Yoga forbedrer din indlæring
20 minutters yoga skærper din arbejdshukommelses præcision og hastighed. Det forbedrer i sidste ende din indlæring, mener forsker bag studiet. Dansk professor mener dog ikke, at effekten knytter sig særligt til yoga.

Kvinderne i forsøget, der havde udøvet yoga, klarede sig bedre end dem, der ikke havde lavet yoga. (Foto: Colourbox)

Hører du også til dem, der har svært ved at huske, hvad læreren lige sagde? Så kan du sandsynligvis drage stor fordel af at dyrke yoga, lige inden du tager i skole.

En ny undersøgelse, publiceret i tidsskriftet Journal of Physical Activity and Health, viser nemlig, at selv 20 minutters yoga er nok til at forbedre arbejdshukommelsen betydeligt i timerne efter øvelserne.

Arbejdshukommelsen håndterer nye informationer, der endnu ikke er lagret i langtidshukommelsen. For eksempel et telefonnummer. du lige har fået at vide.

Større præcision og hurtighed efter yoga

Forskerne fra University of Illinois fik 30 kvindelige universitetsstuderende til at lave 20 minutter af den såkaldte 'hatha-yoga' bestående af siddende, stående og liggende positurer.

Efter yoga-øvelserne blev kvinderne testet på, hvor præcist og hvor hurtigt de genkaldte informationer, de lige havde fået, men også hvor gode de var til at opdatere informationerne.

På begge områder klarede kvinderne sig bedre, når de havde lavet yoga, end når de ikke havde lavet yoga.

Det er kvaliteter, der normalt forbindes med en bedre indlæring, konkluderer forskeren bag undersøgelsen i en pressemeddelelse. Hvor lang tid, effekten varer ved efter yogaen, vides endnu ikke.

Effekten er ikke særlig for yoga

Men hvad er det præcist ved yoga, som gør, at vi bliver bedre til at optage og genkalde nye informationer?

Det har Videnskab.dk spurgt professor Jens Bo Nielsen fra Københavns Universitet om, efter han har læst den amerikanske undersøgelse. Han mener dog ikke, at det er noget særligt ved yoga, men at effekten også kan findes ved andre øvelser.

»Det er en velkendt effekt, der ikke knytter sig særligt til yoga. Effekten blev beskrevet første gang for 20-25 år siden med en undersøgelse, der viste, at forsøgspersoner, der lyttede til Mozarts anden klaverkoncert var bedre til at indlære forskellige nye opgaver,« siger Jens Bo Nielsen, som er professor på Institut for Idræt og Ernæring og på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Effekten skyldes fokus og koncentration

Fakta

- Yoga betyder "at forene" og er af indisk oprindelse.

- I yoga arbejder man med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet.

- Yoga er et system af åndedrætsteknikker, kropsstillinger men også i nogle tilfælde moralske forskrifter.

- Der er mange varianter af yoga, hvor i danmark praktiseres hovedsageligt Hatha-yoga, Astanga-Yoga, Vinyasa-yoga og Yin-yoga.

- 15 millioner amerikanere dyrker yoga på ugentligt basis, hvoraf 72 procent af dem er kvinder.

Efterfølgende undersøgelser har dog vist, at den såkaldte Mozart-effekt ikke er knyttet til Mozarts musik som sådan, men at den i princippet kan komme fra alle mulige typer musik og opgaver, der kræver fokus og koncentration. For eksempel yoga, hvor man fokuserer på åndedrættet.

»Det er en helt uspecifik effekt, og du kan blandt andet finde den i yoga, som undersøgelsen her også viser,« fortæller Jens Bo Nielsen og fortsætter:

»Det har noget at gøre med, om ens opmærksomhedsniveau er blevet manipuleret i den ene eller anden retning. Hvis man har lav opmærksomhed, så indlærer man ikke så meget, som hvis man virkelig har været på.«

Er yoga bedre end anden fysisk aktivitet?

I det nye forsøg blev kvinderne også testet efter 20 minutters løb, for at se om effekten på arbejdshukommelsen kom af fysisk aktivitet generelt, eller om der var noget særligt ved yoga.

Resultaterne viste ingen betydelige tegn på forbedringer efter løb, og forskerne mener derved at have påvist, at yoga er bedre end for eksempel løb, hvis man vil have styrket sin arbejdshukommelse.

Det mener professor Jens Bo Nielsen dog ikke, at vi kan være så sikre på.

»Forsøget er ikke så stærkt, da forskerne først og fremmest har få og kun kvindelige forsøgspersoner. Dernæst fordi kvinderne muligvis er mere trætte af 20 minutters løb end af 20 minutters yoga. Træthed ville gøre dem mindre opmærksomme, og det bliver man nødt til at kontrollere for, før man kan konkludere, at løb er dårligere end yoga til at styrke arbejdshukommelsen,« siger Jens Bo Nielsen.

Men vil det så sige, at vi ikke ved, om vi også får effekten fra andre typer af fysisk aktivitet?

»Det er svært at sige noget med sikkerhed om ud fra denne undersøgelse. Det kræver flere og større undersøgelser,« siger Jens Bo Nielsen.

Undersøgelsen viser altså kun umiddelbart en effekt på vores arbejdshukommelse og indlæring. Men om den er bedre end løb og anden fysisk aktivitet, vides endnu ikke.