Ti myter om influenza og forkølelse
Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? To virologer afliver ti udbredte myter om folkeplagerne.
En udbredt myte er, at influenza bare er en hård udgave en forkølelse, men det passer ikke, fortæller to virologer. (Foto: Colourbox)
Influenza-sæsonen er på vej. I den anledning genpublicerer Videnskab.dk en serie artikler om videnskaben bag influenza. Følg med hver fredag eftermiddag i oktober og november. Denne artikel blev bragt første gang 29. januar 2009.

 

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, tager her livet af de ti mest sejlivede fejlopfattelser om influenza og forkølelse.

Myte 1: Influenza er bare en slem omgang forkølelse

Fakta: »En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

»Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer - immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus.«

»Forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne, influenza A - der bl.a. indeholder fugleinfluenza H5N1 og denne sæsons udgaver af H1N1 og H3N2, B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter.«

Typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, og ofte røde, løbende øjne, let trykken over bihulerne, men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse.

Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag, evt. kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre.

Fakta

Gennemsnitligt får vi to forkølelser og én influenza om året

Forkølelse og influenza har visse symptomer til fælles, og i lettere tilfælde kan influenza ligne forkølelse. Men influenza er typisk en mere alvorlig sygdom, og skyldes en helt anden familie af virus.

Myte 2: Man kan få influenza af en influenzavaccination

Fakta: »Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt, « svarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

» Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus.«

»Man kan få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen, det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde også let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.«

Denne myte er en af de mest sejlivede vandrehistorier omkring influenza. Dens overlevelseskraft skyldes sandsynligvis, at folk ikke altid kan skelne influenza- og forkølelsessymptomer, eller tror, at influenzavaccination også beskytter mod forkølelse, eller opfatter den mulige lette feber, som kan opstå efter vaccinationen som en rigtig omgang influenzasyge.

Det er to helt forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Er du blevet smittet med influenzavirus et par dage før, du får stikket, så beskytter vaccinationen ikke. Og bliver du smittet med forkølelsesvirus og bliver syg, så er det fordi en influenzavaccination ikke beskytter mod forkølelse.

Det er lige så umuligt at få influenza af en influenzavaccination, som det er for en fantomtegning af en forbryder at begå kriminalitet.

MYTE 3: Man smitter kun med influenza og forkølelse så længe man hoster og nyser

Tværsnit af et influenzavirus.

Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen.

»Mængden af virus man udskiller er naturligvis størst og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter man er smittet med influenzavirus, med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op.«

»Så det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til andre.«

Myte 4: Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år

Fakta: »Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.«

»Men har du været inficeret med den ene type-A-influenza, og kommer den næste A-variant eller B-typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for.

Fakta

Af de mennesker, der bliver smittet med influenzavirus får 50% klassiske influenzasymptomer, 25% får forkølelseslignende symptomer, mens de sidste 25% har få eller slet ingen symptomer (raske smittebærere).

Men da virus muterer stille og roligt over et år, og nye varianter kommer forbi Danmark, er en influenzasygdom ikke nogen langvarig beskyttelse. Det samme gælder influenzavaccinen, og derfor skal man have et nyt 'skud' hver år.

Myte 5: Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle forkølelse og influenza

Fakta: »Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Myten om at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse kan have en simpel forklaring: »Både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko,« siger Allan Randrup Thomsen.

Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsags-sammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.

»Man kan ikke C-vitamins-overdosere sig fra forkølelse,« tilføjer Jan Pravsgaard Christensen, »men der findes et virksomt middel mod influenza - de såkaldte neuramindasehæmmere, som for eksempel tamiflu. Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt.«

Disse stoffer sætter sig på et enzym på overfladen af influenzavirus, så det ikke kan sprede sig. Derfor er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen, så snart du opdager de første influenzasymptomer, eller har grund til at tro, at du er blevet smittet med influenza.

Bemærk: Da neuramindasehæmmerne retter sig mod et enzym på overfladen af influenzavirus så har de ingen effekt mod forkølelsesvirus.

Myte 6: Vacciner er farlige

Nærfoto af influenzavirus.

Fakta: »Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling,« slår Allan Randrup Thomsen fast. »Bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.«

»Sammenligner vi vaccine-bivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion,« ," fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

»Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.«

Årsagen til denne vandrehistorie skal måske søges i de tidspunkter/perioder i et menneskes liv, hvor vi bliver vaccineret. Som allerede nævnt kan en influenzavaccineret person få en forkølelse to dage efter vaccinationen, og måske tro, at det er vaccinens skyld.

Vi modtager mange vacciner som børn, og det er på samme tidspunkt i vores liv, at vi er særligt sårbare overfor infektioner, da immunforsvaret endnu ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger. »Det har fået nogle mennesker til at kæde for eksempel kighostevaccinen sammen med hjerneskade,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Sundhedsmyndighederne prøvede så at flytte tidspunktet for vaccinationen for at undersøge, om der virkelig var så voldsomme bivirkninger, for så skulle de to jo følges ad. Det skete ikke. Men man vaccinerer mod kighoste på et tidspunkt i et barns liv, hvor kramper og spastisk lammelse kan opstå som følge af hjerneskader.«

»Og så blev vaccinen 'brandet' som årsagen, selvom en vaccine ikke kan give hjerneskader. Det samme gælder for eksempel autisme og vuggedød. Nogen har hævdet, at vacciner kan give autisme hos små børn, eller ligefrem forårsage vuggedød.«

Fakta

En variant af denne myte er "vacciner virker ikke".

Men influenzavaccinen virker hos 60-70% af de voksne mennesker, der lader sig vaccinere.

Desuden er influenzavaccinen designet til at beskytte mod de værste og farligste symptomer, som opstår, når virus trænger langt ned i åndedrætsorganerne.

»Det er klart, at når vi vaccinerer børn i de første 15 måneder af deres liv, hvor vuggedøden indtræffer, så kan folk få den fejlagtige opfattelse, at der er en sammenhæng,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

»Men det har ikke mere på sig end at hævde, at bilulykker skyldes, at folk har spist franskbrød til morgenmad. Det vil mange have gjort, men det er jo ikke derfor de kører galt.«

Myte 7: Man skal vaccineres før december, ellers virker vaccinationen ikke

Fakta: »Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.«

Det svarer til at downloade det seneste virusbeskyttelsesprogram til din computer. Den virker ikke, før du har brugt tid på at installere programmet og det kører.

 

Myte 8: Influenzavaccination er kun til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer

Fakta: »Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men så er der gruppen af mennesker, som omgås svage og syge mennesker, de bør også lade sig vaccinere.«

 »Sygeplejersker, læger, i det hele taget sundhedspersonale, så de ikke bliver smittebærere i forhold til svage patienter,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Fakta

Et groft skøn over influenza-dødsfald i Danmark er ca. 1.000 om året.

Det afhænger dog af intensiteten og arten af det eller de influenzavirus, der cirkulerer i en given sæson, herunder om de(t) er dækket af influenzavaccinen og hvor mange i befolkningen, der er vaccineret i et givet år.

Kilde: Statens Serum Institut

»Og det er værd at påpege, at der kan være raske smittebærere. De er ikke syge, tager på jobbet hver dag, og risikerer at smitte andre omkring sig. Eller det er de opofrende typer, som ikke vil udsætte vagter og 'svigte' patienterne, og tager på arbejde, selvom de har influenza,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Myte 9: Man bliver kun forkølet og får influenza i vinterhalvåret

Fakta: »Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus - både forkølelses- og influenzavirus - overlever bedre i kulde.

Influenza og forkølelse smitter ofte ved at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, eller på dørhåndtag, udendørs pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren.

»Vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret og du kan betragte det som bølger,« siger Jan Pravsgaard Christensen. »Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.«

Myte 10: Man bliver ikke nemmere forkølet af at fryse

Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser. 

»Den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanerne,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden.«

»Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.« 

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Denne artikel blev bragt første gang på videnskab.dk den 29. januar 2009.