Ole fik blodprop – nu får han stamceller sprøjtet ind i hjertet
Forskere fra Rigshospitalet er i øjeblikket i gang med kliniske forsøg, hvor patienter får sprøjtet stamceller ind i hjertet. Cellerne skal gavne hjertepatienter som Ole Læssø Christensen, der ikke kan få hjælp af andre behandlingstilbud.
stamceller rigshospitalet

I plastikrøret på billedet gemmer der sig 11.000 tynde sugerør. Forskere på Rigshospitalet høster stamceller fra menneskers mavefedt og putter dem ind i sugerørerne, hvor de vokser, deler sig og mangedobles. (Foto: Lise Brix)  

Som 54-årig fik Ole Læssø Christensen en blodprop i hjertet.

Han var cyklet direkte fra arbejde ind til centrum af København, hvor han skulle mødes med sin kone. Planen var, at de skulle ud at spise i solskinnet langs kanalen i Nyhavn.

»Jeg stillede cyklen på Kgs. Nytorv, så vi sammen kunne gå videre til Nyhavn. Men undervejs kunne jeg pludselig mærke, at jeg blev meget forpustet og ikke rigtig kunne gå,« husker Ole Læssø Christensen.

Snart efter lå han i en ugelang koma på Rigshospitalet. En lille klump af kalk, fedt og kolesterol havde revet sig løs fra hans blodårer og sat sig fast i hjertet. Og vendt op og ned på hans liv.

I dag – ni år efter blodproppen – er Ole Læssø Christensen frivilligt vendt tilbage på Rigshospitalet. Han er blevet indrullet i et medicinsk forsøg, hvor forskerne forsøger at hjælpe ham og og andre patienter ved at sprøjte stamceller ind i hjertet.

stamceller rigshospitalet

Ole Læssø Christensen og 80 andre hjertepatienter fra Danmark og udlandet deltager i øjeblikket i et forsøg, hvor de får sprøjtet stamceller ind i hjertet. Ole gik med til forsøget, fordi han håbede på at kunne få det bedre. (Privatfoto)

Sådan dyrkes stamcellerne

Stamcellerne bliver dyrket på tredje sal på Rigshospitalet. De vokser op og formerer sig inden i fire maskiner, der mest af alt ligner avancerede mikroovne. Inden i mikroovnene – som mere rettelig kaldes for bioreaktorer -  gemmer der sig 11.000 tynde sugerør.

I de tynde sugerør bor stamcellerne. De kommer oprindeligt fra mavefedtet på raske personer, som frivilligt har meldt sig som stamcelledonorer. Inde i bioreaktoren bliver stamcellerne fodret med en næringsrig, rød væske. Det er en slags energidrik. som gør stamcellerne i stand til at mangedoble deres antal.

»Når vi høster stamcellerne, henter vi typisk 50-200 milliliter ud af mavefedtet på donorerne. Men der er mange forskellige slags celler i fedtet, så vi skal have adskilt stamcellerne fra andre typer celler. I første omgang laver vi en slags grovsortering af cellerne ved at centrifugere det hele. Og når vi så putter det hele ind i maskinen, er det heldigvis så smart, at det kun er stamcellerne, der sætter sig fast inden i sugerørene. De andre celler falder til bunds og bliver skyllet ud,« forklarer Jens Kastrup, som er hjertelæge og professor ved Rigshospitalet i København.

Derfor afvises stamcellerne ikke

Stamcellerne, som gives i forsøget, kaldes mesenkymale stamceller.

Det smarte ved at bruge mesenkymale stamceller er, at de – modsat andre typer af celler – ikke har særlige vævsmarkører uden på sig.

Det betyder, at de mesenkymale stamceller ikke bliver genkendt og angrebet af kroppens immunforsvar – selvom de kommer fra en anden person, og dermed i princippet er et fremmedlegeme.

Samtidig har mesenkymale stamceller en evne til at dæmpe immunforsvarets evne til at genkende dem som noget fremmed.

Samlet set betyder det, at stamcellerne fra de raske donorer kan overleve i modtagerens krop og ikke bliver afstødt – som det sker, hvis man modtager organer fra andre personer.

Kilde: Jens Kastrup

Tidligere var Jens Kastrup nødt til at hente stamcellerne ud af hver enkelt hjertepatient. I dag har forskerne imidlertid forfinet teknikken, så det er muligt at behandle hjertepatienterne med stamceller fra andre personer.

Stamcellerne, som udtages fra mavefedtet, er nemlig af en særlig type – kaldet mesenkymale stamceller – som menneskets immunforsvar ikke opfatter som farlige fremmedlegemer. Derfor går hjertepatienternes immunforsvar ikke i krig mod stamcellerne til trods for, at de stammer fra et andet menneske og er blevet opfostret i en maskine.

Tæt på at miste livet

Ole Læssø Christensen er et typisk eksempel på den type af hjertepatienter, som professor Jens Kastrup håber på at kunne hjælpe med stamcellerne.

Gennem årene har Ole prøvet hele paletten af gængse behandlingstilbud for blodpropper i hjertet – både medicin og operationer. Det har reddet hans liv, men hjertet er fortsat så medtaget af arvæv fra blodpropperne, at det ikke længere kan pumpe på fuld kraft.

»Det betyder, at jeg altid føler mig meget træt. Hvis jeg løfter noget tungt, bliver jeg frygtelig forpustet.«

»På en eller anden måde, betyder det vel, at jeg har sat mit liv ned på et lavere blus,« siger Ole Læssø Christensen, hvis hjerte har en pumpefunktion, som arbejder med en tredjedel af kraften i et normalt hjerte.

En dag faldt han over en avisartikel om Jens Kastrups eksperimenter med stamcellebehandlinger af svage hjerter som hans eget. Stamcellerne vakte hans nysgerrighed, og han tog kontakt til stamcelleforskerne for at blive en del af deres eksperimenter.

»Jeg havde fået at vide, at der desværre ikke fandtes nogen yderligere behandling, som kunne få mit hjerte til at pumpe kraftigere eller hjælpe mig til at få det bedre. Men da jeg læste om stamcellerne tænkte jeg, at der måske alligevel kunne være hjælp at hente,« fortæller Ole Læssø Christensen.

rigshospitalet stamceller

Overlæge Jens Kastrup (til venstre) begyndte at forske i stamceller for 15 år siden. I dag har han fået opstillet fire højteknologiske bioreaktorer på Rigshospitalet, som betyder, at han kan dyrke stamceller langt hurtigere end førhen. (Foto: Lise Brix) 

Sådan kommer stamcellerne ind i hjertet

I december 2016 røg Ole Læssø Christensen på operationsbordet på Rigshospitalet for at få sprøjtet stamceller ind i sit hjerte. Han blev lokalbedøvet, mens hjertelæge Jens Kastrup skar et lille hul i huden på hans lyske. Fra indgangen ved lysken banede Jens Kastrup sig vej op gennem kroppen, indtil han nåede hjertet med en nål og et kateter.

Stamceller

Stamceller er celler, som endnu ikke har udviklet sig til bestemte typer celler såsom hudceller, tarmceller, hårceller osv.

Stamceller kan forsyne kroppens væv med nye celler, når det bliver skadet – hvis f.eks. huden slides væk, kan stamcellerne lave sig om til nye hudceller.

I hjertet findes ikke særlig mange stamceller, og blandt andet derfor har hjertet svært ved at komme sig, når vævet bliver ødelagt af blodpropper eller lignende.

Kilde: Jens Kastrup

»Jeg var vågen under hele operationen, men jeg fik en beroligende sprøjte, så jeg kunne ligge stille. Der var frygtelig mange mennesker inde i det lille lokale,« husker Ole Læssø Christensen om den tre timer lange operation.

Via et 3D-billede af hjertet kunne Jens Kastrup udpege de områder af Oles hjerte, som var mest medtaget af arvæv fra blodpropperne. Herefter sprøjtede han stamceller ind på de udvalgte hjerteområder. Cirka 15 indsprøjtninger med 0,3 milliliters væske.

»Da vi begyndte vores forskning, troede vi egentlig, at stamcellerne, som vi sprøjtede ind i patienten, ville blive til nye hjertemuskler eller hjertekar,« fortæller Jens Kastrup. Han fortsætter:

»Men det har vist sig, at stamcellerne formentlig fungerer som en slags fabrikker, der danner en masse aktive stoffer. De stoffer, som bliver dannet, stimulerer de celler, der i forvejen sidder i hjertet. Så man kan sige, at stamcellerne fungerer sådan, at de vækker de svage områder af hjertet til live igen.«

Nogle patienter får saltvand i hjertet

Hverken Jens Kastrup eller Ole Læssø Christensen ved, hvad der blev sprøjtet ind i Oles hjerte under operationen. Forsøget, som Ole deltager i, er et såkaldt dobbeltblindet, randomiseret klinisk studie. Det betyder, at forsøgspersonerne bliver tilfældigt udvalgt til enten at få snydemedicin – placebo – eller til at få den rigtige medicin. (Læs mere om placebo her)

I stamcelleforsøget, som Ole Læssø Christensen og 80 andre hjertepatienter deltager i, får den ene tredjedel af forsøgsdeltagerne sprøjtet saltvand ind i hjertet, mens de resterende to tredjedele får den rigtige behandling med stamceller.

»Inden jeg gik med til at deltage i forsøget, spekulerede jeg selvfølgelig over, at jeg måske skulle gennemgå en større operation og alligevel kun få sprøjtet saltvand ind i hjertet. Men sådan er betingelserne i forskning, og det har jeg det faktisk udmærket med. Der er jo ikke andre behandlingsmuligheder for mig, så alternativet ville være, at jeg slet ikke fik sprøjtet noget ind i hjertet. Hverken stamceller eller saltvand,« siger Ole Læssø Christensen.

Foreløbige studier viser ifølge Jens Kastrup, at stamcellebehandlingen hjælper og gavner patienterne. Men behandlingen er endnu ikke testet på nok patienter til, at man endeligt kan fastslå stamcellernes effekt.

»De patienter, vi har behandlet indtil nu, får en bedre pumpeevne af hjertet, de får mere muskelmasse og færre gener, når de laver fysiske aktivitet. Vi kan også måle på forskellige tests, at de får bedre livskvalitet,« siger Jens Kastrup, som har forsket i stamcellebehandlingen i de seneste 15 år.

Hvem kan få stamceller i hjertet?

Patienter, som deltager i Rigshospitalets eksperimenter med stamcellebehandling af hjertet, har typisk diagnosen hjertesvigt.

Hjertesvigt betyder, at der er symptomer på et dårligt fungerende hjerte – oftest med nedsat pumpefunktion.

Ca. 60.000-100.000 mennesker i Danmark lider af hjertesvigt i en eller anden grad.

Som oftest opstår hjertesvigt efter en blodprop i hjertet – fordi en større eller mindre del af hjertemusklen erstattes af arvæv, som ikke kan bevæge sig.

Mange patienter, som får blodpropper i hjertet, kan hjælpes med medicinsk behandling eller en operation (f.eks. ballonudvidelse og et lille net (stent), som sættes ind i blodårerne).

Men hos nogle patienter er behandlingen ikke tilstrækkelig. De må leve med eftervirkningerne af blodproppen – og symptomer såsom åndenød, træthed, smerter, hævede ankler, vægtøgning og mindsket livskvalitet.

Kilder: Jens Kastrup / Sundhed.dk

I begyndelsen lavede han mindre forsøg, og stamcellerne blev dyrket i flasker med plastiklåg på Rigshospitalet. I dag er flaskerne skiftet ud med de højteknologiske bioreaktorer, og det er langt mere sikkert og hurtigt at dyrke stamcellerne.

»Hvor det før tog os seks-otte uger at dyrke nok stamceller til en enkelt patient, kan vi nu dyrke stamceller nok til fire-fem patienter på bare en-to uger. Vi kan også fryse stamcellerne ned og gemme dem. Det betyder, at vi er ved at have et produkt, som ikke bare kan bruges til forskning, men som man realistisk set vil kunne bruge til behandling på et hospital,« siger Jens Kastrup.

»Indtil videre har vi kun prøvet at give patienterne stamceller en enkelt gang. Jeg tror ikke på mirakler, men man kunne forestille sig, at hvis vi gav dem stamceller flere gange, ville det få endnu bedre effekt. Det vil blive muligt for os fremover,« tilføjer Jens Kastrup.

Hjertepatient: Jeg har fået det bedre

Det nuværende stamcelleforsøg, som Ole Læssø Christensen deltager i, er et såkaldt fase 2-forsøg – næstsidste fase før en eventuel godkendelse af, at stamcellerne kan bruges som en almindelig behandling på hospitalet uden for forskningssammenhæng. (Læs også Sådan laver man ny medicin)

Ud over at de danske patienter, som deltager i studiet, bliver stamcellerne fra Rigshospitalet også sendt til Slovenien, Østrig, Polen, Tyskland og Holland, hvor udenlandske forsøgspersoner får stamcellerne sprøjtet ind i hjertet.

»Stamcellebehandlingen har helt sikkert potentiale. Der er en gruppe af hjertepatienter, som ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med vores nuværende behandlingstilbud, og som stadig har smerter,« siger Hans Erik Bøtker, som er overlæge og klinisk professor i hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

»For dem vil det være et stort fremskridt, hvis vi i fremtiden kan hjælpe dem med stamceller. Man er ikke nået i mål med behandlingen endnu, men Rigshospitalet har taget et langt sejt træk, og det skal de have ros for,« tilføjer han. 

Ole Læssø Christensen ved fortsat ikke, om han har fået stamceller eller saltvand sprøjtet ind i hjertet. Først om tre år, når overvågningen af ham og de andre forsøgsdeltagere er overstået, vil det være muligt for forskerne og ham selv at finde ud af, hvad der gemte sig i sprøjten.

Indtil videre har Ole imidlertid mærket en forbedring siden operationen i december.

»Jeg synes faktisk, jeg har fået de bedre. Jeg har fået lidt mere energi, og fysisk set kan jeg lave lidt mere end normalt. Men det kan også bare være en tilfældighed – måske har det ikke noget med saltvand eller stamceller at gøre. Jeg har før haft perioder, hvor jeg har haft det bedre end andre,« siger Ole Læssø Christensen og tilføjer:

»Men jeg håber, det er på grund af stamcellerne, at jeg har fået det bedre. Så kan det være, at det bliver en lang, god periode.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker