Nyt mæslinge-tilfælde i København

Lige nu venter lægerne på Statens Serum Institut i København i spænding. De venter på, om vi står med et udbrud af den ekstremt smitsomme mæslingevirus.

Et barn under 2 år er blevet indlagt med mæslinger på et hospital i hovedstadsregionen i weekenden 7-8. februar, og nye patienter vil afsløre starten på et nyt mæslingeudbrud.

»Vi holder vejret i disse dage,« siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen ved Serum Instituttet.

Det nye danske mæslingetilfælde lander nærmest skæbnesvangert midt i en stor debat om mæslingevacciner, som kører i både USA og Europa, ovenpå igangværende udbrud af mæslinger. Det amerikanske udbrud begyndte i december i Disneyland, Californien og i januar blev Berlin - blot 350 kilometer syd for København - ramt af et stort udbrud med indtil videre 375 syge.

MFR-vaccinen har sejret sig selv ihjel

Mæslinger er en af de helt store børnesygdomme, som i en årrække har været stort set væk i Danmark, men nu kan sygdommen igen få fodfæste, fordi der er i årevis har været for mange forældre, som har valgt MFR-vaccinen fra.

Ligesom LO-formanden sagde om Socialdemokratiet har MFR-vaccinen har på sin vis sejret sig selv ihjel.

Inden vaccineæraen blev 30-40-50.000 danske børn syge hvert år af mæslinger med 88.000 i 1935 som det værst registrerede år. Det år døde 300 eller lidt mere end 3 ud af 1.000 børn.

Med MFR-vaccinens indførelse i 1987 er tallene faldet dramatisk til 20-30 tilfælde om året bortset fra 2011, hvor et stort udbrud gjorde 85 syge. Men vaccinens store succes har givet et nyt dilemma.

»Hvor vaccinen tidligere blev givet for at give den enkelte beskyttelse, er mæslinger i dag så sjældent, at man ud over det individuelle hensyn også har et hensyn til samfundet,« siger Peter Henrik Andersen.

Vaccinen er en social kontrakt

Dilemmaet er, at nogle børn er for syge eller for unge til at blive vaccineret og derfor bliver bragt i farezonen, når vaccinedækningen er så lav, at der er nok ubeskyttede personer til, at mæslinger kan sprede sig.

Vaccinen er en social kontrakt, vi tegner med hinanden i samfundet, og med mæslinger skal befolkningen op på, at 95 procent er beskyttede for, at sygdommen er under kontrol.

Det vil sige, at mennesker, der får mæslinger f.eks. efter en rejse ikke spreder sygdommen, når de kommer hjem, fordi virus møder en mur af immune. Det er det, man kalder flok-immunitet, hvor virus, selvom det rammer et enkelt individ, ikke kan sprede sig, og udbruddet lynhurtigt dør ud.

Mæslinger er ikke længere en børnesygdom

Alle der enten har haft mæslinger eller er vaccineret med MFR-vaccinen vil være immune for livet. Men i Danmark har mange forældre valgt vaccinen fra, og siden 1987 har vaccinedækningen aldrig været over 90 pct.

Det betyder, at vi i dag skønsmæssigt er oppe på mere end hundrede tusinde individer, som virus vil kunne ramme. (Et groft skøn beregnet ud fra, at en børneårgang er 60.000, og 10 procent af det er 6.000, hvilket siden 1987 giver 102.000).

»Det er ikke længere kun en børnesygdom, fordi der er så mange modtagelige voksne,« siger Peter Henrik Andersen.

Mæslinger kræver ofte hospitalsindlæggelse

I 2011 var omkring en tredjedel af de 85 syge voksne over 18 år og ikke mindre end 70 pct. af dem var indlagt med sygdommen.

»Det er ikke en mild sygdom,« siger Peter Henrik Andersen.

»Det er ikke noget, man bare ryster af sig, og det kræver ofte hospitalsindlæggelse.«

Årsagen til, at børn traditionelt får sygdommen er, at mæslinger er så smitsom en sygdom, at man tidligere ikke kunne undgå den ret langt hen i sit liv.

»Mæslingevirus er en af de mest smitsomme sygdomme, vi kender, hvis ikke den mest smitsomme,« siger Peter Henrik Andersen.

Én smittet kan smitte mere end en ebolapatient

Mæslingevirus spreder sig via luften og i gennemsnit inficerer hver syge person 15 andre, hvis alle i befolkningen er modtagelige. Til sammenligning er tallet for den frygtede Ebola-virus, som har ramt forsiderne den seneste tid for eksempel kun 2, mens influenza-virus ligger på 2 til 3. Ydermere kan mæslingevirus blive hængende i for eksempel et venteværelse og smitte andre, to timer efter den syge er gået.

»Problemet er, at mæslinger ikke er det første, lægen eller forældrene tænker på, fordi det er blevet så ualmindeligt,« siger Peter Henrik Andersen.

»Et barn vil ofte komme til lægen og sidde i venteværelset, så bliver de måske sendt videre til 1813 og kommer ud på en børnemodtagelse. Så sidder de i det venteværelse og smitter igen, inden de måske bliver indlagt på et sygehus, hvor de ligger på en almindelig børneafdeling uden isolation og kan smitte videre,« siger Peter Henrik Andersen.

Man kan gøre noget, hvis man når frem i tide

Peter Henrik Andersen fortæller, at et stort opsporingsapparat går i gang, når der konstateres mæslinger. Det er et kæmpe arbejde, hvor embedslægerne går tilbage og finder frem til ofte mere end hundrede personer, som kan være udsat for smittefare.

»Man gør det for at prøve at inddæmme sygdommen, og sagen er, at man kan gøre noget, hvis man når frem i tide,« siger Peter Henrik Andersen.

Han forklarer, at man i de første tre dage kan blive vaccineret og helt undgå sygdommen eller dæmpe den kraftigt, og i op til seks dage kan man behandle med antistoffer, som hjælper med at slå mæslingevirussen tilbage.
Dermed kan udbruddet stadig nå at blive bremset.

Målet om 95% er udsat endnu engang

Men det kunne undgås, hvis vaccinedækningen var høj nok, og det er her, debatten står. Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat et mål om at eliminere mæslinger i Europaregionen dvs. ikke udrydde, men få den under kontrol, så der kun er et tilfælde pr. 1.000.000 om året.

Dertil kræves, at der globalt er en vaccinedækning på 95 procent. Oprindeligt var målet 2010, men det var ikke muligt og 2015 blev i stedet sat.

Men det er ikke længere muligt, så endnu engang er målet udsat med fem år til 2020.

Målet har faktisk været nået i USA og hele den amerikanske region (Canada i nord til Chile i syd), men det seneste udbrud viser, at man har mistet kontrollen igen. Det gælder desværre også i Sydamerika, hvor et udbrud i Brasilien nu tæller 718 tilfælde i 31 distrikter. I Europa har mæslingevirus aldrig været under kontrol, og en af de medvirkende faktorer til, at det er lykkedes i Nordamerika, er for eksempel, at vaccination i USA har været et krav, for at børn kunne starte i skolen.

Tvang er ikke vejen frem i Danmark

De nuværende problemerne er startet efter en del stater har lempet på det krav, og for eksempel i Californien må forældre frit fravige MFR-vaccinen, hvis det strider mod deres personlige holdning.

Ifølge Peter Henrik Andersen har tvang aldrig været vendt som en mulighed i Danmark, og han tror heller ikke, at det er den rigtige løsning.

»Det er ikke foreneligt med en dansk tradition, som er baseret på tilbud og frivillighed og oplyst grundlag,« siger han.

»Jeg tror, der er brug for en forbedret dialog, hvor vi med en sober og balanceret oplysning og vejledning vil kunne nå en del af tvivlerne.«

Et nyt udbrud vil snart afsløre sig selv

Faktisk har man i 2008 allerede forsøgt at få større tilslutning ved at flytte MFR-vaccinen's andet skud fra 12 års-alderen til 4 års-alderen. Det skete i forventning om, at flere vil tage imod tilbuddet, når det faldt sammen med den normale 4-års undersøgelse hos lægen.

»Men det er gået modsat, og tilslutningen er faldet,« siger Peter Henrik Andersen.

Om debatten og de nye udbrud i USA og Europa markerer et vendepunkt, og WHO's mål bliver nået, vil fremtiden vise.

Lige nu er spørgsmålet for Peter Henrik Andersen og kolleger mere håndgribeligt, om der kommer et udbrud i Danmark, eller om det er lykkedes at nå frem til og behandle alle smittede i tide. Mæslinger har en inkubationstid på mellem 7 og 18 dage efter smittetidspunktet, så om cirka halvanden uyge ved vi, om udbruddet kan afblæses i denne omgang.