Ole fik blodprop – nu får han stamceller sprøjtet ind i hjertet

Som 54-årig fik Ole Læssø Christensen en blodprop i hjertet.

Han var cyklet direkte fra arbejde ind til centrum af København, hvor han skulle mødes med sin kone. Planen var, at de skulle ud at spise i solskinnet langs kanalen i Nyhavn.

»Jeg stillede cyklen på Kgs. Nytorv, så vi sammen kunne gå videre til Nyhavn. Men undervejs kunne jeg pludselig mærke, at jeg blev meget forpustet og ikke rigtig kunne gå,« husker Ole Læssø Christensen.

Snart efter lå han i en ugelang koma på Rigshospitalet. En lille klump af kalk, fedt og kolesterol havde revet sig løs fra hans blodårer og sat sig fast i hjertet. Og vendt op og ned på hans liv.

I dag – ni år efter blodproppen – er Ole Læssø Christensen frivilligt vendt tilbage på Rigshospitalet. Han er blevet indrullet i et medicinsk forsøg, hvor forskerne forsøger at hjælpe ham og og andre patienter ved at sprøjte stamceller ind i hjertet.

Sådan dyrkes stamcellerne

Stamcellerne bliver dyrket på tredje sal på Rigshospitalet. De vokser op og formerer sig inden i fire maskiner, der mest af alt ligner avancerede mikroovne. Inden i mikroovnene – som mere rettelig kaldes for bioreaktorer – gemmer der sig 11.000 tynde sugerør.

I de tynde sugerør bor stamcellerne. De kommer oprindeligt fra mavefedtet på raske personer, som frivilligt har meldt sig som stamcelledonorer. Inde i bioreaktoren bliver stamcellerne fodret med en næringsrig, rød væske. Det er en slags energidrik. som gør stamcellerne i stand til at mangedoble deres antal.

»Når vi høster stamcellerne, henter vi typisk 50-200 milliliter ud af mavefedtet på donorerne. Men der er mange forskellige slags celler i fedtet, så vi skal have adskilt stamcellerne fra andre typer celler. I første omgang laver vi en slags grovsortering af cellerne ved at centrifugere det hele. Og når vi så putter det hele ind i maskinen, er det heldigvis så smart, at det kun er stamcellerne, der sætter sig fast inden i sugerørene. De andre celler falder til bunds og bliver skyllet ud,« forklarer Jens Kastrup, som er hjertelæge og professor ved Rigshospitalet i København.

Tidligere var Jens Kastrup nødt til at hente stamcellerne ud af hver enkelt hjertepatient. I dag har forskerne imidlertid forfinet teknikken, så det er muligt at behandle hjertepatienterne med stamceller fra andre personer.

Stamcellerne, som udtages fra mavefedtet, er nemlig af en særlig type – kaldet mesenkymale stamceller – som menneskets immunforsvar ikke opfatter som farlige fremmedlegemer. Derfor går hjertepatienternes immunforsvar ikke i krig mod stamcellerne til trods for, at de stammer fra et andet menneske og er blevet opfostret i en maskine.

Tæt på at miste livet

Ole Læssø Christensen er et typisk eksempel på den type af hjertepatienter, som professor Jens Kastrup håber på at kunne hjælpe med stamcellerne.

Gennem årene har Ole prøvet hele paletten af gængse behandlingstilbud for blodpropper i hjertet – både medicin og operationer. Det har reddet hans liv, men hjertet er fortsat så medtaget af arvæv fra blodpropperne, at det ikke længere kan pumpe på fuld kraft.

»Det betyder, at jeg altid føler mig meget træt. Hvis jeg løfter noget tungt, bliver jeg frygtelig forpustet.«

»På en eller anden måde, betyder det vel, at jeg har sat mit liv ned på et lavere blus,« siger Ole Læssø Christensen, hvis hjerte har en pumpefunktion, som arbejder med en tredjedel af kraften i et normalt hjerte.

En dag faldt han over en avisartikel om Jens Kastrups eksperimenter med stamcellebehandlinger af svage hjerter som hans eget. Stamcellerne vakte hans nysgerrighed, og han tog kontakt til stamcelleforskerne for at blive en del af deres eksperimenter.

»Jeg havde fået at vide, at der desværre ikke fandtes nogen yderligere behandling, som kunne få mit hjerte til at pumpe kraftigere eller hjælpe mig til at få det bedre. Men da jeg læste om stamcellerne tænkte jeg, at der måske alligevel kunne være hjælp at hente,« fortæller Ole Læssø Christensen.

Sådan kommer stamcellerne ind i hjertet

I december 2016 røg Ole Læssø Christensen på operationsbordet på Rigshospitalet for at få sprøjtet stamceller ind i sit hjerte. Han blev lokalbedøvet, mens hjertelæge Jens Kastrup skar et lille hul i huden på hans lyske. Fra indgangen ved lysken banede Jens Kastrup sig vej op gennem kroppen, indtil han nåede hjertet med en nål og et kateter.

»Jeg var vågen under hele operationen, men jeg fik en beroligende sprøjte, så jeg kunne ligge stille. Der var frygtelig mange mennesker inde i det lille lokale,« husker Ole Læssø Christensen om den tre timer lange operation.

Via et 3D-billede af hjertet kunne Jens Kastrup udpege de områder af Oles hjerte, som var mest medtaget af arvæv fra blodpropperne. Herefter sprøjtede han stamceller ind på de udvalgte hjerteområder. Cirka 15 indsprøjtninger med 0,3 milliliters væske.

»Da vi begyndte vores forskning, troede vi egentlig, at stamcellerne, som vi sprøjtede ind i patienten, ville blive til nye hjertemuskler eller hjertekar,« fortæller Jens Kastrup. Han fortsætter:

»Men det har vist sig, at stamcellerne formentlig fungerer som en slags fabrikker, der danner en masse aktive stoffer. De stoffer, som bliver dannet, stimulerer de celler, der i forvejen sidder i hjertet. Så man kan sige, at stamcellerne fungerer sådan, at de vækker de svage områder af hjertet til live igen.«

Nogle patienter får saltvand i hjertet

Hverken Jens Kastrup eller Ole Læssø Christensen ved, hvad der blev sprøjtet ind i Oles hjerte under operationen. Forsøget, som Ole deltager i, er et såkaldt dobbeltblindet, randomiseret klinisk studie. Det betyder, at forsøgspersonerne bliver tilfældigt udvalgt til enten at få snydemedicin – placebo – eller til at få den rigtige medicin. (Læs mere om placebo her)

I stamcelleforsøget, som Ole Læssø Christensen og 80 andre hjertepatienter deltager i, får den ene tredjedel af forsøgsdeltagerne sprøjtet saltvand ind i hjertet, mens de resterende to tredjedele får den rigtige behandling med stamceller.

»Inden jeg gik med til at deltage i forsøget, spekulerede jeg selvfølgelig over, at jeg måske skulle gennemgå en større operation og alligevel kun få sprøjtet saltvand ind i hjertet. Men sådan er betingelserne i forskning, og det har jeg det faktisk udmærket med. Der er jo ikke andre behandlingsmuligheder for mig, så alternativet ville være, at jeg slet ikke fik sprøjtet noget ind i hjertet. Hverken stamceller eller saltvand,« siger Ole Læssø Christensen.

Foreløbige studier viser ifølge Jens Kastrup, at stamcellebehandlingen hjælper og gavner patienterne. Men behandlingen er endnu ikke testet på nok patienter til, at man endeligt kan fastslå stamcellernes effekt.

»De patienter, vi har behandlet indtil nu, får en bedre pumpeevne af hjertet, de får mere muskelmasse og færre gener, når de laver fysiske aktivitet. Vi kan også måle på forskellige tests, at de får bedre livskvalitet,« siger Jens Kastrup, som har forsket i stamcellebehandlingen i de seneste 15 år.

I begyndelsen lavede han mindre forsøg, og stamcellerne blev dyrket i flasker med plastiklåg på Rigshospitalet. I dag er flaskerne skiftet ud med de højteknologiske bioreaktorer, og det er langt mere sikkert og hurtigt at dyrke stamcellerne.

»Hvor det før tog os seks-otte uger at dyrke nok stamceller til en enkelt patient, kan vi nu dyrke stamceller nok til fire-fem patienter på bare en-to uger. Vi kan også fryse stamcellerne ned og gemme dem. Det betyder, at vi er ved at have et produkt, som ikke bare kan bruges til forskning, men som man realistisk set vil kunne bruge til behandling på et hospital,« siger Jens Kastrup.

»Indtil videre har vi kun prøvet at give patienterne stamceller en enkelt gang. Jeg tror ikke på mirakler, men man kunne forestille sig, at hvis vi gav dem stamceller flere gange, ville det få endnu bedre effekt. Det vil blive muligt for os fremover,« tilføjer Jens Kastrup.

Hjertepatient: Jeg har fået det bedre

Det nuværende stamcelleforsøg, som Ole Læssø Christensen deltager i, er et såkaldt fase 2-forsøg – næstsidste fase før en eventuel godkendelse af, at stamcellerne kan bruges som en almindelig behandling på hospitalet uden for forskningssammenhæng. (Læs også Sådan laver man ny medicin)

Ud over at de danske patienter, som deltager i studiet, bliver stamcellerne fra Rigshospitalet også sendt til Slovenien, Østrig, Polen, Tyskland og Holland, hvor udenlandske forsøgspersoner får stamcellerne sprøjtet ind i hjertet.

»Stamcellebehandlingen har helt sikkert potentiale. Der er en gruppe af hjertepatienter, som ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med vores nuværende behandlingstilbud, og som stadig har smerter,« siger Hans Erik Bøtker, som er overlæge og klinisk professor i hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

»For dem vil det være et stort fremskridt, hvis vi i fremtiden kan hjælpe dem med stamceller. Man er ikke nået i mål med behandlingen endnu, men Rigshospitalet har taget et langt sejt træk, og det skal de have ros for,« tilføjer han.

Ole Læssø Christensen ved fortsat ikke, om han har fået stamceller eller saltvand sprøjtet ind i hjertet. Først om tre år, når overvågningen af ham og de andre forsøgsdeltagere er overstået, vil det være muligt for forskerne og ham selv at finde ud af, hvad der gemte sig i sprøjten.

Indtil videre har Ole imidlertid mærket en forbedring siden operationen i december.

»Jeg synes faktisk, jeg har fået de bedre. Jeg har fået lidt mere energi, og fysisk set kan jeg lave lidt mere end normalt. Men det kan også bare være en tilfældighed – måske har det ikke noget med saltvand eller stamceller at gøre. Jeg har før haft perioder, hvor jeg har haft det bedre end andre,« siger Ole Læssø Christensen og tilføjer:

»Men jeg håber, det er på grund af stamcellerne, at jeg har fået det bedre. Så kan det være, at det bliver en lang, god periode.«