Lav fødselsvægt kan give øget sult resten af livet

Kan du grovæde uden at blive mæt? Så fik du måske ikke nok næring i begyndelsen af dit liv, dengang du stadig svømmede rundt i fostervand.

Ny dansk forskning viser, at spædbørn, som ikke voksede nok, mens de lå inde i deres mors maver, og derfor vejede for lidt ved fødslen, har en fejl i en central mekanisme, der regulerer deres sult. Det betyder, at de kan spise mere end andre resten af deres liv.

»De bliver programmeret til at søge føde, fordi de ikke har fået nok næring som fostre. For at overleve trods deres lave vægt kan de indtage mere, når de bliver lagt til moderens bryst,« siger Allan Vaag, der er klinisk professor og overlæge på Rigshospitalets Institut for Klinisk Medicin.

»I starten overlever de lavvægtige babyer, fordi deres sult er større end normalvægtige babyers, men når de bliver ældre, og hvis fødeudbuddet er stort, som det er i Danmark, er det en ulempe, at de er mere sultne, for så kommer de til at spise for meget og kan blive overvægtige.«

Lavvægtige babyer har mindre Leptin

Allan Vaag har stået i spidsen for et forskerhold, som har opdaget, at spædbørn, der vejer for lidt, gennem hele livet producerer mindre mæthedshormon, kaldet Leptin, end dem, der er født med normal vægt. Det skyldes, at deres fedtceller ikke modnes rigtigt, viser forskernes undersøgelser.

Det er sandsynligvis derfor, at folk med lav fødselsvægt oftere bliver overvægtige og får type 2-diabetes end andre, konkluderer forskerne, som netop har fået deres studie publiceret i det seneste nummer af det internationalt førende tidsskift Diabetes.

Ved at sammenligne biopsier fra 14 voksne mænd, der havde lav fødselsvægt med biopsier fra mænd med normal fødselsvægt, har forskerne fundet ud af, at stamcellerne i fedtvævet hos dem, der vejede for lidt ved fødslen, ikke udvikler sig til funktionsdygtige celler, fordi de ikke modnes som hos andre mennesker.

Umodne stamceller fører til type 2-diabetes

At stamcellernes modning ikke fungerer, som den skal, er fatal, blandt andet fordi hormonet Leptin, som styrer vores sultfornemmelse, bliver dannet under cellernes modning.

»Vi er meget begejstrede over resultatet, for det bringer os nærmere et svar på, hvorfor lav fødselsvægt øger risikoen for at få diabetes. Vores undersøgelse viser specifikt, at lavvægtige babyers fedtstamceller mangler evnen til at modne sig på den rigtige måde. Men det er plausibelt, at det også gælder for cellerne i andre organer og væv i kroppen,« siger Allan Vaag.

»Type 2-diabetes er en sygdom, som skyldes ændrede funktioner i mange af kroppens organer. Hvis der er en generel nedsat cellemodning i kroppen, kan det give en samlende forklaring på hvorfor betydelige energiomsætningsændringer opstår i mere end et organ hos mennesker med type 2-diabetes,« fortsætter professoren.

Mæthedsfornemmelse bliver grundlagt i fosterstadiet

Kroppens celler bliver hele livet igennem modnet, hvorefter de går til grunde for at blive skiftet ud af nye stamceller, der igen bliver til modne celler, som udgør kroppens væv.

Fedtvæv har en kort levetid, og dets celler bliver hele tiden erstattet af nye stamceller. Når fedtstamcellerne bliver til modne celler oplagrer de den energi og det fedt, kroppen får gennem maden. I den proces frigiver de forskellige hormoner, deriblandt Leptin, som altså regulerer, hvor meget vi kan fylde i maven uden at blive for tykke.

»Vores undersøgelse viser, at kroppens evne til at transformere stamceller til modne og Leptin-producerende fedtceller sandsynligvis bliver grundlagt allerede i fosterstadiet,« siger Allan Vaag.

Fedtet bliver lagret i organerne

Hvis et foster ikke får nok næring, kommer det ikke bare til at mangle Leptin og dermed mæthedsfornemmelse resten af livet. Cellerne i dets fedtvæv bliver heller ikke modne, så de kan lagre fedt. Fedtet bliver i stedet lagret i leveren, hjertet, musklerne eller andre steder i kroppen.

»Normalt lagrer man fedt i underhudens fedtvæv, men folk med lav fødselsvægt lagrer det i leveren, i hjertet, i hjernen og i andre organer.«

»Det gør dem mere udsatte ikke bare for type 2-diabetes, men også for hjerteproblemer og en række andre sygdomme. Forskning tyder på, at de også har højere risiko for at få neurologiske lidelser for eksempel depression,« siger Allan Vaag, som mener, at der kan være en evolutionær grund til, at de lavvægtige spædbørns fedtstamceller ikke modnes rigtigt og dermed ikke producerer Leptin:

»I starten er det jo smart, at de spædbørn, der vejer for lidt, kan spise meget lige efter fødslen, for på det tidspunkt har de brug for at få meget energi for at tage på og overleve. Der, hvor det går galt, er senere i livet, når de ikke længere har brug for at spise ekstra meget for at overleve,« siger Allan Vaag.

Kritiker: Fødselsvægten har ikke så stor betydning

Efter at have forsket i emnet i over 15 år er Allan Vaag og hans kolleger fra Rigshospitalet overbeviste om, at der er en betydelig sammenhæng mellem lav fødselsvægt og risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men der er også forskere, som ikke er overbeviste om, at sammenhængen er så entydig. En af dem er Kaare Christensen, der er professor i Epidemiologi på Syddansk Universitet.

»Vaags gruppe laver spændende forskning, og der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem den start, man får på livet, og hvordan det går sidenhen. Men det er tvivlsomt, om man kan konkludere, at det er på grund af dårlig ernæring i livmoderen og deraf lav fødselsvægt, at man har øget risiko for at få diabetes,« siger han.

Kaare Christensen, som også er leder af Det Danske Tvillingeregister, har tidligere undersøgt diabetesforekomsten hos 153 voksne enæggede tvillingpar. Fælles for testparrene var, at den ene tvilling havde en fødselsvægt, der lå 25 procent under den anden tvillings.

»Vi undersøgte en gruppe tvillinger med ens gener og fælles opvækst, men med vidt forskellig fødselsvægt, da de var i 30års alderen og en anden gruppe i 60års alderen. Vi fandt ingen øget forekomst af diabetes eller forstadier til diabetes hos dem, der var født lavvægtige i forhold til deres meget tungere tvilling,« siger Kaare Christensen.

Mors sult giver ikke nødvendigvis lav fødselsvægt

Professoren er skeptisk overfor tesen om, at det er ringe ernæring i fosterstadiet, der giver de lavvægtige babyer øget risiko for diabetes. Tidligere undersøgelser af kvinder, der sultede under graviditeten, viser, at selv ekstreme forhold kun påvirkede fødselsvægten moderat , fortæller han.

»Der kan være gener eller miljømæssige faktorer som øger risikoen for både lav fødselsvægt og for diabtes senere i livet. Det vil være meget interessant at se, om de nye spændende fund fra Rigshospitalet kan genfindes i et studie af tvillinger med meget forskellig fødselsvægt,« siger Kaare Christensen.