Fosterceller holder brystkræft væk

Mor og barn deler ikke bare gener – de deler også celler. I alle graviditeter ender små mængder af fostrets celler i moderens krop, hvor de kan overleve i årtier efter fødslen.

Nu viser det sig, at cellerne har stor betydning for moderens helbred. Ifølge ny dansk forskning viser nemlig, at mødre med spor efter celler fra fostret har tre gange lavere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der ikke har.

Til gengæld er deres risiko for at få tyktarmskræft fire gange så stor.

»Begge fund er stærke og synes ikke at kunne tilskrives andre faktorer. Cellerne har tilsyneladende en markant beskyttende effekt i forhold til brystkræft og det modsatte for tyktarmskræft,« siger Mads Kamper-Jørgensen, der sammen med kolleger fra Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Københavns Universitet og University of Washington har gennemført studiet ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Fosterceller påvirker kun nogle mødre helbred

Man har længe haft en idé om, at det sænker risikoen for brystkræft at få et barn, men man har manglet den videnskabelige dokumentation for, at det rent faktisk hænger sådan sammen – og i så fald hvordan.

Der kom skred i sagerne, da man for nylig fandt ud af, at celler fra fosteret kan overleve i moderen i årevis efter fødslen. Da Mads Kamper-Jørgensen og hans kolleger hørte denne nyhed, slog det dem, at det kunne være disse celler, der gav moderen den beskyttende effekt.

»Vi ville gerne undersøge, om der kunne være en reel sammenhæng. Ifølge amerikanske studier var der nogle kvinder, der havde spor efter fostrets celler, og nogle, som ikke havde, og så var det jo oplagt at undersøge, om kvinderne havde forskellig risiko for at udvikle brystkræft,« siger Mads Kamper-Jørgensen.

Mødre bar celler med det mandlige y-kromosom

Jagten på fosterceller blandt moderens egne celler er ikke let. Udfordringen er at finde frem til celler, som ikke hører hjemme i kvindens krop og som med stor sandsynlighed kommer fra fostret.

De eneste fosterceller, som forskerne rent teknisk er i stand til at skelne fra moderens egne celler, er indtil videre celler fra drengebørn. Fosterceller fra et drengebarn bærer nemlig alle et y-kromosom, som tydeligt adskiller sig fra moderens x-kromosomer, og disse celler kan man finde frem til ved hjælp af en simpel blodprøve.

Brugte data fra stor befolkningsundersøgelse

Forskerne brugte data og blodprøver fra den store befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred” for raske kvinder og mænd mellem 50 og 64 år. Den blev gennemført i årene 1993 til 1997.

I begyndelsen regnede gruppen med kun at finde en effekt for brystkræft, da det var den eneste kræftform, som en graviditet rent erfaringsmæssigt så ud til at beskytte imod.

For at have noget at sammenligne med, undersøgte forskerne også, om der var en kobling til tyktarmskræft, som er hyppig blandt kvinder, uden at der var noget, der umiddelbart tydede på, at kræftrisikoen ændrer sig, når man får et barn. Forskerne forventede altså at finde en kobling til brystkræft, men ikke til tyktarmskræft.

Via datamaterialet fandt forskerne frem til 428 kvinder, der som udgangspunkt alle sammen var raske, men hvoraf 89 efterfølgende har udviklet brystkræft, 67 har fået tyktarmskræft, mens 272 er forblevet raske.

»Kvinder, der havde celler med drengefostrets y-kromosom i deres blod, havde tre gange lavere risiko for at få brystkræft. Cellerne fra drengefostre ser altså ud til at have en stærk beskyttende effekt. For tyktarmskræft var det lige omvendt,« siger Mads Kamper-Jørgensen.

Fosterceller booster immunsystemet

Den biologiske mekanisme, som fostercellerne sætter i gang i moderens krop, er stadig uafklaret, men forskerne har dog en idé om, hvad der sker.

»Vi kan endnu ikke sige sikkert noget om, hvorfor fostercellerne har så markant en effekt på risikoen for at få de forskellige former for kræft, men vores gæt er, at fostercellerne øger moderens immunovervågning af kroppen.«

»Den reducerede risiko for brystkræft kan skyldes, at hendes immunsystem hurtigere opdager og bekæmper kræft i brystet. Den øgede risiko for tyktarmskræft, derimod, kan skyldes en overreaktion der giver betændelse i tyktarmen, hvilket øger risikoen for tyktarmskræft,« siger han.

Stadig uvist, om det samme gælder pigefostre

Forskerne har kun undersøgt effekten af fosterceller fra drengebørn – men deres forventning er, at celler fra pigefostre har samme effekt.

Effekten for pigerne er dog stadig ikke dokumenteret, da det endnu teknisk set ikke kan lade sig gøre at skelne pigernes X-kromosomer fra moderens.

»Det eneste, vi kan udtale os om i det her studie, er om kvinder, der får drengebørn. Men vi regner med, at kvinder, der får pigebørn, også får spor af fosteret i deres blod. Vi tror, at effekten for piger og drenge er fuldstændigt den samme,« siger Mads Kamper Jørgensen.

Fosterceller kan have mange skjulte effekter

Håbet er, at flere studier kan kaste lys over, om der er hold i forskernes formodninger, eller om den biologiske mekanisme er en helt anden – måske er der ikke én, men flere uafhængige mekanismer i spil.

Har man først styr på, hvad det er for processer, fostercellerne sætter gang i, vil man kunne bruge det til at skræddersy den mest optimale forebyggende behandling til den enkelte kvinde.

Forskerne mangler endnu at undersøge, hvilke andre sygdomme fostercellerne kan forebygge eller inducere, altså hvad gør de ved kvindens risiko for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme, allergi og autoimmune sygdomme. Det er et vigtigt skridt, inden man begynder at bruge fostercellerne i klinikken. Ellers risikerer man at sætte noget i gang uden at kende bivirkningerne.

Opdagelsen vil derfor først kunne bruges i behandlingsøjemed langt ude i fremtiden, men alligevel kan den bruges til noget konkret allerede nu, fortæller Mads Kamper Jørgensen.

»Den eksisterende screening for bryst- og tyktarmskræft kan i nogle tilfælde give forkerte svar, hvilket kan være hårdt for de berørte. Derfor er der et ønske om at screening i højere grad skal tilbydes kvinder, der er i særlig risiko for at udvikle sygdom. En simpel blodprøve, der undersøger for tilstedeværelse af celler fra fosteret kan være et led i at finde ud af, hvilke kvinder der skal tilbydes screening og hvilke kvinder der ikke skal,« siger Mads Kamper Jørgensen.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Cancer.