For 40 år siden viste forskning, at det var en ulempe for barnets kognitive udvikling, hvis mor havde ventet længe med at blive gravid.
Nu peger et nyt studie på det komplet modsatte: Ungerne med ældre mødre klarer sig nu bedre i kognitive tests end deres kammerater med yngre mødre. Det skriver Neuroscience News.
»Det er essentielt for at forstå, hvordan det går med disse børn, fordi der siden 1980’erne har været en signifikant forhøjelse af den alder, hvor kvinder gennemsnitligt får deres første barn i industrialiserede lande,« siger hovedforfatteren Alice Goisis fra London School of Economics and Political Science til Neuroscience News.
\ Læs mere
Det dramatiske skift skyldes, at det er en anden type kvinder, der får børn senere i dag, end det var før i tiden. Nutidens ældre mødre er typisk veluddannede, ryger sjældent under graviditeten og er veletablerede på arbejdsmarkedet. Sådan var det ikke i lige så høj grad for 40 år siden.
Forskerne fra London School of Economics and Political Science og Max Planck Institute for Demographic Research har analyseret data fra 3 britiske længerevarende kohorte-studier: et fra 1958, et fra 1970 og et fra 2001. Børnene fik testet deres kognitive evner i en alder af 10-11 år.
I 1958 og 1970 klarede børnene af mødre, der fødte dem som 25-29-årige, sig bedre end dem, hvis mødre var 35-39 år. Det var fuldstændig omvendt i 2001.
Når forskerne tog højde for sociale og økonomiske parametre, forsvandt forskellen, hvilket underbygger, at kvinder, der i dag får børn sent, har anderledes karakteristika end tidligere.
»Kognitive evner er vigtige i sig selv, men de er også en vigtig indikator for at forudsige, hvordan børn kommer til at klare sig senere i livet i forhold til uddannelsesfærdigheder, deres profession og deres sundhed,« siger Alice Goisis ifølge Neuroscience News.
Studiet er udgivet i International Journal of Epidemiology.
\ Læs mere
sbl
