Hepatitis C-virus (HCV) er en af verdens mest udbredte smitsomme virus.
Tre procent af verdens befolkning, hvilket modsvarer omkring 200 millioner mennesker, er smittet med virussen, der slår op imod 150.000 personer ihjel om året på grund af sygdomme som skrumpelever eller levercancer.
I Danmark er omkring 15.000 mennesker smittet med HCV, mens 22 procent af befolkningen i et land som Egypten er ramt. I USA er to procent af befolkningen smittet.
De seneste år har der været store fremskridt i form af behandlinger mod HCV, men det halter alvorligt efter med potentielle vacciner. Manglen på en god vaccine skyldes blandt andet, at HCV kun smitter mennesker, og det er derfor svært at udvikle vacciner på baggrund af dyreforsøg, hvilket er normal praksis inden for lægemiddeludvikling.
Nu viser er et nyt dansk studie dog, at heste måske kan bruges som dyremodel til vaccineforsøg.
»Hvis vi skal kunne udvikle en vaccine med hepatitis C-virus, har vi blandt andet brug for en god dyremodel. Her viser vores studie, at en lignende virus i heste er tæt beslægtet med HCV, og at sygdomsforløbet er tilsvarende. Det gør, at vi nu har en potentiel dyremodel at udvikle vacciner ud fra,« fortæller ph.d. og forsker ved The Rockefeller University, Laboratory of Virology and Infectious Disease, Troels Scheel.
Troels Scheel fortæller også, at det nye studie desuden kan bruges til at udvide forståelsen af leversygdomme i heste og forstå, hvor HCV i mennesker i det hele taget kommer fra. Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Vira i gnavere og flagermus ligner Hepatitis C
HCV har ifølge Troels Scheel formentlig smittet mennesker i flere hundrede og måske endda tusinde år.
Alligevel blev virussen først opdaget i 1989, hvor man blev klar over, at den især smitter gennem blodtransfusioner og nåledeling blandt narkomaner.
\ Fakta
Ofte kommer virus, der smitter mennesker, fra dyr. Det gælder eksempelvis virus som fugleinfluenza, ebola og SARS.
Siden da har forskere ledt efter kilden til virussen – det vil sige det dyr, hvor virussen oprindeligt kommer fra.
Tanken er, at hvis de kan finde kilden, kan de også lære mere om virussens udvikling i mennesker og måske i samme moment finde en god dyremodel til udvikling af vacciner. Men hidtil har forskere kun fundet HCV-lignende vira i heste, gnavere og flagermus, uden at nogen af dem er HCV, som den ser ud i mennesker.
Den tættest beslægtede virus er den HCV-lignende virus i heste, mens virusserne i gnavere og flagermus er mere fjernt beslægtet.
Da man ikke har kunnet finde en tilsvarende virus i dyr, valgte forskerne bag det nye studie at fokusere på den virus, der ligner mest.
Hesteforsker: Fascinerende studie
Gaby van Galen er adjunkt ved Sektion for Medicin og Kirurgi på Københavns Universitet og forsker i hestesygdomme.
Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og synes, at det er meget fascinerende.
»For det første finder forskerne bag studiet ud af mere om de her virus, der kan lede til hepatitis i heste. Årsagen til leversygdomme i heste er ofte meget svær at bestemme, og identifikationen af disse virus er et gennembrud inden for hestemedicin. For det andet viser studiet også, hvor tæt beslægtet denne hepatitis-virus i heste er med hepatitis C i mennesker. På den måde kan opdagelsen hjælpe forskere med at forstå og potentielt set også hjælpe dem med at udvikle vacciner mod hepatitis C virus i mennesker,« siger Gaby van Galen.
Sygdomsforløb er det samme i heste og mennesker
I det nye studie har Troels Scheel med kollegaer karakteriseret det HCV-lignende virus i heste. Det vil sige, at de har sekvenseret virussets arvemateriale.
På den måde kan de sammenligne det HCV-lignende virus i heste med HCV i mennesker og i andre dyr.
\ Fakta
Hepatitis C-virus kan have smittet en person mange år før, infektionen giver synlige tegn på sygdom. HCV angriber levercellerne og nedbryder dem. Det kan over tid resultere i skrumpelever eller sågar levercancer. Der findes i dag gode behandlingsmuligheder, men der findes ingen vacciner.
Sammenligningen hjælper forskerne med at finde ud af mere om slægtsskabsforholdet mellem de forskellige vira.
Foruden sekvenseringen har forskerne også lavet en nøjagtig kopi af virussens arvemateriale og sprøjtet det ind i leveren på en hest.
Formålet var at se, om hesten havde et sygdomsforløb, der mindede om sygdomsforløbet i mennesker. Hvis hesten havde det, ville forskere muligvis kunne bruge heste som model for udviklingen af sygdommen i mennesker.
»Hvis vi skal kunne lave en vaccine, er det mest optimalt, hvis vi har en dyremodel, der har et lignende sygdomsforløb, som vi kender fra mennesker. Vores forskning viser, at det har heste. Det gør, at vi kan studere immunforsvarets respons på virussen i heste og også studere, om vaccinekandidater har en effekt på det respons,« forklarer Troels Scheel.
Hellere hepatitis-forsøg på mus
Troels Scheel er klar over, at kritiske røster vil hævde, at det er for dyrt og besværligt at lave vaccineudvikling på heste fremfor på eksempelvis mus.
Derfor er næste skridt på vejen mod en god dyremodel for HCV i mennesker at studere den HCV-lignende virus i gnavere.
Den HCV-lignende virus i gnavere er ganske vist ikke så tæt beslægtet med HCV som den HCV-lignende virus i heste, men hvis virussen i gnavere medfører et lignende sygdomsforløb som i mennesker, kan mus alligevel blive en brugbar model i vaccineudviklingen.
»Det kan være, at gnavere er en bedre model end heste. Indtil videre har vi kigget på det HCV-lignende virus i heste, da det er tættest beslægtet med HCV i mennesker. Men hvis sygdomsforløbet er det samme i gnavere, vil det selvfølgelig være mere oplagt at bruge dem til vaccineudvikling,« siger Troels Scheel.
