Annonceinfo

Ti myter om influenza og forkølelse

Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? To virologer afliver ti udbredte myter om folkeplagerne.

En udbredt myte er, at influenza bare er en hård udgave en forkølelse, men det passer ikke, fortæller to virologer. (Foto: Colourbox)
Influenza-sæsonen er på vej. I den anledning genpublicerer Videnskab.dk en serie artikler om videnskaben bag influenza. Følg med hver fredag eftermiddag i oktober og november.
Denne artikel blev bragt første gang 29. januar 2009.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, tager her livet af de ti mest sejlivede fejlopfattelser om influenza og forkølelse.

Myte 1: Influenza er bare en slem omgang forkølelse

Fakta: »En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

»Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer - immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus.«

»Forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne, influenza A - der bl.a. indeholder fugleinfluenza H5N1 og denne sæsons udgaver af H1N1 og H3N2, B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter.«

Typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, og ofte røde, løbende øjne, let trykken over bihulerne, men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse.

Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag, evt. kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre.

Fakta

Gennemsnitligt får vi to forkølelser og én influenza om året

Forkølelse og influenza har visse symptomer til fælles, og i lettere tilfælde kan influenza ligne forkølelse. Men influenza er typisk en mere alvorlig sygdom, og skyldes en helt anden familie af virus.

Myte 2: Man kan få influenza af en influenzavaccination

Fakta: »Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt, « svarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

» Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus.«

»Man kan få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen, det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde også let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.«

Denne myte er en af de mest sejlivede vandrehistorier omkring influenza. Dens overlevelseskraft skyldes sandsynligvis, at folk ikke altid kan skelne influenza- og forkølelsessymptomer, eller tror, at influenzavaccination også beskytter mod forkølelse, eller opfatter den mulige lette feber, som kan opstå efter vaccinationen som en rigtig omgang influenzasyge.

Det er to helt forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Er du blevet smittet med influenzavirus et par dage før, du får stikket, så beskytter vaccinationen ikke. Og bliver du smittet med forkølelsesvirus og bliver syg, så er det fordi en influenzavaccination ikke beskytter mod forkølelse.

Det er lige så umuligt at få influenza af en influenzavaccination, som det er for en fantomtegning af en forbryder at begå kriminalitet.

MYTE 3: Man smitter kun med influenza og forkølelse så længe man hoster og nyser
Tværsnit af et influenzavirus.

Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen.

»Mængden af virus man udskiller er naturligvis størst og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter man er smittet med influenzavirus, med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op.«

»Så det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til andre.«

Myte 4: Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år

Fakta: »Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.«

»Men har du været inficeret med den ene type-A-influenza, og kommer den næste A-variant eller B-typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for.

Fakta

Af de mennesker, der bliver smittet med influenzavirus får 50% klassiske influenzasymptomer, 25% får forkølelseslignende symptomer, mens de sidste 25% har få eller slet ingen symptomer (raske smittebærere).

Men da virus muterer stille og roligt over et år, og nye varianter kommer forbi Danmark, er en influenzasygdom ikke nogen langvarig beskyttelse. Det samme gælder influenzavaccinen, og derfor skal man have et nyt 'skud' hver år.

Myte 5: Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle forkølelse og influenza

Fakta: »Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Myten om at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse kan have en simpel forklaring: »Både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko,« siger Allan Randrup Thomsen.

Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsags-sammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.

»Man kan ikke C-vitamins-overdosere sig fra forkølelse,« tilføjer Jan Pravsgaard Christensen, »men der findes et virksomt middel mod influenza - de såkaldte neuramindasehæmmere, som for eksempel tamiflu. Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt.«

Disse stoffer sætter sig på et enzym på overfladen af influenzavirus, så det ikke kan sprede sig. Derfor er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen, så snart du opdager de første influenzasymptomer, eller har grund til at tro, at du er blevet smittet med influenza.

Bemærk: Da neuramindasehæmmerne retter sig mod et enzym på overfladen af influenzavirus så har de ingen effekt mod forkølelsesvirus.

Myte 6: Vacciner er farlige
Nærfoto af influenzavirus.

Fakta: »Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling,« slår Allan Randrup Thomsen fast. »Bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.«

»Sammenligner vi vaccine-bivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion,« ," fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

»Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.«

Årsagen til denne vandrehistorie skal måske søges i de tidspunkter/perioder i et menneskes liv, hvor vi bliver vaccineret. Som allerede nævnt kan en influenzavaccineret person få en forkølelse to dage efter vaccinationen, og måske tro, at det er vaccinens skyld.

Vi modtager mange vacciner som børn, og det er på samme tidspunkt i vores liv, at vi er særligt sårbare overfor infektioner, da immunforsvaret endnu ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger. »Det har fået nogle mennesker til at kæde for eksempel kighostevaccinen sammen med hjerneskade,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Sundhedsmyndighederne prøvede så at flytte tidspunktet for vaccinationen for at undersøge, om der virkelig var så voldsomme bivirkninger, for så skulle de to jo følges ad. Det skete ikke. Men man vaccinerer mod kighoste på et tidspunkt i et barns liv, hvor kramper og spastisk lammelse kan opstå som følge af hjerneskader.«

»Og så blev vaccinen 'brandet' som årsagen, selvom en vaccine ikke kan give hjerneskader. Det samme gælder for eksempel autisme og vuggedød. Nogen har hævdet, at vacciner kan give autisme hos små børn, eller ligefrem forårsage vuggedød.«

Fakta

En variant af denne myte er "vacciner virker ikke".

Men influenzavaccinen virker hos 60-70% af de voksne mennesker, der lader sig vaccinere.

Desuden er influenzavaccinen designet til at beskytte mod de værste og farligste symptomer, som opstår, når virus trænger langt ned i åndedrætsorganerne.

»Det er klart, at når vi vaccinerer børn i de første 15 måneder af deres liv, hvor vuggedøden indtræffer, så kan folk få den fejlagtige opfattelse, at der er en sammenhæng,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

»Men det har ikke mere på sig end at hævde, at bilulykker skyldes, at folk har spist franskbrød til morgenmad. Det vil mange have gjort, men det er jo ikke derfor de kører galt.«

Myte 7: Man skal vaccineres før december, ellers virker vaccinationen ikke

Fakta: »Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.«

Det svarer til at downloade det seneste virusbeskyttelsesprogram til din computer. Den virker ikke, før du har brugt tid på at installere programmet og det kører.

Myte 8: Influenzavaccination er kun til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer

Fakta: »Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men så er der gruppen af mennesker, som omgås svage og syge mennesker, de bør også lade sig vaccinere.«

 »Sygeplejersker, læger, i det hele taget sundhedspersonale, så de ikke bliver smittebærere i forhold til svage patienter,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Fakta

Et groft skøn over influenza-dødsfald i Danmark er ca. 1.000 om året.

Det afhænger dog af intensiteten og arten af det eller de influenzavirus, der cirkulerer i en given sæson, herunder om de(t) er dækket af influenzavaccinen og hvor mange i befolkningen, der er vaccineret i et givet år.

Kilde: Statens Serum Institut

»Og det er værd at påpege, at der kan være raske smittebærere. De er ikke syge, tager på jobbet hver dag, og risikerer at smitte andre omkring sig. Eller det er de opofrende typer, som ikke vil udsætte vagter og 'svigte' patienterne, og tager på arbejde, selvom de har influenza,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Myte 9: Man bliver kun forkølet og får influenza i vinterhalvåret

Fakta: »Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus - både forkølelses- og influenzavirus - overlever bedre i kulde.

Influenza og forkølelse smitter ofte ved at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, eller på dørhåndtag, udendørs pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren.

»Vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret og du kan betragte det som bølger,« siger Jan Pravsgaard Christensen. »Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.«

Myte 10: Man bliver ikke nemmere forkølet af at fryse

Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser. 

»Den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanerne,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden.«

»Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.« 

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Denne artikel blev bragt første gang på videnskab.dk den 29. januar 2009.

Partnerartikel

Seneste artikler fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

  • Hvorfor får vi allergi?

    CLASSIC: Foråret banker på, og det samme gør irriterende nys, røde øjne og kløen. Kroppen reagerer voldsomt på uskadeligt pollen, fordi en del af immunforsvaret har misforstået sin opgave.
  • Ti myter om influenza og forkølelse

    Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? To virologer afliver ti udbredte myter om folkeplagerne.
  • Folk der snorker koster samfundet dyrt

    Patienter, der lider af voldsom snorken, søvnapnø eller har svært ved at trække vejret på grund af fedme, koster samfundet mange penge. Det viser et stort studie fra Københavns Universitet og Dansk Sundhedsinstitut. (Bragt i samarbejde med Københavns Universitet).
Tilbage til emnet

Venligst hold jer til at skrive indlæg, der omhandler artiklens emne og fører debatten videre.

Redaktionen

Sprogforståelse og softice

Softice er menneskeskabt. men den "videnskabelige fokus" er først kommet bagefter, for at forklare hvad der sker. Den er altså ikke opfundet på videnskabelig basis. Derfor er det OGSÅ her synonymt med "videnskaben om" og "videnskaben bag". Så det er dig der insisterer på en unødigt rigid måde at bruge sproget på. Men det er jo så dit handicap :-)

Jeg skal lade din manglende sprogformåen stå for sig selv !

Men det er da spøjst at du anvender et eksempel, hvor brugen af ordet bag netop understreger hvad jeg skriver !

Softice er menneskeskabt derfor er "bag" et OK ord at bruge.

Influenza er IKKE menneskeskabt, derfor burde man broge ordet "om" i denne forbindelse.

Ordkløver - måske - men jeg er handicappet, jeg kan dansk !

"Videnskaben bag" ordkløveri

Jeg mener nu også at "videnskaben bag" fint kan læses som "det videnskabelige grundlag for at forstå", som fx også: http://videnskab.dk/teknologi/videnskaben-bag-softice

Jeg skal understrege at jeg IKKE ønskede at vække

en diskussion om konspirationsteorier !

Men det under streger vel bare at ordvalget ER uheldigt :
"videnskaben bag influenza"

og at "videnskaben om influenza" ville være at foretrække ?

Sygeligt sludder

Prøv at sætte dig ind i tingene før du skriver dine indlæg Sophie:

"In February 1997, Johan Hultin recovered samples of the 1918 influenza from the frozen corpse of a Native Alaskan woman buried for nearly eight decades in permafrost near Brevig Mission, Alaska.[6] He brought the samples to a team led by Jeffery Taubenberger of the US Armed Forces Institute of Pathology (AFIP). Brevig Mission lost approximately 85% of its population to the 1918 flu in November 1918. One of the four recovered samples contained viable genetic material of the virus. This sample provided scientists a first-hand opportunity to study the virus, which was inactivated with guanidinium thiocyanate before transport. This sample and others found in AFIP archives allowed researchers to completely analyze the critical gene structures of the 1918 virus. "We have now identified three cases: the Brevig Mission case and two archival cases that represent the only known sources of genetic material of the 1918 influenza virus", said Taubenberger, chief of AFIP's molecular pathology division and principal investigator on the project.[7][8]

The February 6, 2004 edition of Science magazine reported that two research teams, one led by Sir John Skehel, director of the National Institute for Medical Research in London, another by Professor Ian Wilson of The Scripps Research Institute in San Diego, had managed to synthesize the hemagglutinin protein responsible for the 1918 flu outbreak of 1918. They did this by piecing together DNA from a lung sample from an Inuit woman buried in the Alaskan tundra and a number of preserved samples from American soldiers of the First World War. The teams had analyzed the structure of the gene and discovered how subtle alterations to the shape of a protein molecule had allowed it to move from birds to humans with such devastating effects.

On October 5, 2005, Tumpey and and other researchers at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC) in Atlanta, GA and the Mount Sinai School of Medicine in New York announced that the (~13 kbp) genetic sequence of the 1918 flu strain, a subtype of avian strain H1N1, had been reconstructed using historic tissue samples and a small part of the RNA from a modern strain.[9][10][11]"

http://en.wikipedia.org/wiki/Spanish_flu_research

Og mere her:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/6271833.stm

Man kan sige at det eneste man har gjort er at man har undersøgt den virus og modsat før er man nu bedre i stand til at modstå lignende epidemier hvis de skulle opstå.

Indlæg slettet - reklame

Et indlæg er slettet, og brugeren er blokeret, da indlægget indeholdt skjult reklame.

Redaktionen

Did they?

Denne påstand om influenzavirus’ uddøen og efterfølgende kunstig genoplivning lyder i høj grad som en konspirationsteori.
Spanish flu: http://virus.stanford.edu/uda/. I Danmark blev sygdommen kaldt Den spanske syge.
Spansk flue: http://da.wikipedia.org/wiki/Spansk_flue. Søg selv efter alternativ anvendelse.

jo they did it!

influenza viruset blev ren faktisk genbragt til verden takket være bayer concern 8tyskland) ved at genoplive viruset som blev fundet i kroppen af en teenage pige som døde af influenza under den spanske flue periode, og hvis krop blev fundet af arkeologer i Grønland, i iset.

havde idioterne i bayers lab ikke genoplivet viruset vil ingen af os havde kendt influenzxa nogensinde.
Det vil have sparet saMFUNDETA for uitallige dødsfald, og syge dage samt trilioner af trillioner af tabt penge grundet sygedage.
og når man tænker på børn.. så er det endu være.
Så vidt jeg ved har ingen klaget iod bayer og krævet erstatning. men den kommer nok.

Hvordan de spredt den udenfor bayers laboratorium..
mmm der er forskelige teorier om det, men de gjrodt brug af deres produkter for at spreder den. Så ja det er en menneske skabt virus.
som har spredt sig tilbage til fuglene og andre dyr i verden og har udvilket sig i en hastigere og hastigere tempo siden.
Der findes utallige dokummentation om emnet på nettet, wikipedia bl andet, og videoer på youtube of daily motion bl a. med en del mere data og datoer.

Vedr. reproduktionsmønstre

En virus har ingen cellevæg.

Og influenzavirus klarer sig fint i varme lande - selv om det er rigtigt, at influenza smitter "bedre" i relativ kulde og tør luft.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Influenza

Og man kan i øvrigt ikke blive gensmittet med den samme influenza, i hvert fald ikke i en rum tid efter at man har haft den. Når man først har dannet antistofferne, kan man ikke få netop den virus længere. Det er sådan influenzavaccination virker; man vaccinerer imod de aktuelle virusvarianter, som der forventes flest problemer med.

Er det kun mig, som studser over formuleringen ?

"videnskaben bag influenza"

Jeg læser det som at forkølelse og influenza er menneskeskabte sygdomme, som man har forsket for at udvikle.

"videnskaben om influenza" Ville være at foretrække !

Jeg glemt den sidste om viruserne reproduktions mønster.

Til de 2 ignroanter som har skrevet artiklen, måske burde i sørger jeres professor om virusserne reproduktion.
Det er blevet fastgjordt for 3 år siden at influenza virusen har det meget dårligt i varme, issær om sommeren, fordi varmen gør at de kan ikke reproducer sig.
Faktiske varmen over 28 grader gør at deres cellevæg opløses og de dør.

Derfor er der mindre tilfælde af influenzxa om sommeren end om vinteren.

Infleunza viruset kan ellers ikke overleve længe ud på gaden og dørerne da de kan ike reproducer sigselv og snart opløses grundet varmen.

mens om vinteren de kan overleve længe grundet kulden og bevare deres evene at reproducer sig og gør det lyn hurtigt, så vægger og lofter og dæøre og buser gulve og sædder samt fortover er fulde med virusset.
hviklket gør det nemt at blive smittet og svært at blive fri for det.

man bliver gensmittet lige så snart man kommer ud igen, når man begynder at har det bedre.

Derfro også man skal holde varmen selv om man har fever derfor også kroppen generer varmen via fever for at dræbe virusset da virusset kan ike reproducer sig over en hvis temperatur.

derfor også virker varme drikker og at holde varmen omkrng halsen, som hindre virusset i at kunne reproducer sig.
det er mærkelig at i ikke ved om det da det er en danske opfindelse at varmen gør at virusset cellevæg opløses og at de kan ike reprioducer sig ved temp over 28 grader.

en sidste ting, vitamin tilskud per dag er for normale tilstande ikke for syge tilstande eller rekonvalescens..

du har forstået tingerne omvendt.

det er ikke for at beskytte sig selv fra viruset at man skal blive en extra dag hjemme! Det er den som har været syg med influenza som skal blive hjemme ofr ike at smitte andre, og en ekstra dag efter at symptomerne er væk..
Jeg kan ike se hvordan en som har liger været syg og er blevet rask igen kunne smuittes i køen i supermarkeder..af hvad? Man har overlevet viruset så er man imun overfor det på det tidspunkt.
Du sætter tinge på hovedet.

Virus er levende eller vil de ikke være i stand til at lave falske adgangs nøgle til RNA og til at kopier sig ind i DNA i hver celler.
bare deres måde at trænger sig ind i kropen gennem huden ved at falsificer er række signaler er imponerende og viser at de er levende.
(hvis ikke tænkende)...

vitaminer og dødelig side effect af vaccinen samt søvn syndrom

Sikke en omgang af vrøvl i den artikel!

Først gå til norge og fortælle professorer og forældre til de børn som blev vacciner og udviklede sovn syndromen at det havde deres børn allerede inden de blev vaccineret,..
Måske skule du ajourføre din viden inden du kommenter her på sitet.
Det er ufattelig at du kan stå der og påstå at vaccien er ikke farligt når så mange mennesker er død af den, også i danmark, og når så mange børn, også i skandinavia, har udviklet den frygteligt sygdom hvor de falde i sovn ved det mindste stress.
Og nej de er ikke babye vi taler om teenage her og børn i 6 - 13 år alderen.

En anden myte fra din kant er den myte at vitaminer ingen indflydelse har på sygdomen.
(!!!)
Siger mig hvor har du fået dit universitet eksamsbevis? i en attrap shop?
Måske eller sikkert trænger de 2 "specialister" som har skrevet artiklen, til en ordentlig omgang og gennemgang af mennekernes krop og biologi, og kigge på hvordan kropen reager på sygdommer og viruser, og hvilke proteiner og enzymer indgår i reaktions mønster og transmitorer og hvilke vitaminer er nødvendige for at kroppe kan reager som den skal.
For det første kan C vitaminen ikke indgå i processen alene.
Det er vitamin D3 (som du burde have hørt om) som er en protein og en enzym, som sender det stoff som får kroppen til at reager på et angreb udefra, og allerter kropen om at en virus er igang til at angrebe kropens Dna og RNA.
Hvis ikke den indgå vil kroppen ikke reager på de talrige beskeder om angreb den modtager fra hver celle som blive angrebet af viruset.
For at kunne gør nytte af vitaminer man skal absolut tage vitamin C og D3, og ja i meget store proportioner, da kropen bruger disse som byggesten for de anticorps kropen skal nu sende i store mængder til at forsvare dig.
vit C er en bygesten for cellerne og for immunforsvar og dermed skal man have mere.
D3 er især nødvendig i vores bredegrader især om vinter da vi har ikke sol nok til at kunne give nok til kroppen.
Den anbefalet daglig dosis er alt for lav, og piller med 30 microgram er alt for lav når man ved at kropen modtage 2.000 til 4000 micro gram ved at være ud i solen om sommer mellem 2 og 4 om eftermiddag i syd frankrig.
Kropen samle dem op OG BEVARER DEM!
det samme gælder de stoffer man få ved at spise skal dyr. kropen skal have mindst 800 mg af det og den opbevare dem.
En anden ting som kropen kan have brug for når man er syg er calcikum og magnesium, som D3 også hjælper at fastgøre i kroppen og fremmer optagelse af.
Så ja vitaminer hjælper kropen i at forsvarrer sig mod influenza virus.
hvis du indtage 2 gram vitamin C samt 100 microgram D3 vitamin, straks efter du har været i kontakt med syge mennesker som havde influenza eller ligeså snart du får influenza symptomer, (hoste, nys, kulde, smerte i ansigten) så kan du stope influenza med det samme og gør at den kan ikke udvilkle sig.
Jeg har prøvet det i flere år og det virker.
Hvis man begynder efter at virusset har sæt sig ind i kroppen og slået rødder så er det mere besværligt men vil dog hjælpe kroppen at frosvaerr sig.
man skal indtage 2-3 gram vitamin C og 3x35 microgram D3, 3 gange om dage, i 3 dage, så skulle den være ude.
faktiske hvis man indtage 400 microgram vitamin D3 om dage når influenza virus hærger, så er man fri for at blive inficeret med den.

Jeg syntes at Allan og jan burde kigge i de forskning som er belvet lavet om D3 og C vitamin combineret med calcium indtagelse, og læse mere om hvordan organismen immun forsvar virker og hvilke byggestener den har brug for.

Jeg er chokeret af jeres kommentarer både om vitamn og om ufarlighed af influenx´za vacciner. I burde skammer jer at være så ignoranter og ovenikøbet at prædiker på en så arrogant måde om emner i ved åbenbart intet om.

Uden infektion, ingen influenza

Brian, det er jo velkendt at vaccinationen kan have bivirkninger for nogle mennesker, men det betyder ikke at du fik influenza i den time du havde symptomer. Du havde blot, ja, bivirkninger. Såkaldt "influenzalignende symptomer" ses ved mange forskellige andre ting, men det er ikke det samme som at have influenza.

Martin Dyrhøj,

Jeg forstår heller ikke det med, at symptomerne/bivirkningerne ikke opstår.

Jeg får normalt, p.g.a. af alderen, vaccinationen hvert år, men da man for nogle år siden, tilføjede fugleinfluenzaen i denne vaccine, fik jeg næsten på klokkeslæt, 12 timer efter vaccinationen, "influenza", der kom, som når jeg tidligere i mit liv, fik den.

Så, som nogle skriver, og artiklen indikerer, fik jeg trods alt influenza, selv om det kun varede ca. 1 times tid, og den kom om natten efter de ca. 12 timer, og dermed havde jeg influenza, selv om den var kortvarig.

Da den nu er oppe igen

kunne jeg godt tænke mig at vide, om nogen forsker har konstateret sammenhæng mellem hundes "kennelhoste" og influenza.

Jeg har haft hund, og da der kom en ny nasal-vaccine mod kennelhoste, valgte jeg at lade min hund vaccinere med den.
Dyrlægen fortalte mig, at "den virker også mod influenza," og det må jeg erkende, at det må den gøre, for jeg, der ellers troligt har haft influenza hvert år, har ikke haft influenza i de seneste fire år. Jeg fik lige en "tåge", da hunden fnøs efter at have fået vaccinen direkte i næsen.

Er der nogen, der har erfaringer i samme retning?

Informativ artikel

Utrolig informativ artikel, men jeg er ikke helt enig i at vacciner har så mange bivirkninger. Jeg har personligt aldrig oplevet bivirkninger ved vacciner.

Indlæg slettet pga. skjult reklame

Et indlæg er slettet, da det indeholdt en skjult reklame. Dette er imod vores regler:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

homøopati

Hej Jan og Kåre,
Så vidt jeg er orienteret, er der på ingen måde videnskabelig konsensus for, at homøopati har nogen som helst effekt. Hele præmissen for homøopati gør, at det er en pseudo-videnskab.
Tryllekunstneren og skeptikeren James Randi spiste på et tidspunkt en hel æske homøopatiske sovepiller. Der var advarsler på æsken om, at man ikke bør køre bil når man har spist en pille eller to. Desuden burde man kontakte en læge hvis der er mistanke om overdosis. Men efter en ekspert kiggede på indholdet af pillerne, viste det sig, at Randi sagtens kunne spise alle pillerne, uden at det havde nogen effekt.
 
Jan, udtrykket naturlig er et abstrakt begreb. Mange har en forestilling om, at når det kommer fra naturen så er det kun godt for os. Men det er langt fra sandheden.

Re: Vaccination eller ej

Problemet med homøopati m.m. er så vidt jeg ved, at der mangler ordentlige, korrekt udførte og offentliggjorte undersøgelser der dokumenterer, at det har en positiv effekt.
Det er heller ikke nemt, at lave gode videnskabelige undersøgelser. Der er massere af steder man kan lave fejl (med vilje eller ej), der kan føre til et positivt resultat. Men som naturligvis gør undersøgelserne værdiløse.
Hvis du vil læse mere om emnet kan jeg varmt anbefale bogen 'Bad Science' af Ben Goldacre. Han afslører også, at det ikke kun er indenfor 'alternativ medicin', at disse fejl begås. De store medicinalvirksomheder kan også lave fejl og 'sminke' deres undersøgelsesresulteter.

Vaccination eller ej

Vi husker alle den fantastiske livmoderhalskræft vaccine som blev hastet igennem. Måske yderligere en årsag til den voksende modstand mod vacciner jeg oplever gennerelt. Hvorfor er det at dem der ved noget om naturmedicin og dem der ved noget om kemisk medicin ikke kan finde sammen? Jeg ville ønske at man ikke stod i hver sin skyttegrav for at udkæmpe det her, men istedet fandt sammen og lærte af hinanden. Hvorfor er homøpati, holisme, naturlig osv. blevet negative ting hvis du spørger lægen?

Kjære Malene Steen Nielsen

Kjære Malene Steen Nielsen Flagga du synes å mangle vitenskapsfilosofisk kompetanse. Myte 1: Inge av de årsaker du beskriver er endelige. Ta ditt eksempel med hodepine kan skyldes tømmermenn som skylde alkohol, som skyldes en eller annen psykologisk faktor som skyldes en barndom osv osv. Du lever i en illusjon om at når man har funnet en årsak så har denne ikke en underliggende årsak. Joda virus er en faktor, men mottagelighet er mye viktigere. Det blir nesten som å si at når det regner blir alle våte ( virus gir sykdom ), men noen er innomhus andre har paraply osv. Dette blir for enkelt.
Myte 2: Du tar feil det er flere rapporteringer på at man av virus får den sykdom den skal skjerme mot, til og med polio. Her må du søke i medisinsk database før du blir så bastant. Men hovedbudskapet er jo at man kan bli alvorlig syk av vaksine. Myte 3: Jo, det er det det dreir seg om, hvor friske mennesker er. For er man frisk nok, blir man ikke syk av en forkjølelses epidemi. Dette er et ontologisk standpunkt som tydeligvis er veldig annerledes enn ditt som virker mer basert på en frykt for virus sin suverenitet. Myte 4: Her svarer du ikke på spørsmålet og unngår poenget. Det er ikke nok tid til å lage influensa vaksiner – det er et faktum, for innen man har en god vaksine, har det vært flere nye epidemier med nye varianter av virus. Myte 5: Det er riktig at kroppen kun ta opp 100% men, det er jo ikke noe man bare kan gjøre engang om dagen! Myte 6: Hvem som helst som søker i PubMed kan finne mange artikler som sette spørsmål til trygghet ved vaksiner og viser sammenheng med kronisk sykdom. Myte 7: Du vil tydeligvis ikke engang åpne for å stille spørsmål til vaksine, det virker for meg lite nyansert. Myte 8: Spørsmålet er om det er det som skjer, eller om de svak kan bli enda svakere. Om det er tilfelle burde man virkelig undersøke dette mye grundigere, enn en profitt drevet industri vil ha interesse av. Myte 9: Igjen synes du helt å glemme at det viktige er immunsystemet eller motstandskraften, kanskje er det bedre måter å styrke denne på en vaksine? Og kanskje er vaksinen ikke styrkene, men belastende på lang sikt? Myte 10: Her er det som i alle punktene tydelige at du ikke kjenner til at det finnes en vitenskapelig tradisjon som setter store spørsmålstegn til beskrivelse av fenomener gjennom årsaker. Les litt om fenomenologi og hermenutikk. Man kan alltid finne en annen årsak bak enhver årsak – og da er det naturlig å spørre seg om verdien av en årsakstilnærming. Våre uenighet er fundert i et ulikt ontologisk stå sted ikke i om du eller jeg har rett. Du tror på årsaker – jeg finner det for enkelt. Du tror at virus er ensbetydende med smitte og sykdom. Jeg tror på kroppens forsvarssystem som det overordnede. Og jeg har blitt mer og mer skeptisk til vaksine industrien, jo mer jeg har lest om vaksiner.

Kære Andreas Bjørndal Du

Kære Andreas Bjørndal

Du mangler helt at dokumentere, hvorledes de ti myth-busters i sig selv er myteskabende, tværtimod virker der, som om du er ude i et helt andet ærinde. Din argumentation er i bedste fald mangelfuld, i værste fald direkte fejlagtig.
Myte 1: At patienter oplever ens symptomer betyder stadig ikke, at den underliggende årsag til symptomerne er ens. Det er netop formålet med denne mythbusting at slå fast, at selvom en slem forkølelse og en mild influenza ligner hinanden, så er symptomerne forårsaget af to forskellige typer virus. På samme måde er hovedpine et symptom, årsagen kan være alt fra tømmermænd til en hjernetumor og det er vigtigt at kende forskel. Symptom og årsag er altså to forskellige ting, Hr. Bjørndal, det lader du ikke til at forstå.
”… det ikke så rart, når der er en del felles symptomer”. Nej, og? Hvordan du får blandet det sammen med en fiktiv læge som fortæller en patient med smerter at han/hun intet fejler ved jeg ikke.
Myte 2: Man kan stadig ikke få influenzasygdom af en influenzavaccine. At folk oplever bivirkninger ved vaccinen, så som ømhed og hos enkelte let feber, er ikke det samme som at folk bliver inficeret med influenzavirus og efterfølgende får influenzasygdom.
Myte 3: Denne drejer sig om hvor længe den SYGE kan smitte. Ikke om, hvor modtagelig en given person er overfor virus, og hvorledes vitaminer, sol, motion m.m. kan styrke immunforsvaret.
Myte 4: Forholder sig blot til det faktum, at immunitet mod én type influenzavirus ikke giver immunitet mod de andre, der kan være i omløb. Der tales ikke om, hvor længe den ved influenzasygdom opstående immunitet varer (ca. et år).
Myte 5: Beskæftiger sig med, at man ikke kan overdosere sig C-vitaminmæssigt mod influenza og forkølelse. Kroppen kan kun optage 100 % C-vitamin og ikke mere. Hvordan skal det nuanceres yderligere?
Myte 6: Du læser vist ikke de videnskabelige artikler du selv refererer til? Lad mig henvise dig til New England Journal of Medicine http://content.nejm.org/cgi/content/abstract/344/5/319
“Conclusions Vaccination does not appear to increase the short-term risk of relapse in multiple sclerosis” Der var fra start af altså ikke tale om risikoen for at “få” MS, men et studie for at se om vaccination førte til tilbagefald. Det gjorde det ikke. Du viderefører endnu en gang myter om vacciners farlighed uden dokumentation – en opførsel, der kan få mennesker i risikogrupperne til at afholde sig fra en vaccination som kan beskytte dem. Det finder jeg anstødende.
Myte 7: Influenzavaccinen virker – som skrevet – i 70 % af tilfældene. Denne forholder sig til, hvornår det er bedst at lade sig vaccinere. Cochrane reviews skriver videre: ” Influenza is a virus which causes symptoms of fever, headache, aches and pains, cough and runny noses. It can last for weeks and lead to serious illness, even death. It spreads easily and new strains develop regularly. The World Health Organization recommends each year which strains should be included in vaccinations for the forthcoming season. The review of trials found vaccinations against influenza avoided 80% of cases at best (in those confirmed by laboratory tests, and using vaccines directed against circulating strains), but only 50% when the vaccine did not match, and 30% against influenza-like illness, in healthy adults. It did not change the number of people needing to go to hospital or take time off work.” Cochrane forholder sig altså til, hvor gode vi er til at forudsige hvilke influenzatyper, der skal vaccineres imod, ikke vaccinens effektivitet når der er match. Du fejlfortolker altså igen den videnskabelige litteratur.
Myte 8: Artiklen drejer sig stadig om myter og fordomme omkring influenza og forkølelse – og en virksom vaccine (jvf ovenstående tilbagevisning at de argument) er netop den omtalte beskyttelse af samfundets svage og udsatte mod influenzasygdom.
Myte 9: Da det er muligt at få influenza og forkølelse hele året (og i udlandet) er det vigtigt at slå fast, at sygdommene ikke er 100 % sæsonbestemte.
Myte 10: Du lader til ikke at forstå denne del af artiklens indhold – udsættelse for kulde øger risikoen for at blive inficeret.

Hvis målet er å fjerne myter

Hvis målet er å fjerne myter burde man legge seg på et helt annet nivå av kunnskapsbehandling.

Alle disse 10 "myte-busterne" er like mye myte skapende !
Og ordet "Fakta" blir derfor her misbrukt. Her erstattes ofte en myte med en annen.

Myte 1: likhet og ulikhet mellom forkjølelse og influensa - synes å glemme at likheten som oppleves av den syke er en realitet og at det ikke er så rart, når det er en del felles symptomer. Dette blir nesten like dumt som når legen sier; "Det feiler dem ingen ting" til pasienten som har smerter og ubehag som ikke legen forstår eller gir utslag på tester.

Her er sakset fra Fakta klammen på forskning.no sin side: "Av de som blir smittet med influensavirus, får 50 prosent klassiske influensasymptomer, 25 får forkjølelseslignende symptomer"

Skulle man argumentere som Professor Allan Randrup Thomsen gjør, så ville man si dette er to ulike steder på samme nettside så de har ikke noe med hverandre å gjøre.

Myte 2: Har sitt utspring i at mange har opplevd "influensa" lignende tilstander etter vaksinen. Et søk på "flu + adverse" på PubMed gir vitenskapelige undersøkelser som viser at man kan få ubehagelige tilstander av influensa vaksinen. Så her lager man en myte.

Myte 3 om øverføring, glemmer at det viktigste er mottagelighet, da bli smitte eksponering sekundert. Se egen artikkel også på forskning.no om sol, D-vitamin og forsvar mot bl.a influensa

Myte 4 Om at sykdom ikke gir langvarig immunitet, argumenterer for at man derfor skal vaksinere seg. Men glemmer at dette er nettopp grunnen til at vaksinen har så lite effekt. Man rekker nemlig ikke å lage en vaksine så fort, som endringene oppstår i viruset. Se punkt 9 lenger ned.

Myte 5 om C-vitamin bærer preg av et fastlåst standpunkt - det finne mye forskning på området som burde ha gitt et mer nyansert svar.

Myte 6 Vaksine er ufarlig - dette er svart på i punkt 2 - Her er ett eksempel på at det øker sjansen for bl.a MS: Ramagopalan et.al: Neuroepidemiology. 2009 Feb 11;32(4):257-262.

Myte 7 Synes å ta det for gitt at vaksinen virker - dette er myte skapende - influensa vaksine er pr. i dag ikke godt nok dokumentert. La meg sitere Cochrane Reviews ( der vi finner den strengeste kvalitetssikring av medisinsk forskning): There is not enough evidence to decide whether routine vaccination to prevent influenza in healthy adults is effective

Myte 8 Også her ser man ikke at selve poenget er hvordan man styrker syke og svake best mot en influensa, og det er neppe gjennom en lite virksom vaksine, basert på virus man tror skal komme hit. Det tror man siden de var på andre siden av jorden for noen måneder siden, og når man vet de endrer seg så fort at de neppe er helt like når de kommer, hvor finner man da vaksinen ? Jo man velger det som ligner mest på det som var epidemien på den sørlige halvkule når de hadde vinter og vi hadde sommer. Og dette kaller man vitenskap ? Se forøvrig egen artikkel på disse sidene: "Influensa - en mester i metamorfose"

Myte 9 synes man å være mer enig enn uenig med ?

Myte 10 om man blir syk av virus eller kulde, vitner om mangel på refleksjon på årsaksforhold. Hvorfor et individ ikke blir sykt selv om det er eksponert gjennom at alle i familien er syke, er nok til å vise at dette ikke er fakta informasjon.

Dette er for dårlig - jeg hadde gledet meg til å lese den mest leste artikkelen men ble skuffet - om dette skyldes at videnskab.dk har et lavere nivå eller at fagredaktør ikke er våken vet jeg ikke. Men jeg håper man skjerper seg.

Andreas N. Bjørndal
Undervisningsrektor
Norsk Akademi for Naturmedisin

Tak for en oplysende artikel

Tak for en oplysende artikel som jeg vil gemme og genlæse hvis jeg skulle blive forkølet eller få mig en influenza.

Jeg vil ønske Videnskab vil lave en tilsvarende artikel om bakterier, salmonella, listerine osv., der i den grad kan lave ravage i vores organismener.

Jeg ved det af erfaring - og er stadig temmelig overrasket over voldsomheden og konsekvenserne af angrebet.

Venlig hilsen Vivi

Ganske glimrende artikel, som

Ganske glimrende artikel, som alle måske burde læse. Måske specielt det om "heltene", der slæber sig på arbejde. Omvendt findes "heltene" og de raske smittespredere også i supermarkederne og busserne, så spørgsmålet er, om det hjælper at blive hjemme fra arbejde den ekstra dag mere, når man alligevel bliver smittet i kassekøen i supermarkedet ?

Og da artiklen burde læses af alle og dermed være let forståelig for alle, er det måske også derfor at mit lidt kværulerende spørgsmål er opstået : Virus er efter min ringe viden ikke noget levende væsen som eks. bakterier. Så burde der retteligt ikke stå "aktive" og "inaktive" virus (vira ???) fremfor "levende" og "døde" ? Det er vel lige netop derfor, at antibiotika ikke virker overfor virus fordi det ikke er noget der "lever". Eller er jeg helt galt på den her og burde læse lidt flere artikler på videnskab.dk ? ;-)

Mvh,

Sune

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg