Annonceinfo

Når Gud holder øje, er vi sødere ved fremmede

Tror du på Gud eller Allah, har det en betydning for, hvordan du opfører dig over for andre. Det beretter forsker fra Aarhus Universitet, som er med i et nyt internationalt studie.

De deltagere i studiet, der kom fra en kultur med en moraliserende religion, havde også en tendens til at være mere generøse over for religionsfæller, som de slet ikke kendte. (Foto: De Visu/Shutterstock)

Når Biblen eller Koranen prædiker moralsk opførsel og lover straffe, hvis du ikke opfører dig ordentligt, tyder noget på, at det virker efter hensigten.

Et nyt internationalt studie med dansk deltagelse peger i hvert fald på, at hvis man tror på en gud, der straffer dårlig opførsel, så opfører man sig mere socialt og ærligt over for sine medmennesker.

»Folks syn på deres guder har en direkte betydning for den måde, de opfører sig over for andre mennesker,« siger lektor Dimitris Xygalatas fra Aarhus Universitet, som har deltaget i studiet.

»Mere præcist kan vi se, at de, som tænker på deres gud som moraliserende, straffende og vidende, har en tendens til at opføre sig mere rimeligt over for andre – også selvom de ikke er i familie med dem,« fortsætter han.

Studiet er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Kristendom og islam har moraliserende guder

De 'moraliserende' guder er gudeskikkelser, som mennesker opfatter som  magtfulde og alvidende. De har en forkærlighed for moralsk opførsel og de straffer, i en eller anden udstrækning, dem, der ikke følger reglerne. Den slags gud kender vi fra kristendommen, islam og jødedommen.

Mindre samfund tror, ifølge Dimitris Xygalatas, mere på lokale guder, som ikke nødvendigvis går så meget op i moral.

»Ånder, dæmoner, forfædre og spøgelser har en tendens til at gå mere op i at modtage offergaver og ritualer, end de går op i, om folk spiser svinekød eller har sex før ægteskab,« siger Dimitris Xygalatas, som er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Og det er netop typen af gud, som, forskerne mener, gør en forskel for, hvordan mennesker opfører sig over for andre.

»Tidligere forskning har vist, at religion ikke har nogen betydning for moralsk opførsel. I det her studie kiggede vi nærmere på religion for at spørge 'når man ser på alle typer religiøsitet – hvilke har så størst betydning for vores moralske opførsel?'. Det viser sig, at det ikke handler om, hvorvidt man tror på en gud, men hvilken type gud, folk tror på,« siger Dimitris Xygalatas.

Spil viste, hvor moralske deltagerne var

Fakta

Om studiet
I studiet deltog 591 mennesker fra otte forskellige samfund i Vanuatu, Fiji, Brasilien, Mauritius, Rusland og Tanzania.

Deltagerne tilhørte forskellige religiøse traditioner: kristendom, hinduisme, buddhisme samt en række lokale traditioner.

Forskerne interviewede deltagerne og udførte to økonomiske spil på dem, hvor de ved hjælp af en terning skulle fordele penge i to kopper

- Spil 1: pengene blev fordelt mellem deltageren selv og en fremmed med samme religion, der boede langt væk.

- Spil 2: pengene blev fordelt mellem en fremmed med samme religion, der boede langt væk, og en lokal med samme religion.

Ingen observerede deltagerne under spillet, og det gav deltagerne mulighed for at snyde.

Når forskerne holdt en række variable konstante, kunne de se en sammenhæng: jo mere deltagerne kaldte deres moralistiske guder for straffende, jo flere mønter uddelte de til fremmede i forhold til, hvor mange mønter de gav til sig selv og folk fra deres nærområde.

I studiet har forskerne interviewet 591 personer fra otte forskellige lokale samfund over hele verden - lige fra Brasilien til Tanzania. Deltagernes religioner talte både kristendom, hinduisme, buddhisme og tro på forfædre eller magi.

Udover at interviewe og observere deltagerne udsatte forskerne de religiøse folk for et økonomisk spil, som skulle vise, hvordan de handler over for andre mennesker.

Lidt forenklet gik spillet ud på, at deltagerne skulle dele en betydelig mængde penge mellem sig selv og fremmede med samme religion ved hjælp af en terning. Spillet indeholdt dog et lille ’men’: der var nemlig rig mulighed for helt ustraffet at snyde.

»Psykologisk forskning viser, at hvis du vil vide, hvordan folk opfører sig, når det kommer til at være moralsk – det kan gælde altruisme, generøsitet, at snyde, at give til velgørenhed og så videre –, så er det mindst troværdige, du kan gøre, at spørge dem. Vi vil nemlig altid portrættere os selv i et positivt lys. Nogen gange fordi vi med vilje prøver at give os selv et godt ry, men ofte simpelthen fordi vi ikke ved, hvordan vi selv opfører os – vi kan ikke se os selv objektivt. Ved at bruge økonomiske spil kunne vi se den virkelige opførsel,« siger Dimitris Xygalatas.

Og ’gudernes opdragelse’ viste sig at have en effekt. De deltagere, der kom fra et samfund med en moraliserende og straffende gud, benyttede sig nemlig i mindre grad af muligheden for at snyde med pengene, end de deltagere, der havde andre typer guder. Det tolker forskerne som, at troen på en straffende gud gør os mennesker mere ærlige og sociale over for andre end bare vores nærmeste.

Straffende guder kan have ført til højtudviklede samfund

Men studiet fortæller måske endnu mere end, at typen af gud kan påvirke din opførsel. Det nye studie puster nemlig liv i en kendt teori om mægtige guder, 'Big Gods'.

»For at være helt ærlig, var min første reaktion på resultaterne 'wow, de havde ret!'. 'De' er mine kollegaer Ara Norenzayan og Joseph Henrich fra University of British Columbia, som forudså disse resultater i deres teorier,« forklarer Dimitris Xygalatas.

Teorien om Big Gods går på, at troen på moraliserende og straffende guder gjorde det muligt at udvikle samfund, netop fordi de straffende guder regulerede menneskenes opførsel, moral og samarbejdsevne.
De højtudviklede samfund og 'store' moralske guder hører altså sammen, hvis man skal tro teorien.

Studiet støtter omdiskuteret teori

Selvom hverken dette eller andre studier endeligt kan bevise Ara Norenzayan og Joseph Henrichs teori om store guder og udviklingen af samfund, peger studiet i samme retning som deres teori om Big Gods, mener Dimitris Xygalatas.

»Evolutionære spørgsmål, som handler om tro og opførsel, kan aldrig blive besvaret endeligt. Vi kan kun forbedre vores gæt. Vores resultater støtter teoriens påstand om den rolle, guder kan spille i menneskesamfund,« siger Dimitris Xygalatas.

Ifølge teorien om 'Big Gods' har troen på de mægtige guder været med til at opbygge samfund. Nogle forskere mener dog, at det ligeså godt kan hænge sådan sammen, at udviklede samfund er dem, der får behov for at tro på de mægtige guder. (Foto: Shutterstock)

Også postdoc Uffe Schjødt, som blandt andet forsker i religionspsykologi på Aarhus Universitet, bider mærke i, hvordan studiet trækker på teorien om 'Big Gods'. Han har ikke deltaget i studiet, men har godt overblik over dette område af forskningen.

»Teorien om den straffende gud som et redskab til at gøre mennesker mere sociale er en populær teori, som er blevet fremsat af flere af artiklens forfattere. Meget af den bagvedliggende forskning er dog i øjeblikket under voksende kritik fra andre forskere, som har forsøgt at replicere deres resultater uden held,« siger Uffe Schjødt. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at teorien ikke passer, forklarer han.

»Selvom teorien er kontroversiel, så giver den intuitivt god mening, og studiet her kan ses som en ny og interessant form for videnskabelig støtte,« siger Uffe Schjødt.

Resultaterne gælder ikke hele verden

Uffe Schjødt kalder studiet »meget interessant«, men han gør opmærksom på, at spillene i studiet ikke viser, om andre faktorer end gudstro spiller ind, når forsøgsdeltagerne skal fordele penge i forskernes spil.

Dimitris Xygalatas mener dog, at studiets data er så gode, som de kan blive.

»Vores forskning involverer adskillige antropologer, som har arbejdet i månedsvis i områder, som de har kendt i årevis. Den omfattende data gav os mulighed for at kontrollere for utallige faktorer, som kunne have betydning for analysen. Du vil sjældent i et samfundsvidenskabeligt studie af denne størrelse finde sådanne niveauer af robusthed,« siger Dimitris Xygalatas.

Adjunkt i økonomi Jeanet Sinding Bentzen forsker i religion og indkomstforskelle på Institut for Økonomi ved Københavns Universitet. Hun mener også, at spillene er designet, så andre faktorer spiller så lidt ind på resultaterne som muligt.

Hun har dog stadig kritikpunkter til studiet.

»Et hovedkritikpunkt er studiets generaliserbarhed. Selvom spillene udføres blandt mange individer inden for hvert samfund, sammenlignes reelt set kun otte samfund rundt omkring i verden. Vi ved derfor ikke, om den samme tendens eksisterer i resten af verden. Men alligevel er det interessant: studiet er så at sige mikrogrundlaget for en test af hypotesen om, hvorvidt eksistensen af moraliserende guder fremmer vor samarbejdsevne,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Jeanet Sinding Bentzen mener dog overordnet, at studiet er veludført, og hun synes, det undersøger en interessant sammenhæng.

»I forskning der undersøger spørgsmål, som er så store og brede som det her, vil der altid være noget, man kan sætte en finger på. Så sagen er, om man vil stille de store spørgsmål og stå for skud, eller om man vil stille små spørgsmål, som måske er lettere at svare på, men som måske ikke er så interessante. Jeg er fortaler for de store spændende spørgsmål,« siger Jeanet Sinding Bentzen. 

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg