Ny international forskning med dansk deltagelse viser, at højtrangerede aber har markant anderledes udtryk i deres gener end lavtrangerede aber. Desuden kan udtrykket af generne ændre sig hurtigt, når den sociale rang skifter.
Generne, der bliver påvirket af abernes hierarki, omfatter blandt andet gener, der styrer immunforsvaret. Derfor kan den sociale status have indvirkning på helbredet. Det gælder både aber og formentligt også mennesker
Resultatet af studiet er offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
»Vi ved, at social stress kan have indflydelse på ens helbred. Det gælder både mennesker og aber. Vi har undersøgt, hvilke molekylære mekanismer, der ligger bag denne indflydelse,« fortæller postdoc ved Johns Hopkins University, USA, danske Kasper Daniel Hansen, der er en af forskerne bag den nye undersøgelse.
Forskere brugte hierarki og gen-chip
I naturen lever makak-aber i hierarkiske strukturer, hvor deres plads i hierarkiet er arvet efter deres mor og bliver løbende justeret gennem kamp om mad, vand og lignende.
I fangenskab er det derimod anderledes. Her er nytilkomne makak-aber oftest lavest rangerende, hvilket gav forskerne muligheden for at undersøge, hvordan sociale status har indflydelse på udtrykket af makak-abens gener ved at rykke rundt på aberne mellem forskellige flokke.
Ved hjælp af gen-chip-teknologi kunne forskerne måle en specifik signatur i udtrykket af 6000 gener hos hun-aber med forskellig social rang i gruppen. De kunne desuden se, hvordan genudtrykket skiftede i næsten 1.000 af generne, når aberne blev flyttet til en anden gruppe, hvor de automatisk indtog laveste sociale status.
\ Fakta
Gener er ikke altid ’tændt’, hvilket vil sige, at de ikke bliver udtrykt hele tiden. Kroppen er i stand til at tænde og slukke for generne efter behov. Eksempelvis er der ikke behov for, at hele immunsystemet er mobiliseret hele tiden. Generne tændes, når behovet opstår. Hvorvidt generne er tændte eller slukkede reguleres blandt andet ved methylering af DNA’et, hvor et lille organisk molekyle (methyl-gruppe) binder til arvematerialet.
Samtidig kunne forskerne se en ændring i generne blandt aber, som fik højnet deres sociale status, når andre aber højere oppe i hierakiet pludselig blev taget ud af gruppen.
Forskningen viste, at det kun tog aberne få uger at få ændret på genudtrykket efter ændringen i den sociale status.
Målingerne var så håndfaste, at forskerne kunne afgøre abernes sociale status alene ved at kigge på deres genetiske signatur.
Generne styrer immunforsvaret
Ved sammenligning af 49 makak-abe-hunners genetiske signatur og sociale status fandt forskerne markante ændringer i 987 gener, herunder 112 gener, der er knyttet til immunforsvaret.
Resultatet matcher tidligere resultater, der har dokumenteret, at kronisk stress blandt lavere rangerende aber giver et dårligt immunforsvar og tilsvarende i mennesker, hvor økonomisk og socialt stress øger risikoen for forskellige sygdomme. Forkølelsessår er et godt eksempel på et sygdom, der ofte kommer i udbrud, når en person er stresset.
»Generelt forventer vi, at vores resultater kan overføres til mennesker, men det er naturligvis ikke sikkert endnu. Desuden skal man huske på, at makak-aber lavt i hierarkiet er udsat for mere ekstrem stress, end mennesker normalt oplever. Det er eksempelvis sjældent, at mennesker bliver bidt og slået af deres chef,« fortæller Kasper Daniel Hansen.
Stress på det molekylære niveau
Kasper Daniel Hansen og kolleger har også undersøgt, hvilke mekanismer der regulerer gen-udtrykket, i relation til abernes social status.
Jeg kunne ønske mig, at forskerne samtidig havde relateret op- eller nedreguleringen i gener til en undersøgelse af, om aberne blev mere syge
Jan Pravsgaard Christensen
Når Makak-aber har lav social status, forfølges de ofte af de højere rangerende aber. Det gør dem stressede og aktiverer stresshormonet gluccorticoid, som er medvirkende til at ændre på gen-udtrykket.
Samtidig viste forskerne for første gang, at også methylering af generne, der afgør om generne er ’tændte’ eller ’slukkede’, var påvirket af den sociale status. Ofte var gener methylerede og dermed slukkede, når aberne rangerede lavt.
»Vores forskning er et lille skridt på vejen til at forstå, hvordan stress påvirker kroppen på det molekylære niveau. På lang sigt åbner det op for, at vi kan mindske eller fjerne effekten af stress og forstå, hvordan kroppen reagerer på sine sociale omgivelser,« fortæller Kasper Daniel Hansen.
Kollega vil se mere
På Københavns Universitet sidder Jan Pravsgaard Christensen, lektor på Institut for International Sundhed, immonulogi og Mikrobiologi og ekspert i immunsystemet.
Han hilser studiet velkommen, men han synes, det mangler et væsentligt element.
»Studiet bekræfter, hvad vi ved om immunsystemet og stress. Stresshormoner regulerer én procent af vores gener, så det er ikke så underligt, at forskerne finder frem til netop de resultater.«
»Jeg kunne ønske mig, at forskerne samtidig havde relateret op- eller nedreguleringen i gener til en undersøgelse af, om aberne blev mere syge. Ofte kan generne godt blive reguleret, uden at det går direkte ud over immunsystemet, og det mangler forskerne at adressere,« mener han.
