelle svinebønder mangler moral i det hele taget. Op mod hvert 4. gris - små som store - dør inden de når slagtegangen. Rent dyreetisk og dyreværnsmæssigt er dette helt horribelt.

At det teknisk/kemiske landbrug så i øvrigt er i færd med at kvæle store dele af vores flora og fauna, er en skændsel i sig selv. De rødlistede arter stiger med kanonfart. Sprøjtefrekvensen er steget til 2,3 imod de lovede 1,7, hundreder af vandboringer er lukket grundet forurening fra landbruget, vores vandmiljø gisper efter luft, den samlede gæld i landbruget er svimlende 360 mia. kr. + en fremskudt skattebyrde på andre 90 mia., ulovlige pesticider og gødning indføres til landet, østeuropæiske arbejdere ansættes som praktikanter til en ussel løn, multiresistente bakterier er i stor vækst pga. landbrugets umådeholdne forbrug af antibiotika etc. etc.

Konventionelt dansk landbrug er blevet os alle en klods om benet.

Knogler

@ Peter Ole Kvint

Du skriver, at på grund af den høje dødelighed blandt pattegrise, så ligger der en del knogler på marken fra gyllespredningen.

Jeg håber ikke, det er noget du har iagttaget særlig ofte.
Grisene skal til destruktion ellers spreder vi jo, udover kobber, yderligere blandt andet penicilinrester blandt ræv, grævling og diverse rovfugle.

Og så man vel sige, at så er helvede da løs for vore efterkommere.

Tilbagegangen i harebestanden

Bestanden af harer er faldet betydeligt siden man begyndte at fortage indberetninger af vildtudbytter. Da udbyttet af harer i slutningen af 1940ene lå højest, lå det på cirka 480.000 stk om året. I 2010/11 var udbyttet nede på 59.400, og med meget betydelige regionale forskelle.
Tilbagegangen skyldes uden al tvivl flere faktorer. Men jeg finder det ejendommeligt, at der intet steds i den danske litteratur har været nævnt, at harens biologiske fætter, kaninen, er følsom overfor kobber.
Se fx: http://vdi.sagepub.com/content/8/3/394 og http://wildpro.twycrosszoo.org/S/00dis/toxic/MetalMineral/Copper_Toxicit... referencer, der er nævnt i min baggrundsartikel.
Derfor finder jeg det rimeligt at foreslå, at det undersøges, om kobber kan have en effekt på harens overlevelse.

med venlig hilsen
Søren Wium-Andersen

Skades mennesker af landbrugets forurening med kobber?

Biolog Søren Wium-Andersen skriver: "Landbrugets brug af kobber som tilsætningsmiddel i foderet bør begrænses ud fra forsigtighedsprincippet. Der mangler nemlig stadig viden om, hvilke negative konsekvenser kobberforbruget har for den danske fauna."

Vi har i Danmark formentlig verdens største forurening med kobber pr. areal-enhed.
Men hvad med os mennesker ?
Skades vi også af landbrugets forurening med kobber?

For nogle måneder siden skrev jeg og spurgte sundhedsministeren (med kopi til alle sundhedsordførende), om man undersøger den danske befolkning for kronisk kobberforgiftning og i fald ved hvilken metode.
Jeg har endnu ikke modtaget noget svar!

Knogler??

Nå selvfølgelig. Det er da ikke kobberudledningen der er problemet men knoglerne fra smågrise. Men inden man for alvor begynte at bruge store mængder kobber, var der vel også knogler i gylden. Så dette argument holder ikke en meter.

Knogler

Det er almindeligt kendt at planteædere undgår steder med få år gamle knogler. Det skyldes at de knogler ligger steder hvor der færdes ulve.

På grund af den store dødelighed af pattegrise så ligger der en del kogler i gyllen.

Mangel på levesteder

@ Steen Ahrenkiil

Du har ret i, at det næsten er en gåde, at der trods alt overlever dyr i monokulturerne; men lige præcis med harerne, er det faktisk der, de helst vil være.
Har du tusindvis af sammenhængende hektarer, som værd at bemærke ikke er forurenede; men dyrkes mere eller mindre økologisk, så vil der være baggrund for en kæmpebestand af harer.
Haren er ligeglad med læhegn m.m., for det er der blandt andre duehøgen og den store skovhornugle kan sidde og spotte harer. (Og agerhøns)
En større hede uden høje træer er også en god harebiotop, så når man træffer harer i skoven er det normalt kun nogle enkelte og så er der som regel nogle store åbne flader i nærheden.
Harens virkeligt gode biotop er de udstrakte sletter som kæmpe græs- eller kornmarker, heder eller forlandet ved havet.
Men - det korte af det lange er jo, som du selv nævner: Hvorfor hive tungmetaller ud i naturen, hvis det kan undgåes ?

Mangel på levesteder

@ Steen Ahrenkiil

Du har ret i, at det næsten er en gåde, at der trods alt overlever dyr i monokulturerne; men lige præcis med harerne, er det faktisk der, de helst vil være.
Har du tusindvis af sammenhængende hektarer, som værd at bemærke ikke er forurenede; men dyrkes mere eller mindre økologisk, så vil der være baggrund for en kæmpebestand af harer.
Haren er ligeglad med læhegn m.m., for det er der blandt andre duehøgen og den store skovhornugle kan sidde og spotte harer. (Og agerhøns)
En større hede uden høje træer er også en god harebiotop, så når man træffer harer i skoven er det normalt kun nogle enkelte og så er der som regel nogle store åbne flader i nærheden.
Harens virkeligt gode biotop er de udstrakte sletter som kæmpe græs- eller kornmarker, heder eller forlandet ved havet.
Men - det korte af det lange er jo, som du selv nævner: Hvorfor hive tungmetaller ud i naturen, hvis det kan undgåes ?

HAREN DØR NÆPPE AF KOBBERFORGIFTNING ???

HAREN DØR PGA. MANGLENDE LEVESTEDER, KOBBER HAR NÆPPE NOGEN INDFLYDELSE.
Man erstattede det varierede danske bondeland med små agre med 3 vangs drift, dvs masser af forskellige afgrøder samt levende hegn, med store maskinelt drevne monokulturer. Derfor må man snarere undre sig over, at nogle dyr overhovedet overlever.
Gennem de seneste 50 år er den nødvendige effektivisering af landbruget i meget høj grad i færd med at udrydde biodiversiteten i det danske landbrugsland.
---
SPØRGSMÅLET ER: -- BÆREDYGTIGT LANDBRUG -- eller -- BIOLOGISK MANGFOLDIGHED -- ???
---
Vil DU gerne dø af sult for at bevare en varieret (men også menneskeskabt) biologisk mangfoldighed?
---
Nye tider, nye synspunkter.
Det, der i sin tid hed ukrudt, kaldes i dag af mange for vilde blomster. Fandens mælkebøtte har altid pyntet i en græsplæne, selv om det var en torn i øjet på vore bedsteforældre. Så vidt jeg ved (jeg kommer ikke i de kredse), så går golfdyrkere stadig ind for kemisk bekæmpelse af vilde blomster med alle til rådighed stående midler (om de så skal importeres illegalt fra udlandet).
---
Om kobber-indholdet i svinegylle har indflydelse på harebestanden, kan jeg ikke udtale mig om, det er vist ikke undersøgt.
Til gengæld er det under alle omstændigheder rimeligt uklogt at forurene naturen med tungmetaller, specielt når man ikke kender konsekvenserne,
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Hvorfor dør haren?

Hos os ser vi jævnligt haren. Et ca. 100 ha. stort ager, skov -og engområde bliver IKKE gødet med gylle (svinegylle), men agerjorden derimod med husdyrgødning fra kreaturer. Det er værd at undersøge om forskellige gødningsformer har indflydelse på harens trivsel. At haren forsvinder indikerer, at noget er rivende galt. Det skal undersøges til bunds.

Ansvarlige ministre

Hej Kjeld

Nej, det er ikke usagligt at rette skytset mod de to ansvarlige ministre og det tror jeg da heller ikke, vore efterkommere vil synes!
Det hører med til at regere og styre landet, - altså at have magt - at man også tager ansvar for tingene.

Hvor mange gange har du ikke hørt fra ministerhold, at nu skulle piben have en anden lyd.
Dengang Fischer-Boel græd for åben skærm over hestetransporterne til Italien eller minister Ellemann ville have os til at bruge alle madvarer i stedet for at smide dem friske ud og vise versa.
Alt det har vi set så mange gange. Vi får at vide, at nu skal der ske noget og så bliver tingene syltet og trukket ud og hvorfor?
Fordi om senest fire år er det sikkert en anden der har ministerposten og så skal han eller hun godt nok få noget at slås med, for det gælder jo om at efterlade så meget skrammel som muligt til de konkurrerende politikere.
Prisen - ja, den betaler vores efterkommere.
Men metoden, du beskriver, er fuldstændig korrekt.

Fifleri med kobberforurening

Det mest forstemmende ved denne sag er, at man mærker svineindustriens lange arm lukke munden på myndigheder såvel som kritiske forskere.

Situationen er helt parallel til den voksende MRSA-spredning.

Først benægter man overhovedet, at der er et problem.

Dernæst forsøger man latterliggøre eller intimidere de, der insisterer på at problemet bør undersøges.

Så siger man, at hvis der er et problem, så er det i hvert fald ikke svineindustriens skyld.

Og hvis det er, så skal man i det mindste have kompensation for at gøre noget ved det.

Imens denne årelange retoriske øvelser udføres, går tiden...

Der er kun en vej frem: ret skytset direkte mod de to ansvarlige ministre: Mette Gjerskov og Astrid Kragh. Gør dem personligt ansvarlige.

Jeg ved godt, det er usagligt dybest set, men hvad ellers?

Korrektion af enhed i tabel over svenske slamværdier

Rasmus Møller har helt ret i, at der er en meningsforstyrrende fejl i mængde angivelsen for indholdet af tungmetal i svensk slam. Det er den første tabel i artiklen. Her står der mg pr kg(ton). Der burde have stået mg pr kg TS, hvor TS står for tørstof. Den rigtige angivelse af mængden kan ses min baggrundsartiklen, hvilket Steen Ahrenkiel også påpeger.
Desværre har jeg overset denne beklagelige fejl ved korrekturlæsningen af artiklen. Jeg vil gerne henvise læserne til den tabel, der er aftrykt i baggrundsartiklens på side 9 nederst, samt til referencen for tabellen, der kan findes i baggrundsartiklens fodnote 18.

ANG. FORVRØVLET ENHED

På nettet ses i en tabel fra en svensk afhandling om tungmetaller i slam følgende angivet:
························· mg/kg T S ··························
Det er ikke forklaret, men en logisk tolkning ville være:
·························· mg/kg TØRT SLAM .
Slam er jo ikke veldefineret, fordi vandindholdet kan variere ret betragteligt.
Dvs. at ton i artiklens tabel betyder tørt slam, så vidt jeg kan se.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Enhed for koncentration bedes forklaret

Det er stærkt forvirrende, at enheden mg/kgton angives i grænseværditabellen.

mg/kg eller mg/ton ville hver for sig være forståelige, og man kan nemt omregne 1 mg/kg til 1000 mg/ton.

Kobber og biodiversitet

Som jæger og naturfotograf har det undret mig i flere år, at det står så ringe til med harebestanden her i Midtjylland.
Den har været for nedadgående i flere år.
For 30 år siden var der et sted i Midtjylland, hvor jeg altid kunne få billeder i kassen af harerne når de "hvirvlede" omkring hinanden i senvinteren og foråret og der var mange af dem.
Det var et sted, hvor store markarealer grænsede op til meget store hede- og skovarealer.
For femten år siden så jeg dem ikke mere på det pågældende sted; men kunne af og til træffe dem inde på hede- og skovarealerne.
I dag ser jeg dem aldrig mere nogen af stederne og jeg mener ikke: Ser dem sjældent! Jeg mener: Aldrig!
Jeg skal ikke påstå, at det er kobberet, der er skyld i dette; men det har undret mig igennem de mange år, at man har talt om og prøvet at overbevise hinanden om, at de insektmidler og fungicider man anvender i landbruget nu til dags, er langt mere skånsomme en dem man brugte tidligere og i samme moment er harerne gået kraftigt tilbage for iikke at sige: Forsvundet visse steder.
Der hvor jeg så masser af agerhøns som barn, er der ingen nu og det er ikke fordi de bliver skudt for, der er ikke ret mange jægere i de egne, der gider gå trampejagt over markerne, for der er stort set ikke harer eller agerhøns at komme efter, - medmindre de er sat ud. Det er muligt, der er naturligt forekommende fugle eller harer i andre egne; men under alle omstændigheder er det lidt uhyggeligt.
Hvad sker der med mennesker, som spiser kød og brød fra markerne?
Tusind tak for dit indlæg Søren Wium-Andersen.
Venlig hilsen fra Erik Nørgaard

Kobber og biodiversitet. Udersøgelser af kobber i agerjorden

Kære Jens
Du har helt ret i, at det ville have styrket argumentationen med en række målinger over tid. Det er netop et forhold, jeg diskuterer specielt i det baggrundsnotat Notat om kobber, 17.09.2012, der ligger bag det ganske korte indlæg her på Videnskab.dk. Du kan finde notatet på adressen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/Nota...

Der foreligger en enkelt publikation, der sammenligner kobberværdierne i jord mellem 1986 og 1998. Artiklen blev bragt i: Markbrug nr. 315, November 2005. Men der foreligger ikke nyere undersøgelser af kobberindholdet i jorden. Som jeg også gør rede for i notatet, så stilles der ikke de samme krav til landbrugsindustrien som til anden industri, når der skal udbringes tungmetaller på agerjorden.

Der er utilsigtet gennemført et fordringsforsøg på et større areal i Nordjylland. Her blev et område på cirka 50 hektar indhegnet med henblik at ophjælpe en stærk bestand af råvildt. Arealet, der var gammel skov, blev gødet med gylle og resultaterne for bestanden af råvildt var positiv, da gennemsnitsvægten for dyrene steg. Men efter tre år begyndte rådyrene at blive syge og efter fire års forløb brød de bestande af harer og råvildt, der havde været på arealer sammen. Der var på arealet blevet udspredt smågrisegylle, den gylletype, der har det største indhold af kobber. Såvel Landbrug&Fødevare som Danmarks Jægerforbund er bekendt med undersøgelsen.

Der er et behov for kontrollerede forsøg, der kan bekræfte eller afkræfte denne observation. På trods af at Vildtforvaltningsrådet har modtaget forslag om undersøgelser af denne karakter, er forslaget ikke blevet fremmet. Så dit spørgsmål rører ved noget meget centralt. For ved at nægte at gennemføre undersøgelser kan argumenterne nemlig ikke styrkes eller afkræftes. Men når erhvervet ikke ønsker undersøgelser af kobberindholdet i jorden, så bør forsigtighedsprincippet tages i anvendelse, indtil det er bevist, at kobber er uskadeligt. Og det ved vi netop, at det ikke er, hvorfor kobber er på Miljøstyrelsens liste over stoffer som ønskes udfaset, den såkaldte LOUS liste.

Jeg vil håbe, at det sker, og at politikerne kræver, at der gennemføres ”hotspot” undersøgelser af kobberindholdet i jorden omkring de steder, hvor der produceres smågrise.
Søren Wium-Andersen

Kobber og biodiversitet

Kære Søren,
Er der virkelig ingen undersøgelser af ændringer i kobberindholdet af agerjorden over tid? Det ville væsentligt styrke din argumentation, sammenholdt med resultater af de fodringsforsøg, der altså ikke er foretaget.
Jens Zimmer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg