I 1950-, 1960-, og 1970erne blev der flere steder i verden fortaget forsøg med LSD i behandlingen af forskellige lidelser, deriblandt alkoholisme.
Ikke alle forsøg var videnskabeligt holdbare efter dagens standard. Men nogle var det, og nu har forskerne Teri Krebs og Pål-Ørjan Johansen fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim (NTNU) gransket disse forsøg.
Resultaterne fra alle disse studier pegede i samme retning og er ifølge Teri Krebs og Pål-Ørjan Johansen entydige: En eneste dosis LSD, givet i behandlingsøjemed, hjalp tunge alkoholikere med at få bedre selvkontrol og mindre fare for tilbagefald.
»Der har længe været behov for bedre behandlingsprogrammer for afhængighed. Vi synes, det nu er på tide at se på brug af psykedelika i behandlingen af forskellige tilstande,« siger forskerparret.
536 alkoholikere med i forsøg med LSD
De norske forskere fandt frem til seks forskellige studier knyttet til LSD og alkoholisme, som overholdt de videnskabelige mål, også efter dagens standard.
Som de første i verden har parret analyseret alle data fra disse studier, som omfatter 536 personer i alt.
\ Fakta
LSD, lysergsyrediætylamid, er et kraftigt, semi-syntetisk fremstillet, psykedelisk stof. Det er smags- og lugtfrit og ikke afhængighedsskabende. Det blev første gange fremstillet i 1938. De psykoaktive egenskaber blev opdaget i 1943. Mellem 1950 og 1965 genererede forskning i psykedeliske stoffer mere end 1000 artikler og flere internationale konferencer. Stoffet blev brugt i behandling af mere end 40.000 patienter: For psykiatriske tilstande og forskellige former for afhængighed. Det blev også populært som bevidsthedsudvidende rusmiddel.
Samtlige studier fandt sted enten i USA eller i Canada, og de foregik i årene fra 1966 til 1970. Alle studierne omhandlede personer, som var indlagt på behandlingsinstitution for deres alkoholisme, og som deltog frivilligt i forsøget. Næsten alle var mænd, flere af dem var krigsveteraner.
I hvert enkelt studie var alle patienterne inden for det samme behandlingsprogram. Men nogle fik en kraftig dosis LSD, mens kontrolpatienterne fik en lav dosis LSD eller en anden type aktiv stimulans – eller ingenting.
De, der fik LSD eller narremedicin (placebo), fik i nogle studier psykoterapi samtidigt. I andre studier fik patienterne bare støtte efter eget ønske. Men alle blev opfordret til at reflektere over deres alkoholproblem.
Hverken patienterne eller behandlerne vidste på forhånd, hvem der fik en fuld dosis LSD.
LSD gav klar forbedring, større muligheder
»I uafhængige og standardiserede opfølgningsundersøgelser, fra én til tolv måneder senere, viste det sig, at patienter, som havde fået en fuld dosis LSD, klarede sig bedst i samtlige studier.«
»I gennemsnit havde 59 procent af fulddosispatienterne haft en klar forbedring, mod 38 procent i de andre grupper,« ifølge Teri Krebs og Pål-Ørjan Johansen.
Forbedringen fandt sted på flere planer: LSD-patienterne oplevede mere kontrol, færre tilbagefald og større grad af totalt afhold. Også deres pårørende meldte om det samme. Mange af patienterne sagde, at de havde fået en ny forståelse for deres alkoholproblem og en ny motivation til at løse det.
Der blev også meldt om større selvrespekt og åbenhed, såvel som større tro på egen evne til at møde fremtidige problemer.
Ugiftigt LSD virker på hjernen
»Vi ved jo endnu ikke helt, hvorfor LSD virker på den måde,« medgiver forskerparret.
»Men vi ved, at stoffet er ugiftigt for kroppen, og at det ikke giver afhængighed. Vi ved også, at det har en slående effekt på forestillingsevne, perception og hukommelsen.«
De forklarer, at LSD interagerer med en specifik serotonin-receptortype i hjernen.
»Det stimulerer til nye forbindelser og mønstre og åbner generelt bevidstheden for nye perspektiver og handlingsmuligheder,« mener de.
Studierne blev ikke fulgt op
\ Fakta
De farligste skadesvirkninger ved brug antages at være stærk angst – som i værste fald kan udløse en psykose. LSD blev forbudt som rusmiddel i 1971. Forskningen i psykedelika i behandlingsøjemed kom i miskredit og stoppede næsten helt. De sidste år har dog flere nye forskningsprojekter set dagens lys. Dette arbejde med LSD’s virkning mod alkoholisme blev finansieret af Norges forskningsråd og udført under forskningsophold ved Harvard Medical School. Teri Krebs og Pål-Ørjan Johansen er tilknyttet Institutt for nevromedisin, NTNU.
Efter 1970 kom LSD i politisk miskredit og blev forbudt som rusmiddel. Men som lægemiddel var og er det stadig tilladt.
Alligevel blev ingen af de omtalte studier fulgt op ud over éngangsdosen. Det kan skyldes flere ting, mener forskerparret:
»De tidligste studier, som rapporterede lovende resultater, havde metodiske problemer. Mange forskere forventede urealistisk gode resultater fra en enkelt dosis og havde en tendens til at overse effekter, som varede under et år.«
»Oveni havde mange af de individuelle studier ikke nok patienter.«
»Men når vi kombinerer studierne med god metodik, bliver resultaterne entydige. Vi kan derfor trygt konkludere, at en enkelt dosis med LSD havde en positiv behandlingseffekt, som varede i mindst et halvt år,« slår Teri Krebs og Pål-Ørjan Johansen fast.
Bør tilbyde repeterede doser
Forbedringen var størst de første par måneder efter behandlingen. Som månederne gik, aftog effekten gradvist.
»Det er usædvanligt for psykiatriske mediciner at have en effekt, som varer i flere måneder efter en enkelt dosis. Vi har nu en bedre forståelse for, at alkoholisme er en kronisk og ofte dødelig lidelse. Næste skridt bør være at tilbyde repeterede doser,« mener forskerparret.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
