Sommer- eller vinterbarn? Årstiderne kan påvirke risikoen for cøliaki

Gluten er et hot emne for tiden. Hvorvidt sunde personer bør undgå glutenproteiner er omstridt, men at personer, der lider af cøliaki – også kaldet glutenintolerance – skal undgå gluten hele livet, er der vist ingen diskussion om.

Glutenproteiner findes i kornsorter som hvede, byg og rug. Proteinet findes derfor i mange almindelige madvarer som brød, boller, pasta og mange færdigretter.

Personer, der lider af cøliaki, er nødt til at sætte sig godt ind i, hvad de kan og ikke kan spise.

På trods af at der er foretaget meget forskning om cøliaki, ved forskerne ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler sygdommen og andre ikke.

Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at de personer, der udvikler sygdommen, har nogle bestemte gener, men at disse gener alene ikke er nok til at udvikle glutenintolerance.

Derfor tror forskerne, at ydre påvirkninger også spiller ind, og miljøfaktorer og virusinfektioner er nogle af de hotteste kandidater.

Forskerne ved Universitetet i Umeå i Sverige har nu undersøgt, om der er en sammenhæng mellem hvornår på året, man er født, og risikoen for, at man udvikler cøliaki i løbet af de første 15 leveår.

De undersøgte også, om der var en risikoforskel afhængigt af, hvor i Sverige børnene boede.

LÆS OGSÅ: Hvor mange danskere kan ikke tåle gluten?

Vinterbørn har mindst risiko

I det nye studie analyserede forskerne diagnosetidspunktet og fødselsmåneden blandt 1,9 millioner svenske børn født mellem 1991 og 2009.

Forskerne hentede informationerne fra de nationale sundhedsregistre. Alle børn med cøliaki blev diagnosticeret ud fra en tarmprøve.

Forskerne fandt, at risikoen for cøliaki var større blandt børn, der var født om foråret, sommeren og efteråret end blandt børn, der var født om vinteren. Dette gjaldt for børnene, der var blevet diagnosticeret, før de var to år gamle.

Fælles for screeningsresultaterne var, at kun omkring 15-25 procent af patienterne havde fået stillet diagnosen i forvejen, samt at de fleste af patienterne havde få, ingen eller atypiske symptomer.

For børn, der først havde fået cøliaki-diagnosen, da de var mellem to og 15 år gamle, var risikoen størst for dem, der var født om sommeren og efteråret.

Da forskerne inddelte deltagerne i to grupper efter, hvornår de var født, fandt de imidlertid, at risikoen var størst om:

• Foråret for børn født mellem 1991 og 1996
• Sommeren og efteråret for børn født mellem 1997 og 2002
• Efteråret for børn født mellem 2003 og 2009

Professor Geir Aamodt fra Norges miljø- og biovidenskabelige universitet påpeger, at de divergerende fund kan være et tegn på, at man ikke skal tage resultaterne for gode varer.

»Det lader til, at der er stor variation i dataene. Det kan være, at resultaterne kun er tilfældige fund, og at der ikke er nogen forskel på risikoen for cøliaki i forhold til årstiden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Vaccine mod glutenallergi kan være på vej

Geografiske variationer

Forskerne fandt også, at der var forskel på risikoen for udviklingen af cøliaki alt efter hvor i Sverige, børnene boede.

Jo længere syd på i Sverige man kom, desto større var risikoen for tarmsygdommen.

Geir Aamodt har i fællesskab med kollegaer blandt andet forsket i geografiske forskelle i tarmsygdommene Crohns sygdom og Colitis ulcerosa (på dansk blødende tyktarmsbetændelse, betegnelsen ‘colitis’ bruges ofte – se faktaboks, red.)

Begge disse sygdomme forårsager betændelse i tarmens slimhinde, og ligesom med cøliaki er årsagen ukendt.

For disse sygdomme er der også særlige gener involveret.

»Man har observeret lignende geografiske variationer for en række andre autoimmune sygdomme – som diabetes type 1 og inflammatorisk tarmsygdom. Men her fik forskerne faktisk de modsatte fund. De så nemlig, at risiskoen for sygdom blev større og større, jo længere mod nord man kom, og at der blev dannet en såkaldt nord-syd gradient (mål for en fysisk størrelses ændring over en strækning eller et tidsrum, red.),« forklarer Geir Aamodt. Han tilføjer:

»Det har man blandt set for Crohns sygdom og Colitis ulcerosa.«

De svenske forskere indsamlede ikke informationer om forsøgsdeltagernes D-vitaminstatus.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier hos kejsersnitsbørn kan være skyld i astma

»Det er et stort studie med mange deltagere, men det er et registerstudie, hvor man har hentet oplysninger om deltagerne fra forskellige helseregistre. Forskerne har information om alder, køn og diagnose og ikke så meget andet. Der kan godt være faktorer, som påvirker cøliakirisikoen, men som forskerne endnu ikke har har fået,« påpeger Geir Aamodt. Han tilføjer:

»Kosten kan for eksempel påvirke både sygdomsaktiviteten ved cøliaki, og den ændres også efter årstid og geografi.«

Han påpeger, at sådanne observationsstudier genererer hypoteser, men at man ikke kan træffe beslutninger ud fra fundene.

»Der er behov for yderligere forskning i miljøfaktorerne og risikoen for autoimmune sygdomme som eksempelvis cøliaki. Det ville være interessant at se på alle autoimmune sygdomme på én gang for at se, om der er fælles risikofaktorer, der spiller ind. Hér er der store huller i forskningen,« siger han.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.