Derfor ødelægger sociale medier din koncentration
Digitale teknologier som smartphones, der gør os i stand til at være online konstant, kan ødelægge koncentrationen. Hvad, der sker, kan forklares og analyseres via et nyt begreb, 'pinball-effekten'.

En pinball (altså metalkuglen i flippermaskinen) illustrerer 'opmærksomheden', der bliver 'flippet' eller 'kastet' rundt af den muliggørende teknologi, 'flippermaskinen', mod forskellige informationsklynger, som hver især kræver, at de bliver tillagt mening.
(Foto: Shutterstock)

 

De fleste har hørt om 'tilskuereffekten', 'lemmingeffekten' og 'hoppe-med-på-vognen-effekten'. Blandt disse velkendte og vel udforskede effekter introduceres endnu én, 'pinball-effekten'. Denne effekt kan give et analytisk værktøj til præcist at forklare, hvorfor udbredelsen af digitale teknologier kan være ødelæggende for koncentrationen hos den flittige studerende, den dygtige kontormedarbejder og hos den kaffedrikkende cafégæst.

Digitale omgivelser trænger sig på

Milliarder af ansatte har i dag adgang til sociale medier, uanset om man er på Wall Street, i Indien, Tyrkiet eller Skandinavien. Vores liv er gennemsyrede af onlineforbindelsens muligheder for at logge ind, dele, 'like' eller kommentere en nærmest uendelig række af sager; fra venners private præstationer og bedrifter over tossede videoer til mere seriøse politiske diskussioner om religion og samfund.

Opblomstringen af sociale medier kan beskrives som en eksplosion af kommunikative rum, der overskrider traditionelle grænser. Sociale medier muliggør informationsstrømme og åbne kanaler, som ikke er set før; og eftersom disse kommunikationsstrukturers geografi er dynamiske og konstant ændrer sig, bliver den kognitive orientering iblandt dem stadigt sværere.

Administreringen af disse informationsstrømme eller 'flows' beror ofte kaotisk og vilkårligt på vores spontane lyst til at tjekke vores telefoner eller e-mailkonti. Det lader til, at vores digitale omgivelser bestandigt og nærmest undergravende trænger sig ind på vores fysiske arbejdsvilkår og arbejdsforhold gennem deres allestedsnærværende tilgængelighed.

Alle informationsrum er ikke altid forenelige

Digitale platforme er informationsrum, der medfører særlige typer af adfærdsbestemmende regelsæt, som ofte er i konflikt med andre informationsrum, fysiske såvel som digitale. Man er måske engageret i både en privat samtale på WhatsApp, mens man diskuterer på Facebook og ligeledes tjekker e-mailkonto, samtidig med at man forsøger at få styr på Excel-regnearket på kontoret.

Alle disse 'rum' er fulde af information, men de er ikke nødvendigvis forenelige med hinanden. En høj grad af forenelighed forbinder systemerne, selvfølgelig, og når unikke træk mellem informationssystemerne er fælles, bliver forskellen mellem dem mindre. Det betyder, at det ikke er skift mellem programmer, men skift i informationsstruktur, der er analytisk vigtigt.

En platform som Facebook er ikke et unikt informationsrum i og for sig, men et myriaderum med utallige informationssæt eller informationsrum. For eksempel er min søndagsfodboldgruppe forskellig fra både min nyhedsstrøm og chatfunktionen.

På denne måde er platforme, der muliggør frembringelsen af kommunikative informationsstrømme, både kommunikationsafsender og betingende for måden, hvorpå informationen er struktureret. 

Pinball-effekten er psykologiske efterdønninger

Pinball-effekten, som vi kalder den, er præcis de psykologiske efterdønninger, der stammer fra jævnlige skift i informationsstruktur.

Med andre ord; pinball-effekten er forsøget på at skille sin opmærksomhed i forskellige informationssæt eller informationskamre samtidigt.

En pinball, altså metalkuglen i flippermaskinen, skulle gerne illustrere 'opmærksomheden', der bliver 'flippet' eller 'kastet' rundt af den muliggørende teknologi, flippermaskinen, mod forskellige informationsklynger, som hver især kræver, at de bliver tillagt mening.

Koncentrationen, som en genstand, bliver slynget usystematisk mellem forskellige informationsrum. Disse informationsrum eller informationssæt er harmløse i og for sig, men når de bliver parret eller siddestillet i én bevidsthed, resulterer det i kognitiv difussion, hvilket leder til desorientering, forvirring og, bogstaveligt talt, delokalisering. Kort sagt: uopmærksomhed og koncentrationstab.

Som at køre bil i spirituspåvirket tilstand

Filosof Joachim S. Wiewiura (tv) og professor Vincent F. Hendricks (th) er begge fra Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Skift mellem informationsstrukturer er kun hindrende, når informationskamrene er uforenelige.

Pinball-effekten opstår, når en person skifter mellem to informationsrum, og dette skift kan være lige så generende og blændende som at køre bil i spirituspåvirket tilstand.

For eksempel konkluderede Strayer, Drews & Crouch (2006) i et ubeslægtet studie, at »the impairments associated with using a cell phone while driving can be as profound as those associated with driving while drunk.«

Hvorfor? Dette specifikke forskningsresultat kan illustreres med den generelle pointe om, hvordan pinball-effekter opstår.

I det første informationsrum, billistens rum, er der åbenlyse kørselsfærdigheder, som skal bruges for at overholde et sæt færdselsregler. Endnu vigtigere er det, at entydig kørselskoncentration er yderst relevant for bremsning, for at undvige store objekter på vejen såvel som andre sikkerhedsforanstaltninger, der både mentalt og fysisk må tages højde for.

I det andet informationsrum, samtalens rum, er der ikke brug for færdselsfærdigheder overhovedet, men der er et entydigt behov for brugen af sprog, grammatisk struktur og basal forståelse, hvilket desuden åbner døren til at tage højde for og engagere sig i en bestemt social struktur, bearbejdning af specifik information og selvfølgelig at lytte efter humør og sindsstemning i betoning og stemmeføring.

Disse er to uforenelige informationskamre, der besøges samtidig i førerens bevidsthed. Informationsstrukturelt forklarer pinball-effekten billistens forringede reaktionsadfærd. Ironisk nok ser det ud til, at fordoblingen af opmærksomheden medfører en nedsat udførsel af begge opgaver.

Pinball-effekten, altså koncentrationsmangel forsaget af informationsskift, er ofte set hos personer, som multitasker (Ophir et al. 2009 & Gunderman 2013), men er dog ikke begrænset til multitasking.

 

Fordobling af rum udmatter opmærksomheden

Pinball-effekten kan således skitseres som en fordobling af rum, altså et forsøg på at skille sin opmærksomhed i to. Sådan en fordobling bevirker en udmattet opmærksomhed (Xu et al. 2016; Levitin 2015), fordi man forsøger at være til stede i forskellige informationsrum simultant, hvilket så forårsager pinball-effekten, som leder til svækket koncentration.

Studier viser, at det kan tage 15 til 25 minutter for hjernen »to get back where it was after stopping to check an e-mail.« (Heid 2015)

Tænk på den mobiltelefontalende bilist, den Facebook-tjekkende kontormedarbejder eller studerende og kaffedrikkende cafégæster, hvis borde ofte er beklædt med et par 'opmærksomhedssøgende' mobiltelefoner.

Pinball-effekten kan være skadelig for udførslen af opgaver, der kræver tilstrækkelig med opmærksomhed (Lepp et al. 2014). Derfor skal vilkår for pinball-effekten reduceres så meget som muligt i læreringsrum, på uddannelsesinstitutioner og hvor som helst, hvor minimal koncentration er påkrævet.