Dobbelt-a lige så forvirrende som bolle-å
Århus vil have en mere international profil ved at skifte byens stavemåde til Aarhus. Men en ændring kan give problemer for både danskere og udlændinge, mener forskere.

Der er stor debat om fremtiden for Århus' stavemåde. Visse steder har man dog helgarderet sig. (Foto: Colourbox)

Hvordan skal man i fremtiden stave til Århus?

Det er spørgsmålet i det jyske, efter byens borgmester Nicolai Wammen har foreslået, at Århus fremover skal staves med Aa i stedet for Å. Argumentationen lyder, at det vil gavne byens internationale profil.

Anne Fabricius er lektor på Institut for Kultur og Identitet samt tilknyttet forskningscentret CALPIU på Roskilde Universitet.

Hun kommer oprindeligt fra Melbourne i Australien, og har dermed personligt stiftet bekendtskab med dobbelt-a og å som udlænding. For hende var det udtalen af å-lyden, der var svær, og det havde ikke gjort nogen forskel, hvordan det blev stavet.

Hun har personligt ingen holdning til, om Århus bør være med eller uden bolle-å.

»Man kan argumentere både for og imod. Der er for eksempel ingen med engelsk baggrund, der ved, hvordan bolle-å udtales, så de vil have en tendens til at ignorere bollen over a'et. Dobbelt-a vil de bare se som et langt a,« siger hun.

»Men det kan næsten være det samme, for det vil sikkert komme ud som Arhus alligevel. Begge stavemåder er alligevel forvirrende for udlændinge,« siger Anne Fabricius.

Det skandinaviske har genklang

Ifølge Anne Fabricius kan Nicolai Wammen i princippet have en pointe i forhold til det internationale. Der er imidlertid også andre faktorer at tænke på, mener hun.

»Aarhus med dobbelt-a er mere internationalt af den simple grund, at tegnet å ikke findes i særlig mange alfabeter. Ud fra den logik bliver det ganske rigtigt mere genkendeligt. Det hjælper ikke folk til at udtale det rigtigt, men det er måske heller ikke den bagvedliggende motivation,« siger Anne Fabricius.

»Men internationalisering er mere kompleks end som så, og det særlige skandinaviske i bolle-å'ets historie har genklang for mange mennesker. Man skal også have de lokale for øje. Hvis nogen har kæmpet for at have en bestemt stavemåde, er det forståeligt, at de vil være imod. Det er udtryk for det spænd mellem det lokale og det globale, som kommer til at påvirke mange flere ting i fremtiden,« siger hun.

Foregøgler en forkert udtale

På universitetet i Nicolai Wammens egen by vækker forslaget ikke umiddelbart glæde.

Lektor Henrik Jørgensen fra Nordisk Institut på Aarhus Universitet vil beholde den nuværende stavemåde. Han mener blandt andet, at brugen af dobbelt-a vil være at foregøgle udlændinge en forkert udtale af Århus.

Fakta

VIDSTE DU

Bolle-å blev officielt indført i Danmark ved retskrivningsreformen i 1948. Ved samme lejlighed afskaffede man stort begyndelsesbogstav for substantiver samt fjernede d'et i modalverberne skulde, vilde og kunde.

»For udlændinge vil det blot være endnu mere uigennemskueligt, hvordan byens navn udtales. Spørgsmålet er, om man skal have en tilsyneladende international stavemåde, som så viser sig at være besværlig, eller om man vil stave byens navn på en måde, hvor man i forvejen kan se, at det ikke helt svarer til internationale stavemåder.«

Han mener heller ikke, at Århus vil få internationale fordele ud af at skifte til dobbelt-a.

»Vi er jo ikke de eneste, der har sådan nogle tegn som bolle-å. Der er også mange forskellige tegn på andre sprog, for eksempel polsk, hvor byen Łódź udtales noget i retning af Wutsj. Og jeg er i øvrigt sikker på, at indbyggerne ikke ville sætte ret stor pris på at få fjernet stregen igennem L'et af den grund,« siger Henrik Jørgensen, som også forholder sig til spørgsmålet ud fra et sproghistorisk perspektiv.

Han har selv været glad for at bo i en by, hvor de fastholdt bolle-å.

»Hvis man har en retstavning, mener jeg, at det er rimeligt at overholde den så langt som muligt,« siger Henrik Jørgensen.

»Man vil med forslaget blot fortsætte med at køre en dobbeltstandard, som har været til stor gene siden middelalderen,« siger han.

Bolle-å startede i middelalderen

Bolle-å'ets første optræden kan således spores tilbage til svenske manuskripter fra middelalderen, og det har været en del af svensk skrift siden da. Der skulle imidlertid gå mange år, før tegnet fandt vej til dansk retstavning.

»Historisk repræsenterede dobbelt-a lyden af et langt a. På et tidspunkt blev lyden rundet, hvilket gav en å-lignende lyd. Skrifttegnet fulgte med, så dobbelt-a i stedet repræsenterede å-lyden,« fortæller Henrik Jørgensen, som mener, at vi lige så godt kunne have importeret bogstavet å med det samme.

Sådan skulle det dog ikke gå, selv om flere har argumenteret for bolle-å'ets berettigelse, blandt andre sprogforskerne Jens Peter Høysgaard i 1743 og Rasmus Rask i 1826.

I 1869 mødtes repræsentanter fra de forskellige nordiske lande i Stockholm til et nordisk sprogmøde for at diskutere en udligning af nordisk retskrivning. Her fik bolle-å'et en klar anbefaling med på vejen, men det var stadig ikke nok til at få indført det omstridte bogstav i Danmark.

Det var ellers lige ved, da den daværende kulturminister Jacob Scavenius i slutningen af 1800-tallet var tæt på at få bolle-å'et med i en retskrivningsreform, men også det mislykkedes i sidste ende, så danskerne skulle vente helt til retskrivningsreformen i 1948, før å'et blev en del af vores alfabet.