Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kom med til Danmarks nye natur- og vidensfestival

Annonce:

Store musiknavne er udskiftet med kendte forskere som Vincent F. Hendricks og Rane Willerslew på programplakaten for Danmarks nye festival Bloom.

Bloom er en helt ny slags festival om natur og videnskab, som finder sted i Søndermarken i København 27. og 28. maj. Her kan publikum opleve mere end 80 navne fordelt på 79 arrangementer på 8 scener. Helt gratis.

Festivalen låner af elementer fra musik- og livsstilsverdenen for at skabe en sanselig helhedsoplevelse. Publikum kan eksempelvis gå en tur i Niels Bohrs fodspor, opleve udenlandske topforskere, lytte til digtoplæsninger eller spise langbordsmiddag til tonerne af de danske kunstnere Bisse og Katinka.

»I en sanselig ramme af ånd, natur og lys vil vi på Bloom åbne kompliceret videnskabeligt stof op og gøre det tilgængeligt og fængende. Publikum skal både blive klogere på verdens kompleksitet, men også gerne føle sig tættere på naturen med flagermus-walks, madoplevelser og lyrikoplæsninger,« siger festivalleder, Svante Lindeburg, om den nye festival.

Se hele programmet og læs mere om festivalen her.

lsd