Masser af fuck, bitch, pis, lort og fanden i DR's børneserier
DR-serierne ’Pendlerkids’ og ’Panisk Påske’ rummer videnskabeligt bevist langt flere bandeord end almindeligt talesprog. Forskere er ikke helt enige om, hvorvidt det er et problem.
Fuck, pis, fanden og helvede! Der er flere bandeord i DR-serierne 'Pendlerkids' og 'Panisk Påske' end i almindeligt, talt dansk, fastslår bandeordsforsker. (Foto: <a href=" http://www.shutterstock.com/da/pic-215867965/stock-photo-retro-vintage-pissed-off-hater-man-insulting-with-angry-face-swearing-with-bad-mood-insulting.html?src=hCggtlZjgIAMBX_5nBPSpw-2-33">Shutterstock</a>)

»Fuck«, »bitch«, »klammo« og »freaking pervert«.

Blot et udvalg af bandeordene i DR-serierne ’Pendlerkids’ og ’Panisk påske’ - begge omdiskuterede for deres brug af bandeord og aggressivt sprog.

Især ’Pendlerkids’ fik i 2012 masser af forældre på mærkerne, og i debatten på DR’s Facebook-side kom der mere end 1.000 kritiske kommentarer.

Mens nogle fandt sproget for groft, mente andre, at der blot var tale om en gengivelse af virkeligheden.

Bandeordsforsker og adjunkt Marianne Rathje fra Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet har analyseret de to tv-serier og kan nu afsløre, om sproget i Ramasjang-serierne var værre, bedre eller blot en afspejling af almindeligt, talt dansk.

»Der er langt flere bandeord i de to tv-serier, end der er i almindeligt dansk talesprog. Frekvensen er op til 9 gange højere, når man optæller bandeord per 1.000 sagte ord,« konkluderer Marianne Rathje, der har skrevet en artikel om de to tv-serier til den engelske antologi 'Advances in Swearing: New languages, new contexts', som endnu ikke er udkommet.

Optælling af 'fuck' afslører langt flere bandeord i DR's serier

Bandeordsforskeren har ganske enkelt optalt fy-ordene og er nået frem til, at mens der er 1,24 bandeord per 1.000 ord i almindelig tale, så er der 8,3 bandeord i ’Pendlerkids’ og 11,05 i ’Panisk Påske’.

Fakta

TV-serierne 'Pendlerkids' og 'Panisk Påske' indeholder flere bandeord end almindelig tale:

Bandeord pr. 1000 ord:

Pendlerkids: 8,3

Panisk Påske: 11,05

Almindelig tale: 1,24

Kilde: Marianne Rathje

Marianne Rathje har sammenlignet seriernes sprogbrug med et såkaldt generationskorpus, som hun har indsamlet til et studie af sprog i forbindelse med sin ph.D.-afhandling.

Korpusset består af 24 samtaler foretaget i 2001 og 2002 mellem en række kvinder i alderen 16-78.

Forskeren erkender selv, at det havde været ideelt med et mere nutidigt sammenligningsgrundlag og en ligelig køns- og aldersfordeling.

Især fordi internationale studier – som forskeren også selv påpeger – viser, at mænd bander mere end kvinder.

Trods de forbehold holder hun fast i konklusionen: Der ER langt flere bandeord i de to tv-serier, end der er i almindelig talt dansk.

»Der er simpelthen tale om så voldsom en forskel, at det ikke lader sig forklare med materialets alder, eller at der kun er tale om kvinder i sammenligningsgrundlaget,« siger Marianne Rathje.

Unge og gamle bander stort set lige meget

Især de unge bander mere i tv-serierne, end de gør i virkeligheden.

Fakta

Unge og gamle bander stort set lige meget:

Bandeord pr. 1000 ord:

Unge (16-18 år): 1,4

Midaldrende (37-46 år): 1,2

Ældre (68-78 år): 1,1

Til gengæld bander vi forskelligt:

Midaldrende og ældre bruger i mere end 9 ud af 10 tilfælde religiøst beslægtede bandeord som helvede, fandens og satans

Unge bruger religiøse bandeord i mere end 5 ud af 10 tilfælde, men er også glade for bandeord beslægtet med kroppens nedre funktioner som fuck, lort og pis, som bruges i mere end 4 ud af 10 tilfælde.

Kilde: Marianne Rathje

Mens de 16-18-årige unge ifølge Marianne Rathjes generationskorpus bandede cirka 1,4 ord per 1.000 ord, så ligger tallene for børnebandeord i ’Pendlerkids’ på 10,6 og i ’Panisk Påske’ på 12,7 bandeord per 1.000 ord.

»Bandeord er således meget overrepræsenterede i forhold til almindeligt talesprog hos børnene i tv-serierne. I virkeligheden bander unge og gamle stort set lige meget,« siger Marianne Rathje.

Og det er ikke kun bandeordene i seriernes sprog, der ikke stemmer overens med virkeligheden.

»Der er heller ikke lige så mange tegn på usikkerhed som eksempelvis øh’er og æh’er. Det er selvfølgelig, fordi dialogen skal flyde og fordi, at det skal være dramatisk,« siger bandeordsforskeren.

Unge siger »fuck«, ældre siger »fandens«

Tv-serierne er lidt tættere på virkeligheden, når det gælder typen af bandeord, men så alligevel ikke helt.

Ældre og midaldrende vælger i almindelig tale mere end 9 ud af 10 gange religiøst beslægtede bandeord som ’fanden’, ’satan’ og ’helvede’.

Derimod bruger unge næsten lige så gerne bandeord, der er beslægtede med det, som Marianne Rathje kalder 'kroppens nedre funktioner', nemlig ord som 'skide’, ’pisse’ og ’fuck’, som udgør 42,9 procent af bandeordene i almindelig tale.

»En public service-station skal overveje det meget grundigt, når man udsætter en børnemålgruppe for bandeord og aggressivt sprogbrug.«

Marianne Rathje, bandeordsforsker, Syddansk Universitet.

Marianne Rathjes opgørelse viser, at banderiet i tv-serierne hænger bedst sammen med virkelighedens tale hos de unge, hvor henholdsvis 29,4 procent af bandeordene er nedre-relaterede i ’Pendlerkids’, mens det er 48,2 i ’Panisk Påske’.

Til gengæld er de ældres brug af nedre-bandeord overrepræsenteret i tv-serierne.

De midaldrendes og ældres andel af nedre-bandeord er under tre procent i almindelig tale, men i de to tv-serier kommer ligger de på henholdsvis 26,1 procent af bandeordene i ’Panisk Påske’ og 50 procent i ’Pendlerkids’.

Mere skænderi, mere sex på tv

Pia Quist er afdelingsleder og sprogforsker på Nordisk Forskningsinstitut under Københavns Universitet og begejstret for Marianne Rathjes arbejde.

»Det er en god og gennemarbejdet artikel, og jeg er enig i mange af konklusionerne,« siger Pia Quist, der dog – som Marianne Rathje selv – peger på, at sammenligningsgrundlaget kunne være bedre.

»Og der findes faktisk et stort talesprogskorpus under Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, som man kunne analysere til formålet. Men jeg synes stadig, at der er belæg for konklusionerne,« siger Pia Quist.

Hun er ikke overrasket over, at Marianne Rathje når frem til, at der er flere bandeord i DR-serierne.

»TV-dramaer er altid overdrevne i forhold til virkeligheden. Der er flere skænderier, flere mord, mere sex. Der er aldrig en 1:1-relation, selvom om man kalder det realistisk.«

Pia Quist, sprogforsker, Københavns Universitet

»Det ville tværtimod have overrasket mig, hvis det forholdt sig modsat. TV-dramaer er altid overdrevne i forhold til virkeligheden. Der er flere skænderier, flere mord, mere sex. Der er aldrig en 1:1-relation, selvom om man kalder det realistisk,« siger Pia Quist.

Unge kopierer vendinger som »jeg nakker dig«

Marianne Rathje har ikke en forskningsbaseret holdning til, om det er problematisk, at der bandes mere i tv-serier for børn end i virkeligheden.

»Jeg har en personlig holdning, og det er, at en public service-station skal overveje det meget grundigt, når man udsætter en børnemålgruppe for bandeord og aggressivt sprogbrug,« siger Marianne Rathje.

Bandeordsforskeren understreger selv, at det endnu ikke er forskningsmæssigt bevist at, sprogbrug i fjernsynet og andre medier påvirker vores sprog.

»Men jeg tror, at de 7-12-årige kopierer det sprog, de hører. Og jeg tror, at det gør det sværere for forældre at fortælle børn, at de ikke skal bruge grimt sprog, når de hører det i tv-serier,« siger Marianne Rathje.

»Fra min egne dagligdags erfaringer kan jeg konstatere, at min 9-årige datter og hendes kammerater pludselig brugte vendinger som ’jeg nakker dig’, ligesom der pludselig kom ord som ’fuck’ og ’fucking’ ind i deres sprog efter, at de havde set ’Pendlerkids’,« siger bandeordsforskeren.

Tv kan også blive for velfriseret

Lige dét har Pia Quist ikke oplevet.

»Jeg er selv mor til en datter, og det kan omvendt godt irritere mig, når heltedrengene bander, men at heltepigerne ikke gør. Det kan også blive for velfriseret. At selve bandeordene kommer i fjernsynet, provokerer mig ikke,« siger Pia Quist.

Hun er ikke bekymret for, om sprogbruget i tv-serierne forværrer publikums sprog.

»Jeg har ikke set de to tv-serier. Men jeg kan godt genkende, at de bander meget for eksempel i ’Backstage’ på DR Ultra, hvor jeg selv godt kan blive lidt spids af at høre på det. Men der er ikke noget belæg for at sige, at børn kommer til at bande mere på grund af det,« siger Pia Quist.