Når du først har påvirket din hjerne med nikotin, reagerer den kraftigere på kokain. Det kan måske kaste lys over, hvad der gør folk til misbrugere, melder forskere. (Foto: Colourbox)

Flere studier har foreslået, at nikotin og alkohol kan være rusmidler, der biokemisk åbner døren for afhængighed af andres stoffer.

Nu har et internationalt forskerhold fra blandt andet Colombia University fundet ud af, at det er netop, hvad der sker. Forsøg på mus viser, at når hjernen får nikotin, reagerer den efterfølgende kraftigere på kokain end ellers.

Resultatet, der giver ny indsigt i biokemien bag afhængighed, er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.

Den danske professor Ulrik Gether fra Københavns Universitets Institut for Farmakologi og Neurovidenskab, der selv forsker i blandt andet kokains indvirkning på hjernen, kalder studiet for »meget interessant«.

Nikotin aktiverer gener

Når kokain kommer ind i hjernen, aktiverer den vores belønningscenter, der er bl.a. er påvirket af genet FosB. Forskerne bag undersøgelsen har nu fundet ud af, at aktiviteten af FosB kan øges af nikotin og gøre den stimulatoriske effekt af kokain endnu større.

På den måde føler rygere muligvis en langt større nydelse ved at indtage kokain, end folk der ikke ryger. Den forøgede nydelse kan være fremmende for et eventuelt misbrug senere hen.

Ydermere mener forskerne bag undersøgelsen, at gener som FosB, der koder for nydelsen ved kokain, bliver ’låst fast’, således at effekten af nikotin fortsat er til stede, efter nikotinen er ude af kroppen igen. Det vil sige, at selv lang tid efter du er stoppet med at ryge, er nydelsen ved at indtage kokain stadig større end normalt.

»Det er interessant, at nikotin kan åbne op for sådanne epigenetiske ændringer – det vil sige ændringer i den måde, den genetiske kode kommer til udtryk på. Det kan så igen påvirke signaloverførslen mellem nerveceller og forskellige centre i hjernen og dermed have indflydelse på vores risiko for at blive misbrugere. «

»Forskernes fund bekræfter, at nikotin kan forstærke signaloverførelsen efter indtagelse af kokain ved at ændre de biomolekyler, der styrer hvordan generne bliver udtrykt,« fortæller Ulrik Gether.

Man skal være varsom med at trække paralleller fra mus til mennesker

Selvom studiet er overbevisende i sine resultater, har Ulrik Gether dog et lille forbehold.

»Man skal passe på med at drage paralleller mellem mus og mennesker. Det er meget sandsynligt, at det også er gældende for mennesker, men man skal nok ikke uden videre konkludere: Sådan er det bare,« siger han.

Det kan dog blive svært at lave et tilsvarende studie på mennesker. For det første er det ikke etisk korrekt at give kokain til forsøgspersoner, og for det andet vil det kræve en hjernebiopsi for eksempelvis at måle aktiviteten af FosB-genet.

Hjerneskanninger kan måske give svar

Flere studier har  vist, at kokainbrugere også er rygere, hvilket også bekræftes af det nuværende studie. Men der kan også være andre faktorer involveret, der ikke har noget med generne at gøre.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke mulighed for at teste på mennesker. I kraft af at vi kun kan kigge på personer, der i forvejen har et kokainmisbrug, er det meget vanskeligt at filtrere for andre faktorer, som eksempelvis miljø.«

»Dog kan vi muligvis designe forsøg, der kan se på nikotins påvirkning af hjerne ved hjælp af bl.a. PET-scanningsteknikker. Måske kan man på denne måde komme tættere på at konkludere, om mekanismen for nikotin-disponeret trang til kokain er gældende for både mus og mennesker,« siger Ulrik Gether.