Undervisning i førstehjælp halter efter i folkeskolen
Selvom undervisning i livreddende førstehjælp er lovpligtigt på de danske folkeskoler, får langtfra alle skoler undervist eleverne i at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Nu har danske forskere fundet ud af hvorfor.
hjertestarter undervisning førstehjælp skolelærer folkeskolen elever livreddende hjertemassage kunstigt åndredræt

Livreddende førstehjælp, eksempelvis hjertemassage og kunstigt åndredræt, burde være obligatorisk i folkeskolen, mener både skolelærere og -ledere. Faktisk er det lovpligtigt for danske skoler at undervise i førstehjælp, men alligevel halter de efter - særligt i undervisning i at bruge hjertestarter. (Foto: Shutterstock)

Danske skoleelever skal lære livreddende førstehjælp, men alligevel lever kun 60 procent af de danske skoler op til de lovpligtige krav om at undervise dem i blandt andet hjerte-lungemassage og kunstigt åndedræt. Det viser ny forskning.

Historien kort
  • I Danmark er det lovpligtigt for folkeskolerne at undervise eleverne i livreddende førstehjælp, men det er kun 60 procent af skolerne, der delvist gør det.
  • Alligevel ligger Danmark i top, når det kommer til at redde liv. Siden 2001 er der sket en tredobling af overlevende ved hjertestop.
  • Forskere har fundet ud af, at den manglende undervisning til dels skyldes lærernes usikkerhed i forhold til brug af hjertestarter samt forvirring om, hos hvem ansvaret for undervisningen ligger.

På de skoler, hvor der bliver undervist i livreddende førstehjælp, er det i tillæg ikke alle klasser, som modtager undervisningen.

Forskningen viser også, at kun en tredjedel af de skoler, som trods alt underviser i livreddende førstehjælp, også underviser i brugen af hjertestartere.

Det ærgrer en af forskerne bag det nye studie, som er støttet af Trygfonden. Du kan se en oversigt over undersøgelsens resultater under artiklen.

»I folkeskolerne har vi fat i den brede befolkning, og derfor er det vigtigt, at vi her giver eleverne kendskab til livreddende førstehjælp, så de ved, hvad de skal gøre, hvis de en dag møder en person, som har brug for hjælp,« fortæller ph.d.-studerende Line Zinckernagel fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Derfor er det også ærgerligt, at ikke alle får den lovpligtige undervisning, og at kun et fåtal lærer, hvordan man bruger en hjertestarter,« fortsætter Line Zinckernagel, som har fået sin forskning publiceret i blandt andet de videnskabelige tidsskrifter BMC Emergency Medicine, BMJ Open og Journal of the American Heart Association.

Danmark har førertrøjen på

Professor Bernd Böttigerer er leder af Klinik für Anästhesiologie und Operative Intensivmedizin ved Uniklinik Köln. Han er en af verdens førende forskere, når det gælder viden om effekten af hjerte-lunge-redning, og han kender udmærket til de danske tiltag og den danske forskning, som han, trods manglerne, er meget begejstret for.

»For det første er jeg ekstremt imponeret over, hvad Danmark har opnået, når det gælder hjerte-lunge-redning. Siden 2001 er der sket en tredobling af overlevende ved hjertestop, og det skyldes nationale kampagner med det formål at udbrede viden om hjerte-lunge-redning til både voksne og børn,« siger Bernd Böttiger og fortsætter:

»Jeg har ikke hørt om noget lignende andre steder i verden, og det er langt bedre, end hvad man kunne opnå ved at udvikle eksempelvis nye former for medicin til hjertepatienter. Hvis vi kunne gøre det samme i Tyskland, ville vi redde 10.000 liv om året, hvilket er 3 gange så mange, som dør i trafikken.«

Bernd Böttiger fortæller om den danske forskning, at den er ekstremt vigtig for at fastslå, hvordan man kan få 100 procent af alle skolebørn til at lære hjerte-lunge-redning.

»For mig er det det vigtigste emne netop nu. Det burde være lovpligtigt over hele verden, som det er i Danmark, hvor I virkelig er pionerer. Jeg er overbevist om, at danskerne nok skal opnå, at alle børn modtager undervisning i hjerte-lunge-redning, og her viser forskningen, hvor forhindringerne ligger,« siger han.

hjertestarter undervisning førstehjælp skolelærer folkeskolen elever livreddende hjertemassage kunstigt åndredræt

Verdens førende forsker, når det gælder viden om effekten af hjerte-lunge-redning, roser Danmark for både tiltag og forskning på trods af manglerne i undervisningen. Siden 2001 er der sket en tredobling af overlevende ved hjertestop, og det skyldes ifølge ham nationale kampagner, der har udbredt viden om hjerte-lunge-redning til både voksne og børn. (Foto: Shutterstock)

Danskere giver meget mere førstehjælp

Det blev i 2005 lovpligtigt for danske folkeskoler at undervise eleverne i livreddende førstehjælp.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd for Genoplivning anbefaler da også, at folkeskoleelever modtager undervisning i at redde liv, og Danmark var et af de første lande i verden til at gøre det obligatorisk.

Samtidig kan man se, at der i perioden fra 2001 til 2014 er sket en stigning i andelen af hjertestop, hvor der er blevet givet hjerte-lunge-redning, inden ambulancen kommer.

I 2001 fik kun 19 procent af personer, som faldt om med hjertestop, hjerte-lunge-redning, mens tallet var steget til 66 procent i 2014.

Forskere tillægger en del af årsagen den obligatoriske undervisning i folkeskolerne.

Stadig ikke nok bruger hjertestartere

I undersøgelsen spurgte man blandt andet:
  • Om skolerne underviser i førstehjælp?
  • Om lærerne og skolelederne har kendskab til lovgivningen?
  • Om de synes, at undervisning i førstehjælp skal være obligatorisk?
  • Om de føler sig klædt på til opgaven?
  • Om de ved, hvem der på skolen har ansvaret for undervisningen?

I samme tidsrum er der blevet opsat mange hjertestartere rundt om i landet, men andelen af hjertestop, hvor der er blevet givet stød med en hjertestarter, er stadig lav - den er dog steget fra én til fire procent.

Samlet set peger tallene på, at der er mere at komme efter i forhold til at lære folkeskoleelever livreddende førstehjælp. 

»Formålet er at få eleverne til at lære hjerte-lunge-redning og brug af hjertestartere, da det er vigtigt, at de, som er vidner til et uheld, kan handle hurtigt. Her er det en god start, hvis man har lært det basale allerede i skolen. Hjerteforeningen har tidligere lavet en undersøgelse, som pegede på, at mange skoler slet ikke fik givet deres elever den nødvendige undervisning, og det ville vi med det her studie kigge nærmere på,« siger Line Zinckernagel.

Lærere tør ikke undervise i hjertestartere

I forskningen har Line Zinckernagel med kollegaer foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse og fået 611 skoleledere og 663 skolelærere til at svare på et spørgeskema omkring undervisning i livreddende førstehjælp på skolerne.

»Både lærere og ledere mener generelt, at førstehjælpsundervisningen skal være obligatorisk, og de vil gerne stå for undervisningen, hvis de bliver klædt på til det. Det er positivt, for det viser, at der er opbakning til det, og at det godt kan lade sig gøre, hvis det bliver struktureret bedre,« fortæller Line Zinckernagel.

»Men vi ser også, at lærere og ledere ved meget lidt om hjertestarterne, hvilket er medvirkende til, at kun meget få skoler underviser i brugen af dem. Deres usikkerhed bunder i en forestilling om, at hjertestarterne er svære at bruge og kan gøre skade. Men det kan en hjertestarter ikke. Det vidner om, at der mangler viden på området, som kan gøre det mere trygt for skolerne at inddrage hjertestarterne i deres førstehjælpsundervisning,« fortsætter hun.

hjertestarter undervisning førstehjælp skolelærer folkeskolen elever livreddende hjertemassage kunstigt åndredræt

Hvem har ansvaret for, at danske skoleelever lærer livreddende førstehjælp i skoletiden - klasselæreren, idrætslæreren eller biologilæreren? Når ansvaret ikke bliver placeret tydeligt, for eksempel gennem lovgivning, bliver det sværere at gennemføre undervisningen i praksis, peger forsker på. (Foto: Shutterstock)

Ingen ved, hvem der har ansvaret

Ifølge Line Zingernackel peger forskningsresultatet på områder, hvor man kan sætte ind for at øge antallet af folkeskolebørn, som får den obligatoriske undervisning i førstehjælp.

Blandt andet var der på de fleste skoler tvivl om, hvem der skulle stå for undervisningen.

Nogle mente, at det måtte være klasselærernes ansvar, mens andre pegede på idrætslærerne eller biologilærerene.

»Udfordringen er, at lovgivningen ikke udpeger, hvem der har ansvaret for, at eleverne bliver undervist i livreddende førstehjælp. Det er op til den enkelte skoleleder at beslutte sig på sin egen skole. Men hvis ansvaret ikke ligger fast i lovgivningen eller på den enkelte skole, sker der ofte ikke noget, og så ender vi i den her situation, hvor eleverne ikke får den undervisning, som de skal.  Samtidig er det vigtigt, at de udpegede lærere får de nødvendige kompetencer til at undervise i førstehjælp. Det er områder, hvor man kan sætte ind med klarere linjer og få en gavnlig effekt,« siger Line Zinckernagel.

[[nid:10530 title:Kan hjertemassage ikke sætte et hjerte igang?!]

Undervisningsministerens løftede pegefinger

Resultatet af undersøgelsen peger også på, hvordan man kan få inddraget brugen af hjertestartere i den livreddende førstehjælpsundervisning for dermed, forhåbentligt, at få flere danskere til at bruge dem, når de er vidne til et hjertestop.

»Mange skolelærere efterspurgte et førstehjælpskursus, inklusiv brug af hjertestartere, som vil ruste dem til bedre at kunne undervise deres elever,« siger Line Zinckernagel.

Hun fortæller videre, at hendes undersøgelse peger på, at et kursus og selv bare lidt viden om, hvordan hjertestartere fungerer – såsom, at de ikke kan gøre skade, og at de fortæller en, hvad man skal gøre – betyder, at lærerne bliver mere trygge ved at undervise eleverne i at bruge dem.

»Der er blevet lavet nogle lovkrav, men vi kan i vores forskning se, at der er behov for hjælp på skolerne til at få implementeret lovkravene. Det sker ikke af sig selv,« siger Line Zinckernagel.

Forskerne har sendt en rapport om deres fund til alle skoler og til Undervisningsministeriet, som siden hen har sendt et brev ud til alle kommunalbestyrelser omkring deres forpligtelser i forhold til, at skolerne i kommunerne underviser eleverne i livreddende førstehjælp.

 

Undersøgelsens resultater
  • Kun 60 procent af skolerne underviser én eller flere klasser i livreddende førstehjælp. Det vil sige, at der findes skoler, hvor måske kun én klasse ud af en hel årgang får den obligatoriske undervisning. Derfor er andelen af elever, som modtager undervisningen, lavere end 60 procent.
  • 79 procent af skolelederne mener, at undervisning i livreddende førstehjælp skal være obligatorisk, mens 60 procent mener, at det skal være obligatorisk at undervise i brugen af hjertestartere.
  • Tilsvarende mener 88 procent af skolelærerne, at undervisning i hjerte-lunge-redning skal være obligatorisk, og 78 procent synes, at undervisning i hjertestartere skal være obligatorisk.
  • 44 procent af skolerne har 1 eller flere hjertestartere på skolens område

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud