Hvis småbørnsforældre påstår, at de hopper direkte til den dybe søvn, så passer det ikke. De er bare mere trætte end andre. (Foto: Colourbox)

Godnat, drøm sødt. Og op igen. Sådan opleves søvnen. Et uundgåeligt og nødvendigt fænomen, der altid vender tilbage.

Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Fra døsen, den første af søvnens stadier til fjerde stadie, den specielle og drømmerige REM-søvn, rapid eye movement, - og tilbage igen.

Søvncyklussen gentages gang på gang natten igennem, nat efter nat.

En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.

Stadie 1 - døs

Øjnene lukkes, og kroppen finder ro under dynen. Vi er i en døs. I et øjeblik venter man på drømmene. Men der er stadig lang tid til drømmeland, først skal hjernebølgerne igennem søvnens cyklus. Drømmene findes for enden af søvncyklussen, i sidste stadie, under REM søvnen.

»Første stadium er et overgangsstadie, hvor halvtreds procent vil sige, "Jeg var da vågen, da du vækkede mig." Mens den anden halvdel vil sige "Nej, jeg sov," hvis de blev vækket og spurgt, "sover du?"« siger Gordon Wildschiødtz, søvnforsker og ledende overlæge ved Psykiatrien i Vordingborg.

Når vi går fra døs til søvn, ændrer hjernebølgerne sig fra alfabølger til thetabølger. De elektriske svingninger i hjernen falder fra 8-12 hertz til 4-7 hertz. Vi begynder at blive søvnige.

Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk i lemmerne. Bevægelserne skyldes formentligt at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspændthed, og kikser lidt i musklernes afspænding.

Efter fem-ti minutter glider vi over i søvnens andet stadie. Når vi når andet stadie, er der ingen tvivl længere, søvnen er kommet.

Stadie 2 - mere end søvnig

» "Jeg sover," siger folk, hvis de bliver vækket under stadium to og spurgt om de sover. Samtidigt begynder vi at se karakteristiske tegn på søvn ved hjernebølgerne,« siger Gordon Wildschiødtz.

Stadium to er let søvn.

Hjernebølgerne bliver langsommere. EEG målingerne viser blødere og større udsving. Såkaldte søvnspindler dukker op en gang imellem. Søvnspindlerne er udbrud af hjerneaktivitet, de hjælper med at holde os sovende. Når de skal tegnes af EEG-apparatet, ligner spindlerne små jordskælv.

Under andet stadium, har vi ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen.

Stadie 3 - den dybeste ro

Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjernebølgerne er meget langsomme, der dukker langsomme deltabølger på en til to Hertz op. Det er her man virkelig sover. Kroppen bliver restitueret.

I søvnens første stadige vil nogle sige, at de sov, når man vil vække dem, mens andre vil sige, at de ikke sov. (Foto: Colourbox )

Under den dybe søvn kan man finde på at gå i søvne, tale eller tisse i sengen.

»Man er meget søvndrukken, hvis man vågner fra dyb søvn. Måske ved man ikke engang, hvor man er,« siger Gordon Wildschiødtz om den dybe søvn.

Under den dybe søvn er det svært at blive vækket. Men skulle det ske, skal man ikke kaste sig ud i komplicerede tanker. I op til en halv time efter vækning fungerer hjernen på halv kraft.

Hos småbørnsforældre og jægersoldater kan man støde på påstanden, at de springer direkte til den dybe søvn. Ifølge Gordon Wildschiødtz er det umuligt.

»Man kan ikke springe til et bestemt stadie i søvnen, rækkefølgen ligger fast,« siger han.

Hvis man er meget træt sover man bare bedre, og man er tættere på den dybe søvn under de første stadier. Jægersoldaterne og de trætte forældre udnytter simpelthen søvnen bedre, fordi de er meget trætte.

Stadie 4 - REM, kun for drømmere

De tre første stadier af søvnen kaldes N-REM - non rapid eye movement - altså søvn uden REM bevægelser.

Man er meget søvndrukken, hvis man vågner fra dyb søvn, måske ved man ikke engang hvor man er

- Søvnforsker Gordon Wildschiødtz

REM søvnen er meget anderledes end N-REM.

Under REM søvn drømmer vi. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjernebølgerne ligner bølgerne under første stadie, faktisk minder de om hjernebølger fra den vågne hjerne.

»Man kalder nogle gange REM søvn for "vågen hjerne i sovende krop." Det er en meget speciel tilstand, hvor man næsten altid drømmer,« siger Gordon Wildschiødtz.

Når man endelig er nået frem til REM søvnen, er det let at vågne. Derfor sker det tit, at vi vågner midt i en drøm.

»REM kalder vi også for søvnparadokset, fordi vi sover, mens hjernebølgerne der normalt optræder ved søvn, er fraværende,« siger Gordon Wildschiødtz.

Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker.

Rundt igen

Når man har gennemgået de fire stadier, begynder søvnens cyklus forfra. Drømmene stopper i REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie. Det hele starter forfra.

Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang. Men de enkelte stadier ændrer karakter og længde.

Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.