Fedtrig kost bremser aldring af hjernen
En fedtrig kost fjerner tegn på aldring i hjernen og giver blandt andet hørelsen tilbage hos mus med førtidig aldring, viser nyt danskledet studie. Ekstra fedt i kosten kan potentielt hjælpe folk med Alzheimers og Parkinsons sygdom, vurderer forskere.
Måske kan fedt i vores kost hos vores hjerneceller unge. I hvert fald kan en fedtrig kost gøre mus, der lider af for hurtig aldring, unge igen, viser ny danskledet forskning. (Foto: Colourbox.dk)

Mættet fedt har et dårligt ry, da det lader til at give os øget risiko for hjertekarsygdomme. Men nyere forskning peger på, at noget mættet fedt også har positive virkninger på vores krop.

Nu viser en ny danskledet undersøgelse på mus, udgivet i det anerkendte tidsskrift Cell Metabolism, at mættet fedt fra kokosolie kan hjælpe celler, der  ældes for hurtigt, med at fungere normalt igen.

Faktisk fik musene på den fedtrige kost en normal hørelse igen efter nogle uger. Samtidig genvandt de aldrende mus på den fedtrige kost også et udtryk i generne, der lignede det, man ser i normale vildmus.

En vej til ny behandling mod Alzheimers og Parkinsons?

Resultatet giver håb om en ny behandling af mennesker med lidelser, der giver en fremskyndet aldring, for eksempel Alzheimers og Parkinsons, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Vi tror, en lignende virkning vil gøre sig gældende hos mennesker, da mekanismerne bag kan ses i mange arter og ligger langt tilbage i evolutionen. Derfor giver resultatet også håb om en større forståelse for aldringslidelser som Alzheimers og Parkinsons sygdom, og hvad der skal til for at hjælpe de hurtigt aldrende lidelser,« siger seniorforsker Vilhelm Bohr, professor på Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet og National Institute on Aging i Baltimore, USA.

Fakta

Ketonstoffer, der findes i blodet, dannes i leveren ud fra fedtsyrer og fra visse aminosyrer. Ketonstofferne afgives derefter til blodet, hvor cellerne så omdanner det til acetylcoA. Det er en energikilde, der opretholder cellernes funktioner.

Kilde: Den Store Danske.

Det er slet ikke utænkeligt, at han har ret, vurderer Tinna Stevnsner, lektor på Institut for Genetik og Molekylærbiologi ved Aarhus Universitet.

»Det er ret sandsynligt, at en fedtrig diæt i én eller anden grad kan gå ind og hjælpe aldrende celler hos mennesker også. Det er der efterhånden en del forskning, der peger på. Men det er stadigvæk uvist præcist, hvordan kosten kan påvirke menneskeceller i en positiv retning,« siger Tinna Stevnsner. Hun forsker selv i aldring, men har ikke været med til at lave den danske undersøgelse.

Forskere mener også, at en kost rig på mættet fedt kan gøre dig mere social og mindre aggressiv. Men derfor skal man ikke bare begynde at spise masse af fedt. Det vender vi tilbage til senere. 

Fedt gør aldrende mus unge igen

Det internationale forskerhold med to danskere i spidsen undersøgte, hvordan forsøgsmus, der var avlet med et manglende gen, så de blev hurtigt ældre, reagerede på forskellige kosttyper.

Forskerholdet tog også hjerneceller ud og så på alle 20.000 gener i musehjernerne. Analyserne viste, at den fedtrige diæt havde normaliseret den måde musenes gener var kodet på eller udtrykt på, så det lignede unge vildmus’.

Fakta

Mitokondrier kan betragtes som cellens kraftværker, da det hovedsageligt er her, cellens energimolekyler, ATP, dannes. ATP-dannelsen sker under forbrug af ilt gennem en række kemiske reaktioner.

Kilde: Den Store Danske.

»Det ser ud til, at fedtet, der omdannes til ketonstoffer (se faktaboks) i leveren, hjælper cellerne med at reparere sig selv og genfinde deres oprindelige funktionalitet. Et normalt genudtryk indikerer, at cellerne fungerer, som de skal, og det kunne også ses på musenes hørelse. På mange områder blev musene unge eller normale igen,« siger læge og førsteforfatter til forskningsartiklen, Morten Scheibye-Knudsen. Han er til dagligt research fellow på National Institute on Aging i Baltimore, USA, i Vilhelm A. Bohrs laboratorium.

Fedt forebygger skader på cellerne

En fedtrig kost er nok ikke noget, der kan redde os fra at blive gamle, men det kan sandsynligvis forhindre skader på vores celler, så de klarer sig bedre i længere tid, vurderer Niels Gregersen, professor i molekylær medicin på Aarhus Universitetshospital Skejby og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Vores DNA i cellerne bliver hele tiden beskadiget. Heldigvis har vi en reparationsmekanisme, der går ind og retter op på skaderne. Men hvis cellernes kraftværk ikke fungerer optimalt, som man ser i disse mus og i aldringslidelser hos mennesker, så kan reparationssystemet ikke reparere skaderne. Så mister cellerne evnen til at agere som de skal og så dør de. Det giver de her alderssymptomer, som man også ser i musene,« siger Niels Gregersen og fortsætter:

»Derfor er resultatet meget spændende, da det peger på noget som mange forskere har tænkt - nemlig at ketonstoffer, der udskilles i blodet fra leveren, hjælper de dysfunktionelle celler til at reparere sig selv. Noget lignende er også set med menneskeceller i tidligere undersøgelser. Spørgsmålet er nu, hvorvidt det kan hjælpe folk med aldringslidelser eller måske forebygge dem.«

Niels Gregersen har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i geners betydning for fedtomsætning i cellerne.

Fedttypen har noget at sige

Det ser ud til, at fedtet, der omdannes til ketonstoffer (se faktaboks) i leveren, hjælper cellerne med at reparere sig selv og genfinde deres oprindelige funktionalitet. Et normalt genudtryk indikerer, at cellerne fungerer, som de skal, og det kunne også ses på musenes hørelse. På mange områder blev musene unge eller normale igen.

Morten Scheibye-Knudsen

Det er ikke sikkert, at alle typer fedt vil have en lige positiv effekt på cellerne. Det handler om, hvor effektivt fedtet omdannes til ketonstoffer. Her har fedt fra kokosolie vist sig at være ekstra effektivt. Og så skal man jo også tage højde for, at noget fedt lader til at kunne øge risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdomme, påpeger Morten Scheibye-Knudsen.

»Det mellemkædede, mættede fedt, som findes i kokosolie, omdannes ekstra hurtigt til ketonstoffer. Det har muligvis haft noget at sige. Det skal vi have undersøgt. I hvert fald skal ældre mennesker ikke bare kaste sig ud i at spise en masse fedt, da vi endnu ikke ved, hvad en sund balance vil være hos mennesker,« siger Morten Scheibye-Knudsen og fortsætter:

»Vi håber at kunne afprøve det med mennesker i kommende undersøgelser, men det er min stærke overbevisning, at der faktisk allerede er flere undersøgelser på vej på dette område. Der er i øjeblikket meget opmærksomhed blandt forskere omkring, hvad fedt og ketonstoffer kan gøre for at bremse aldring og hjælpe cellereparation.«

Tidligere forskning har vist, at fed mad også hjælper epileptikere. Her er det også ketonstofferne, der hjælper cellerne til en mere stabil aktivitet.

Den danskledet undersøgelse kiggede blandt andet på mus med et manglende gen, der gjorde, at de ældedes hurtigere end normale mus. Én gruppe af genmodificerede mus fik en kost, som normale mus trives på. En anden gruppe fik samme kost, bare med ekstra fedt i form af koncentreret kokosolie. En tredje gruppe fik 40 procent mindre at spise.

Efter nogle uger testede forskerne musenes hørelse og gener i hjernecellerne.

Resultatet viste, at:

  • de genmodficerede mus, der havde spist en fedtrig kost, havde fået en normal hørelse igen og reagerede alle på høje lyde. Samtidig viste en vævsprøve, at musene stort set havde fået alle deres celler tilbage i deres indre øre i hjernen. 
  • musene på en normal diæt derimod havde et moderat høretab. Og kun cirka halvdelen af musene reagerede på en høj lyd på 106 decibel.
  • musene, der fik 40 procent mindre at spise, blev helt døve og reagerede slet ikke på lyden.
  • musene på den fedtrige diet fik normaliseret deres kropsvægt og metabolisme mens musene der fik 40% mindre at spise fik forværret deres metabolisme.