Annonceinfo

Teori: Jættestuer var stenalderfolkets kalender

Stenalderens jættestuer i Europa blev bygget, så man kunne se fuldmåner fra dem. På den måde kunne de bruges som kalender, mener dansk astronom.

Jættestuer har sandsynligvis fungeret som en kalender for stenalderfolk. Sammen med fuldmånen kan jættestuernes indgange nemlig fortælle, hvilken tid på året, vi befinder os i. (Foto: Malene Thyssen, 2004)

Når fuldmånen stod på himlen, begav stenalderens bønder sig ind i jættestuerne. Hulerne af sten og jord fungerede nemlig – sammen med Månens stråler – som kalendere, der kunne fortælle, om det var tid til at høste eller så.

Stenaldermenneskerne havde nemlig placeret jættestuerne i retninger, så fuldmånen kunne skinne ind ad deres indgange. Men vel at mærke skinnede fuldmånen ind ad forskellige jættestuer, alt efter hvilket tidspunkt på året, man befandt sig.

På den måde kunne stenaldermenneskerne vide hvornår de skulle afholde et ritual der passede til årstiden – til såning eller høst, alt efter hvilke jættestuer, der blev oplyst. Sådan har det sandsynligvis været, hvis man skal tro cand.scient. og astronom Claus Clausen, der er manden bag den opsigtsvækkende teori

»For 6.000 år siden skete der et dramatisk vendepunkt i historien. Pludselig opstod bondekulturen. Det skete kun, fordi der fandtes en teknik – en form for kalender – der kunne fortælle, hvornår det var tid til at afholde ritualer i forbindelse med såning og høst. Det tyder på, at stenaldermenneskerne beherskede en sådan teknik ved hjælp af jættestuerne,« siger Claus Clausen.

Opdagelsen gælder også for andre lande

At fuldmånen og jættestuerne tilsammen fungerede som en slags kalender, er stadig kun en teori. Men internationale forskere i stenalderens kultur har lagt mærke til den danske opdagelse – og sagt god for, at den sandsynligvis holder vand.

»Jeg har prøvet det her af på jættestuer i andre lande – Sverige, Frankrig og Portugal. Og teorien holdt i forhold til over 90 procent af de undersøgte jættestuer dér,« fortæller Claus Clausen.

På konferencen for ‘SEAC - European Society for Astronomy in Culture’ 2011 fremlagde Claus Clausen sin teori som arbejdspapir.

Jættestuer er bygget efter måne-vinkler

Det store gennembrud i Claus Clausens arbejde kom, da det gik op for ham, at fuldmånen seks gange om året står op i de samme tre vinkler i horisonten år efter år. Og at langt, langt de fleste jættestuer er bygget med indgange i lige præcis de vinkler.

Fakta

Claus Clausen kom på sporet af sin opdagelse, fordi han pludselig så en sammenhæng mellem måneformørkelser og jættestuer.

Han opdagede, at jættestuernes indgange peger i retning af fuldmåneopgange, der sker umiddelbart før en måneformørkelse.

’Kalenderen’ fortæller derfor også, hvornår der kommer en måneformørkelse. Specielt, når de finder sted om foråret, tidlig sommer, sensommer og om efteråret. De fleste ’formørkelsesfuldmåner’ er nemlig sammenfaldende med omkring 25 procent af de fuldmåner, kalenderen udpeger.

Læs mere i artiklen: Stenaldermennesker var måske forud for deres tid

I horisonten står fuldmånen op i:

Retning omkring 80 grader:

  • I februar/marts (når vinteren er slut)
  • I september/oktober (når det er efterår)

Retning omkring 100 grader:

  • I marts/april (når det er forår og tid til at så marken)
  • I august/september (når sommeren er slut, og det er tid til at høste)

Retning omkring 120 grader:

  • I april/maj (når sommeren begynder)
  • I juli/august (når sommeren har været på sit højeste)

»De har anlagt jættestuerne i retning af de steder i horisonten, hvor der var størst sandsynlighed for, at der ville stå en fuldmåne op,« konstaterer Claus Clausen.

År efter år har stenaldermenneskerne derefter vidst, i hvilke perioder de skulle afholde ritualer – simpelthen ved at se, om fuldmånen skinnede ind i deres jættestuer. Ritualerne ved vi har fundet sted omkring jættestuer og stendysser. Om det vidner knuste krukker, som arkæologer har fundet.

Claus Clausens teori er blevet nedfældet i en række artikler, der i øjeblikket bliver vurderet af kollegaer, før de kan publiceres i et tidsskrift – den såkaldte peer-review-proces. 

Det såkaldte ’cross-over'-fænomen bragte Claus Clausen på sporet af sammenhængen mellem fuldmåner og vinklen på jættestuer. Cross-over er, når solen og fuldmånen på samme dag går hen over himlen – et opsigtsvækkende fænomen, der finder sted to gange om året: ved efterårsfuldmåne og forårsfuldmåne. I forbindelse med cross-over står fuldmånen altid i de samme retninger. De retninger, som stenalderfolkene byggede deres jættestuer i. Billedet viser (nederst) fuldmånens andet cross-over i 2011, som fandt sted den 12. oktober kl. 18:06. Øverste billede viser solopgangen på samme sted ca. 10 timer tidligere. (foto: Claus Clausen)

Gravlæggelser i jættestuer

Kære Peter Ole kvint
Tak for din kommentar. Alle oplysninger om arkæologiske forhold har jeg enten fra bøger eller fra arkæologerne selv. At gangen i jættestuen var den del der blev anlagt først er en oplysning jeg har fra Svend Hansen fra kulturarvestyrelsen. Han har skrevet en artikel der (sjovt synes jeg) hedder ”Der var en gang”. At gravlæggelserne i jættestuerne var senere er en oplysning jeg har fra overinspektør ved Moesgaard Museum Niels Andersen. Så alle spørgsmål om det arkæologiske må du rette til arkæologerne.

Informationen om at gangen skulle være anlagt efter en sigtelinje passer mig fint. Som astronom er der flere forhold der interesserer mig. Orientering og placering. Jeg har målt højden over havoverfladen for knap 60 jættestuer på Sjælland og gennemsnitshøjden er omkring 50 meter over havets overflade og på flere positioner var der god udsigt til horisonten. Min interesse for sigtelinjerne blev vagt da jeg ved flere lejligheder har siddet i gangen til en jættestue og set direkte (både med og uden en kikkert) på den næste. Da jeg havde observeret det tilstrækkeligt mange gange tænkte jeg at der måtte være et system i det. Ved at sammenligne GPS koordinater og målte gangretninger fra mit datamateriale har jeg fundet frem til mindst 120 mulige linjer mellem jættestuer. Det ser så ud som om at klynger af jættestuer danner en struktur hvor de centrale jættestuer (kernen) udpeger jættestuer (og dysser) i omgivelserne. Strukturen ligner (set fra luften) en slags vifte.

De klynger jeg har undersøgt bedst er en på Samsø og en ved Kalundborg. Og de udmærker sig ved at indeholde stort set identiske retninger. Hvilket kun kan forklares ud fra astronomiske forhold. De godt 150 retninger jeg har målt danner også et meget markant mønster, med tre hovedretninger (omkring 100°, 123° og 150°). Alle disse retninger kan relateres til månen. Og det er det jeg synes er spændende. At gangen ikke er helt bevaret betyder nu ikke så meget for målingerne, kun hvis den helt mangler.

Hvad kammeret angår, kan jeg kun gætte på funktionen og dets betydning. Men jeg har jo lov til at gætte, som så mange andre. Hvis de astronomiske tolkninger holder, kunne man forestille sig at Tragtbægerkulturens mennesker i en periode havde en månedødekult. Når de måneformørkelser der udpeges af ’årstidsviseren’ blev observeret var det det rette tidspunkt at sende forfædrenes sjæle af sted. De nyligt døde (inden for et par år) blev gravet op fra det sted hvor de første gang blev begravet og genbegravet i jættestuen. Nogle gange blev hele skeletter skilt ad og knoglerne sorteret, måske for at undgå at den døde vendte tilbage? Vi skal altså forestille os at gangen/åbningen på jættestuen (eller dyssen) fungerede som en slags åndelig affyringsrampe. Ritualet fandt så sted når månen blev formørket og dermed afslørede åbningen ind til dødsriget. Så i denne sammenhæng har hoved kammeret været anvendt som benhus. Bikamre har jeg ikke nogen mening om, da mit kendskab til jættestuer med bikammer er meget lille.

Og sluttelig. Det ser ud som om at de tidlige langhøje har et orienteringsmønster der ligner dyssernes og jættestuernes orienteringsmønster (det kan jeg se på luftfoto, hvor det er muligt). Så begravelsestraditionen, eller hvad vi nu skal kalde det, er en tradition der stammer fra langhøjene der gradvist har udviklet sig med tiden lige til jættestuerne.

Vh Claus Clausen

"Gravlæggelser i jættestuer

"Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget."

Man kender nogen få gravlæggelser i jættestuer som er samtidige med at de er bygget. Men der er en lang gradvis overgang fra langhøje med brændgrave til jættestuer. Der er ingen grund til anvendelsen er skiftet i løbet af denne periode. Der findes både dysser med gang og uden gang. De fleste dysser er uden gang, bare med en skrå nedgang. Der findes sågar underjordiske dyssekamre.
Der er næsten ingen jættestuer som har en fuldstændig bevaret gang. Og i de tilfælde hvor gangen er bevaret så går sigtelinjen i gangen ned i jorden på nabo-bakken, fordi jættestuer altid er anlagt sådan så gangen er lidt lavere, end kammeret. Og kamret er ofte meget stort i forhold til gangen. Hvis gangen var funktionen, hvorfor bygge et så stort et kammer? Og hvad med bi-kammer jættestuerne?

KVANT er tilindbinding så jeg kan ikke læse de gamle numre.

Stenalderkalender, linjer, videnskab mm.

Kære Erik Nørgaard
Tak for dine kommentarer. Du har givet mig noget at tænke over i forhold til dokumentation og tolkning af opdagelser. Lad følgende være min udgang af denne dialog:

Min opdagelse af at jættestuer peger på hinanden var en tilfældighed og ikke noget jeg bevidst er gået efter, men det understøtter faktisk hypotesen med sigtelinjer mod månens opgangspunkter i horisonten. Da jeg skrev speciale om jættestuerne tilbage i 2003 havde jeg, indtil få dage før jeg skulle afleverer det, ikke nogen forklaring på jættestuernes orientering. Så jeg var ude i at skulle afleverer et arbejde hvor der ikke var nogen konklusion andet at kunne konstaterer at jættestuerne ikke ligger tilfældigt orienteret.

Det var så en pludselig indskydelse med at sammenligne fuldmåneopgange før en måneformørkelse der gav et statistisk resultat der var interessant. Og det vendte så op og ned på det hele. For fuldmåneopgange før en måneformørkelse er ikke altid samme dag som selve formørkelsen (hvis den finder sted f.eks. kl. 1.00 om natten). Det passer så fint med at en fuldmåne var en 2 til 3 dages begivenhed i stenalderen.
Resultatet var så tydeligt at min vejleder på universitetet mente at det burde jeg arbejde videre med. Og det har jeg så gjort.

Jeg vil også sige tak for en sober tone og kan ligesom dig konstatere at dette emne bliver vi aldrig enige om.
Jeg vil også sige tak fordi du ønsker mig held og lykke med mit videre arbejde. For det vil jeg jo naturligvis fortsætte med (i det omfang det er mig muligt).

vh Claus Clausen

stenalderkalender, linjer, videnskab m.m

@ Claus Clausen

Citat: "For at kunne bruge systemet måtte man følge månen (og solen) dagligt. Tages så konstruktionen af dysser og jættestuer, plus ritualer, med i billedet drejer det sig om en ret omfattende aktivitet." - Ja, altså såfremt teorierne er sande!

Citat: "Jeg synes da, at de ideer jeg beskriver, er højst overraskende." - Ja, men forhåbentlig da ikke overraskende for at være overraskende; men i højere grad for at være konstaterbare og det er jo her hele teorien halter.
De mennesker der levede dengang, havde formentlig slet ikke brug for din kalender, uanset hvor meget du vil trække den ned over hovedet på dem.

Du bruger meget energi på at forklare, at du bruger en naturvidenskabelig metode. Jamen alt værktøj kan efter min mening anvendes forkert og jeg synes da også, det generelt i stor udstrækning bliver det.
Der er til stadighed flere tilfælde af, at man anvender videnskabeligt værktøj forkert, (uden at nævne nogle personer specifikt) fordi man vil så gerne være den, der kommer med nye banebrydende og opsigtsvækkende resultater.
Det er fuldt forståeligt.
Men det er så også herfor, at man kan finde massevis af ikke videnskabeligt dokumenterede påstande og om alt muligt, - og da ikke mindst på Nettet.
For at blive ved emnet kunne jeg måske vove den påstand, at man i disse år påstår, at man finder ud af mere og mere om blandt andet de mennesker, der levede her i Danmark langt tilbage i tiden.
Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig klart at:
Man ikke finder UD af meget nyt om de "gamle mennesker" - men - man finder PÅ meget nyt om de "gamle mennesker".

Jeg har ikke svært ved at acceptere den videnskabelige metode, for der findes ikke andre metoder i mit univers; men jeg mener også, at en videnskabelig metode betinger, at afdækker man ikke noget absolut konstaterbart og fuldstændig konkret, så kan man heller ikke kalde det et videnskabeligt faktum.
Så kommer det mere til at ligne Jesus ligklæde fra det trettende århundrede, - for nu at nævne et forhold, der er blevet anvendt oceaner af tid og millioner af meter film på.
Vi ved godt, det ikke er rigtigt; men det er SÅ vidunderligt, spændende at tro på.

Det er imidlertid et konstaterbart faktum, at du ikke er den eneste herhjemme, der arbejder med disse linjer og at der iøvrigt er mange, mange mennesker, der tror på dem og er fuldstændigt, overbeviste om sammenhængene.
Det er også (som du selv skriver) et faktum, at du skriver om dem. Her er vi trods alt enige og lad det så være min udgang, - for indholdet i denne kæde af indlæg, det bliver vi aldrig enige om.

Hilsner og tak for en sober tone.
Held og lykke med dit videre arbejde fra Erik Nørgaard

Stenalderkalender, linjer, videnskab mm.

Kære Kim
Jeg vil forsøge at opfylde dit ønske (men formateringen ændres i kommentarfeltet).

Kære Erik Nørgaard
Nu er det ved at blive interessant. At linjer er mulige betyder at den gangretning jeg har målt falder sammen med den retning som kan udledes fra GPS koordinaterne fra de to enheder/jættestuer. Der er ikke nogen umulige linjer. Er de umulige findes de ikke. Det jeg har fundet er 120 potentielle linjer mellem dysser/jættestuer og dysser/jættestuer. Det sidste skridt for at vise at linjen er reel er at dokumenterer at man faktisk kan se fra den ene enhed til den anden.

Dette kan enten gøres fotografisk eller ved at undersøge de topografiske forhold (dette er tidskrævende). I nogle tilfælde er sigtelinjen brudt enten af en nyere bygninger/konstruktioner eller skov/træer. Derfor er det ganglinjen i jættestuen der er interessant. Ganglinjen findes enten i den ene eller anden side af gangen. Det fordeler sig med omkring 50% til hver side. Ganglinjen kan i nogle tilfælde følges både bag ved selve hovedkamret og i forlængelse af gangen. Sigter man langs ganglinjen rammer man næste jættestue mellem 2 til 5 kilometer væk (i få tilfælde er afstanden omkring 100 meter). Og et foto (hvis det er muligt), som dokumentation, tages naturligvis langs ganglinjen (som repræsenterer det geometriske punkt du efterlyser).

Ganglinjen er anlagt af vore forfædre og den kan så bruges som sigtelinje mod den næste jættestue. Det kunne de gøre med en nøjagtighed på mindre en 0,1° ved brug af det blotte øje. At jeg kun har fået dokumenteret 8 linjer skyldes ganske enkelt at jeg p.t. har en jobfunktion der ikke tillader mig at udfører den type feltarbejde.

Du skriver at de elementer der indgår i min hypotese er ubetydelige i forhold til hvordan vores forfædre ellers levede. Det kan jeg ikke give dig ret i. For at kunne bruge systemet måtte man følge månen (og solen) dagligt. Tages så konstruktionen af dysser og jættestuer, plus ritualer, med i billedet drejer det sig om en ret omfattende aktivitet. Denne aktivitet har haft en betydelig indflydelse på det daglige liv, foruden at man også skulle overleve og formere sig.

Du skriver videre at jættestuerne kunne have været brugt til noget højst overraskende, som vi endnu ikke kender til. Jeg synes da at de ideer jeg beskriver, er højst overraskende. At vores forfædre fra Tragtbægerkulturen havde konstrueret en slags kalender der kunne udpege visse fuldmåneopgange, som blev efterfulgt af en måneformørkelse og som så oven i købet kunne bruges som orienteringssystem. Hvis det ikke er overraskende, så har jeg ikke fantasi til at forestille mig hvad der er overraskende. Men ret skal være ret. Det er kun mit bud på hvad jættestuer, dysser og også langhøje kan have været brugt til. Baseret på en hypotese, der opfylder kravet om brugen af den naturvidenskabelige metode og derfor kan publiceres i et videnskabeligt tidsskrift.

At få optaget en artikel i et videnskabeligt tidsskrift er ikke altid nemt. I selve processen bliver ens arbejde bedømt af kolleger (bl.a. fra andre lande) der ligesom dig har meget kritiske briller på. Det kaldes en referee-proces. Min sidste artikel, som blev publiceret i år, har været 4 år undervejs og der har været 3 referees på, før den endelig blev godkendt og redaktøren accepterede at publicere. Så det er ikke sådan lige til. Så i denne sammenhæng er du nødt til at accepterer at mit arbejde er anerkendt som et videnskabeligt arbejde, som opfylder betingelserne for et sådant.

Og så til sidst. Det virker som om du har svært ved at accepterer den naturvidenskabelige metode, selvom du i en tidligere kommentar har skrevet at du anerkender videnskaben. For at finde ud af noget bliver vi nødt til at undersøge, måle, veje ….. og afprøve. Du kan jo selv prøve det med mine linjer (se KVANT marts 2009 og oktober 2011). De ligger frit tilgængeligt i landskabet og det er enhver tilladt at afprøve min påstand (når jeg har dokumenteret mere end 100 linjer er det så ikke længere en påstand). Måske finder du ikke nogen linjer og det var så det; men måske gør du, og så bliver det rigtig spændende!! Jeg er nu ikke den eneste herhjemme der interesserer sig for linjer mellem storstensgrave, andre er også begyndt på det. Jeg var måske bare den første; men det er ikke til at vide. Et faktum er dog at jeg skriver om linjerne.

Vh Claus Clausen

En bøn

Erik og Claus - I skriver begge nogle interessante indlæg - men de er møgsvære at læse eftersom de tekstmæssigt fremtræder som en store massiv blok.

Kunne I ikke begge to benytte jer af at opdele teksten i afsnit og et hårdt lineskift - nyt afsnit begynd mellem disse afsnit og dermed øge læsbarheden væsentligt.

Venligst

Kim Kaos

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

@ Claus Clausen

"Jeg har fundet omkring 120 mulige linjer i Danmark og 8 af dem er dokumenteret som reelle."- skriver du. Men 8 ud af 120 mulige er altså en forfærdende lav "score" og siden du skriver 120 mulige, må jeg næsten spørge: Hvor mange umulige var der så af de eksisterende.
Når du kan fastlægge tre linier med 0,5 graders nøjagtighed, så må du nødvendigvis have et overordentlig præcist udgangspunkt.
Det var det jeg efterlyste i mit sidste indlæg.
Der er ikke noget på eller i jættestuer, der er meget præcist i geometrisk forstand, så derfor forstår jeg ikke dette.
At man kan tage et foto ud gennem gangen på en jættestue og her se den næste, det afhænger da vist helt af kameraets placering inde i jættestuen.
Det danner ingen som helst logik, at jættestuerne i sig selv skulle være pejlemærker. Hvorfor bruge så meget energi på at lave dem, når det kunne laves på en simpel, billig og meget mere præcis måde.
For mig ligner dette vandrerhistorier om pyramiderne, som skulle være anlagt i forhold til blot en enkelt stjerne i et ganske bestemt år. Så har de mennesker godt nok kedet sig og manglet noget at se til.
Jeg er overbevist om, at de fleste "gamle mennesker" vidste, hvor månen stod op på de forskellige tidspunkter af året og endda hvis de nu ikke gjorde?
Hvad skulle de egentlig bruge dette til? Påståede religiøse ritualer eller lignende?
Dette er jo desværre hypoteser og teorier, som nutidens mennesker er så begejstrede for, fordi man på denne måde kan distancere sig i forhold til fortidsmennesket.
Men jeg tror personligt ikke på det.
De mange efterladenskaber og potteskår dokumenterer blot, at der har levet mennesker omkring og sandsynligvis også i jættestuerne og at der har udfoldet sig et dagligliv ved dem, - ikke at der nødvendigvis har været afholdt ritualer.
Det er ikke et problem for mig, at man skulle have anlagt jættestuerne efter bestemte måneopgange. (Det er dog nok mere nærliggende at antage, at det har været efter bestemte solopgange). Men det ville nok have været et problem for den tids mennesker, at bruge så megen energi, blot for at lave nogle sigtelinjer, man kunne orientere sig efter. Orientere sig! - Om hvad?
Månens forskellige opgangssteder i horisonten hen over året?
Jeg tror ikke, at de mennesker der levede den gang, havde ikke så megen tid at bruge på noget af så lille betydning. Punkt 1 på dagsordenen har været overlevelse - med alt hvad det indebar af gøremål. De har faktisk haft nok at se til gennem en dag. Det er jo netop derfor, de har udviklet ret sofistikerede arbejdsmetoder gennem tiden. (Hvoraf vi jo desværre ikke kender så mange mere).
Afslutningsvist vil jeg sige, at du har fuldstændig ret i, at man må se på nye antagelser, der dukker, op med positive øjne.
Det forsøger jeg også; men de nye teorier der dukker op, må kunne holde til en kritisk gennemgang. Når jeg ser på denne teori, så gør jeg det ud fra en devise om årsag og virkning eller kald det bare investering og afkast.
Var årsagen til at " de gamle mennesker" investerede en så (ja, undskyld) jættestor indsats i at rejse jættestuerne - den lille virkning eller det tynde afkast du opridser.
Næppe.
Men det kan være at jættestuerne har været anvendt til formål, der er langt mere overraskende end vi er i stand til at forestille os i dag og endda uden, at det behøver at være okkulte eller religiøse ritualer.
Men igen: Vi ved det ikke; - men gisner en hel masse!

Hilsner fra Erik Nørgaard

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

Kære Erik Nørgaard
Tak fordi du har brugt tid på at svare på min sidste kommentar. Det har jeg respekt for. Derfor vil jeg også gerne give dig en mere detaljeret forklaring, sådan som det ser ud i min optik.
Det med linjer mellem dysser og jættestuer er stadig nyt. Jeg udveksler ideer med en arkæolog fra Irland omkring dette emne. Han har fundet tilsvarende linjer i Irland. Jeg har fundet omkring 120 mulige linjer i Danmark og 8 af dem er dokumenteret som reelle. Der findes bl.a. en tripel-jættestue (en af Aldersro-jættestuerne) nær Kalundborg, som udpeger positioner for tre andre jættestuer omkring 3 kilometer væk (den ene jættestue er sløjfet; men positionen kendes). Alle tre linjer er fastlagt med omkring 0,5 graders nøjagtighed (og det er muligt at tage et foto ud gennem gangen hvor man kan se den næste jættestue). Så det er jættestuerne i sig selv der er pejlemærkerne!!. Det var faktisk en arkæolog der kom på sporet af det med linjerne. Han kalder dem ganglinjer og har påvist at disse er anlagt før selve jættestuen. Jeg har så brugt ganglinjen som sigtelinje og fandt herefter ud af at jættestuerne peger på hinanden i nogle mønster der er ret ens, fra område til område. Dette kan ikke forklares ud fra topografien i landskabet. Der må altså være en anden forklaring. Det mest nærliggende er en astronomisk forklaring, da retninger mod opgange af f.eks. solen eller månen vil være nogenlunde den samme hvis man befinder sig på eller nær samme breddegrad (over et begrænset længdegrads interval på omkring 1000 kilometer). Hvilket netop er tilfældet med de omkring 150 jættestuer jeg har opmålt. At månen er kommet i spil skyldes udelukkende at den teoretiske model producerer samme (meget tæt på) retningsfordeling som den målte/observerede fordeling af gangretninger. Modellen er grundlæggende baseret på Newtons love, som i dette tilfælde bruges til at beskrive månens omløb om Jorden. Set med naturvidenskabelige ”briller” på, så betyder det at der er stor sandsynlighed for at modellen faktisk giver den fordeling som er observeret. Konklusionen er derfor at der kan fremsættes en hypotese om at jættestueren er anlagt efter bestemte (i dette tilfælde) fuldmåneopgange. Næste skridt er så at overbevise andre om at det er en god hypotese. Er der mange der synes det, kan man begynde at skrive om det i historiebøgerne. Det med ritualerne, ja, det står i de fleste bøger om Danmarks forhistorie. Jeg er ikke selv arkæolog så det spørgsmål må du rette til dem. Jeg forstår det dog således at der ved nogle jættestuer er fundet tusindvis af potteskår fra knust keramik og at dette tolkes af arkæologer som at der har været afholdt et eller flere ritualer. Jeg har dog stadig et par spørgsmål til dig. Hvorfor skulle det være et problem hvis jættestuerne faktisk er anlagt efter bestemte fuldmåneopgange? Og at man anlagde sigtelinjer (styret af månen) som også kunne bruges som et orienteringssystem? Jeg kan forstå at du tænker meget over tingene og det betyder at du også må tage fuldmånehypotesen med i dine betragtninger. Og nogle gange må vi også være parate til at ændre opfattelse, hvis det viser sig at tidligere antagelser ikke holder stik. Jeg har nu fået adgang til målinger af 3000 storstengrave i Vesteuropa og næste skridt er så at afprøve min model på disse. Hvis det så viser sig at hypotesen stadig holder. Ja, så skal der (set med naturvidenskabelige øjne) særdeles vægtige argumenter til for at afvise hypotesen. Hvis der yderligere dukker fund op som støtter hypotesen så er det ikke længere en hypotese; men bliver til en teori (og der er ved at dukke fund op som ser ud til at støtte hypotesen). Er teorien godt underbygget og kan den afprøves andre steder. Ja, så er det ikke længere teori; men noget som vi må regne som et faktum. Det er det hele øvelsen går ud på.
Vh Claus Clausen

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

@ Claus Clausen - som svar på dit indlæg af 6. dec. 19.28.

Der er sjældent, så meget jeg misforstår; men jeg er ret sikker på, at hvis jeg forsøger at finde et statistisk resultat over hvorledes de fleste beboelseshuse i DK er orienteret, så vil jeg kunne det. Eller for dens sags skyld kirkernes orientering. Uden der er noget hverken højtravende eller nyt i det.
Du skriver, at du ikke kan finde andre hypoteser, der forklarer hvorfor 1.000 undersøgte elementer er orienteret på samme måde. Jamen sådan gjorde man vel bare, fordi man syntes det var bedst af hensyn til en masse forskellige ting. Det kunne jo være, at det havde en betydning for, at solen bedre kunne opvarme stenene og derfor lave en lidt højere gennemsnitstemperatur og at de samtidig lå mindst muligt udsat for vindens hærgen. Dette fænomen er der ikke noget særligt "kalendermæssigt" tiltag i. Det bruger termitterne på savanneområder også og sågar nogle af vore forfædre har vendt langhuse i øst - vest retning for at få solens påvirkning på langsiden fra syd og med en gennemgående gang placeret i nordsiden af bygningen for at skærme mod kulden fra nord.
"Danske arkæologer har længe ledt efter en forklaring på de ritualer, som vi ved har fundet sted i og omkring jættestuerne". Dette lyder spændende. Altså at vi med sikkerhed ved at der har fundet ritualer sted her. Hvordan, hvorledes og hvad ? Jeg er kun ører!
Tillad mig at påstå, at dette er bekvemt! Når man ikke kan få teorierne til at passe med solen, så bruger man månen. Næste gang kan man jo prøve med Mars, - for de skal jo passe på en eller anden måde.
Du skriver, at disse sigtelinier åbenbart efter din mening forbinder jættestuerne i et stort system, er en orienteringsmodel. Det er lidt det samme som de gådefulde triangulationer nogle forskere kunne påvise mellem rundkirker. Linierne og vinklerne er simpelthen ikke præcise nok, til at bevise at der har været en hensigt bag rundkirkernes placering.
Som du jo selv skriver (og ikke mindst Claus Nybo længe før dig) så er er disse jættestuer de facto orienteret på en måde, der er ensartet og som ikke kan diskuteres; men præcisionen i deres orientering, er ikke tilnærmelsesvis så præcis, at det bare antyder dine antagelser.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at hvis de "gamle mennesker" ville have udstukket en retning, - horisontalt eller vertikalt, - så ville de have været i stand til at gøre det med måske en kvart grads nøjagtighed og så ville der ikke have været nogen grund til at bygge disse - efter tidens regnen - gigantiske bygningsværker blot for det.
Sådanne retninger eller linier ville kunne udlægges med to forholdsvis små stensøjler og disse ville kunne placeres med en utrolig nøjagtighed. På flad mark eller i bakket terræn, alt efter hvad de skulle angive retningen af. Om de "gamle mennesker" har gjort dette, kan vi ikke vide og det vil være svært at finde sådanne "retningsangivere" i dag. Simpelthen fordi de ikke har behøvet at være så store. Og har de oven i købet været groft eller fint tilhuggede, så er de jo nok "forsvundet", da der kom en ny religion hertil.
Hvis de altså har haft brug for angivelse af præcise retninger.

Venlig hilsen Erik Nørgaard

videre oplysninger

Jeg har i min afhandling ’Heaven´s Gate’ fra 2009 påvist at Claus Clausens (og de to andre astronomers) resultater publiceret I Acta Arc. 2008 i artiklen ”The orientation of Danish passage grave” ikke holder vand og kun kan betragtes som et postulat. Claus Clausen var selv tilstede ved forelæsningen i april 2009 og kunne ikke tilbagevise min redegørelse.

Claus Clausen udtaler i Kristeligt Dagblad den 30. november 2011: ”Den hidtidige antagelse har været, at det var solen, der inspirerede til orienteringen af storstensgrave. Nu skal vi nærmere tænke i en retning af en kombination af solen og månen, og det er ret grundlæggende ny viden om den tids måde at tænke og orientere sig på”. Det her citerede og den i artiklen efterfølgende forklaring er direkte jævnfør med mine resultater i min magisterkonferens: ’Heaven´s Gate’ fra 2009. Når KD i overskriftsform kundgør, at Claus Clausen ’nu har løst gåden’, er det ikke korrekt – Claus Clausen har været bekendt med mine forskningsresultater siden april 2009 og fremlægger dem nu åbenbart som sine egne.
Claus Clausen skriver her på siden, at ”tanken om at megalitgrave har en årstidsbestemt orientering er ikke ny. I 2002 fremsatte jeg denne hypotese” – jo; det gjorde jeg og professor Klavs Randsborg allerede i vores artikel ’The Coffin and The Sun’ i Acta Archaeologica,1984. Videnskabelig uredelighed er ikke lovligt – jeg vil holde et vågent øje med Claus Clausen.

Supplerende oplysninger

Tanken om at megalitgrave har en årstidsbestemt orientering er ikke ny. I 2002 fremsatte jeg denne hypotese; men den var ikke tilstrækkeligt underbygget til at kunne publiceres som videnskabelig artikel. Se dette link: http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_08/jaettestuer_i_astronomisk/ . I 2003 fremsætter jeg i mit speciale hypotesen om måneformørkelser. I 2004 publiceres artiklen ”The spring full moon” af Marciano da Silva. Denne artikel er banebrydende i forhold til årstidsbestemt orientering af megalitgrave. Denne artikel danner derfor grundlag for senere arbejder. I min artikel ”The orientation of Danish passage grave” fra 2008 referere jeg netop til denne artikel, som jeg blev opmærksom på i 2007. Jeg er siden hen blevet kontaktet af Marciano da Silva og har efterfølgende indledt et samarbejde med to portugisiske astronomer, som drejede sig om min måneformørkelseshypotese. I 2010 ser vi en mulighed for at kombinerer de to hypoteser og i 2011 lykkes det endelig at forene de to hypoteser i en teoretisk model, der kan testes mod observationerne. Det nye er altså at kalenderhypotesen kan forenes med formørkelseshypotesen.
Claus Clausen

jeps

Nemlig Rikke!
Se iøvrigt min 'oplysning' på siden af dags dato. Mvh. Claus

Oplysning

Jeg vil henvise læserne af Niels Ebdrups artikel af 29.11.11 om Claus Clausens 'opdagelser', til min magisterkonferens: Heaven´s Gate, som er delvis publiceret i 'Brudstykker af en helhed, s. 51 ff., SAXO-instituttet, Københavns Universitet 2010'. Heri fremlægger jeg mit grundforskningsprojekt - der bl.a. påviser at megalitanlæggenes gange er orienteret mod solen og 'fuld’månens opgangspositioner ved specielle årstider. Min database bygger på 397 megalitanlæg. Jeg fremlagde allerede mine resultater ved en forelæsning på Københavns Universitet, i april 2009. Her var Claus Clausen blandt tilhørerne ved forelæsningen. Mag. art i forhistorisk arkæologi med tilvalg i astronomi, Claus Nybo

Kære Erik NørgaardFor det

Kære Erik Nørgaard
For det første er jeg da glad for at du reagerer på min kommentar; men jeg tror desværrer der noget du misforstår. Jeg ikke "skråsikker" på mit resultat. Jeg har blot opstillet en hypotese som ud fra en videnskabelig synsvinkle er godt underbygget. Og jeg er ikke overrasket over hvad jeg skriver; men overrasket over det statistiske resultat. Jeg giver dig dog ret i at vi aldrig med 100% sikkerhed får at vide om jeg har ret; men statistikken peger i den retning. Og så forstår jeg ikke at du har noget imod at det faktisk kunne være tilfældet at jeg havde ret. Min hypotese er baseret på at mennesker i stenalderen var særdeles gode til at iagttage og observere. Og ud fra det drage nogle intelligente konklusioner. Som du selv skriver var der områder som de vidste mere om end vi gør i dag. Det gjorde de fordi de levede tættere på naturen og var mere følsomme over for forandringer. Der er intet "hokus pokus" i min hypotese og det er måske netop det der er problemet. Personligt kender jeg ingen andre hypoteser der kan forklarer orienteringen og placeringen af storstenstensgrave på samme måde som min. Jeg har afprøvet min model på omkring 1000 storstensgrave i andre lande. Og det virker!!!. Der er jo heller ikke noget mystisk i at en landbrugskultur havde en slags kalender til rituel brug. Danske arkæologer har længe ledt efter en forklaring på de rituialer, som vi ved har fundet sted i og omkring jættestuerne. I øvrigt arbejder jeg sammen med astronomer og arkæologer i andre lande og de støtter faktisk min hypotese. Den tidligere hypotese handlede om solen; men det er nu ved at vende til fordel for månen (og min kalender-ide). Jeg tænker at vi (du og jeg) har meget forskellige vinkler at anskue vores verden ud fra? Og til sidst et par spørgsmål. Hvad tænker du selv er meningen med de kilometer lange linjer som dannes af dysser og jættestuer ud i det danske landskab? Linjer som følger en sigtelinje ud gennem gangen fra en jættestue og rammer den næste jættestue. Jeg mener det er et orienteringssystem som er opstået i forbindelse "kalenderen". Og har du selv en ide om hvorfor dysser og jættestuer er orienteret som de er? De er orienteret på nogenlunde samme måde i det meste af Vesteuropa (med lokale variationer).
vh Claus Clausen

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

Kære Claus Clausen
"Du bliver overrasket over det du selv skriver". - Jeg håber da, det er i omvendt rækkefølge! -
Der kan uddrages en masse ting om alt fra fortiden og der kan være fantastisk mange årsager til, at jættestuerne vender, som de gør.
Vi vil formentlig ikke kunne finde den rette årsag, (ligesom med en masse andre forhold fra fortiden) simpelthen fordi vi ikke har de gamle menneskers behov, indsigt, viden og meget andet som passede til den tid og det sted de levede i/på.
Sådan helt basalt synes jeg, at din argumentation om hvorfor dit resultat er så skråsikkert, nogenlunde ligner det at påstå, at fordi et regnestykke er stort og forholdsvist kompliceret, så er det også videnskab og derfor rigtigt.
Videnskab er mange ting; men jeg kan ikke undgå at komme til at tænke på, at når man laver et stort regnestykke, så er en fejl på 0,5 i starten af regnestykket med til at forvrænge facit ganske meget.
Hvis man absolut vil have et resultat frem, så skal det såmænd også nok lykkes og det er nok en kedelig tendens i vores tid.
Hvis jeg ikke hekt kan erklære mig enig i dine resultater, betyder det jo ikke, at jeg dermed ikke tror på videnskaben, generelt.
Og må jeg så i al respekt for vore forfædre tilføje, at forskellene på vi nulevende og de folk du nævner fra stenalderen, de er/var mange; men mængden af viden er/var formentlig den samme.
De gamle mennesker havde bare ikke den "maskinmæssige" viden, som vi har i dag.
Til gengæld var der områder, de vidste kolossalt meget mere om, end vi gør.

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

Kære Erik Nørgaard
Jeg synes du skulle læse nogle af de artikler jeg har skrevet. Jeg er selv overrasket over resultatet. Jeg har ud fra en naturvidelsakbelig tilgang analyseret godt 150 gangretninger, for det meste koncentreret på Sjælland. Disse retninger danner et meget markant mønster. Jeg har så antaget forskellige hypoteser vedr. solen og månen. Det næste skridt er så at "bygge" en model som kan reproducerer de målte gangretninger. Der foretages så en statistisk test mellem model og observationer. Hvis sandsynligheden for at de to fordelinger antager en vis værdi kan man antage en nul-hypotese. Hvis man kan antage en nul-hypotese betyder det at de to fordelinger kan repræsenterer samme fordeling. Min kalenderhypotese giver en sandsynlighed på 90% for at de to fordelinger repræsenterer samme fordeling. Dette er en videnskabelig metodisk tilgang. Hvis du kalder det pseudovidenskab anklager du hele det naturvidenskabelige grundlag. Det er naturvidenskaben der har bragt os på det tekniske og videnskabelige niveau vi er på i dag. Ellers havde vi stadig levet i stenalderen.
vh Claus Clausen

Jættestuer var stenalderfolkets kalender

Nej,nej, nej!
Dette er altså ikke andet end pseudovidenskab, der baserer sig på antagelser og eventyrlige ønsker.
Rigtig videnskab tager stilling ud fra konkrete og konstaterbare fakta og såfremt disse elementer ikke er til stede, tager man slet ikke stilling eller uddrager en lære.

Denne sentens:
"På den måde kunne stenaldermenneskerne vide, hvornår de skulle afholde et ritual, der passede til årstiden"
- siger det hele!

Hvorfor i himlens navn skulle de dog afholde et ritual?
Kunne det dog ikke være, at en af de gamle blot havde sagt:
- Nu er det tid for såning!
Simpelthen fordi han havde erfaringen.
Hvorfor skal det hele fra den tid gøres så trekantet, okkult og overtroisk.
De "gamle mennesker" har ikke været anderledes end os. De har haft de samme ønsker, krav og behov - stort set. Men det er der jo ikke noget "spændende" ved.
Den største løgner om tidligere tid (og som iøvrigt levede midt i den) var Tacitus.
Hvorfor skulle han tage tilbage til Rom og fortælle, at vi i Norden stort set levede ligesom romerne.
Det var der da ikke noget spændende ved og for at han kunne få financieret en ny tur herop, var han da nødt til at fortælle hvor sort og okkult og vildt underligt, det hele var heroppe.
Så kunne de jo netop gyse velbehageligt i Rom og få lyst til at financiere en ny tur til "Det sorte Nord".
Hvornår begynder vi at anskue de "gamle mennesker", gennem de briller de fortjener.
Så er det jo trods alt heller ikke længere tid siden, - vel.

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestuerne (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfor er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestueren (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfro er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestueren (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfro er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestueren (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfro er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestueren (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfro er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Kære Peter Ole

Kære Peter Ole Kvint
Gravlæggelser i jættestuer er noget senere end da de blev bygget. Derfor er det uvidst hvad den oprindelige funktion har været. Danske arkæologer har vist at gangen blev anlagt efter en sigtelinje. Orienteringen af jættestueren (fra omkring 3300 fvt) er anlagt efter samme retninger som dysserne (fra omkring 3550 fvt) som igen er anlagt efter retninger af de tidlige langhøje (ca. 4000 fvt). Derfro er orienteringsmønsteret omkring 6000 år gammelt. Det er omkring det tidspunkt hvor Tragtbægerkulturen bringer landbruget til Danmark. Og så er der i øvrigt ikke brug for hypotesen om UFO'er. Tragtbægerkulturens mennesker kunne sagtens selv tænke. Du bør i øvrigt læse nogle af mine videnskabelige artikler. Eller dem der har været i KVANT. Det er altid bedst at udveksle tanker og ideer ud fra samme kontekst.
Claus Clausen

Stinkende lig.

Ideen er latterlig. Normalt var gangen til jættestuerne lukket. Og inden i dem var der lig og knogler.

"For 6.000 år siden skete der et dramatisk vendepunkt i historien."

3.200 år f.v.t. Jættestuerne blev bygget. Det er 5.200 år siden.

Det første landbrug blev udviklet i den Frugtbare Halvmåne for 11.000 år siden.

Dette første landbrug var vintersæd. Claus Clausen mener at have bevist at det istedet var vårsæd.

Det næste må være en artikel om at jættestuer er UFO-landingspladser.

Vi har rettet i artiklen

D. 30. november over middag rettede vi, efter aftale med Claus Clausen, i artiklens tekst for at fremhæve en vigtig detalje ved teorien: 'Kalenderen' blev brugt i forbindelse med en årstidsbestemt rituel praksis - og ikke alene til at angive, hvornår stenalderfolkene skulle høste og så.

Niels Ebdrup, journlaist

Jættestuer og rituel kalender

Det er vigtigt at understrege at jættestueren og dysserne fungerede som et slags kalendersystem der kunne bruges i en rituel sammenhæng. Når det er ved at blive forår og tid til at så står forårsfuldmånen op omkring en bestemt retning (100 grader regnet med uret fra geografisk nord). Når månen gjorde dette kunne man afholde et forårsritual. Overordnet virkede hele systemet så det kunne ud pege "helligdage" svarende til bestemte tider på året. Man kunne også kalde systemet for en årstidsviser, men en rituel årstidsviser.
Claus Clausen

Høstmånen

Fuldmånen i september, dvs. høstmåneden, ser ikke anderledes ud end alle andre fuldmåner, men dens optræden på aftenhimlen er anderledes, hvilket vores stenalderforfædre formodentlig har bemærket og draget fordel af.

For at bemærke dette, er det nødvendigt, at have kendskab til, hvordan en "normal" måne opfører sig. På grund af Månens østgående bevægelse omkring Jorden står den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men gennemsnitlig betyder, at der er store variationer i årets løb.

Om foråret står fuldmånen (naturligvis) op ved solnedgang. Næste aften går der næsten 1½ time mere, og ligeledes den følgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske få nætter efter fuldmåne viser den sig ikke før efter midnat. Så på en måde er den forsvundet fra himlen. Forårsfuldmånen har et kort liv.

Om efteråret er forholdene de modsatte. Fuldmånen står igen op ved solnedgang, og de følgende aftener bliver forsinkelsen kun ganske få minutter, og jo højere mod nord man bor, jo kortere bliver forsinkelsen. På de helt nordlige breddegrader kan man faktisk opleve, at Månen står tidligere op næste dag end dagen i forvejen. Man har derfor en klart lysende måne på østhimlen lige efter solnedgang mange aftener i træk. Den er næsten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for, at vi dag kalder den Høstmånen. Høstmånen lyste meget bekvemt den ene aften efter den anden og forlængede dermed på en måde dagen, så høsten også kunne foretages efter solnedgang.

Ritualer mv.

Hej Rikke
Jeg giver dig ret. Det fremgår ikke tydeligt at månen blev brugt i en rituel sammenhæng.Det er nemlig det det drejer sig om. For selvfølgelig kunne de se på kornet når det skulle høstes.
Hilsen Claus Clausen

Har jeg misset noget??

Eller mangler der noget i artiklen?
Jeg kan altså ikke få det til passe:
De er sofistikerede nok til at beregne vinklerne for fuldmåne, men kan ikke se på kornet hvornår det er klar til at blive høstet.
Mons tro at "kalenderen" blev brugt til noget andet f.eks fejringer/ritualer i forbindelse men årstiderne.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.