Kan det guddommelige findes i hjernen?

Forskerne har længe ledt efter 'The God Spot' i den menneskelige hjerne. Hvor sidder religionen?

I følge en ny undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet PNAS, består religiøs tro af tre komponenter og opstår ikke blot et, men indtil flere steder i den menneskelige hjerne.

»Vores analyse viser tre psykologiske hoveddimensioner for religiøs tro: Opfattelsen af guds indgriben og tilstedeværelse, opfattelsen af guds følelser, og de erfaringer og den lære som mennesket har fra kirken.«

Det siger Jordan Grafman, professor ved US National Institute of Neurological Disorders and Stroke. Han mener, de nye opdagelser viser det biologiske grundlag for, at mennesker tror på højere magter.

Oplyste hjernedele

»Religiøs tro og opførsel er et kendetegn ved det menneskelige liv. Den har ikke nogen accepteret parallel hos dyr, og vi finder tro i alle kulturer,« siger Grafman til den britiske avis 'The Independent'.

For at knytte religiøs tro til områder i hjernen tog forskeren billeder af hjernerne hos en gruppe forsøgspersoner med en såkaldt fMRI-scanner.

Samtidig skulle forsøgspersonerne tænke, så det knagede på religiøse og moralske spørgsmål og vurdere udtalelser om religiøs tro.

Dermed kunne forskerne se, hvilke dele af hjernen, som lyste op med aktivitet, og knytte dette til den type af aktivitet, som man fra tidligere ved plejer at foregå i netop disse områder.

»Det virker til, at religiøs tro ikke har nogen særstilling i hjernestrukturen. I stedet ser det ud til, at troen på en højere magt ligger indarbejdet i et bredt spektrum af tankesystemer, som vi allerede bruger hver dag,« siger han.

Ingen 'God spot'

Forskerne mente at finde en lighed mellem hvordan menneskehjernen vurderer andre menneskers opførsel, og hvordan den opfatter Guds interaktion med menneskene.

De mente også at kunne se, at områder i tindingelappen havde høj aktivitet, når forsøgspersonerne brugte viden om kirkens lære. Denne del af hjernen er fra tidligere knyttet til lagring af minder og sprog.

Tindingelappen er også tidligere foreslået som hjemsted for religiøsitet i hjernen.

Forskeren Vilayanur Ramachandran fra University of California hævder, at han kan give mennesker en følelse af religiøsitet ved at give dem en hjelm på, som stimulerer netop dette område med et magnetfelt. Se video fra BBC-dokumentar her.

Men Grafmans undersøgelse antyder altså, at religiøsitet ikke bare sidder et sted. Religiøsitet har ingen unik position i hjernen - med andre ord ingen 'God spot', mener han.

Undersøgelsen antydede imidlertid, at mens to af hjernedelene knyttet til religiøs tro var særegne for mennesket, kunne man også finde koblinger til en ældgammel, dybereliggende del af hjernen. En del som vi har fælles med aberne og andre primater.

Dette er måske værd at tænke lidt på, næste gang du ser en abe, som klør sig i nakken?

Religion ved naturlig selektion?

Ved at spore religiøs tro til hverdagsagtige hjernefunktioner som udvikles og forandres ved evolution, viser fundene, at religiøs tro også kan være en sådan tilpasningsdygtig egenskab, mener Jordan Grafman.

Forskere er meget uenige om, hvorvidt religiøs tro er nedskrevet i vores biologi, eller om den er et mere mystisk og særstillet fænomen.

Flere biologer med en evolutionistisk tilnærmelse til religiøsitet mener, religiøse mennesker måske fra tidligere tider kan have fået en fordel fra naturen, eftersom religionen måske motiverede dem til at overleve hårde perioder.

Andre mener, at religiøs tro er en bivirkning af menneskets tilbøjelighed til at søge efter logiske svar på spørgsmål om verdenen uden om os.

Ingen teologimodsætning

Halvard Johannessen er højskole-lektor i teologi og doktorand ved praktisk-teologisk seminar ved Universitetet i Oslo.

Han er ikke overrasket over undersøgelsen, som antyder, at der ikke findes et 'God spot' i hjernen og synes, det er logisk, at man bruger dagligdagens tankesystemer også til religiøs tro.

Teolog Halvard Johannessen

»Levet religion handler primært om helt almindelige livserfaringer, og hvordan vi forstår dem. Nogen har en religiøs tolkning af livet, mens andre ikke har det, men det religiøse udgør ikke noget 'ekstra' i tillæg til det almindelige,« siger han.

- Men hvordan forholde man sig til forskning, som siger, at religionen sidder i kød og blod på denne måde?

»Hvor skulle religionen ellers sidde? Moderniteten er desværre fanget i en dualistisk virkelighedsopfattelse. Gud og alt som har med åndelighed at gøre er adskilt fra det kropslige 'nede på jorden', som om verden var delt op i to etager.«

»Det virker som om, at forestillingen om, at der findes en 'God-spot' i hjernen, afspejler dette syn - som om Gud er rejst og kun har efterladt sig en nervebane.«

»Mange teologer udvikler nu holistiske modeller - de tænker på Gud som nærværende i hele den biofysiske verden. Jeg er mere besnæret af tanken om kosmos som 'the God-spot',« siger Johannessen.

- Forskerne siger også, at denne undersøgelse antyder, at religiøsitet er en egenskab
erhvervet gennem evolution, fordi den gav en inspiration til at overleve. Tror du det?

»Det må du næsten spørge en evolutionsbiolog om. Som teolog vil jeg sige, at menneskets religiøsitet hænger sammen med dets evne til at overskride sit eget her og nu,« siger Johannessen.

»Religiøsitet hænger sammen med grundlæggende menneskelige egenskaber som sprog, forståelse, hukommelse, forestillingsevne, kreativitet og vilje. Med andre ord tror jeg, religiøsiteten er lige så gammel som mennesket selv.«

»Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt religion er en kilde til livsmod og til at tackle livet, så er jeg overbevist om, at mange oplever troen som en hjælp i mødet med livets store spørgsmål og brutale realiteter,« siger Halvard Johannesen afsluttende.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov