Tøjbranchen har en stor interesse i at moden skifter. For det giver nye kunder i butikken. (Foto: Colourbox)

Hvad har du på lige nu? Noget sort? Noget kaki-farvet? Gladiatorsandaler? Sneakers?

Lige gyldigt hvad du har på, har det noget at gøre med mode og med trends og tendenser. Den københavnske modeuge er skudt i gang, og modehusene er klar til at fortælle os, hvordan vi skal klæde os om et lille års tid, nemlig i forår og sommer 2011.

Men hvor opstår de tendenser, som de langbenede modeller bærer ned ad catwalken?

Det kan Maria Mackinney-Valentin, underviser og trendforsker ved Danmarks Designskole, svare på. Hun forsvarede i juli en ph.d. med navnet 'On the nature of trends'. I afhandlingen gennemgår og undersøger hun de eksisterende teorier, udvikler dem og tilføjer sine egne konklusioner.

Christian Dior dikterede kjolernes længde

For at forklare, hvordan trends opstår, skal vi først se på historien.

Paris var det absolutte modecentrum i starten af 1900-tallet. Moden var centraliseret, og det var i byernes by, at alting opstod. Nogle få designere havde magten, og dikterede hvordan den vestlige verdens kvinder skulle klæde sig.

»Coco Chanel og Christian Dior kunne uden indblanding beslutte, hvor lange kjolerne skulle være,« siger Maria Mackinney-Valentin.

Miniskirtet styrer moden

I midten af århundredet blev også London en vigtig faktor.

Det skyldes blandt andet Mary Quant og hendes miniskirt, og britiske modeller som Twiggy, der kendetegnede 60'erne. I en lang periode delte Paris og London modemagten mellem sig, og næsten alle trends udsprang fra de to byer.

Men i 1990'erne ændrede noget sig. Globalisering fik indflydelse på moden, og måden, tendenser opstod, ændrede sig sideløbende.

Demokratisk mode

Et rhizom en type af rodnet, som kan findes blandt bregner og skvalderkål. Det er karakteriseret ved, at rødderne vokser horisontalt. (Illustration: Kristina May/Mayk Design, for Mind Design)

Med digitalisering og internet bliver moden ikke længere spredt oppefra og ned gennem et hierarki. Paris og London er ikke eneherskende trendsættere længere.

Moden kommer alle steder fra. Den udvikler - og spreder sig i højere grad horisontalt eller nedefra og op, og alle kan i teorien påvirke moden. Selv designerne søger inspiration blandt almindelige mennesker, som da Vivienne Westwood, en berømt britisk designer, sendte en hel kollektion på gaden, der var inspireret af hjemløse.

»Forbrugerne har fået langt større indflydelse, og moden er blevet mere demokratisk,« fortæller Maria Mackinney-Valentin.

Demokratiseringen kan blandt andet ses på antallet af såkaldte modeblogs, der er eksploderet de seneste år. Og modebranchen har taget bloggerne til sig, og lader sig inspirere af dem. For eksempel sad den amerikanske teenage-blogger Tavi Gevinson, kendt som Style Rookie, sidste år på første række til alle de største modeshows.

Mode er som skvalderkål

En af de vigtigste konklusioner i Maria Mackinney-Valentins ph.d. er da også, at moden i dag spreder sig på nye måder end tidligere. Og med hjælp fra botanikken har hun udviklet en forståelsesramme, der kan forklare, hvordan trends spreder sig, og hvor de kommer fra.

Teorien er baseret på et såkaldt rhizom. Det er et bestemt slags rodnet, der findes blandt skvalderkål og nogle typer af bregner. Rhizomet er karakteriseret ved, at der ikke er noget centrum for nettet af rødder, og at rødderne spreder sig horisontalt under jorden, hvor nye planter vil poppe op over det hele. Rhizom er desuden et filosofisk koncept, der er udviklet af Gilles Deleuze og Felix Guattari.

Trends ændrer sig, men forsvinder ikke

Maria Mackinney-Valentin bruger rhizomet til at beskrive, hvordan trends opstår, udvikles og spreder sig i dag. Som skvalderkålens rødder vokser trends horisontalt, og de har ikke noget centrum. Trends spreder sig, ændrer sig og vokser måske sammen med andre trends.

Og selvom de forsvinder fra overfladen, altså modebilledet, er de ikke væk - de muterer, og kommer frem i anderledes former. De radikale skift, der tidligere fandt sted i moden fra sæson til sæson er mindre markante nu, og tendenser ændrer sig gradvist frem for at forsvinde.

Mode i teorien

Maria Mackinney-Valentin har også undersøgt hvorfor moden skifter. Det er der en række teorier, der kan forklare, og dem gennemgår og sammenfatter hun i sin ph.d. Resultatet er en værktøjskasse, som designere, trendbureauer eller pr-folk kan bruge, når de skal analysere for eksempel forbrugeradfærd.

»Jeg har været igennem al tilgængelig teori om trends. Den ældste tekst var fra 1818,« fortæller hun.

Hvorfor er blå den nye sort?

Ifølge Maria Mackinney-Valentin er der 5 teorier, der hver for sig eller sammen kan forklare, hvorfor trends opstår.

Socialmekanismen: 'Mode er et socialt fænomen,' skriver Maria Mackinney-Valentin i sin afhandling. Historisk set blev tøj brugt til at vise for eksempel klassetilhørsforhold. I dag gør socialmekanismen sig gældende i mange sammenhænge, og den er hele tiden i spil. Grupper som punkere, poptøser eller polerede mappedyr klæder sig alle efter bestemte trends, der er gældende indenfor netop deres gruppe, og som giver den en følelse af samhørighed. Trends indenfor de enkelte grupper opstår tit ved, at nogle enkelte ønsker at skille sig ud, og så bliver de kopieret. Det kaldes også 'trickle down-effekten,' hvilket betyder, at moden bevæger sig oppefra og ned, og spreder sig fra de få til de mange.

Neomani:

'Mani efter nyt' kalder Maria Mackinney-Valentin neomani-positionen. »Trends opstår, fordi vi har trang til - og behov for det nye,« forklarer Maria Mackinney-Valentin. Neomani kan forklare, hvorfor vi sæson efter sæson hylder 'nye' tendenser, der egentlig ikke er nye. For eksempel har 80'er-fænomenet skulderpuder netop haft en renæssance sammen med hullede jeans og plateausko. Neomani har rod i det post-moderne samfund, hvor en grundtanke er, at intet hænger sammen og at alt er tilladt. Der hersker en 'anything goes'"-tilgang. Det kan afspejle sig i tøjet, og derfor kan unge kvinder, der kombinerer fine kjoler med tunge læderstøvler ses som en trend, der har oprindelse i neomani-positionen.

Markedspositionen

: Mode er en industri, og det er en industri, der er helt afhængig af skiftende trends. Hvis moden var statisk, ville modeindustrien tjene meget mindre, end den gør i dag, hvor der kommer nye trends jævnligt. De nye trends skaber omsætning til industrien, og derfor kan der være trends, der kun bliver trends, fordi industrien skubber dem frem. Når markedet har fået nok af én ting, holder industrien op med at producere dem og sætter nye ting i omløb, så der kan komme penge i kassen.

Forførelse:

'Mode er en del af strategien bag forførelse og tiltrækning,' skriver Maria Mackinney-Valentin om Forførelses-teorien. Det betyder, at et samfunds fokus på skiftende dele af kroppen eller forskellige kropsidealer bliver afspejlet i moden, og også kønsroller påvirker Forførelses-teorien. Historisk stammer den fra en tid, hvor kvinder var afhængige af mænd og måtte klæde sig på for dem. Forførelsespositionen kan ses i moden lige nu, når der er mere og mere ladylike og feminint tøj at finde, efter det drengede look har været dominerende i flere år. Der sker et skift i skønhedsidealer, og det ses i modebilledet.

Tidsånd:

Jeg har været igennem al tilgængelig teori om trends. Den ældste tekst var fra 1818.

- Maria Mackinney-Valentin

Mode kan sige noget om, hvad der optager os på et givent tidspunkt. Sådan kan man forstå Tidsånd-teorien . I krisetider dækker man sig til og søger tryghed i tøjet, mens tider med fremgang kan være karakteriseret ved lettere materialer og lysere farver. Tidsånd-teorien blev første gang omtalt af Louis XIV (1638-1715), der skal have sagt, at 'mode er historiens spejl.' Der er en række faktorer, der påvirker tidsånden, blandt andet vigtige begivenheder eller idealer. Eksempelvis bekymrer vi os meget for miljøet. Derfor er 'grønt' tøj blevet mere og mere udbredt, og store kæder som H&M sælger t-shirts og toppe i økologisk bomuld.

Mode er kompleks

Når du i morgen tidlig tager tøj på, så prøv at spørge dig selv: Hvorfor er det egentlig de bukser, du tager på? Skyldes det, at det er sådan, I klæder jer i din klasse eller på din arbejdsplads - er det socialmekanismen, der spiller ind? Eller er det fordi du synes, de er nye og anderledes - neomanien, der taler? Vil du måske gerne fremhæve den del af din krop - er det forførelse, der er dit mål?

Det er sandsynligt, at der er flere grunde til dine valg, for mode er komplekst.

»Trends er noget sammensat noget, og det må det jo være, for det tjener så mange formål. Man kan ikke komme med én forklaring,« siger Maria Mackinney-Valentin.

Der er altså langt mere end overflade på spil, når vi vælger en ny bluse i en butik. Og den bevidsthed arbejder Maria Mackinney-Valentin på at udbrede. Hun uddeler sin ph.d. til folk i modebranchen, holder foredrag og laver konsulentarbejde.