Gamere løste molekylærbiologisk virusgåde
I over ti år har forskere forsøgt at finde frem til strukturen på et vigtigt protein hos et HIV-lignende virus. Gamere løste problemet på tre uger.
Opdagelsen giver forskere, som arbejder med at lave AIDS-medicin, nye indfaldsvinkler til at blokkere det frygtede virus.
Det er første gang gamere løser et langvarig videnskabelig problem på den måde.
Og det bliver nok ikke den sidste, for den type borgerforskning bliver mere og mere udbredt.
’Foldit’ - tredimensionelt puslespil som hjælper
En baggrund inden for biokemi er altså ikke nødvendig for at kunne gøre en forskel inden for molekylærmodellering af virus-proteiner. Det er nok med en brugerkonto hos onlinespillet ’Foldit’.
Foldit er et tredimensionelt puslespil, hvor spillerne får en model af et potein med en ryggrad og sidegrene, som de kan flytte på.
Spillet giver dem point og ranglister dem ud fra, hvor gode modeller de formår at lave. Foldit giver spillerne mulighed for både at samarbejde og konkurrere.
Baggrundskundskaber er ikke nødvendige, fordi spillet lærer dig, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.
Formidabel kraft løser videnskabelige problemer
Projektet er et samarbejde mellem biokemiafdeling og et center for spilforskning ved University of Washington i USA.
Formålet var at bruge spillernes færdigheder til at afsløre proteinenes form.
»Spilleres opfindsomhed er en formidabel kraft. Og hvis opfindsomheden kanaliseres rigtig, kan den bruges til at løse en lang række videnskabelige problemer.«

Det siger Firas Khatib ved biokemiafdelingen i en pressemeddelse fra universitetet.
Vanskeligt arbejde for forskere
Når forskere skønner proteinernes tredimensionale struktur, skønner de også en masse andet om, hvordan proteinerne arbejder inde i cellerne.
Proteinerne er arbejdshestene i hver celle i alle levende organismer, og de er involveret i næsten alle processer i vores kroppe. Og de er lige så vigtige i virus.
I det HIV-lignende abevirus Mason-Pfizer (M-PMV) findes et protein, der spiller en kritisk rolle for, hvordan virusset modnes og formerer sig.
Der kræver intensiv forskning at lave medicin, der blokerer den slags proteiner. Men uden at kende den nøjagtige form på virusproteinet, har arbejdet med M-PMV været vanskeligt.
Gamere havnede i Nature
Problemet er nu løst af Foldit-spillere.
Proteinformen blev afsløret i en forskningsartikel i tidsskriftet Nature, og to af spillergrupperne er krediteret for indsatsen ved at være anført som forfattere på studiet.
De to grupper kalder sig ’Foldit Contenders Group’ og ’Foldit Void Crushers Group’. I studiet refereres der specifikt til løsningerne, som blev leveret af tre spillere ved navn 'spvincent', 'grabhorn' og 'mimi'.
At spillere afslørede proteinfoldingen på den måde indikerer muligheden, online dataspil har, for at kanalisere menneskelig intuition og tredimensionel mønstergenkendelse til at løse videnskabelige problemer, mener forskerne.
Spillerne har nemlig fundet frem til strukturer, som ikke kunne findes med computerprogrammer. Menneskelig intuition har sejret, hvor automatiserede metoder fejlede.
Løsningen ligger indbygget
Al information, som skal bruges for at bestemme en proteinstruktur, eller måden proteinet folder sig selv på, ligger i proteinets aminosyresekvens. Denne sekvens kan forskerne bestemme ved hjælp af moderne sekvenseringsteknologi.

Men det, vi vil stå tilbage med her, er bare en lang kæde af aminosyrer. I virkeligheden folder proteinet sig sammen til en kompakt klump og opnår stabilitet.
Vi ved, at proteiner altid folder sig i den form, der kræver mindst energi for den bestemte aminosyresekvens. Så i henhold til denne regel, ligger løsningen altså indbygget i sekvensen.
Det er en vanskelig opgave for computere at afsløre foldingen, fordi der findes så utrolig mange mulige konfigurationer, der skal gennemgås.
Menneskelig intuition giver en fordel
Her har mennesker en fordel med en mere intuitiv tilgang.
Foldit har flere tusinde spillere fra forskellige steder i verden. Spillet udnytter deres rumlige forståelse til at rotere kæderne af aminosyrer i cyberspace. Nye spillere starter på et grundlæggende niveau og bevæger sig opad efter hver opgave.
De forskellige samarbejdsgrupper sender deres løsninger til forskerne, som kontinuerlig forbedrer spillet ved at analysere spillernes problemløsningsstrategier. Forskerne serverer også hele tiden nye udfordringer til spillerne.
»Mennesker har en evne til rumligt ræsonnement, som computere ikke er så gode til,« siger Seth Cooper ved universitetets Department of Computing Science and Engineering.
»Spil skaber et ramme, hvor menneskernes og datamaskinernes styrker kan forenes. Resultaterne i denne ugens studie viser, at spil, forskning og dataregning kan kombineres til at gøre fremskridt, der ikke har været mulige tidligere«, siger Cooper.
I modsætning til computerne har menneskerne desuden en evne til at opdage en blindvej tidligt og stoppe. Vi er også gode til at tage kortsigtede risikoer for at vinde på lang sigt.
Nybegyndere bliver eksperter
»Foldit viser, at et spil kan gøre begyndere til eksperter, der er i stand til at producere førsteklasses videnskabelige opdagelser,« siger Zoran Popovic, direktør for universitetets Department of Computing Science and Engineering.

»Vi er nu i færd med at bruge den samme tilgang og at ændre måden, man underviser i matematik og naturvidenskab i skolen,« siger han.
Såkaldt ’crowd sourcing’ og distribueret databehandling er fænomener, som stadig bliver vigtigere inden for forskning.
De første projekter af denne type brugte kun regnekraften i deltagerenes computere, for eksempel til at sortere store mængder data.
Projektet Seti@home var tidlig ude i 1999, og brugte deltagernes computere til at sortere data fra radioteleskoper på jagt efter rumvæsener. Mange lignende projekter er kommet til efterfølgende.
Forskere får øjnene op for gamere
Nu er forskerne i gang med at opdage evnerne hos computernes ejermænd.
Stardust@home satte for eksempel mennesker i sving med at se gennem store mængder billeder for at finde stjernestøv i samlebrættet på en NASA-rumsonde.
Med Foldit er computernes ejere i fuld gang med ikke alene at bruge deres observationsevne, men egen tankekraft til at løse problemer. Foldit-projektet kan kaldes distribueret tænkning.
Når det gælder proteinfoldingen til M-PMV, har opdagelsen af proteinets struktur umiddelbart åbnet nye muligheder for design af medicin mod retrovirus.
Flere karakteristika ved overfladen på det afslørede protein står nemlig frem som mulige mål for medicin, som søger at forhindre det i at gøre deres arbejde i virusset.
© forskning.no. Oversat af: Mette Damsgaard
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Ny satellit skal jagte jordlignende planeter
5. marts 2009 kl. 10:13 -
Politikere ville fylde byerne med beton
12. december 2011 kl. 15:18
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 11 minutter 35 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 1 minut siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















"Gamere"
For at være helt sikker spurgte jeg lige Dansk Sprognævn om "gamere".
De fortalte, at det bruges en del i kredse der spiller computerspil, men næppe ses anvendt udenfor denne sammenhæng. Og at det næppe heller kommer med i den nye Retskrivningsordbog, som vist er lige på trapperne. Så i Videnskab.dk skal man nok undlade at benytte det. Tak for snakken.
Hvad?!! Jeg troede at ordet
Hvad?!! Jeg troede at ordet gamere var alment kendt, men okay, jeg er også gamer selv og jeg bruger betegnelsen om mig selv, så det er ikke så mærkeligt at jeg troede at det var udbredt udenfor spilmiljøet. :D
Gamere
Titlen på denne artikel forvirrede mig meget. Jeg har aldrig før hørt ordet 'gamere'! Først troede jeg 'Gamere' måske var et mig ukendt folkeslag, så at det måske var en mig ubekendt videnskabsmand e.l., og så læste jeg alligevel artiklen, som viste sig at handle om nogle spillere, som havde hjulpet med at løse en interessant videnskabelig gåde. Men hvorfor i al verden bruge en mystisk fordanskning af ordet 'game' i stedet for at skrive spillere? Jeg var da lige ved at springe artiklen over, fordi titlen for mig var intetsigende - men altså alligevel skabte lidt nysgerrighed!
Borgerforskning LOL. Det er
Borgerforskning LOL. Det er jo simpelt hen genialt!
At forbinde videnskablige problemstillinger, med spil, gøre det tilgængeligt for almene borgere, i et online miljø, hvor man både samarbejder og konkurrerer, og hvor at resultaterne er direkte til gavn for videnskaben/menneskeheden. Det er jo genialt!