Fed mad hjælper epileptikere
En streng diæt med fedt, fedt og atter fedt kan hjælpe børn med epilepsi, viser ny stor undersøgelse

Et nyt studie viser, at en diæt, som er rig på fedtstoffer, men som er fattig på protein og kulhydrater, hjælper mange børn med svær epilepsi, hvor ingen anden behandling har givet de ønskede resultater.

 

Kroppen tror den sulter

Børnene blev sat på en såkaldt ketogen diæt, der består af store mængder fedt og meget lidt protein og kulhydrater. For de flestes vedkommende betyder det, at maden skal bestå af tre eller fire dele fedt og en del protein og kulhydrat.

 

Diæten virker ved, at kroppen tror, der er tale om en sulttilstand. Normalt forbrænder hjernen sukkerstoffer, men når kroppen tror den sulter, omstiller hjernen sig fra at få energi fra sukkerforbrænding til at få energi fra fedtsyreforbrænding. Når fedtsyrer nedbrydes i kroppen, kan der udskilles ketoner - og det har en hæmmende virkning på epilepsien.

Man ved ikke helt, hvorfor ketoner hæmmer de epileptiske anfald, men nu er der dokumentation for, at diæten har en gavnlig virkning på patienter med svært behandlelig epilepsi.

 

Første store undersøgelse

Undersøgelsen bliver offentliggjort i juninummeret af det ansete medicinske tidsskrift The Lancet.

 

Professor J. Helen Cross stod i spidsen for forsøget på Great Ormond Street Hospital for Children i London. Her deltog 145 børn i alderen to til 16 år. Børnene havde epilepsi med daglige anfald eller mindst syv anfald om ugen. Og hvor både medicin og operation ikke havde haft tilfredsstillende virkning på de unge patienter. Det er første gang, man har lavet en undersøgelse med så mange deltagere.

 

Streng diæt

Børnene i det engelske forsøg fik udarbejdet er helt personlig diæt i samarbejde med lægerne og diætister. Alt der blev indtaget skulle kontrolleres. Mængden af mad og drikke var nøje afmålt ned til enkelte gram.

 

»En enkelt vitaminpille eller medicin med sukker i kan ødelægge balancen mellem fedt, proteiner og kulhydrater. Og derved ødelægge diætens virkning,« forklarer overlæge og specialist i epilepsi, Troels W. Kjær fra Klinisk Neurofysiologiske klinik på Rigshospitalet.

For mange er det svært at lægge brød, ris og pasta på hylden. Men det vanskeligste er næsten at indtage de store mængder fedt. Flere af forsøgspersonerne som deltog i det engelske forsøg oplevede flere bivirkninger af diæten. Mange følte sig konstant sultne, de kastede op, havde diarré eller det modsatte, de fik forstoppelse, og sidst men ikke mindst så følte de sig afkræftede og manglede energi.

 

En diæt for specialister

Efter en forsøgsperioden kunne 62 procent af de børn, som havde fulgt den ketogene diæt berette om en halvering eller mere af antallet af epilepsianfald.

 

»Den ketogene diæt har været kendt længe,« siger afdelingslæge Troels W. Kjær, og fortsætter: »Men det er første gang at man har lavet forsøg med diæten i så stor skala. Det er imponerende. Det er jo ikke en rar diæt, men hvis den virker for nogle, så er den værd at tage med i behandlingen af epilepsi. Det er også vigtigt at understrege, at man ikke selv kan kaste sig ud i en ketogen diæt. Det kræver specialister.«

Om epilepsi og den ketogene diæt

Epilepsi er en abnorm cortikal hypersynkronisering. Det betyder, at normalt sender de mange milliarder hjerneceller, vi har, signaler på kryds og tværs med forskellig interferens. Men under et epileptisk anfald svinger store dele af hjernen så at sige i takt. Systemet, altså hjernen, bryder midlertidigt ned indtil hjernecellerne igen sender asynkrone signaler.

Forestil dig en menneskemængde står på en stadiumtribune og hopper op og ned. Det kan tribune godt holde til, så længe de ikke hopper i takt. Men hvis de alle hopper til den samme rytme, så bryder tribunen ned.

Man har haft held med at behandle epilepsi med den ketogene diæt siden 1920'erne. Men den er gået i glemmebogen, samtidig med der kom skub i udviklingen af medicin mod epilepsi. Der har dog været en lille gruppe epileptikere, hvor medicinen ikke har den tilfredsstillende virkning, og hvor operation heller ikke er løsningen, og her tyder det på, at der er hjælp at hente ved at lade kroppen tro, at den sulter.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk