Annonceinfo

Sådan får du børn til at spise grøntsager

Hvis børn får grøntsager i seks til tolv måneders-alderen, så er der større sandsynlighed for, at de lærer at kunne lide det. Det viser ny forskning.

Det er ikke altid lige nemt at få børn til at spise sundt. Derfor er det vigtigt at introducere grøntsagerne i børnenes kost, før de er fyldt et år og blevet kræsne, viser en ny undersøgelse. Foto: Shutterstock.com

Grøntsager har den heldige egenskab, at de sænker risikoen for sukkersyge, fedme, hjertekarsygdomme og kræft. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen også, at vi får cirka 600 gram grøntsager hver dag.

Men i Danmark spiser kun en tiendedel af alle børn mellem 11 og 15 år nok grøntsager.

En ny dansk-europæisk undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Appetite, viser, at børn bedst lærer at spise grøntsager, når de er mellem seks og tolv måneder gamle. Når børnene først er fyldt et år, er de i langt højere grad skeptiske omkring nye madvarer. Samtidig er de stærkt påvirket af forældrenes vaner.

»Hvis du vil have dine børn til at indtage flere sunde grøntsager, så er det vigtigt, at du selv spiser dem, og at du tilbyder dine børn mange slags grøntsager, og at du bliver ved med at tilbyde dem det. Men vigtigst af alt, så skal det ske før de er fyldt et år,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Per Møller. Han er til daglig lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. 

Undersøgelsen er en del af et europæisk forskningssamarbejde med det mundrette navn, HabEat. Samarbejdet har med forskellige undersøgelser vist, at de børn, som lærer at spise grøntsager tidligt, i højere grad også spiser dem senere i livet.

De voksnes vaner smitter

Fakta

I Danmark spiser vi oftere rå og kogte grøntsager i forhold til Frankrig og England. I Frankrig spiser de purerede eller mosede grøntsager. I England damper de dem. Men tilberedningen påvirker umiddelbart ikke børnenes tendens til at kunne lide grøntsagerne. Det afgørende er alderen.
Kilde: Lektor Per Møller, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Forskerne fra Københavns Universitet, University of Leeds i England og Centre des Sciences du Goût et de l’Alimentation i Frankrig undersøgte til sammen 274 børns madvaner. Børnene var fordelt over de tre lande Danmark, England og Frankrig.

Forskerne bad moren til hvert enkelt barn om at svare på en række spørgsmål, for eksempel,

  • hvor tit barnet fik tilbudt grøntsager,
  • hvor godt barnet kunne lide grøntsager,
  • hvilken slags grøntsager, og
  • hvor tit moren selv spiste grøntsager.

Børnene blev desuden delt i tre aldersgrupper, hvor gruppen med de yngste børn var mellem 6 og 12 måneder, den mellemste gruppe var mellem 13 og 24 måneder, og børnene i den ældste gruppe var mellem 25 og 36 måneder gamle.

Resultatet viste, at morens egen hang til at spise grøntsager var forbundet med, hvor ofte børnene blev tilbudt grøntsager, og hvilke typer af grøntsager som de blev tilbudt.

Resultatet viste samtidig, at jo oftere børnene fik tilbudt grøntsager, og jo flere slags de fik tilbudt, jo større tendens havde børnene til at kunne lide grøntsager. Derudover kunne forskerne se, at når børn først var fyldt et år, så var de langt mindre åbne overfor grøntsagerne.

Plejeren er afgørende

Fakta

Det europæiske forskningsprojekt, HabEat, blev igangsat den 1. januar 2010 og vil strække sig over fire år. Der er 11 universiteter og forskningscentre tilknyttet projektet. HabEat modtager 2,9 millioner Euro fra EU's forskningsprogram Food, Agriculture and Fisheries, Biotechnology. HabEat har også arbejdstitlen: Determining factors and critical periods in food Habit formation and breaking in Early childhood: a multidisciplinary approach.
Kilde: habeat.eu

I undersøgelsen kiggede forskerne på, hvilke madvaner mødrene havde, og hvordan det påvirkede børnene. Men om det er moren, faren eller vuggestuepædagogen, det er ikke afgørende, mener Per Møller. 

»Det er ikke moren som sådan, der påvirker barnets spisevaner. Det er hvem end, der nu tager sig af barnet. Så det kunne lige såvel være faren eller en helt tredje,« siger Per Møller.

»Men den vigtigste pointe er, at forældre skal starte allerede fra overgangskostalderen. Det vil sige fra det øjeblik, hvor mor holder op med at amme barnet.«

Danskere er mere blødsødne

Forskerne bag undersøgelsen kiggede også på, hvor forskellige mødrene fra de tre lande var i forhold til at tilbyde børnene grøntsager.

»Vi danskere er faktisk specielt gode til at tilbyde grøntsager til vores børn, så længe børnene kan lide dem. Men vi lader også til at give hurtigere op og stoppe med at tilbyde børnene grøntsager, hvis børnene viser tegn på ikke at kunne lide grøntsagerne,« siger Per Møller.

citatVi danskere er faktisk specielt gode til at tilbyde grøntsager til vores børn, så længe børnene kan lide dem. Men vi lader også til at give hurtigere op og stoppe med at tilbyde børnene grøntsager, hvis børnene viser tegn på ikke at kunne lide grøntsagerne.
- Lektor Per Møller, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

I forhold til de to andre lande i undersøgelsen, så stoppede de danske mødre altså med at tilbyde børnene grøntsager, hvis børnene brokkede sig.

Børn skal tilbydes grøntsager oftere

Vi danskere har altså en tendens til at følge børnenes ønsker og lyster frem for, hvad vi ved er sundt. Og det er faktisk problematisk, mener Per Møller.

»Det er netop meget vigtigt, at man bliver ved med at tilbyde en eller anden grøntsag, som ens barn ikke kan lide, hvis man ønsker barnet skal lære det. Hvis forældre bare kan få barnet til at smage på det, så er der masse af undersøgelser, som viser, at børn efterhånden lærer at kunne lide det,« siger Per Møller.

Per Møller understreger samtidigt, at det selvfølgelig ikke skal handle om tvang, men jo flere gange et barn bare smager på en grøntsag, jo større chance er der for, at barnet lærer at  kunne lide det.
 

Alle børn på ½ år får vist grønsagsmos

Smilede lidt, da jeg læste overskriften. Tænkte: mænd som forsker og en mandlig jorunalist... Har de da ikke haft småbørn der har spist grønsagsmos som noget af den første faste føde barnet får?

Det vigtigste er, at holde fast ved at ungerne spiser grønsager. Og ikke give efter for barnets "tiggen" efter det søde og det fede. Fint, at det er med i forskningen. Hej Anne Grete Rasmussen

PSYKISK PÅVIRKNING AF BØRNS "SMAGSSANS".

BØRN KUNNE IKKE LIDE DERES LIVRET, FORDI PLEJEREN IKKE BRØD SIG OM RETTEN !!!
I sin tid passede jeg gennem knapt et år 2 småbørn på 10 mdr. og 2,5 år ved starten.
Pasningen indebar, at jeg hver anden uge skulle fodre dem med varm aftensmad, mad der var indkøbt af moderen uden min medbestemmelse.
---
Affodringen gik altid problemløst, og børnene spiste op med én undtagelse:
En dag havde moderen indkøbt en pakke "Irma biksemad", som jeg personligt syntes var noget fedt og ulækkert ruskomsnusk.
Selv om jeg personligt spiste min portion op (det er jeg opdraget til), så kunne jeg ikke få børnene til at spise ret meget af bixemaden.
Min konklusion, at børnene heller ikke kunne lide bixemad, var til gengæld helt forkert !!!
Deres moder elskede at svælge i fede madretter, og sammen med deres moder spiste børnene den samme bixemad med stor fornøjelse.
BØRNENE HAVDE INGEN PROBLEMER MED AT SE, AT JEG IKKE BRØD MIG OM MADEN, OG HANDLEDE DEREFTER.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg