Annonceinfo

Blåt lys forstærker dine følelser

Blåt lys forstærker din følelsesmæssige hjerneaktivitet og synkroniserer din døgnrytme. Så får du nok af de blå bølgelængder? Læs hvordan du optimerer din daglige dosis.

Blåt lys - og dermed dagslys - ser ud til at stimulere vores krop og hjerne gennem en gruppe usædvanlige, lysfølsomme celler i øjet. (Foto: Colourbox)

Når vi skal skubbe de romantiske følelser op i højeste gear, så tænder vi stearinlys for at sætte stemningen - måske burde vi i virkeligheden sætte os under en blå himmel i stedet.

De korte, kølige bølgelængder ser nemlig ud til at forstærke hjernens følelsesmæssige respons, viser et nyt europæisk studie fra tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Studiet peger på, at det blå lys påvirker særlige celler i øjet, som sender signaler direkte videre til nogle af de hjerneområder, som styrer vores følelser.

Det blå lys er desuden med til at synkronisere kroppens døgnrytme, og ser altså ud til at spille en vigtig rolle for vores krop og hjerne, men mange af os risikerer at få for lidt.

Blåt lys giver større respons

I studiet blev 17 forsøgsdeltagere præsenteret for en række stemmer, som var enten neutrale eller følelsesladede - i dette tilfælde vrede. Hvert lydklip blev ledsaget af enten blåt eller grønt lys, og gennem hele forsøget blev deltagernes hjerneaktivitet målt af en fMRI-skanner.

Hjerneskanningerne viste, at når deltagerne lyttede til neutrale stemmer, havde lysets farve ingen effekt på hjerneaktiviteten.

Men når personerne lyttede til de vrede, følelsesladede stemmer, så viste hjerneskanningerne, at det blå lys, sammenlignet med det grønne, gav en stærkere hjerneaktivitet mellem de dele af hjernen, som styrer vores følelser - blandt andet amygdala og hypotalamus.

»Studiet her er meget interessant, fordi de har brugt hjerneskanningerne til at vurdere noget så kompliceret som følelser. De har identificeret en følelse på deres skanning, og har koblet den til en blå stimulus,« siger overlæge Jens Hannibal fra Bispebjerg Hospital.

Lys er ikke kun visuelt

Når hjernen primært reagerer på det blå lys, så skyldes det formentlig nogle usædvanlige, lysfølsomme celler i øjet, som hovedsagligt reagerer på de korte, blå bølgelængder.

Cellerne reagerer på det blå lys på grund af en særlig fotoreceptor, som først blevet opdaget for få år siden. Cellerne, de såkaldte ipRGC-celler, reagerer på lys, men i modsætning til øjets synsbærende fotoreceptorer, så bruges de ikke til at se med, men fungerer som en lysmåler.

Fakta

VIDSTE DU

fMRI, 'functional Magnetic Resonance Imaging', er en skannningsmetode, som måler tilførslen af iltholdigt blod til forskellige områder i hjernen.

På den måde giver fMRI et indirekte mål for hjerneområdernes aktivitet.

IpRGC-cellerne (intrinsically photosensitive Retinal Ganglion Cells) er følsomme overfor blåt lys mellem 450-480 nanometer.

De almindelige synsceller er mere følsomme overfor bølgelængder op til de 555, det vil sige den grønne og gule del af farvespektret.

»Vi har i lang tid opfattet øjet, som noget der bruges visuelt. Men selv hos folk, der ikke kan se noget, reagerer hjernen på lys. Det skyldes et system i nethinden, der ikke har noget med synet at gøre,« siger Jens Hannibal, som er overlæge i klinisk biokemi.

Han var en af de forskere, som tilbage omkring år 2000 kom på sporet af de lysfølsomme ipRGC-cellerne, som altså ikke sender signaler til hjernens synscenter, men sender signaler til andre dele af hjernen, uafhængigt af det visuelle system.

Det er sandsynligvis disse celler, som reagerer på det blå lys, og efterfølgende stimulerer den følelsesmæssige hjerneaktivitet.

Blåt lys påvirker døgnrytmen

»Man har ikke før vist sådan en sammenhæng mellem blåt lys og et følelsesmæssigt respons. Men vi ved, at lys spiller en rolle for mange fysiologiske processer - det påvirker for eksempel hormonelle processer og hjertefunktionen. Så det kommer ikke bag på mig, at der er sådan en sammenhæng,« siger Jens Hannibal.

Indtil nu har der været meget fokus på, at ipRCG-cellerne er ansvarlige for at synkronisere kroppens døgnrytme. Cellerne reagerer på dagslys, som indeholder meget blåt lys, og fortæller på den måde hjernen om det er dag eller nat.

Mangel på dagslys, og dermed blåt lys, er derfor blevet sat i forbindelse med forstyrrelser af døgnrytme og søvn, og i det længere løb vinterdepression. Det nye studie antyder, at det blå lys også har umiddelbar og direkte virkning på vores følelser.

Derfor mener Jens Hannibal, at studiet kan være med til at give en bedre forståelse af, hvorfor nogle mennesker udvikler en vinterdepression, når de får for lidt lys, og hvordan man kan behandle sygdommen mere effektivt.

Slip lyset ind

Forskningen i sammenhæng mellem blåt lys, ipRGC-celler og følelser er stadig helt ny.

Fakta

SÅDAN FÅR DU NOK BLÅT LYS

- Sørg for at komme ud i løbet af dagen. Dagslys er både en intens lyskilde, og har de vigtige blå bølgelængder.

- Sørg så vidt muligt for at komme til at arbejde i nærheden af lyset fra et vindue - og vend ikke ryggen til.

- Hvis du I løbet af din arbejdsdag ikke har mulighed for at sidde i dagslys, eller for at komme udenfor, så kan du også købe specialdesignede lamper, som booster de korte, blå bølgelængder.

- Når det gælder om at justere døgnrytmen, så handler det lige så meget om at få nok mørke: Sørg for at sove i et mørkt rum, og prøv eventuelt at holde din aftenbelysning i varme farver.

Kilde: Joachim Stormly Hansen

Forskerne ved endnu ikke præcis, hvad det blå lys betyder for os eller vores sundhed, men meget tyder på, at det spiller en væsentlig rolle.

Derfor er ingeniører og arkitekter begyndt at tage hensyn til lyssammensætning og døgnrytmer, når der skal bygges arbejdspladser, sygehuse og plejehjem.

Det gælder blandt andet Joachim Stormly Hansen, som er specialist i optiske indeklimaer og arbejder for det rådgivende ingeniørfirma Grontmij-Carl Bro.

»Dagslys er den vigtigste kilde til det blå lys, men i dag bruger vi 80-90 procent af vores tid indendørs. Derfor er det vigtigt at tænke på lyset, når vi bygger,« siger Joachim Stormly Hansen.

Dagslys, dagslys, dagslys

»Først og fremmest må vi anerkende, at dagslys skal være vores primære lyskilde på arbejdspladsen. Det er vigtigt for både velvære, døgnrytme og produktivitet,«" siger Joachim Stormly Hansen

Derfor er det vigtigt, at man arbejder tæt ved et vindue, og ikke vender ryggen til lyset. Indretning og møblering af rummet spiller på den måde en vigtig rolle for, hvor meget lys der rammer øjet.

»Det er også vigtigt, at arkitekturen er med til at styrke en bestemt adfærd. Man kan lave vinterhaver i bygningen, som gør det lettere for de ansatte at komme udenfor,« foreslår han.

Hvis ikke man har mulighed for at få masser af dagslys ind i en bygning, eller få at bevæge sig udenfor, så kan man også anvende særlige lamper, som booster de blå bølgelængder, fortæller han.

Men ifølge Joachim Stormly Hansen så vil dagslys altid være den bedste lyskilde.

Udover at give masser af det blå lys, så giver den os også alle de andre bølgelængder. Og vi er, som han pointerer, skabt til at leve i dagslyset.

»Vores fysiologi er simpelthen ikke skabt til at være inden for hele dagen. Det er vigtigt at acceptere, at vi er skabt til livet under åben himmel,« siger Joachim Stormly Hansen.

Blåt lys og trafik

Artiklen nævner ikke noget om, hvor hurtigt hjernen reagerer på blåt lys. Kan det blå lys i fra bilernes xenonpærer nå at påvirke følelserne hos modkørende, så en blændende bil om aftenen alt andet lige skaber større irritation evt aggressivitet ?
mvh
Jørn F

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer