Hvordan skal man i fremtiden stave til Århus?
Det er spørgsmålet i det jyske, efter byens borgmester Nicolai Wammen har foreslået, at Århus fremover skal staves med Aa i stedet for Å. Argumentationen lyder, at det vil gavne byens internationale profil.
Anne Fabricius er lektor på Institut for Kultur og Identitet samt tilknyttet forskningscentret CALPIU på Roskilde Universitet.
Hun kommer oprindeligt fra Melbourne i Australien, og har dermed personligt stiftet bekendtskab med dobbelt-a og å som udlænding. For hende var det udtalen af å-lyden, der var svær, og det havde ikke gjort nogen forskel, hvordan det blev stavet.
Hun har personligt ingen holdning til, om Århus bør være med eller uden bolle-å.
»Man kan argumentere både for og imod. Der er for eksempel ingen med engelsk baggrund, der ved, hvordan bolle-å udtales, så de vil have en tendens til at ignorere bollen over a'et. Dobbelt-a vil de bare se som et langt a,« siger hun.
»Men det kan næsten være det samme, for det vil sikkert komme ud som Arhus alligevel. Begge stavemåder er alligevel forvirrende for udlændinge,« siger Anne Fabricius.
Ifølge Anne Fabricius kan Nicolai Wammen i princippet have en pointe i forhold til det internationale. Der er imidlertid også andre faktorer at tænke på, mener hun.
»Aarhus med dobbelt-a er mere internationalt af den simple grund, at tegnet å ikke findes i særlig mange alfabeter. Ud fra den logik bliver det ganske rigtigt mere genkendeligt. Det hjælper ikke folk til at udtale det rigtigt, men det er måske heller ikke den bagvedliggende motivation,« siger Anne Fabricius.
»Men internationalisering er mere kompleks end som så, og det særlige skandinaviske i bolle-å'ets historie har genklang for mange mennesker. Man skal også have de lokale for øje. Hvis nogen har kæmpet for at have en bestemt stavemåde, er det forståeligt, at de vil være imod. Det er udtryk for det spænd mellem det lokale og det globale, som kommer til at påvirke mange flere ting i fremtiden,« siger hun.
På universitetet i Nicolai Wammens egen by vækker forslaget ikke umiddelbart glæde.
Lektor Henrik Jørgensen fra Nordisk Institut på Aarhus Universitet vil beholde den nuværende stavemåde. Han mener blandt andet, at brugen af dobbelt-a vil være at foregøgle udlændinge en forkert udtale af Århus.
Bolle-å blev officielt indført i Danmark ved retskrivningsreformen i 1948. Ved samme lejlighed afskaffede man stort begyndelsesbogstav for substantiver samt fjernede d'et i modalverberne skulde, vilde og kunde.
»For udlændinge vil det blot være endnu mere uigennemskueligt, hvordan byens navn udtales. Spørgsmålet er, om man skal have en tilsyneladende international stavemåde, som så viser sig at være besværlig, eller om man vil stave byens navn på en måde, hvor man i forvejen kan se, at det ikke helt svarer til internationale stavemåder.«
Han mener heller ikke, at Århus vil få internationale fordele ud af at skifte til dobbelt-a.
»Vi er jo ikke de eneste, der har sådan nogle tegn som bolle-å. Der er også mange forskellige tegn på andre sprog, for eksempel polsk, hvor byen Łódź udtales noget i retning af Wutsj. Og jeg er i øvrigt sikker på, at indbyggerne ikke ville sætte ret stor pris på at få fjernet stregen igennem L'et af den grund,« siger Henrik Jørgensen, som også forholder sig til spørgsmålet ud fra et sproghistorisk perspektiv.
Han har selv været glad for at bo i en by, hvor de fastholdt bolle-å.
»Hvis man har en retstavning, mener jeg, at det er rimeligt at overholde den så langt som muligt,« siger Henrik Jørgensen.
»Man vil med forslaget blot fortsætte med at køre en dobbeltstandard, som har været til stor gene siden middelalderen,« siger han.
Bolle-å'ets første optræden kan således spores tilbage til svenske manuskripter fra middelalderen, og det har været en del af svensk skrift siden da. Der skulle imidlertid gå mange år, før tegnet fandt vej til dansk retstavning.
»Historisk repræsenterede dobbelt-a lyden af et langt a. På et tidspunkt blev lyden rundet, hvilket gav en å-lignende lyd. Skrifttegnet fulgte med, så dobbelt-a i stedet repræsenterede å-lyden,« fortæller Henrik Jørgensen, som mener, at vi lige så godt kunne have importeret bogstavet å med det samme.
Sådan skulle det dog ikke gå, selv om flere har argumenteret for bolle-å'ets berettigelse, blandt andre sprogforskerne Jens Peter Høysgaard i 1743 og Rasmus Rask i 1826.
I 1869 mødtes repræsentanter fra de forskellige nordiske lande i Stockholm til et nordisk sprogmøde for at diskutere en udligning af nordisk retskrivning. Her fik bolle-å'et en klar anbefaling med på vejen, men det var stadig ikke nok til at få indført det omstridte bogstav i Danmark.
Det var ellers lige ved, da den daværende kulturminister Jacob Scavenius i slutningen af 1800-tallet var tæt på at få bolle-å'et med i en retskrivningsreform, men også det mislykkedes i sidste ende, så danskerne skulle vente helt til retskrivningsreformen i 1948, før å'et blev en del af vores alfabet.
Orhus eller Oorhus?
To a'er ellers smukt og godt gammelt dansk.
Engelsktalende kan sagten udtale lyden "år". På engelsk staves den lyd bare "or".
Så jeg vil foreslå hr. Wammen og den dejlige by at kalde sig Orhus eller Oorhus.
Asaaaa
Og det kræver jo ikke den store ændring; det er bare at følge udtalen og så hive lidt i elastikken: Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuussss.
Faktisk findes der en lokalitet, der i forkortet udgave minder lidt om forslaget til et nyt bynavn for Århus.
Den lille nordjyske by Aså ligger på østkysten af Vendsyssel ud mod Kattegat. Gennem byen løber en lille å, som naturligvis hedder Asåå. Byens officielle retskrivning er med å, men aa er også tilladt, så den omtalte å kan også skrives som Asaaaa.
Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa......
Århus eller Aarhus kan ikke gøre sig internationalt kendt med et så ordinært navn, og desværre er bynavnet Aa allerede optaget, men det kan være, at borgmesteren kan finde inspiration på øen Anglesey i det nordvestlige hjørne af Wales hvor byen Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er en turistattraktion, idet det er verdens længste bynavn. I daglige tale kaldes byen bare for Llanfairpwll, og navnet betyder i øvrigt "Saint Marys kirke i hulningen ved den hvide hassel nær en brusende strømhvirvel og Saint Tysilios kirke ved den røde grotte".
I Thailand er det fulde ceremonielle navn på Bangkok: Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Yuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit. wikipedia
Verdens længste bynavn......?!
Ville være en fin måde at gøre Århus kendt ude i den ganske verden.
Og det kræver jo ikke den store ændring; det er bare at følge udtalen og så hive lidt i elastikken: Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuussss.
De bliver så nok lidt sure i Wales, det er jo noget nemmere at stave......
Mvh Jan
Indlæg slettet
Videnskab.dk har fjernet et indlæg, som indeholdt en reklame. Reklamer i indlæg er ikke tilladt og vil blive slettet. Læs debatreglerne her:
http://www.videnskab.dk/content/dk/debat/debat_betingelser
Redaktionen
Reklamer
3 indlæg af Erik H. (skulle vi ikke skrive under vores fulde navn her) og 3 reklamer
Æ, Ø
Æ/æ findes også på islandsk og færøsk. Ø/ø findes også på færøsk. Island bruger svensk/tysk Ö/ö.
Og da Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, kender de alle tre nordiske former for å.
Misforstått internasjonalisering.
Jeg har forstått det dithen at man vil gå over fra vanlig skandinavisk å til aa for at ikke-skandinaver lettere skal forstå hvilken del av verden som de er kommet til. Man kan selvfølgelig føle sympati med at noen ledende personer i Århus/Aarhus vil hjelpe utenlandske turister til å forstå at de er kommet til Aarhus og ikke til Århus, men man kan måske gjøre dette på en annen måte enn ved å forandre våre bynavn?
Min erfaring med utlendinger (ikke-skandinaver) er i øvrigt at de er mest forundret (kommer i stuss) over to andre spesielle bokstaver i dansk/norsk: Æ og Ø. Hva med disse bokstaver? Hva med KØbenhavn, SjÆlland,TØnder,RØnne, TØnsberg, TrØndelag,GjØvik?
I øvrig: Unnskyld at jeg blander meg i dansk sprogpolitikk, men vi i Norge har gjort så mange utrolig idiotiske ting i vår egen sprogpolitikk, så jeg håper at man i Danmark kan lære noe av våre erfaringer.
Vennlig hilsen
Kjell Karlsen
Å eller tysk dobbelt-a
Jeg skal gøre opmærksom på at det altid være korrekt at bruge å i stedet for tysk dobbelt-a i forbindelse med danske stednavne.
Det har således hele tiden været »lovligt« at skrive Ålborg, lige som det også fremover vil være lovligt at skrive Århus.
Så jeg vil fortsætte med at skrive Ålborg, Århus, Åbenrå, Tårbæk, Ålsgårde og Tåstrup.
Åå á
Norge havde også Aa/aa og store bogstaver indtil nogle år efter 1. verdenskrig. De havde en retskrivningreform i starten af 19 20'erne.
Island og Færøerne bruger á som å i nogle ord.
Aa
Så vidt jeg husker fik stednavne tilladelse til at ændre Å/å til Aa/aa, engang omkring 1990, hvis de ønskede den gamle stavemåde tilbage. Det gjorde Aalborg, Aabenraa, Taastrup og Aalsgaarde. Men Aarhus havde ikke lyst dengang. Nogle foreslog den endnu ældre stavning Aarhuus.
Aalborg..?
Så videt jeg ved er staves Aaborg med bobbelt a. Kunne man ikke se på kan det er til gaven for Aalborg at have bobbelt a frem få bolle-å, som stave møde..? Byeren har jo lidt til fældes så det ville kun være rimlig at bruge Aalborg som et eksempel for en sammenlingen. Det er de to største byer i Jylland og har studerne fra det meste af verden på deres univsiters.
Men tro nu det er lige meget for både Århus og Aalborg, om det er på den en eller anden måde det staves. Den der har mest ud af det hele er Nicolai Wammen. For det er meget medie omtal at få for sin by og sit naven for noget der er helt uskyldigt, at tale om. Det er samrt politisk spind, værdi politik på et plan som ikke ophiser, men som stadig har nok i sig til at man gider tale om det. En politik vinder sag.
Gode bynavne
Århus eller Aarhus kan ikke gøre sig internationalt kendt med et så ordinært navn, og desværre er bynavnet Aa allerede optaget, men det kan være, at borgmesteren kan finde inspiration på øen Anglesey i det nordvestlige hjørne af Wales hvor byen Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er en turistattraktion, idet det er verdens længste bynavn. I daglige tale kaldes byen bare for Llanfairpwll, og navnet betyder i øvrigt "Saint Marys kirke i hulningen ved den hvide hassel nær en brusende strømhvirvel og Saint Tysilios kirke ved den røde grotte".
I Thailand er det fulde ceremonielle navn på Bangkok: Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Yuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit. wikipedia
Særpræg
Den eneste grund til at jeg husker bynavnet Aberystwyth er på grund af dets særpræg. Lidt længere nede af kysten i Wales ligger en anden by med et væsentlig mere mundret navn, jeg aldrig har hørt om, før jeg slog Aberystwyth efter på kortet. Det vil sige jeg har hørt ordet masser af gange, men aldrig forbundet det med en by. Byens navn er Cardigan ! Pointen med den historie er, at det særprægede bogstav Å måske slet ikke er så dårligt for Århus' omdømme i udlandet.
Aros
Den eneste rimelige måde århusianerne kan slippe ud af kniben på vil være at vende tilbage til det oprindelige navn: Aros. Så vil arosianerne hverken have problemer med nordisk å eller tysk dobbelt-a!