Hvis du er teenager og går og drømmer om at blive klog og få en lang, flot akademisk karriere, så kan det ikke gå hurtigt nok med at få løbeskoene på eller kaste dig over det nærmeste motionscenter.
For hvis en stor svensk undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, står til troende, så er der en tæt forbindelse mellem din kondition i teenageårene og din indlæringsevne. Sat helt på spidsen tyder det altså på, at jo bedre kondition du har som teenager, des klogere bliver du.
»Det er en enorm spændende undersøgelse, som er endnu et vidnesbyrd på, at der kan være en tæt forbindelse mellem det at dyrke motion og indlæringsevnen,« siger professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet, ekspert i idrætsfysiologi, da hun bliver præsenteret for de nye resultater.
De svenske forskere, der blandt andet kommer fra Gøteborgs Universitet, har undersøgt den fysiske og mentale formåen hos alle svenske mænd født i perioden fra 1950 til 1976, som i en alder af 18 år deltog i den obligatoriske session i forbindelse med militærtjeneste.
Det drejede sig helt præcist om 1.221.727 svenske mænd, hvor 268.496 mænd var søskendepar og 3.147 var tvillingepar, hvor 1.432 af dem var enæggede.
Alle disse mænd fik under deres session testet deres kondition (kardiovaskulær fitness) på motionscykler udstyret med ergometre. Derudover blev de udsat for forskellige former for intelligenstests.
Med alle disse data har svenskerne sporet en statistisk sammenhæng mellem de 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Det vil sige, at des højere kondition des større chance havde de for at score højt på intelligenstesterne.
De svenske forskere observerede ikke en lignende sammenhæng, når de sammenlignede de unge mænds intelligens med muskelstyrke.
De svenske mænd i undersøgelsen blev udsat for fire forskellige intelligenstests under deres session:
1) En test for logisk præstationsevne
2) En mundtlig test af synonymer og modsætningsfyldte ord
3) Test for geometrisk opfattelsesevne og synets rummelighed
4) En test af tekniske/mekaniske evner, inklusiv løsning af matematiske/fysiske opgaver
Scoren fra de fire uafhængige tests blev lagt sammen og taget som udtryk for den samlede intelligens, 'global intelligence'.
Kilde: Åberg et al., PNAS
»Det kunne altså tyde på, at det i højere grad gælder om at få pulsen op frem for at øge muskelstyrken. Sat på spidsen betyder det, at det giver mere på intelligenskontoen hos teenagere at sætte sig op på en motionscykel frem for at løfte vægte,« siger seniorforsker Thomas Zoëga Ramsøy fra CBS og Hvidovre Hospital til videnskab.dk efter, at han har læst svenskernes nye undersøgelse igennem.
De svenske forskere har også set på, hvordan de 18-årige klarede sig på længere sigt. Her så de også en tendens til, at de formstærke teenagere havde en større chance for at nå langt op af karrierestigen med velbetalte jobs og god uddannelse til følge.
Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy er imponeret over den svenske undersøgelse, som ifølge ham er grundig og bygger på rigtig mange data. Og han hæfter sig sær ved, at de udover at finde en korrelation mellem kondition og intelligens, også har fundet en årsagssammenhæng. Tvillingedelen af undersøgelsen har nemlig afsløret, at det øjensynligt ikke var en genetisk årsag, der lå til grund for sammenhængen. Det var tværtimod tvillingernes adfærd, der betød noget.
»Det er lidt i strid med tidligere forskning, som viser, at intelligens til en vis grad også er arvelig. Derfor kommer den svenske undersøgelse lidt på tværs og må siges at være kontroversiel,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Omvendt går undersøgelsen meget godt i spænd med tidligere undersøgelser på ældre mennesker, som har vist, at motion har en positiv effekt på ældres intelligens og kan mindske risikoen for at udvikle demens.
Thomas Zoëga Ramsøy mener, at man med de svenske resultater in mente, måske burde overveje at prioritere motion højere i folkeskoler og gymnasier, end det er tilfældet i dag.
»Den boglige del fylder rigtig meget i undervisningen i dag. Men måske ville man få endnu bedre resultater, hvis man kombinerede det med mere motion. For eksempel kunne man starte dagen i skolen med et morgenløb eller en rask gåtur,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Thomas Zoëga Ramsøy forklarer, at det lige netop er i teenageårene, at hjernen gennemgår flest forandringer. Det er for eksempel her personligheden for alvor skabes og psykiske problemer kan opstå. Generelt er det en meget tumultagtig tid både biologisk og oplevelsesmæssigt.
»Og noget kunne altså nu tyde på, at motion - eller mangel på samme - har noget at skulle have sagt i denne hektiske hjerneproces i teenageårene,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Efter Thomas Zoëga Ramsøy havde læst om den nye svenske undersøgelse, fik han en pludselig indskydelse.
Hans engelske kollega, Tom Teasdale fra Københavns Universitet, har også studeret intelligenskvotienter hos unge danske mænd på session. Tom Teasdale har observeret, at intelligenskvotienten, som ellers er steget stødt siden anden verdenskrig for hver generation - den såkaldte Flynn effekt - lige siden årtusindskiftet er begyndt at flade ud, og der er ligefrem tendens til et fald hos de unge mænd.
»Man kunne godt spekulere på, om der er en sammenhæng mellem unge danske mænds dalende intelligenskvotient og manglende motion. For mange sidder og bruger hele dagen på at spille computerspil og rører sig generelt for lidt. Det er ren spekulation, men jeg kunne ikke lade være med at få den tanke, siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Det er uvist, hvad det er for en biologisk mekanisme, der ligger til grund for, at motion øjensynligt kan øge de intellektuelle færdigheder. Thomas Zoëga Ramsøy spekulerer på, om det måske hænger sammen med, at motion øger blodgennemstrømningen i hjernen og forsyner den med flere næringsstoffer.
Bente Klarlund Pedersen tror, at det måske hænger sammen med de stoffer, som bliver udløst i hjernen under motion. Som for eksempel dopamin, serotonin, noradrenalin, der måske får nervecellerne i hjernen til at kommunikere bedre sammen. Eller også er det den følelse, som stofferne udløser, der har en finger med i spillet.
»Det er videnskabeligt bevist, at motion giver en følelse af velvære, tilfredsstillelse og lykkefølelse, og virker nærmest som et anti-depressivt middel. Måske er det følelsen af at have det godt, der betyder noget for indlæringen,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Hun hælder dog mest til at forklare fænomenet ud fra en mekanisme, som hun og hendes forskerkolleger blotlagde for nylig. De danske forskere har nemlig opdaget, at muskler på arbejde stimulerer frigivelsen af stoffet "Brain derived neutropic factor" (BDNF) i hjernen. Og arbejdende muskler kan sågar selv producere stoffet. Og her bliver det for alvor interessant. For lige præcis BDNF kan få den del af hjernen, der hedder hippocampus til at vokse.
Man kunne godt spekulere på, om der er en sammenhæng mellem unge danske mænds dalende intelligenskvotient og manglende motion»Hippocampus er vores intellektuelle center i hjernen, som vi bruger os til at koncentrere os og lære nye ting med, og det er det eneste sted i hjernen, der kan vokse. Måske det kan forklare, hvorfor teenagere får stimuleret deres intellektuelle evner gennem motion,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Bente Klarlund understreger, at den svenske undersøgelse ikke er det endelige bevis på, at der er en direkte sammenhæng kondition og indlæringsevne hos teenagere.
»En stor styrke ved undersøgelsen er, at de har gennemgået data fra rigtig mange mænd. Men for at få det endeligt bevis, skal man lave et interventionsundersøgelse, hvor man følger to store grupper af mænd i teenageårene, som enten dyrker motion eller ikke gør det. Og så undersøge, hvordan det påvirker deres intelligens,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Thomas Zoëga Ramsøy er helt enig i denne betragtning.
»Det interessante ved gode undersøgelser er, at de rejser endnu flere spørgsmål end svar. Som for eksempel om motion har den samme effekt på pigers intelligens. Det er det, der gør videnskab fascinerende,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Men uanset, hvad motion gør ved vores små grå, når vi er børn, teenagere, voksne eller gamle, så følger her en lille bonusinfo.
Niels Bohr var rigtig glad for at spille fodbold som dreng og i ungdomsårene spillede han på højt niveau sammen med sin bror i Akademisk Boldklub (AB). Senere fik han en nobelpris og fik blandt andet grundstoffet Bohrium opkaldt efter sig.
Måske er der en forbindelse?
altsaa:
Hjernen bliver traenet i at forholde sig mest mulig hensigtsmaessigt, fordi den provokeres eller stimuleres. Menneskets - og al naturlig adfaerd goer, at man oensker at goere alting mest mulig effektivt med mindst mulig energiforbrug. Mange idag kender ikke denne vej, fordi de aldrig har stiftet bekendskab med den, men det er det samme der ligger til grund for udsagnet om, at den korteste distance mellem 2 punkter, er i en ret linje.
Jo bedre mennesket (ubevidst) kender sig selv, jo bedre synes mennesket at kunne bruge hele sin vaeren til at goere X og jo bedre bliver resultatet.
Thomas R. Z.
Hjernen varetager de opgaver den beror paa for dens eksistens. Naar presset, som under feks. loeb, saa forceres den til at forholde sig til verdens skiften i hurtigt tempo og er saaledes noedt til at udvikle eller vaere forberedt paa hurtige skift og agtpaagivenhed.
Kroppens sanser og evner varetages og udvikles, det synes at vaere essensen. Man traener sig til at kunne forholde sig for nye ting der hele tiden dukker op, foran een eller vdr. ens eksistens som menneske at skulle forholde sig til.
........
Nu sidder jeg og læser denne artikel med stor interesse, men så dukker den lille rødstrømpe op i mig og jeg undrer mig over hvorfor det kun er testet på drenge/mænd? Jeg har godt forstået at mændene blev testet i forbindelse med militæret, og at det er et begrænset antal piger der melder sig ind i militæret, men burde man ikke også teste denne teori på kvinder?
Jeg mener selv at kunne se en forskel i min egen klasse; på dem der er fysisk aktive og går til fodbold og tennis og boksning og dem der drukner sig i junkfood og hvor den vildeste motion er den daglige tur til skole på 200 meter. Ikke overraskende er det første gruppe der scorer højeste karakterer.
Krig
Jeg mente bare, med mit indlæg, at man burde måle på dem der snød. Hvor høj IQ har de i snit.
VH
JR
Sv: Rolf Hansen og Jan Rosenkrantz
Jeg forstå ikke at I køre snarken over i noget helt andet. Omkrig krig eller ej og noget helt hen filosofisk om mennske plas.
Det jeg prøvt at skriv var bare at jeg synte det er misvisen at bruge stadistik fra session til at beskriv sammenhænge mellem kondi og IQ, hvis ca 14% har snydt på den en eller den anden måde. For at slippe for at komme i tjæneste.
Jeg er ikke ude på at diskotere om krig og værnepligt er dumt eller ej.
Men hvis det er relvant for jer, går jeg ind for at afskafe værnepligten og i sted hvade en professionel hær udlukket.
SV:GaBong
Tror mere det kræver intelligens at vedkende sig at krig omen det er uønskeligt, er en nødvendig løsning på visse konflikter, da vi som mennesker er dyr og krig derfor stadigvæk er en del af vores natur og at vi ikke tænker ens eller har samme agenda.
Men jo det ville da være dejligt hvis vi alle sammen kunne leve som en enhed og dele verdens begrænsede ressoucer imellem os, og generelt bare havde det samme mål, men ja forståelsen for realisme har vel også lidt med intelligens at gøre.
Reelt handler det jo om at vi som mennesker ser os selv som specielle og unikke, det kan da også godt være vi er, men ifg. naturen er vi bare et led i fødekæden og sådan noget som moral, etik og humanisme er temmeligt fremmede. Om der ryger en her eller der bekymrer naturen sig ikke om, fordi naturen bekymrer sig i det hele taget ikke om noget som helst:) Det er derimod menneskeskabt og måske egentligt også det der vil betyde et endeligt for vores art da vi bliver for succesfulde til at naturen kan supportere os.
GaBong
Jeg er da en af de 40%, så jeg kan sagtens genkende det Simon snakker om.
Men skal man ikke have en vis IQ for at finde ud af at krig er forkert?
Jan Rosenkrantz
Kan man bruge talene fra session.
Kunne det ikke tænke at sammenhægen skylds at dem der ikke vil ind i militær prøver at snyde i testene. Det frem går at hver 7. har forsøgt at snyde til session i danmark af den artikel:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/11/02/060918.htm
Og dem som snyder prøver nok at lade motion blive dårlige og også at lave IQ testen lidt ringer. Og så kan det jo nemt frem komme et bilde af at lav kondi giver lav IQ.
Ved godt at det være 7. af dem der er unge nu og det er i danmark og ikke sverige, men stadig væk.