De sidste 10 år har ganske almindelige borgere i stigende grad deltaget i den videnskablige forskning. Mobile teknologier, forholdsvis billige kameraer og en næsten total internetdækning har åbnet op for nye måder, miljøorganisationerne kan engagere almindelige borgere og fremme borger-videnskab, også kaldet borgerdrevet videnskab eller på engelsk: citizen science.
Borgerne kan melde sig frivilligt til at hjælpe med at indsamle og/eller bearbejde data som led i den videnskablige efterforskning. Det kunne for eksempel være at notere alle planterne på en vandretur eller systematisk føre logbog over dyrelivet i et specielt område. Projekterne, hvor borgerne kan hjælpe, kan være i alle videnskabens afgreninger – mit fokus er forskning i dyreliv.
Listen af borgervidenskablige projekter er lang. I år har BBC’s Springwatch-program kastet lys over adskillige projekter, som folk kan deltage i – for eksempel registreringen af de første forårstegn. Alle projekterne er baseret på, at folk går ud i naturen og melder tilbage, hvad de ser.
Men de teknologiske fremskridt ændrer også på måden, de professionelle videnskabsfolk indsamler og registrerer data. Ændringerne kræver ofte specialiseret udstyr og ressourcer, der ligger uden for de fleste amatørers rækkevidde.
Men hvad betyder de nye teknologier, der i færd med at ændre på måden, professionelle miljøbiologer arbejder, for borgervidenskab?
Teknologier kan gøre en eksperts arbejde
Indtil for nylig fastslog man tilstedeværelsen af store vandsalamandere ved at gå hen til vandhullet og kigge. Det er tilladt at lede efter voksne vandsalamandere og deres æg, men da vandsalamanderen er et fredet dyr, er det forbudt at forstyrre den med vilje. I dag benytter man det såkaldte miljø-DNA (EnvironmentalDNA – eDNA) til at finde store vandsalamandere.
DNA fra planter og dyr er udskilt i vandet på mange måder – fra pels eller hud, ekskrementer, slim, hår, æg og sperm, eller når de dør. Ved ganske enkelt at indsamle og analysere en vandprøve fra en dam eller et vandløb kan vi finde spor af miljø-DNA, og derigennem identificere dyrene, der lever der, selvom de kan være svære at finde.
DNA-stregkoder gør det muligt at identificere arterne ved brug af korte, genetiske afmærkninger i organismens DNA. Man kan finde DNA-stregkoderne i bittesmå mængder væv, og det er ikke noget, man behøver at være ekspert for at gøre. Det eneste, man behøver er den rigtige DNA-sekventerings- og behandlingsteknologi.
Genetisk identifikation er ikke den eneste måde, de teknologiske fremskridt ændrer måden, vi registrerer dyrearterne omkring os. Vi identificerer oftest fuglene i skovområderne ved deres sang, og ikke ved at se fuglene selv.
Miljøakustik (soundscape ecology) studerer forholdet mellem dyr og deres omgivelser, baseret på lyd. I dag er det muligt at identificere grupper af fugle og amfibier fra lydoptagelser ved hjælp af nye lettilgængelige teknologier.
Det betyder, at det snart vil være muligt at placere en audiooptager i et markområde og så gå væk, mens fuglenes sang og andre lyde bliver optaget over en længere periode. Målet er at analysere optagelserne automatisk gennem software, der udarbejder en liste over de forskellige arter i området.
Borgervidenskab kan være systematiske undersøgelser
Men hvis dataindsamlingen skal afdække brugbare informationer, skal der gås systematisk frem. Når vi registrerer tilstedeværelsen af forskellige arter dyreliv, registrerer vi kun, at dyret var tilstede i lige det øjeblik. For at afdække tendenser skal registreringerne og optegnelserne gentages på samme måde over flere år.
Det kan godt gå hen og blive svært, når man sætter sin lid til frivillige, men det er ikke umuligt, og der findes mange gode eksempler på systematiske undersøgelser. De fleste af dem er dog foretaget af frivillige med lidt mere end bare den basale viden.
Faktisk er teknologien nået til et punkt, hvor den kan gøre en eksperts arbejde. I stedet for bare at observere, kan teknologien nu hjælpe med at standardisere målingerne og foretage komplekse analyser. For eksempel gør en ny app det muligt for de besøgende i New Forest at lede efter cikader – som sidst blev observeret i skoven i 2000 – ved at analysere baggrundsstøjen på optagelserne på en mobiltelefon.
Det er ikke svært at forestille sig lignende projekter, hvor man beder folk indsamle og undersøge prøver af miljø-DNA eller om at optage morgenkoret af fuglesang ved hjælp af lettilgængelige redskaber.
Vi skal genopdage naturen med citizen science
Når rigtig mange mennesker deltager i optegnelsen i observeringen af dyrelivet, som BBC og The Mammal Society (britisk velgørende organisation for fredningen af pattedyr, red.), handler det ikke bare om at registrere dyrelivet for videnskablig efterforskning.
Det handler om, at enkeltpersoner, par og familier går udenfor, udforsker, opdager og opretter forbindelsen til deres omgivelser. Opdager, hvad der er i naturen, som en del af en større gruppe. Det handler om at foretage opdagelser sammen.
Men citizen science, borgervidenskab, vil ændre sig med de nye teknologier. De teknologiske fremskridt vil fremover skabe nye måder, vi kan fortsætte den lange og anerkendte tradition for amatørvidenskabsfolk.
Philip James hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
